My true self... (Isobel Graf)

''Med dig og dine lystet, ja så er jeg!''

Hun grinede lidt med, og smilte derefter til ham, på en drillende måde.. Da han tog på hende igen, smilte hun lidt for sig selv, i et lille grin..

''Se selv, du kan ikke holde dine hænder for dig selv?''

Hun grinede lidt for sig selv. Hendes lyster bliver næsten aldrig sådan at hun ikke selv kan holde kontrol over dem, og det var hun faktis ret så glad for..

''Min lyst bliver aldrig for stor.'' Hun kiggede lidt på ham med et drillende smil. ''Især ikke overfor dig..'' Det var måske lidt løgn det sidste, men det var det smilet skulle vise ham..

Hun pegede hen i mod et hus, det hus var ikke værst, så der kune de vel godt overnatte..

''Ja jeg voldtager der jo sikkert bare i søvne...''

Han sagde det med nedslået hoved, og kiggede ned i jorden, da han faktisk var en smule nervøs for at han kunne komme til at gøre det...

''Undskyld...''

Han trak sig lidt væk fra hende, og så ikke på hende... Han havde selv lige gjort noget dumt... Han havde startet en tanke række...

''Nej selvfølgelig ikke med mig...''

Han fulgte stille efter hende...

Hun gav sig til at tænkte lidt over det.. Kunne han finde på det... Men Isobl var alligevel ikke typen der sov meget, hun havde jo svært ved at sove lige meget hvad..

Hun gad ikke tænke mere på det der lige var blevet sagt, det ville bare skabe problemmer... Så hun gik forsigtigt ind i det lille hus.. Der var ikke ret meget.. Et lille værelse med to senge... Et toilet og et lille køkken..

''Tjaa... Bedre end ingenting..?''

Hun så på ham med et halvt smil.. Hun var ikke ret sikker på om der var bedre hytter end denne..

Han gik bare stille med... Kiggede stadig ned i jorden, og kiggede sig kort omkring inde i huset... Han så stille over på hende...

''Jeg tror lige jeg sover lidt okay?''

Han ventede ikke noget svar og han lagde sig på den ene seng, og lagde bare hovedet ned i den ene pude og faldt ellers ret hurtigt i søvn...

Hun satte sig i den anden seng et par meter fra ham, og kiggede på ham... Hun rejste sig op, og gik hen til et vindue.. Hun stod lidt og kiggede ud over det hele, det var ikke fordi der var meget der ude, eller nogen, det var bare hyggeligt...

Hun lagde mærke til en kakkelovn, hun ikke havde set før.. Hun smilte lidt for sig selv.. Hun fandt ret hurtigt noget pind udenfor, og kom så ind igen med det..

Det var faktis godt at han havde lært hende at tænde et bål, ellers ville hun ikke kunne finde ud af det.. Hun tændte brandet, og satte sig foran kakkelovnen, og beundrede hvordan flammerne bevægede sig på..

Hun kiggede forsigtigt over på ham.. Han så sød ud når han sov..

HAn var vågnet igen, men han lagde der bare... han havde ikke lyst til at være i nærheden af hende. Han var ikke i godt humør overhovedet. Han havde ikke den store lyst til noget over hovedet, og han kiggede derfor ikke op fra puden...

*Kunne jeg ikke bare dø?*

Han overvejde det lidt...

Hun ventede bare på han vågnede, hun var ikke sikker på hvornår det ville ske, så hun sad der bare.. Når han vågnede ville hun gerne overraske ham.. Men hvad kunne varulve lide, ud over blod.. Hun kunne ikke komme i tanke om noget, så hun droppede det sådan lidt igen..

Hun rejste sig langsomt op, hun kiggede bare lidt på ham inden hun gik hen til den anden seng.. Hun lagde sig på siden så hun kunne se på ham.. Han var faldet i søvn på en lidt sjov måde synes hun..

Hun lagde sig på samme måde som ham.. Men der gik ikke langtid før hun satte sig op.. *Hvordan kan han ligge sådan, det er jo ikke behageligt..!!* Hun kiggede lidt på ham..

Han satte sig bare pludseligt op, og kiggede mod flammerne... Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre, men så lige kort på hende med et smil, og rejste sig så stille op, og satte sig ned på gulvet med ryggen op mod sengen...

Han var virkelig ikke lige i super godt humør, men han forsøgte ikke at virke trist, selvom han havde på fornemmelsen at han ikke skjulte det særlig godt...

*Hvorfor skal jeg straffes?*

Hun gik hen og satte sig ved siden af ham og stirrede ind i flammerne.. Det så virkelig ud til at han var trist over noget.. Noget hun ville finde ud af...

''Noget der går dig på min kære..?''

Hun kiggede kort over på ham, og derefter ind i flammerne igen.. Det var ikke sikkert han ville fortælle det, og det kunne hun godt forstå hvis han ikke ville, men hun var dog stadig meget nysgerrig..

''Mest at jeg aldrig kan behandle folk ordentligt...''

Han havde det bare stadig skidt med at han havde behandlet hende skidt, og at han ikke kunne finde ud af at styre sig selv...

''Og at je gikke kan styre mig selv...''

Han kiggede ind i flmmerne, og rykkede sig helt over til dem, og stak sin hånd ind i flammerne... Han gjorde ikke mine til at ville flytte sin hånd overhovedet, hvilket han heller ikke ligefrem havde planer om at gøre...

''Du har da altid behandlet mig godt..''

Hun kiggede over på ham, og prøvede at fange hans blik uden held.. Det med at han ikke kunne styre sig selv, det kunne han jo faktis godt.. Eller lidt, huun var næsten sikker på at han mange gange havde måtte styre sig, og han godt kunne..

Hun kunne ikke se det med at han havde behandlet hende dårlig, eller jo det kunne hun godt, men hun mente ikke selv at det var dårligt.. Selvom hun ikke gad gjorde han hende jo ikke ondt.. Og da der kom en gruppe drowners, så kom de da væk..

Hun kiggede på hånden som var kommet ind i flammerne... Han brandte sig jo... Hun overvejede at rive den ud derfra, men hun gik lidt ud fra et han selv gjorde det..

HAn flyttede ikke på hånden... Nej han var igang med en process med at straffe sig selv også. Han var igang med at brænde sog selv noget så grusomt som han overhovedet kunne komme til... Han ville dog ikke stoppe hende i at stoppe ham, fordi det ville bare betyde at han var blevet straffet nok...

Lugten af brændte hår og brændt kød var lige så stille begyndt at sprede sig fra hans hånd, men han blev bare siddende og bed så hårdt sammen for at holde smerten ude.

Hun så stadig på hans hånd.. Han måtte stoppe... Hun ville have han skulle lide mere, hun ville slet ikke have at han skulle lide! Det begyndte lige så stille at lugte brændt der inde...

''Sargonis.. Stop nu fjern den hånd!''

Hun så hårdt på ham.. Hun tog hårdt fat i hans hånd og rev den væk fra ilden.. Hun trak ham med ud i køkkenet og tændte vandhanen, men der kom intet vand ud..

''Typisk..''

Hun sukkede og trak ham med udenfor, så han kunne få den i noget vand nede ved floden.. Hun førte hans hånd ned i vandet, så den kunne køle af..

''Du skal ikke pine dig selv..''

Han fulgte bare med hende rundt... Da hun stak hans hånd i floden var han tæt på bare at rive den til sige igen... Mest fordi han vidste at blodet ville tiltrække drowners meget hurtigt... Han havde dog ikke så mange andre muligheder men han kom på et gammel råd...

''Isobel... Gider du hent noget vand? Og en masse blade?''

Han så stille og undskyldende på hende...

''Det er en dårlig ide at blød i floden med de mange drowners...''

Han fik sig flyttet fra floden, og nikkede så til at han ikke ville pine sig selv mere...

''Jeg er færdig med at pine mig selv..''

''Jo self, bare gå ind igen, jeg finder det..''

Hun smilte bare da han sagde at han ikke ville pine ham selv mere..

Hun løb hurtigt ind for at hente noget hun kunne have vandet i.. Hun fandt en lille spand.. Hun løb ud og hentede vandet, nogle blade og kom så ind med det igen til ham..

''Sig hvad jeg skal gøre, jeg gør det..''

Hun smilede lidt til ham..

Han gik stille ind igen og vidste ikke helt hvad han skulle give sig til imens han ventede på hende... Han så hende kom ind igen og hun spurgte ham om hvad hun skulle...

''Bladene og vandet skal blive til en mos... Rimelig fast... og det er ligemeget hvor fin eller grov den er...''

Han fandt så selv en bandage frem som kunne holde mosen på plads mod hånden, så han kunne gå en smule rundt med hånden også...

Hun nikkede og begyndte med at mose det sammen.. Da hun var færdig tog hun fat i hans hånd, og puttede det forsigtigt på.. Hun havde aldrig prøvet sådan noget før, og hun var ikke sikker på om hun havde gjort det rigtigt..

''Så...''

Hun smilede forsigtigt til ham, da hun var færdig med at putte det på..

''Jeg håber du bliver okay igen..''

Hun smilede igen til ham..

Da hun havde smurt hans hånd ind, bandt han selv hånden ind i bandagen da hans brækkede arm kunne bruges lidt igen... Han smilede stille til hende... Han havde faktisk et problem... HAn kunne ikke bruge den ene hånd og den anden arm kunne heller ikke ret meget...

''Det her var ikke helt gennemtænkt...''

Han smilede undskyldende til hende.

Hun grinede en smule.. Han havde ret, han kunne jo ikke bruge sin hånd, og heller ikke så godt den anden arm..

''Det kan jo ske for en hver..''

Hun smilede forsigtigt til ham.. Hun smed resten af mosen ud, der var lidt tilbage, og de skulle nok ikke bruge det igen.. Med mindre han kommer mere til skade..

''Din tur til at love mig noget! Du må love mig at du ikke kommer mere til skade, de næste 24 timer..''

Hun smilede forsigtigt til ham, og kyssede ham på kinden..

Han nikkede i første omgang bare til det hun sagde med at han ikke måtte komme mere til skade, og vendte sig så om for at ligge eller sætte sig på sengen...

''Det lov...''

Han fik ikke sagt mere før han snublede og slog den brækkede arm ind i sengen og han gryntede lidt af smerte over det...

''...er jeg fra nu af...''

Han fik sig sat på sengen...

Hun fniste lidt af ham, selvom det gjorde ondt.. Han var virkelig uheldig... Hun gik hen til den anden seng, og rykkede den hen til hans..

''Du er virkelig uheldig..''

Hun smilede og satte sig ved siden af ham.. Hun så lidt på hans arme.. Han var virkelig uheldig den dag, sidste gang var det jo hende..

''Sidste gang var det mig, nu er det din tur.''

Hun sagde det lidt med et grin, og kyssede ham endnu engang på kinden.. Hun rejste sig og satte sig ned til ilden igen... Hun ville slukke den, men besluttede så at hun ville vente til den selv gik ud.

''jeg tror det er min straf for det jeg gjorde ved dig tidligere... Du skulle bare have haft lyst også... Så havde vi ikke haft nogen problemer!''

Han sagde det meget drillende og grinende, da han på ingen måde mente ret meget af det... Han ville ikke have haft noget i mod det men det vidste hun, men hun skulle heller ikke føle det som om det var hendes skyld overhovedet...

''Nå... du tør alligevel sove bare lidt tæt på mig?''

Han smilede stille til hende...

''Årh hold dog op!''

Hun smilte til ham.. Hun ville havde skubbet lidt til ham, men han havde jo ondt, så det kunne hun ikke få sig selv til.. *Ha! Isobel tør alt!* Hun lod stemmen tale, men som sædvanlig lod hun som om den ikke var der..

''Kun lidt?''

Hun sagde det med en drillende stemme og kiggede så op på ham.. Hun satte sig op i den anden seng, og lagde sig oven på tæppet, hun kiggede op i loftet, og tænkte på.. Ingenting.

Hun kiggede forsigtigt over på ham med et lille smil.

''Jeg tør alt!''

Han vidste ikke helt hvad han skulle svare til de forskellige ting, men han fik sig kæmpet ned at ligge uden at påføre sig selv smerter... Han havde det ret elendigt hvis han selv skulle indrømme det...

''Tør du virkeligt alt?''

Han så på hende meget uoverbevist... Han troede ikke helt på at hun turde alt...

''Nej okay.. Det gør jeg ikke..''

Hun kiggede kært over på ham, og smilte.. Han så ikke ud til at have det rigtig godt, på grund af hans arme..

''Er du helt sikker på du er okay..?''

Hun kiggede ned på hans arme, og så så derefter op p ham..