My true self... (Isobel Graf)

Han lagde mærke til at hun gik... Det fik ham bare til at føle sig som et endnu dårligere menneske. Han troede jo at hun gik fordi han var træls at være sammen med, så da hun var gået ud af døren lagde han sig bare på ryggen og stirrede op i loftet...

Han lagde bare og stirrede og hørte så nogen komme ind til ham, og han var sikker på at det var nogen der ikke ville ham noget godt, så han hev hurtigt en økse frem fra sengekanten og kastede den i den retning hun var...

Hun åbnede forsigtigt døren, og gik ind, hun ville ikke vække ham hvis hans sov.. Hun så øksen komme i mod hende.. Et lille overrasket skrig kom fra hende, hvor hun så derefter dukkede sig, så den ikke ramte hende..

Hun kiggede stift på.. Vidste han godt det var hende der kom ind.. Ville han bare af med hende, hun var virkelig blevet forvirret..

''Hvad... Har du gang i?!''

Hun gad ikke engang høre på hans svar, og gik derfor hurtigt ud igen.. Hun kravlede op i et stort træ, og kiggede ud over det hele.. Hun var ikke sikker på om han vidste det var hende, eller om han troede det var en anden.. Han burde da vide det var hende, når hun jo næsten lige havde været der..

Han vendte sig bare rundt igen... Han havde jo ikke vidst det var hende, men det gav hun ham ikke engagn tid til at sige. Hvis hun ikke engang ville høre svaret på hendes spørgsmål kunne det vel egentligt også være lige meget?

Han undrede sig dog over at der var andre i nærheden end dem, men han kunne stille høre nogen bevæge sig i retning af dem... Hvilket han opdagede var en gruppe drowners der havde omringet det træ hun sad i... Det enlige træ lige uden for huset...

De begyndte at flå i træet som om de ville fælde det.

Isobel hørte noget nedenunder hende.. Hun kiggede forsigtigt ned, og så en gruppe drowners.. Det så ud til at de ville fælde træet... *Damn... Jeg er da bare så uheldig...!*

Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre.. Hun kravlede lidt længere op for at se efter nogle muligheder, som der ikke var særlig mange af..

Hun kiggede over på hans hus, og havde tænkt sig at springe op på taget, da det ikke lagde så langt fra træet, så det kunne hun nok godt..

Hun sprang over på taget, og kiggede derefter ned på de drowners, som prøvede at flå træet ned..

Han hørte noget lande på taget og tænkte bare at det egentligt var noget lort... Så hørte han gruppen af drowners der nærmede sig huset... De begyndte at omringe huset, for at få hende ned...

Ned kom hun nok også, men det var nok mere grundet at huset var meget gammelt, og taget knap nok kunne holde sig selv længere... Så taget begyndte at falde sammen under hende selvom vægten fra hende var lille var det lidt for meget...

''Isobel... Ned taget falder sa...''

Hans stemme druknede i det en ag tagspærrene faldt ned over hans arm, og han udstødte et råb af smerte...

Isobel kom hurtigt ned da hun hørte ham råbe.. Hun løb hen til ham, og fjernede det der var landet på ham.. Hun tog hurtigt fat i hans arm, og undersøgte den..

''Undskyld undskyld! Jeg er ked af det...''

Hun vidste ikke ret hvad hun skulle sige, hun havde bare lige brug for at sige undskyld.. Hun krammede ham kort, og rejste sig derefter op..

''Er du okay...''

Hun kiggede forsigtigt på hans arm..

''Ikke undskylde... Bare du er okay...''

Han så mod vinduerne og døren hvor han kunne høre at gruppen af drowners forsøgte at komme ind. De forsøgte virkelig og det var ret problematisk, specielt nu hvor han kun havde en arm at slås med, og der var alligevel for mange til at man kunne klare dem kun en...

''Vi skal væk... Og nej, min arm er brækket...''

Han sukkede...

''Du har ret, vi må væk...''

Hun hjalp ham op at stå... Hun var sur på sig selv, over at hun havde skadet ham.. Det var jo hendes skyld, dette var ikke ligefrem en af hendes gode dage... Hun havde ingen ide om hvor de skulle tage hen, men det gik hun lidt ud fra at han vidste..

''Nogen ide om hvor vi kan tage hen..?''

De skulle jo væk, men med hans arm, blev det måske lidt svært.. Men han ville da heale på et tidspunkt..

''Kroen i firewood...''

Han havde ikke tid til at vente på at diskutere de skulle bare videre... Han vidste at taget ikke ville holde til dem særligt længe, men det var deres eneste mulighed...

''Kom med...''

Han sprang op på taget, med den ene arm dinglende, og sprang ned på jorden hvor han lavede et rullefald, desværre over den forkerte skulder og han skreg af smerte...

''Skynd dig!''

Han satte i løb mod kroen.

Hun nikkede bare, og sprang selv op på taget.. Hun så på ham, da han sprang ned fra taget, og skreg.. Hun var ikke sikker på hvad der skete, men det gjorde ondt.. Det kunne hun tydligt høre..

Hun sprang ned til ham, og løb efter ham mod kroen.. Hun kiggede engang imellem tilbage, mod huset for at se om de fulgte efter dem..

Hun sukkede lidt, og kiggede hen på ham, og hans arm.. Hun havde virkelig dummet sig den dag..

bag dem kunne man høre hele taget brase sammen, og nogle drowners der skreg over et eller andet, men de blev bare stående eller gik ned til floden igen. Han løb bare hurtigt ind til kroen, og stoppede først da han var der...

''UNdskyld min opførsel tidligere...''

Han så så hårdt på hende...

''Men vil du ikke nok love mig at være ærlig for fremtiden?''

Han så stille på hende...

Hun kiggede lidt ned i jorden... Han skulle bestemt ikke undskylde for noget, når det var hendes skyld... Hun kiggede bare ned i jorden i et stykke tid, og så derefter op på ham..

''Jeg...''

Hun kunne jo som sagt ikke love noget, men for ham... gjorde hun det..

''Jeg lover det.. Ikke sig undskyld..''

Hun gik hen til ham, og så op på ham.. Hun ville ikke mere lyve overfor ham..

''Jeg lyver aldrig mere over for dig....''

''Det er jeg glad for at høre...''

Han så så stille på hende... Han vidste ikke noget om hvor meget blod hun havde... Men hvis hun havde noget ville han gerne have lov til at tage lidt, da det hjalp ham med at være mæt...

''Isobel... Må jeg tage lidt blod fra dig?''

''Ja!''

Det var det mindste hun kunne gøre for ham... Hun smilte bare, og gik tættere på ham.. Hun stod faktis på tær, da han jo var ret så høj.. Han skulle bare tage noget fra hendes hals, når som helst..

''Du tager bare nu du er klar.?''

Hun smilte lidt til ham.. Hun havde aldrig rigtig prøvet at give hendes blod ud frivilligt..

Han bøjede sig ned til hendes hals, og bed så til... Han syntes hendes blod smagte sjovt. En blanding men det var vel fordi hendes blod bestod af det hun drak fra andre? Det ville jo give mening ville det ikke?

''Tak...''

Han fik en del kræfter af det, og tog så fast i hends hoved og hviskede stille til hende... Et spørgsmål...

''Hvorfor ville du ikke? Og hvorfor gjorde du det alligevel?''

''Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke ville... Jeg gjorde det fordi du ville..''

Hun havde bare ikke lyst til det.. Ikke lige der, og det havde hun stadig ikke selvom han var dejlig at være sammen med... Han var en god ven, så hun ville gøre det for ham, det var gengæld for at han var sådan en god ven..

''Du er sådan en god ven.. Og det måtte jeg nød til at gengælde på en eller anden måde..''

Hun var jo ikke den som havde flest venner, så hun var ikke helt sikker på hvordan man var en god ven, så hun var ikke sikker på hvordan hun skulle opføre sig...

''Okay... Men overfor dine venner skal du ikke lyve... Det ender med at såre dem...''

Han så stille på hende, og vidste slet ikke hvad han skulle gøre... Han kunne høre der var slagsmåk inde på kroen. Det var der ofte, og han sad bare og ventede på at den første person blev smidt ud der inde fra...

''Måske vi skal finde et andet sted?''

''Undskyld...''

Hun sukkede lidt og så på ham.. Skulle de virkelig gå derfra..? Hun var ikke svag selvom hun var en pige, hun kunne godt tåle og se på slagsmål.. Hun smilte lidt for sig selv over for hendes tanker..

''Hvis du ønsker det..''

Hun smilede til ham, og kiggede så ned på hans arm..

''Hvordan går det med den..?''

Det var mest grundet hans arm, at han gerne ville væk derfra... Man kunne ikke undgå at blive ramt af noget engang imellem når man var der inde, og hans arm ville bare være et problem så...

''Ja jeg vil gerne videre grundet armen...''

Han smilede forsigtigt til hende...

''Den er brækket stadig, og det er den nok ret længe endnu...''

Hun nikkede bare forsigtigt og begyndte langsomt med at gå... Hun var jo bare van til at sådan noget gik let over.. Om hun så fik blod eller ej... Hun ville gerne sige at hun var ked af det med armen, og faktis bare alt det der var sket.. Men det kunne han vidst godt se på hende.

''Nogen ønsker om hvor vi skal hen..?''

Hun så forsigtigt på ham, og smilte lidt..

Hans sår og hans brækkede arm ville også hele ret hurtigt men modsat vampyrer var han levenede og følte nok derfor smerten lidt bedre end de gjorde. Ellers helede de nok rimelig ens... Det havde han ihvertfald på fornemmelsen...

''Nej bare et sted der ikke er udenfor...''

Hun nikkede bare.. Hun kendte ikke rigtig nogen steder de kunne komme hen, da han jo var en af de eneste hun kendte.. De kunne vel godt tage hjem til hende, men der var jo ret langt.. Så det var ikke en mulighed..

''Okay..''

Hun smilede lidt til ham.. *Der bliver altid sådan en stemning...* Hun synes altid at vær gang hun var sammen med nogen.. Så skete der altid noget som gjorde nogen sure, eller et eller andet farligt, der skete altid noget.. Hun kunne godt bare bruge en dag uden der skete noget som helst.

''Jeg går ud fra, at du ikke kender nogle steder tæt på?''

Hun smilede lidt.

''Altså vi kan forsøge os med nogle af husene langs floden... Der ligger en del tomme...''

Han smilede stille til hende, og kyssede hende på kinden. Han var ikke sur på nogen længere, og han var heller ikke rigtigt lysten længere heldigvis, men han kunne ikke lade være med at lade lidt som om og drille hende med det...

''Der plejer også altid at være en seng...''

Han blinkede lidt og sagde det drillende, mens han gav hendes ene balle et lille let klem. Han grinede for sig selv...

Hun smilede til ham efter han havde kysset hende på kinden, det hele virkede til at være okay igen, og det var hun meget glad for..
Hun kiggede undrende over på ham.. *En seng...*

''Lad os håbe der er to senge?''

Hun sagde det på en drillende måde, hun havde ikke noget i mod at sove i den samme seng som ham.
Hun blev lidt overrasket over at han tog på hende, men grinte dog af det.

Hun begyndte langsomt at kigge efter et hus som hun faktis gad at være i..

''Nå nå... Er du så bange for at sove ved siden af mig?''

Han grinede stille, og tog på hende igen... Mest da hun ikke lod til at have noget imod det, og det var en god måde at drille hende på...

''Du er måske bange for at din egen lyst bliver for stor?''

Han smilede stille til hende, og fulgte ellers bare efter hende indtil hun fandt et sted de kunne være...