My true self... (Isobel Graf)

Hun så at drownern gav slip på ham, og svømmede derfor næsten helt ned til ham. Hun kunne jo nok svømme så langt hun nu lige havde lyst og krafter til, men det kunne han jo ikke. Hun prøvede at få fat i ham, men han begyndte at svømme inden hun kom helt hen til ham. Hun havde ikke lige set hvor det var han ville hen, men man kunne se at han havde fået øje på noget. De nærmede sig en hule, og hun kunne godt se at det var der han ville ind..

Hun svømmede forsigtigt med ind i hulen tæt bagved ham. Da hun havde fået hovedet over vand kiggede hun sig lidt omkring, hun havde ikke lige forventet at der var luft herinde, hun havde slet ikke forventet at der var en hule..

''Wauw..''

Hun mumlede bare lidt for sig selv og glemte i et kort øjeblik at han også var der.. Hun stilte sig hen ved siden af Sargonis og kiggede dybere ind i hulen.

''Er du frisk?''

Hun smilede stille til ham. Hun havde selv fået lyst tl at gå længere ind, men hun ville kun hvis han var med, hun ville ikke efterlade ham der.

''Ja det er utroligt at der er den slags her nede under vandoverfladen?''

Han var selv frisk på at bevæge sig videre ind i grotten. Hvem vidste måske de fandt nogle interessante ting... Og måske endda en måde at komme op på som ikke havde noget at gøre med at skulle svømme igen... Det syntes han ihvertfald kunne være rart...

''Jeg er frisk ja.''

Han begyndte bare at gå gennem grotten... Kiggede lidt rundt for at se om han ikke kunne finde noget at tage på... Bare et eller andet så han ikke bare spankulerede nøgen rundt, selvom det var mørkt kunne de begge se rimelig godt i mørke...

''Super..''

Hun fulgte langsomt med bagefter ham. Hun kiggede sig rundt omkring imens de gik, hun ville finde noget han måske kunne få rundt om livet, da han nok ikke var særlig vild med at gå nøgen rundt, når hun havde et godt nattesyn, og det kunne jo være at der var flere dernede..

Hun kiggede lidt rundt, og så et muligvis gammelt stykke sort stof ude i en af siderne. Hun løb der hen, og kastede det over til ham så han kunne binde det rundt om livet, det var vist lige stort nok til at nå hele vejen rundt om ham..

''Vi kan jo ikke have at andre ser dig?''

Hun smilede lidt drillende til ham, og begyndte forsigtigt med at gå igen.

''Nej det kunne være en smule pinligt, selvom jeg har på fornemmelsen at der ikke er ret mange her nede... Og du har ikke noget problem ved at du ikke har mere på end du har?''

Hna smilede stille til hende, og gik bare videre... Det varede dog ikke længere inden der var noget der kom pilende i mod dem. En gruppe dyr der lignede en mellem ting mellem en odder og en rotte, kom pilende mod udgangen som om de var skræmte for noget...

''Har på fornemmelsen der er fare forude...''

Han smilede skævt og tilfreds

Hun tøvede lidt, og kiggede forsigtigt ned af sig selv. Hun havde faktis ikke noget imod det, da hun vidste hun havde en flot krop, selvom det nok lød lidt selvglad..

''Hvis du ikke har noget i mod det, så har jeg heller ikke.''

Hun smilede lidt, og fulgte efter ham.. Hun stoppede op, da en gruppe dyr løb forbi dem under føderne på dem. Hun kiggede bagud efter de var løbeet forbi, hun troede faktis ikke der var noget der levede der nede..

''Jeg tror du har ret..''

Hun mumlede det lidt for sig selv, og var ikke sikker på om han hørte.. Hun blev ret så nysgerrig, og ville fortsætte ligemeget hvad det nu var, hun begyndte hurtigt at gå videre..

''Det er skam ikke fordi jeg har noget imod det... du ser jo godt ud, så jeg kan ikke se noget problem i det, for mig altså...''

Han smilede stille og han gik bare med hende videre... Han havde ingen ide om hvad det var de kunne støde ind i længere fremme. Han regnede med grundet de lugte han fangede at det var et dyr... Enten et udødt dyr eller et dyr omringet af død...

''bare husk at passe på...''

Lidt længere fremme kunne man se hvad det var... En bjørn, men ikke dem man plejede at møde... Det lignede mere en blanding mellem en bjørn og en bæver... Han stod og kiggede meget undrende på det...

Han vidste ikke om det havde opdaget dem...

Hun smilede lidt, og rødmede lidt, men hun regnede ikke med at han havde set det, da hun jo faktis godt foran ham, og at det var mørk.. Hun hadet vær gang hun rødmede, da hun havde meget let ved det..

''Jeg passer da altid på''

sagde hun med et lille kort grin.. Det var ikke helt rigtigt, det gjorde hun næsten aldrig, hun kom for det meste altid ud i problemer, men det var bare sådan hun levede.

Hun stoppede op, da hun begyndte at kunne se hvad det var. Hun så undrende på dyret et stykke væk fra dem, det så ikke ud til at den havde opdaget den.. Hun kunne ikke se hvad den lavede, hvis den altså overhovedet lavede noget..

''Nu har jeg også set det med..''

Hun mumlede lidt, og gik lidt nærmere dyret..

''Ja den er god med dig hva?''

Han grinede stille og puffede lidt til hende, mens han stille gik med hende tættere på dyret... Han kunne stadig tydeligt lugte det døde der hang i luften og som ikke kom fra hende... Han kiggede stille på dyret, som var utroligt stille...

''Øhhh... jeg tror sgu den er død...''

Dyret var på størrelse med en bjørn, og havde kæmpe fortænder som en bæver og halen var på længde og samme type som en bævers, mens den havde klør og alle tænder var skarpe... Hovedet hang dog kun i en lille smule af halsen...

''Det er så ikke den her vi skal være bange for... Det er noget der kan dræbe det her vi skal frygte...''

Hun grinede lidt da hun blev puffet til og gik bare forsigtigt hen til dyret. Da hun opdagede at den var død, gik hun hurtigt det hen og satte sig på hug foran den. Hun sad lidt og studerede den, om hvordan den var død, det så ud til at den var blevet bidt et bare gange i nakken, også bagefter havde den fået vredet nakken helt rundt, men det havde hun jo ikke forstand på..

''Det tror jeg også..''

Hun sukkede lidt og rejste sig så op igen.. Hun nikkede kort, han havde ret det var ikke det der vi skulle være bange for, det var det der havde dræbt den.. Hun rystede lidt, hun kunne ikke forestille sig noget dyr dræbe det store bæst der..

''Skal vi gå videre?'' Hun vendte sig over mod ham og smilte.

Sajro kendte til et væsen der kunne finde på at dræbe noget så stort uden at direkte få noget ud af det. Han kendte kun et 'dyr' der havde styrken til bare at nedlægge noget stort som var det intet... Ham selv og hans artsfæller. Det var de eneste han kunne tænke på der havde gjort det...

''Isobel... vær på vagt, jeg tror der lever en Nightcan, eller flere hernede... Det er det eneste væsen jeg kan tænke på der ville dræbe sådan der blot for sporten i at dræbe...''

Han vadede stille videre, mens han skiftede form og kiggede så på hende...

''Hold alle sanse åbne... Og advar hvis du ser eller hører noget okay?''

Hun kiggede over på ham, og så på ham da han skiftede form.. Hun var ikke sikker på om det kunne passe.. *En Nightcan? Hernede..?* Hun gik forsigtigt med ham, da han havde skiftet form, han havde nok ret, hun havde tænkt sig at passe på.. Eller så meget som hun nu kunne..

''Jeg skal gøre mit bedste..''

Hun stoppede op, da hun hørte en lyd lidt længere fremme.. Det lød ikke som noget hun havde hørt før, men hun gjorde sig klar hvis det skulle være noget som angreb dem..

''Jeg tror der er noget der henne..''

Hun hviskede forsigtigt til ham, og pegede hen i mod lyden..

Han kiggede på hende, meget forsigtigt og bekymret da han vidste hvor farligt hans race kunne være for andre. Han vidste at det kunne gå virkelig galt det her. Det var nok den eneste race hans var bange for rent fysisk. Det var den eneste race han vidste kunne håndtere den rå styrke han havde...

''Hvis der er mere end en, så har vi et meget stort problem, hvis det ikke er helt unge...''

Han lyttede til hende da han hørte hende sige at hun havde hørt noget. Han kiggede ikke på hende men ned af gangen, og lugten var ikke til at tage fejl af... Det var en nightcan...

''Isobel, stil dig ved 'bjørnen'... Jeg laver baghold på den... Den kommer om lidt.''

Han stillede sig klar til at afvente dens ankomst...

Hun så lidt på ham, da hun begyndte at blive lidt nervøs. Hun vidste jo ikke ret noget om en nightcan, kun det som Sargonis havde fortalt hende, ellers vidste hun intet.. Men hun var næsten sikker på at de var meget stærkere end hende, så hun ville prøve at være lidt forsigtigt, men hun ville stadig hjælpe ham hvis der skete noget..

Hun bakkede lidt baglæns, men ikke særlig meget, da hun jo ville hjælpe ham hvis der skete noget, men hun ville heller ikke gå i vejen.

''Jeg hjælper...''

Hvis der skete ham noget, ville hun ikke kunne tilgive sig selv, da det jo var hendes ide at gå længere ind.. Hun blev lidt i bagrunden bagved ham, og ventede på at der skete noget..

Han var glad for at hun bakkede lidt bag ud, og han lavede en bevægelse med hånden om at hun skulle rykke sig lidt længere tilbage så han ville have nemmere ved at angribe den anden når den ankom for at dræbe hende...

Han kunne høre den anden komme løbende og lige i det øjeblik hvor den passerede åbningen sprang han på den... Han kastede sig bare fremover og han var ikke længere i tvivl, det var en ung Nightcan en der ingen kontrol havde endnu...

Han rullede rundt på jorden, men han kunne godt forneemme at det nok blev rimeligt nemt...

''Bjørnens tand... Dræb ham!!!''

Han råbte det til Isobel som de rullede rundt...

Hun bakkede længere tilbage, da hun så hans hånd bevæge sig. Hun blev en smule forskrækket da den anden Nightcan kom løbende, hun gispede kort, og så forsigtigt på de to rulle rundt, hun ville gerne hjælpe men hun var ikke sikker på hvad hun skulle gøre før han råbte det til hende.. Hun var ikke sikker på hvordan man dræbte en nightcan, men mon ikke noget i hjertet ville svække den.

Hun løb hurtigt hen til bjørnen, og tog den tand som lagde på jorden, hun løb derefter hen imod dem igen, og stak bjørnetanden igennem hjertet på den anden Nightcan..

Hun så forsigtigt på Sargonis, hun var ikke sikker på om det var det der skulle gøres, men det var det eneste hun lige kunne komme på.

''Er den død?''

Hun så forsigtigt på den anden Nightcan..

Der lød et hjerteskærende skrig, eller rettere et brøl, da hun stak tanden igennem hjertet på den anden Nightcan. Det var noget helt igennem skræmmende syn at kigge på. At se to personer som dem der lagde og rullede rundt... Han bed hele halsen over på den anden og skildte hovedet fra kroppen...

Manden blev til et menneske igen... Et grusomt syn men det var sandheden om hvad de var... de var mennesker der kunne forvandle sig til noget grusom...

Han blev sig selv igen...

''Skal vi komme videre?''

Skriget fra den anden Nightcan gav genlyd i hendes hovede, hun fulgte Sargonis med øjnene da han fik hovedet skilt fra kroppen. Hun havde set meget, men det hun så der, var et frygteligt syn for hende, og nok også de fleste.. Hun var blevet mundlam, selvom hun havde fået af vide at Sargonis godt kunne være sådan, så kom det stadig som en overraskelse for hende..

Hun nikkede lidt, og begyndte med at gå.. Hun tænkte lidt på om der var flere, om de bare havde sendt den svageste ud, eller om den døde Nightcan var den eneste.. Hvis der var flere, havde de nok et problem.

''Tror du der er flere..?''

Hun så lidt over på ham, med et uforståeligt blik i øjnene.

''Om der er flere? Nej det er jeg ret sikker på der ikke er, da det var en ung og uerfaren person, som helt klart ikke havde haft nogen vejleder, så det har været en strejfer...''

Han smilede bare til hende, og fjernede så blodet fra hans mund, inden han stille gik videre... Han havde en svag fornemmelse af at hun ikke havde brudt sig om synet...

''Du må undskylde synet...''

Hun nikkede og smilede til ham. Hun var næsten helt sikker på han havde ret, og det var hun ret glad for, hun følte sig lettet.

''Hvem var din vejleder?''

Spørgsmålet slog ned som et lyn i hende, hun ville faktis ikke havde sagt det, da det jo faktis ikke vedkom hende, men hun var blevet lidt nysgerrig.. Hun fulgte stille med ham, og så over på ham. Sandt nok, hun havde ikke brudt sig om synet, men han gjorde det jo bare så ingen kom til skade, og det respekterede hun ham for.

''Du behøver ikke sige undskyld''

Et lille smil kom til syne på hendes læber. Hun var lidt glad for at hun havde set hvordan han kunne være.

''Sæt dig...''

Han pressede hende ned at sidde på jorden og satte sig ned overfor hende med et lille smil på læberne...

''Nu skal du høre min historie... Den er en smule lang, men den er det værd...''

Han smilede igen..

''Okay jeg blev født for 19 år siden, og de første 4-5 år var fine men efter det blev jeg taget til en kult af min far. Denne kult kendte til et ritual der kunne gøre mennesker til Nightcans gennem at blive bidt. Det kommer jeg til senere...''

Han smilede igen

''... Men jeg var så en del af denne kult en tid, jeg fik min læderrustning som er magisk og passer perfekt til hvem end der har den på... Jeg blev trænet i selvkontrol, svædfægtning hvilket jeg hadede så trænede med en økse i smug... Mit liv var sådan i 10 år cirka...''

Hans smil falmede en smule...

''... Da jeg fyldte 14 den aften blev jeg slæbt ned i en grotte og jeg blev dræbt under dette ritual hvor jeg blev forvandlet til Nightcan, det sidste jeg tænkte var at stoppe denne slags tvang, og vågnede udenfor dagen efter hvor jeg huskede det sidste jeg havde tænkt så jeg dræbte dem alle, først min far... Og siden da har jeg været på egen hånd.''

Hun satte sig ned på knæerne, og så spændt på ham. Hun havde længtes efter hans historie i et godt stykke tide, og var nu glad for at få den at høre.. Hun var lidt ligeglad med om den var lang, det havde ingen betydning.

Hun gengældte hans smil, da det hele lød til at være meget fin. Hun havde forventet at han havde haft en perfekt barndom, som et hvert barn ønskede sig..

Hun elskede selv sværdfægtning, men hun kunne godt forstå at hvis han hellere ville med en økse, så måtte han jo selv gøre noget, da det lød til at hans far ikke ville lytte til det.

Hun tog forsigtigt hånden om til munden og så forsigtigt på ham. Hun havde svært ved at forstå hvordan en far kunne dræbe sin egen søn, også selvom han ville komme tilbage igen, bare som en nightcan, tænkt hvis det var gået galt, så var hans søn væk for altid!

Hun satte sig lidt op, lagde hendes hånd på hans skulder og prøvede at få øjnkontakt med ham.

''Jeg.. Jeg vidste ikke..''

Hun stoppede op, hun var ikke sikker på hvad hun skulle sige, hun havde jo altid regnet med at han havde haft en perfekt barndom..

''Det gør mig ondt..''

''Der er ingen grund til at være ked af det på mine vejne. Jeg har det skam fint nok med det... De gjorde alle sammen noget de aldrig skulle have gjort så de fortjenete at dø... Og hvis det ikke var for dem ville jeg ikke være her nu som den jeg er, så jeg er dem endda taknemmelige...''

Han smilede stille og trak hende med op at stå og trak hende ind til sig...

''Men hvis du virkelig mener det er synd for mig... Så kan du have sex med mig for at gøre det bedre...''

Han sagde det noget så useriøst og grinede inden han slap hende...

Hun smilte lidt, og rejste sig op sammen med ham. Hendes smil blev lidt større, da han trak hende ind til sig. Hun lagde forsigtigt armene om ham, lukkede øjnene og nød bare øjeblikket.

Hun slog brat øjnene op, og kiggede op på ham. Hun så han grinede, og grinede selv med, da hun faktis troede han mente det i starten.. Hun smilede og begyndte forsigtigt at gå efter hun havde givet slip på ham.

''Jaa, jeg kan godt se det, og hvis de ikke havde gjort det så havde du heller ikke mødt mig?''

Hun smilede kækt til ham, og så over på ham.

''Det havde jeg nok ikke... Eller ihvertfald havde du ikke mødt denne version af mig... Det kunne jo godt være du ahvde mødt mig, men så havde jeg nok ikke været som jeg er nu.''

Han smilede stille mens han bare stille gik videre. Han begyndte så småt at kunne skimte noget lys længere fremme og ahn skyndte sig derhen hvor han kunne se at der var en luge af en art...

''Hey vi kan komme op her trot jeg...''

Han fik åbnet og kravlede op af hullet...

Hun løb forsigtigt med ham hen til lugen, som man nok kunne komme op af.

Hun kravlede forsigtigt på af hullet sammen med ham, hun var ikke helt sikker på hvor de var henne, der var ikke helt mørkt, men heller ikke helt lyst..

''Ved du hvor vi er henne?''

Hun stilte jeg hen ved siden af ham og så sig lidt rundt omkring.