Hvad er der dog sket!? //Maeve (XXX)//

Hun prøvede at mumle et comeback til hans sidste ord men faldt ned i den dybe søvn.

der gik endnu 16 timer før hun vågnede igen og denne gang var hun mere udhvilet. hun var sulten som en i helved, men hun kunne støtte sig meget bedre da hun rejste sig op til siddende positur. For første gang kiggede hun ned af sin krop og så til sin skræk det store væmmelige brændemærke. Hendes smukke hvide hud, var ødelagt, forpestet med et stort rødt og skorpefyldt brændemærket under den forbinding som hendes brystkasse var dækket af. Raseriet løb igennem hende som ti vilde heste. Hvor vovede de?
hun svang benene udover sengekanten, hun ville se om hun kunne gå og stå selv. Hendes krop var stadig øm og mørbanket, men hun følte sig mindre svag end hun havde gjort sidst hun var vågen. Det var blevet mørkt ude i gaderne, solen var ikke gået helt ned, men borgmuren lagde en skygge ind over gyderne og skæmmede for solens sidste stråler.

Hendes mumlen fik ham bare til at klikke lidt.

Da hun slog øjnene op kiggede han på hende og med et smil talte han. "Godmorgen" han blev dog overrasket af at hun ville sætte sig op så han var ret hurtigt henne hos hende og ville til at hjælpe hende op, men indså hurtigt hun ville selv og stod så bare klar til at gribe hende hvis hun væltede.

"Er du frisk nok til at stå selv? Kan du gå?" Han lød tydeligt bekymret fordi hun virkede for svag til at kunne klare disse ting alene med de skader hun havde fået.

"Vi bør også skifte dine bandager, så smider du ikke min skjorte så jeg kan se på dig?" Han smilede til hende og håbede hun ikke misforstod ham da han ret tydeligt havde sagt det var for sårene.

hun viftede ham væk med irriteret mine. " jeg kan godt selv" hun var en smule trodsig lige nu, men det var vreden mod dem som havde skadet hende, der endnu engang opfyldte hende. begge hænder lå solidt plantet på sengekanten, da hun langsomt trak sig op og stå. Det tog lidt tid, med at finde balancen og få gang i benene igen. Hun havde trods alt ligget på langs i lang tid. og lige nu havde hun kort tidshukommelse for de sidste dage i fangenskab.
Maeve kiggede op på Sajro da han talte til hende og sendte ham et blik gennem let sammenknebne øjne. Men hun gjorde som han forslog. Hun lod skjorten glide af hendes skuldre ned over hendes ryg, hofter og landede om hendes fødder. Hun rystede let på hovedet så det lange mørkebrune hår svang fra side til side, om end det var fedtet nu. Hun smilede drillende til inden hun satte sig ned igen. Hun løftede let armene op i vejret." Jeg er klar til nye forbindinger" sagde hun uskyldigt og kiggede på ham med store øjne dådyr øjne. Hun havde kort glemt sin vrede og fandt det i stedet sjovt at tirre ham. Hun kunne godt huske den stramme bule i hans bukser fra før hun faldt i søvn.

Han lod blikket glide ned ad hendes krop og bilen vendte hurtigt tilbage sammen med minderne da hun jo smed skjorten på en måde som sagde hun vidste effekten af hendes krop på ham.

Han fandt sig selv i at stirre på kroppen foran sig, og bandede indvendigt over hendes skader. han nikkede så til at hun var klar til nye forbindinger. Han begyndte at løsne hendes forbindinger først derefter fandt han klud og salve og rensede hendes sår og lagde nyt salve på.
Han ignorerede hvis hun jamrede for det skulle gøres. Da han gav nye forbindinger på hendes bryst lænede han sig ned til hendes øre med armene om hende så han kunne føre bandagen om hendes ryg. "Jeg siger det nu Maeve, med din opførsel så tager jeg sig så snart du er rask nok til det!" Han lod måske næsten hungrende, selvom han forsøgte at skjule det.

Hun kiggede stadig på ham med store uskyldige dådyr øjne, så store som hun kunne lave dem imens hun betragtede ham stirre på hende. Da han løsnede forbindingerne, gjorde det ondt da det inderste lag blev taget af, skorperne sad med fast på. Hun sagde ikke et ord, men vendte hovedet væk og bed sig hårdt i læben. Det var heldigvis en kort men forfærdelig smerte. Da han rensede sårene og puttede salver på, trak hun vejret igen, det var ikke nær så slemt som at få forbindingen af. Det sveg en smule men det var det.
Maeve sukkede tungt mod hans kind da han talte hende ind i øret. Hun havde vendte ansigtet ind mod siden af hans ansigt. Hvis han kiggede ud af øjenkrogen nu, ville han se hendes øjne der var helt mørke af pupillerne der havde udvidet sig. Hendes brystkasse sank tungt et par gange efter hans ord. Lysten emmede kortvarigt ud af hende inden hun fik kontrol over sig selv.

Hun ventede til han blev færdig med forbindingerne før hun rejste sig igen, bukkede sig forsigtigt men smertefuldt og fik fat i skjorten og prøvede forsigtigt at få den hen over arme og skuldre." Er der mere mad?" Hun vendte sig om og kiggede op på ham.

Han smilede forsigtigt da hun lod til at have meget ondt da han alligevel havde medlidenhed selvom han ikke stoppede sig selv i at gøre hende lidt ondt.

Da hun sukkede tungt mod hans kind knækkede han en lille smule sammen da det og hendes lyst han kunne fornemme gjorde at han bare fik strammere bukser og en større bule som fik ham til at bukke minimalt forover.
"Du er såret Maeve frist mig ikke" han havde en stemme der var bydende og bedende på samme tid.

Han nikkede og med sjove skridt og den store bule forlod han rummet for at hente hende mad, han kom hurtigt tilbage og gave hende mere mad, denne gang var der en smule flæsk med.

"Maeve hvad er der dog sket? Troede du var for stærk og magtfuld til at sådan noget her kunne ske?" Han lød bekymret og undrende.

"Du fristede mig først" nærmest jamrede hun lavmælt af lyst. hun lagde kort panden mod hans kind, som om hun var for svag til at kæmpe mod trangen til ham for et øjeblik. Hun trak ansigtet væk fra hans igen da han var færdig med at forbinde hende. Hun kiggede automatisk ned på hans skridt og så bulen. hun smilede svagt og lod ganske kort pegefingeren løbe blidt hen over den.

Hun lagde sig tilbage i sengen imens han var ude for at hente mad, og da han kom tilbage kastede hun sig nærmest over maden, dog stadig med stil. Hun kiggede op på ham da han spurgte om hvad der var sket." Jeg har ingen ide, jeg kan ikke huske da jeg blev bortført. Men jeg ved at jeg aldrig så eller hørte min fangetager, jeg sad i en lille kældercelle uden lys, på nær en lille sprække, for tre år.. Nu er jeg ude og jeg ved ikke hvordan, jeg kan ikke huske de sidste par dage, men udfra mine skader, har jeg vidst fået voldsomme tæsk" svarede hun en anelse kort for hovedet. Det havde virkelig ramt hendes selvtillid at hun var blevet bortført og havde været så hjælpeløs i så lang tid. Hun ville aldrig føle sådan igen!
"En dag finder jeg dem og jeg slår dem ihjel, men først efter mange års fangeskab og tortur." ordene der kom fra hende var rolige og afmålte, og hendes blik var fyldt med had som hun stirrede ud i den tomme luft.

Han vidste ikke hvad han havde gjort for at friste hende som hun sagde han havde. "Hvordan fristede jeg dig? For fremtidig brug når jeg lyster dig."
Han skælvede nærmest af hendes finger og han løftede hoften og derved bulen i hendes retning. Han hadede mere og mere at hun var såret.

Han smilede som hun begyndte at spise og lyttede til hendes fortælling, hans smil forsvandt hurtigt og så man efter kunne er arrigt blik og hvad der lignede en snerren ses i hans ansigt. Han knyttede næven og lyttede færdig, han åndede ud... "Dræber dem gerne!" Han var vred på hendes vegne og ønskede dem død.

Han nikkede til hendes planer selvom han fandt hende lidt for sadistisk. "Du bør nok spørge i slummen" han lagde så en hånd på hendes skulder og hendes lår som et forsøg på at berolige hende.

Hun kiggede hemmelighedsfuldt på ham." Det fortæller jeg dig ikke, jeg har ikke behov for at du får så stor magt over mig" svarede hun kælende tilbage. hele hendes krop summede lyst og hun koncentrerede sig om ikke at springe på ham, til trods for den lille stemme der blev ved med at spørge om det virkelig ville være så slemt hvis hun gjorde det.. Hun var jo ikke længere døende! Hun slog det hen igen. Da Sajro bevægede hoften mod hende kunne hun ikke lade være med at gribe om hans bule og give den et fast klem, ikke hårdt, men sådan som hun holdt om den inden hun ville spille ham af normalt.

"døden er for mild en straf" svarede hun, " men du må gerne dræbe et par stykker af dem. Jeg er overbevist om at det ikke kun var en person der holdt mig fanget" Hun talte igen med den rolige og afmålte stemme. Den som havde været så normalt at høre hos hende før i tiden.
Hun nikkede stille " Men jeg skal lige have mine kræfter igen. Nytter ikke hvis et simpelt, dødeligt og svageligt mennesker er stærkere end mig lige nu" svarede hun og kiggede op på ham. hver gang hun kiggede på ham, hørte ham eller kunne lugte ham, gik et gys igennem hende af lyst. Hun var glad for at han ikke kunne læse følelser.

"Så må jeg jo bare tage magten fra dig på anden måde." Han blinkede flabet til hende og knurrede lidt af hende som han hentydede til at gøre brug af hans fysiske størrelse og styrke. Da hun lukkede hånden om bulen stødte han mod den, og kunne ikke undgå at slippe et støn blandet igen med en knurren.
Han så på hende med øjne der sagde hun skulle stoppe, men et smil der sagde hun bare skulle fortsætte hvis hun ville mærke ham ordentligt.

Han nikkede og hans øjne blussede kort op dyrisk med vrede. Han nikkede og modsat hende virkede han meget ukontrollabel istedet.
"Hvis du skal have kræfterne igen så tænker jeg også du vil have et bad? Og vi bør nok flytte logi?" De var jo på et bordel og lyden af stønnen var jo tilstede både over og ved siden af dem. Da hun så ham i øjnene så han tilbage. "Kan altid bære dig hjem til mit gamle hjem her i Doomsville? Tænker at store bløde senge og et ordentligt bad er noget for dig?" Han smilede blot og lavede en gestus som et halvt buk, med er drillende smil.

hun sendte ham et smil der nok kunne virke udfordrende, som svar på hans ord om at tage hende. Hendes vejrtrækning var tunge og dybe, hele hendes brystkasse bevægede sig med en let rysten, en rysten som kom fra at hun var lige ved og eksplodere med begær for ham. Hun så ham dybt ind i øjenene og åbnede munden for at sige noget, men måtte trække vejret en ekstra gang før hun kunne få ordene ud. " det går ikke.. jeg tror ikke på at vi kan være rolige nok så mine sår ikke springer op" hendes stemme drev at lyst, havde hun ikke været såret havde hun siddet over ham med harm dybt op i sig og stønnende så naboværelserne ikke var i tvivl om det. Men det kunne hun ikke gøre lige nu. hun gav meget modvilligt slip om ham.
At se vreden i hendes øjne beroligede hende af en eller anden grund. Ikke sådan at hun skiftede mening, nej bestemt ikke! men det gav hende en ro at vide at der i det mindste var en anden person ved hendes side når først hendes vendetta startede.
Hun nikkede til hans ord. "det lyder helt fantastisk... hvordan har du et hus her? og er vi i doomsville?" det sidste spurgte hun egentlig mere om, fordi hun slet ikke selv havde tænkt over hvor hun var, end at hun ikke stolede på ham. Hun kiggede på ham med et lille drilsk smil." jeg ved ikke med dig, jeg er lidt ligeglad.. Men jeg har stadig ikke noget tøj. Hele doomsville ender med at kunne se hele min krop" sagde hun uskyldigt og viklede og lok hår om sin pegefiner.

Hans vejrtrækning blev også dybere med hende, og han måtte desværre erkende sig enig i at det ikke gik de gjorde noget og med en nedslået stemme sukkede han dybt... "Du har ret selvom jeg jeg er hård for dig lige nu!" Han fik det sidste hvisket bestemt i hendes øre.

Vreden forsvandt som hun blev mere rolig og spurgte ind til hans bolig. "Ja vi er i doomsville og huset er fra et tidligere liv jeg levede her."
Han smilede til hende, han ville gerne væk herfra og have hende et privat sted. han lænede sig ned til hende og placerede begge hænder på hendes lår og talte så lavmælt til hende. "Jeg har en løsning." Han knappede nu skjorten op som hang godt ned over hendes lår grundet han højde. "Og så hernede!" Han spredte så hendes ben list og dækkede hendes underliv med hans ene hånd, og lænede sig ned til hendes øre. "Nu vil alt de ser være mig og min kvinde, og tro mig de skal nok misunde os begge med hvad de tænker." Han gjorde så an til at løfte hende op at lægge på hans ene arm og fortsat dække med den anden hånd.

Hun smilede lidt for sig over hans ord og i stedet for at beskrive hvad hun var for ham, tog hun hans hånd i sin og lod ham mærke efter mellem hendes ben for et kort sekund. Hun var tændt, tændt for ham.. tændt var slet ikke ordet, hun havde begær for ham" du er ikke den eneste der har det hårdt" hviskede hun tilbage mod hans øre, som hun havde placeret sine læber ved.

Maeve lyttede og blev nysgerrig omkring huset og hans tidligere liv. " hvad var dit tidligere liv?" spurgte hun nysgerrigt. hun kunne ikke lade være, det lå i hendes kontrollerende natur. da han løftede hende op svingede hun elegant benene om hans mave, lagde anklerne over kryds på hans ryg og armene rundt om hans nakke, de var i øjenhøjde for engang skyld, hvilket passede hende helt fint. Hun kneb øjnene let sammen over hans ord." din kvinde?" spurgte hun skeptisk. " Jeg er ikke din Sargonis, jeg er min egen indtil jeg bliver gift, så er jeg min mands" sagde hun roligt og lagde hovedet let på skrå imens hun betragtede ham. Hun kiggede ned på hans læber inden hun lagde blikket tilbage til hans øjne. Hun havde svagt smilt da hun havde kigget på hans læber. Hun havde haft lyst til at presse sine egne mod dem, siden første gang hun vågnede og havde været ved bevidsthed.

Med det samme hans hånd nåede ned mellem hendes ben reagerede han hurtigt og lod hans ene fingre lede efter hendes åbning for at lade hende fylde en smule. Han smilede flabet imens. "Ønsker du at jeg skal springe på dig!?" Han knurrede det mod hendes øre.

Han vidste ikke hvad han skulle sige helt. "Der jeg boede med min kælling af en afdød kone" han sagde ikke mere end det og lod resten være omkring alt der var sket. Han mærkede så hendes våde underliv mod hans mave da hun svang benene om ham. Han så hende i øjnene som hun sagde hun ikke var hans.
Han lænede sig frem med hans læber næsten mod hendes, "Så må jeg jo gøre dig til min. Og sådan som du hungrede efter mig er du da lidt min?" Han nappede hende i læben og efter hendes blik il hans læber pressede han sine mod hendes og greb hendes hår før hans tunge begyndte at lege med hendes.

"Lad os gå!" Han plantede begge hænder på hendes baller og sparkede døren op og begyndte at gå. Han havde ikke helt fanget at hun havde snakket om at hun kun ville være hendes mands kvinde, altså hans hoved skippede det med ægteskab.

Hun gispede da han ledte efter hendes åbning og et ret høj støn rullede over hendes læber da han kom en finger op i hende. Hendes krop hungrede med det samme efter mere. "Ja" var alt hun svarede, små støn og nydelsen fra hans finger, var nok til at hun ikke tænkte længere.

Hun kiggede vredt på ham og slog ham på over armen" Er det sådan du omtaler din afdøde hustru? hvis du nogensinde omtaler mig på den måde, også selvom vi ikke er gift.. Så.." hun kunne ikke finde på noget passende som afstraffelse, men hun skulle nok finde på noget. Hun lagde vredt armene over kors. hun kiggede knap på ham da han sagde at han ville gøre hende til hans " og hvordan havde du tænkt dig at gøre det? Du kan ikke tvinge mig til at ægte dig, og især ikke efter du har demonstreret hvordan du omtaler kvinder du er gift med" der var kølig luft i hendes stemme.
Hun glemte i et kort sekund hvor sur hun var på ham, da hun endelige mærkede hans læber mod sine egne, og for en kort stund hengav hun sig fuldstændig til ham, inden hun blev vred igen, afbrød kysset og sendte ham et lynende blik.

Han blev nød til at sige nej på trods af at hendes støn var med til at han ikke kunne undgå lidt væske flød ned ad hans skaft som hun bare tændte ham mere og mere. "Nej Maeve du kan ikke holde til det!" Han hadede at skulle sige nej til at tage hende lige der på sengen.

Han kiggede på hendes pludselige vrede og rystede bare på hovedet af hende. "Men Maeve du er jo ingen kælling så hvorfor skulle jeg kalde dig det!?" Han smilede bare lidt flabet. "Jeg forstår din vrede men tro mig jeg kalder hende en kælling ikke fordi vi var gift men fordi hun solgte mig til vagterne, hun behandlede mig som lort og hun forrådte mig flere gange!" Hans stemme blev en smule vred som han forklarede.
"Men jeg har forført dig hvor du ikke kan, så skal da forsøge at gøre dig min. Kan jo ikke lade noget så skønt tages af andre!" Han smilede igen.

Efter kysset og det lynende blik, håbede han blot hun forstod det og billede sig ned og nappede hende i halsen og hviskede i hendes øre. "Du er flabet, fræk, drilsk og stædig... Men også skøn, lækker sexet og smuk, så vil aldrig kalde dig kælling" han gav hendes røv et enkelt klap før han pressede hendes læber mod hans igen.

hun klynkede kort over han ord, for hun vidste godt han havde ret. hun kiggede på ham med store øjne, pupillerne igen helt udspilet." Jeg håber jeg snart er helet nok" sagde hun opstemt og med lysten efter mere af ham nærmest fik hende til at ryste.

Hendes blik var rasende, men som han forklarede forsvandt flammerne og lynende i dem, og hun foldede armene ud igen. hun kiggede på ham med et mildt bekymret blik. hun greb blidt men alligevel fermt omkring hans hage og fik ham til at kigge hende direkte ind i øjnene. "hvad mener du helt præcis, når du siger du vil gøre mig til din?" spurgte hun, og man kunne høre at hun var en smule nervøs.

Det sidste af hendes vrede forduftede ved hans ord, og selvom man ikke skulle tro det muligt, så føltes det som om hun blev endnu mere våd mod hans mave, da han kyssede hende igen. Hun begravede fingrene i hans hår og kyssede ham lidenskabeligt tilbage.

Han trykkede hende ind til sig og fandt hendes øre med hans læber igen. "Samme, siden du vidste mig din smukke krop igen har jeg haft lyst til at fylde rummet om os med dine støn og skrig." Han bed hende i øret før han fortsatte. "Jeg ville tage sig så hårdt og fylde dig!" Hans stemme matchede hendes lyst og han pressede bulen i hans bukser mod hendes underliv som han stod med hende.

Han kiggede på hende som hun vendte hans hoved og han var overrasket over hun forsøgte det og hans første reaktion var stædighed. Men han lyttede som han hørte hendes spørgsmål. "At gøre dig min vil sige jeg vil gøre dig min mage, en jeg beskytter, er loyal overfor. Og at jeg forventer du også er mig loyal! Og at man støtter hinanden."

Han kunne mærke noget så småt løbe ned af hans mave af hendes våde underliv og han slap kysset med et støn og fandt hendes øre og hviskede drillende. "er du ude på at gøre mig gennemblødt?"
Han satte hans ene forarm under hendes røv og løftede hende op og løftede skjorten op så han blottede hendes røv, derefter begyndte han tydeligt at lade hans fingre lede efter hendes skede igen og porre den.

Hun stønnede jamrende over hans ord og da han pressede sin bule i mod hende. Hun kiggede på ham med et underdanigt blik " Jeg vil bare virkelig gerne have at du tager mig, uanset hvordan du lyster, så vil jeg have det" hendes stemme rystede svagt. De blev nødt til at komme væk fra hinanden, hun kunne snart heller ikke holde til mere, og selvom han havde afholdt hende før, så ville det være noget andet næste gang, for næste gang ville hun ikke tage nej for et nej.

Hun kunne mærke det løb koldt ned af ryggen. Det kom som et chok for hende og hendes ansigt blev om muligt endnu blegere. hun åbnede og lukkede munden et par gange, men var tom for ord.

"Det er din egen skyld" drillede hun tilbage. Et høj støn over hans tirren af hende underliv fyldte rummet som de endnu ikke var kommet ud af. Hun nødt det 100% da han legede med hende, bare følelsen af at han blottede hendes røv lige nu, gjorde hende kun mere begærlig. Det ene støn rullede ind over det andet og hun kunne næsten ikke holde det ud længere. Hun skubbede blidt til hans brystkasse. " Stop stop" Peb hun " Det er for meget, det går galt lige om lidt! vi kan ikke være i samme rum når vi kommer hjem til dig!" hendes stemme var svag fordi den blev domineret af hendes stønnen, men hendes ord var bestemte.

Hendes ord fil ham til at trykke sig mere op mod hende og han nikkede bare til hende. "Jeg ved jeg ikke burde men så våd jeg kan mærke du er gør at jeg har lyst til at løsne mit bælte og sænke dig ned over min pik." Han nappede hende igen og Overvejede om hun kunne holde til det.

Han lod blot hende tænke over hans ord om det.

Han legede med hende og tirrede hende mere og mere men da han hørte hendes stønnen blive stoppet af hendes ord så stoppede han, hun havde ret og han veistede hendes ben af ham og satte hende ned på jorden. "Du... Du har ret så lad os gå, og jeg lover dig at for hver dag der går gør kun den nydelse du får senere endnu større!"
Han åbnede døren og med et klap i numsen skubbede han hende gennem døren og ud på gaden.

Hun bed sig hårdt i læben over hans ord og kiggede ham ind i øjnene. Hun lagde roligt hænderne på hans bælte og begyndte famlende at løsne det uden at kigge. Hvis han ikke stoppede det nu ville hun heller ikke. De kunne vel godt prøve at være forsigtige, på trods at det aldrig havde haft stille sex før, men før havde der heller aldrig været behov for det.. Men så igen, hvis de pludselig blev for vilde kunne sårene springe op igen..
Hun var dog nået dertil hvor hun var ret ligeglad for øjeblikket.

Maeve var i fuldkommen uråd. Hun forstod det ikke." Hvorfor vil du have mig som mage? jeg er ikke varulv" hun kiggede undrende på ham.

Hun sukkede næsten lettet og alligevel langt fra lettet, hun havde jo ikke rigtigt haft ham mellem sine ben endnu. Hun kiggede op på ham da han klappede hende bag i, og et lille smil gled over hendes læber da hun trådte ud på den beskidte vej. Hun var allerede ved at over det invendigt. hun stod udenfor med bare tæer, i den mest beskidte del af byen. hun ventede på ham for at han skulle vise vej.

Han greb hendes hænder da hun havde åbnet bæltet halvt. "Nej Maeve, jeg skal nok gøre op for det når du er rask, jeg tager dig der på alle måde vi begge vil!"
Han ville ikke skade hende så han stoppede hende af den grund trods hvor svært det var.

"Fordi jeg du gør nogle ting ved mig ingen andre har gjort." Han sendte hende er bretbsmil som svar og håbede det var nok.

Han smilede til hende og begyndte at føre hende, men da han så hendes bare tæer løftede han hende op som en prinsesse. "Bare til vi er ude af slummen!" Han smilede ned til hende og hun måtte bare være okay med det for han lod hende ikke ødelægge hendes fødder.

Hun skumlede let mod ham " jeg ved du har ret, men det gør ikke at jeg forstår det lige nu"

Hun kiggede mistænksomt på ham "hvilke ting?" krævede hun at få af vide. Hun vidste ikke hvorfor men hun panikkede fuldstændig ved tanken om at han ville have hende til mage, hun gik udfra det var et ægteskab han ville have, bare sagt med andre ord. Hele hendes liv var hun opdraget til at hun skulle giftes godt, der skulle være en mening med et ægteskab. Større stykke land, flere penge eller mere magt. Men her var der så vidt hun kunne se ikke en af disse ting. Eller det var i hvert fald ikke grunde som han havde valgt det udfra.

Hun lavede ingen indvendinger da han tog hende op og hun lagde træt hovedet mod hans brystkasse. Det havde været utrolig udmattende med al de seksuelle spændinger der havde været inde i det lille værelse. Det gjorde helt godt at komme ud i den friske luft.

Han måtte også indrømme at han ikke rigtigt forstod sig selv på ethvert andet tidspunkt havde han lagt hende ned med det samme så hurtigt som det var muligt. "Samme Maeve men hvis vi gør det nu skal vi vente længere før igen hvis vi venter kan jeg tage dig dagligt!" Han forsøgte med noget logik, måske det virkede på dem begge.

Han valgte at være flabet overfor hende. "Du ville ikke fortælle hvordan jeg fristede dig, så hvorfor skulle jeg fortælle?" Han mente dog den information hun bad om var vigtigere så efter et par minutter fortalte han det uanset om hun fortalte noget selv overhovedet. "Din stædighed, selvtillid og hvordan du kan gøre dette ved mig så let!" Han hentede til hans skridt og den nærmest pulserende bule. "Og den magtkamp vi har, det at kunne få dig til at give efter nogle gange men ikke altid, og hvordan du forsøger bestemme over mig." Han smilede og bevidst indrømmede han ikke noget om at hun nogle gange fik lov at bestemme over ham.

Så snart hun begyndte at slappe af begyndte han at tage hurtigere og længere skridt, sådan at de kunne kom i den gamle bolig hurtigere. Han begyndte ikke at løbe dog, men han skyndte sig også gennem små gyder så de ret hurtigt ankom til den store hvidkalkede bolig. Han åbnede døren uden at sætte hende ned og bar hende direkte ind på et værelse ved siden af badeværelset hvor han begyndte at tænde op til varmt vand for hende.

Hun skumlede stadig let mod ham. Hun vidste godt han havde ret, men det betød ikke at hun var i en sindstilstand, hvor hun helt kunne acceptere dekønne form for logik. Nærmere var hun der hvor hun ville bruge billige tricks til at få sin vilje. Men hun havde fornemmelsen af at det ikke ville nytte, derfor var hun endt med bare at sidde og skumle mod ham.

Hun kiggede surt på ham og noget let uskyldigt gled kortvarigt over hendes ansigt. Hun var stadig utrolig i ung i denne verden. " Du skal ikke have mulighed for så meget magt over mig!" fortalte hun. " det er nok at jeg er så eftergivende lige nu!" sagde hun med en smule utilfredshed i stemmen.
Hun smilede næsten genert over hans ord men så huskede hun hvorfor han sagde de ord. "det kan vi ikke Sargonis!" hun lød helt fortvivlet. "ægteskab, mage... Hvad du kalder det.. Det er et middel til mere magt, Jeg vil have mere magt.. Jeg vil have al magt! Det kan kun være til problem hvis jeg blander racerne" hun kiggede på ham og fortvivlelsen sad stadig i hendes øjne. Egentlig var det mest fordi at hendes alt beregnende, udnyttende side af hende, var den der talte. Dette var nok det eneste forslag hun nogensinde var blevet stillet hvor hun ikke havde frygtet det det mindste.

Hun kiggede nysgerrigt op på huset og da de trådte ind gled hendes øjne spejdede over alle deres omgivelser. Hun kiggede på ham imens ham varmede vandet op. Hun glædede sig til en varm blød seng og endelig være ren.. Pludselig mørknedes hendes blik. Maeve følte noget som hun ikke havde følt før i sit liv. " er det nye senge?" spurgte hun og man kunne tydeligt høre at det eneste rigtige svar ville være ja.