Hvad er der dog sket!? //Maeve (XXX)//

Hun kiggede drillende på ham" det tænkte jeg nok" svarede hun bedrevidende. Hendes øjne løb mere og mere i vand og flere tårer gled ned over hendes kinder, men hun tog ham hele vejen. Hendes inderlår var drivvåde nu, jo mere han brugte hendes mund. Hun gispede højt efter vejret da han tog pikken ud af hendes mund og stønnede lavt pga. Hans pik fyldte hele hendes mund. Hun hev efter vejret og lod ham gøre som han ville med hende og lægge hende på sengen. Hun stønnede over hans fingre, men det var en dæmpet stønnen grundet hans pik. Hendes hænder begyndte blidt at udforske hans krop. Løb op af hans ben, dog med pauser fordi hun mistede fokus til hans pik og fingre. Hendes fingre kærtegnede hans balder og roligt gled de ind i mellem. Hun var spændt på hvordan han ville reagere, men hun var ret sikker på hvordan han ikke ville reagere på det.

Han nød hvordan hun bare lod ham bruge hende, og det var også nok også en stor del af grunden til hvorfor han nærmede sig klimaks meget hurtigere end normalt. Han kunne mærke hvordan han var ved at være klar til at glasere hendes hals med hans sæd. Han blev derfor meget overrasket af hendes hånds bevægelse nær hans røv. Han kiggede ned på hende. "Hvis du rør noget, så tager jeg denne..." Han stødte hans pik i bund i hendes hals. "... og gør det samme ved dig."
Han stoppede hende ikke, men han mente det gjorde det tydeligt at det ikke interesserede ham. Det varede dog ikke mere end få sekunder før han eksploderede i hendes hals. Mens han kom trak han sig ud af hendes mund og hals, så han efterlod sæd i både hendes hals, mund og på hendes ansigt, ned af halsen og på hendes bryst.

Hun kunne mærke hvordan hans pik svulmede i hendes mund og hun var overrasket over hvor hurtigt han allerede nåede orgasmen denne gang. Hun prøvede at strække halsen lidt for at gøre den mere modtagelig mod for hans sæd. Hun smilede over hans ord og hendes blik blev let svømmende da han kom i hende og udover hende. Hun slugte hver en dråbe han havde skudt af i hendes mund og hals og slikkede sig let on læberne med et drilsk smil. " du er virkelig dårlig til at true mig" svarede hun flabet og hentydede til hans tidligere trussel, som også havde været i hendes interesse. "næste gang" sagde hun en smule træt. De seksuelle spændinger imellem dem var faldet til ro i hende og hun var blevet træt nu, meget træt faktisk. Først nu begyndte hun at lægge mærke til sin krop igen udover hendes seksuelle lyst og med sæd udover bryste, sveg og værkede alle hende skader. Hun rejste sig lettere forpint op, men viste det ikke udadtil og gik over mod karret for at skylle sig. Hun fik det hurtigt overstået og vaklede omkring og kiggede i alle skabe og skuffer indtil hun fandt en børste af hår og en læder snor der kunne bruges til at binde håret. Hun redte det lange mørke hår og gik så hende til sengen og rakte ham læder snoren. "flet mit hår?" spurgte hun på en lidt krævende måde og satte sig besværet på sengen med ryggen til ham.

Han smilede af at hun sagde han var dårlig til trusler. "Du gør det svært at true når du er så vild med smerten." Han sendte hende et skævt smil, og så blot på hende skylle sig af. Da hun kom over til ham for at få ham til at flette hendes hår rystede han på hovedet af hende. "Ja hvis du spørger pænt." Han ville ikke kommanderes rundt med. Han ville med glæde hjælpe hende hvis hun spurgte bare nogenlunde pænt men det var også det krav han havde til hende.

Efter at have sagt at hun skulle spørge pænt gik han også rundt og kiggede i skabene og fandt en ældre natkjole som han smed over til hende. Hvis hun ikke ønskede at være nøgen, og han fandt selv sine bukser igen og tog dem på.

Hvis hun spurgte pænt flettede han selvfølgelig hendes hår.

"hvilken smerte?" spurgte hun drillende og gjorde alt for ikke at lægge hånden på brændemærket. Det sveg mere og mere. Da hun skyllede sig, skyllede hun især mærket og stiksårene grundigt, de var blevet meget irriterede og en svag hvilen fløj fra hende før hun nåede at bide tænderne sammen. Skaderne var virkelig ikke tilfredse med afsluttede aktiviteter.
Hun kiggede irriteret på ham, hun blev jo aldrig tilfreds. Nu spurgte hun ham endda i stedet for at kommandere også forlangte han også at hun spurgte pænt. Demonstrativt svang hun håret over skulderen og flettede det hurtigt og behændigt selv. Hun kastede den færdige fletning over skulderen og om på ryggen da hun var færdig og kiggede misbilligende på kjolen. "jeg har ikke tænkt mig at bære en af dine tidligere skøgers natkjole" svarede hun, måske en smule arrigt, men emnet havde det med at opildne hende og jalousi var en hel ny ting for hende, så hun havde ingen kontrol over det. Hun krøb under dynen og lagde sig til rette,hun var ekstrem udmattet og af en eller anden grund blev hun mere og mere sur. Hvorfor vidste hun ikke selv helt. Måske hun bare var for træt, måske det var smerterne, måske en blanding mellem de to og det at han ville have hun spurgte pænt. Hun lukkede de trætte øjne og de gled tungt i.

Han kunne ikke rigtigt sige noget imod at hun ikke ville bruge kjolen, der var en reel sandsynlighed for at han havde haft sex med nogen der havde haft den på. Enten før, efter eller mens hun havde den på. "Ja okay, så har jeg intet kvindetøj i huset du kan bruge... Tror det alt har været brugt af nogen jeg har været med."

Han lod hende blot falde i søvn, han satte sig ved siden af sengen, så han var der, men valgte ikke at lægge sig i sengen da hun jo ikke kunne styre hendes lyster og det var hun altså nød til at gøre hvis hun skulle hele ordentligt. Det varede dog ikke længe efter hun var faldet hen at han lod sig falde i søvn i stolen.

Hun svarede han ikke, hans svar gjorde hende kun mere vred. Hun havde ingen kontrol over verden i hende, men var godt klar over at dette måtte være jalousi, og hun var absolut ikke fan af at han havde fået den side frem i hende. For hende betød det at hun kærede for meget, jalousi var for svage personer, det var i hvert fald hvad hun var opdraget til at tro. Hun sagde ikke et ord mere til ham og faldt i søvn kort tid efter, trods hidsige tanker om at brænde det hele.

Hun vågnede ikke mange timer senere, det var svagt lyst I horisonten så dette måtte være omkring daggry. Hun rejse sig op og var lige ved at jamre højlydt men fik stoppet sig selv så hun ikke vækkede Sajro. Hendes sår var værre igen. Hun bandede lydløst og fik tumlet sig lydløst ud af sengen og ud af rummet. Hun havde fået listet hans skjorte med sig, og fik besværligt trukket den over sig og knappet helt op på vej ned mod hoveddøren.ds hun nåede hoveddøren listede hun sig ud af den. Hun stod ved skellet til grunden i noget tid, som om hun ventede nogen, og det gjorde hun faktisk også, men ikke en specifik person. Det første "lavere rangs væsen hun så, fik hun" fanget" og beordrede dem ud i byen efter 5 specifikke urter, en skrædder og en fra banken når de senere åbnede. Hun ventede til personen kom tilbage, tog i mod urterne og bad dem så henvende sig til hende senere så hun kunne betale dem for ydelsen plus en godtgørelse for ventetiden.
Maeve listede tilbage ind i huset og fandt køkkenet og varmede noget vand op, tilberede urterne og hældte dem i det kogende vand. Herefter ventede hun 5 minutter inden hun drak det hele i store slurke. Efter hendes ansigtsudtryk at dømme, var det ikke noget der smagte godt.

Det varede lidt tid før han også vågnede. Han kiggede sig undrende omkring da han ikke kunne finde Maeve i sengen længere. Derfor kunne det høres da han voldsomt svang en dør op og skyndte sig igennem den som han ledte efter hende, han fangede hendes duft ved hoveddøren og var kort lettere forskrækket. Han hørte dog så noget fra køkkenet og fik derhen.

Da han så endeligt fandt hende, nu i køkkenet åndede han ud. "Så du har stjålet min skjorte igen?" Han grinede bare en smule før han gik lidt rundt i køkkenet. "Lad os se til dine sår, og få påført noget mere salve." Han sendte hende et smil og lavede en håndbevægelse til at hun skulle komme over til ham.

Maeve var ikke i tvivl om at Sajro var vågnet, da hun hun hørte døren ovenpå. Hun skyndte sig at drikke drikken færdig og fejede tingene til side inden han trådte ind i køkkenet.
Hun var stadig en smule sur og kiggede lettere trodsigt på hende da han gjorde an til at hun skulle komme over til ham og rykkede sig ikke en my ud af stedet, hun tog dog skjorten af. "jeg kan jo ikke gå ud til vejen uden tøj på." svarede hun en smule drilsk. Hendes sår så irriterede ud, de var røde rundt om og let hævet, også værnede de som en I bar pokker. Hun kiggede på ham da det gik op for ham at han havde åndet ud, som var han lettet over at finde hende i køkkenet." var du bange for at jeg var blevet bortført igen?" spurgte hun uskyldigt og kiggede på ham med store dådyr øjne. Hun tog hurtigt koppen hun havde drukket af og hældte indholdet ud i spand til affald.

Han nikkede i første omgang bare til at hun ikke kunne gå ud til vejen uden tøj på, og nej selvfølgelig kunne hun ikke det. Han rystede så lidt på hovedet af at hun ikke gik over til ham men stadig smed skjorten, hun var dog så stædig som bare pokker. Han gik af den grund over til hende, hendes sår skulle tilses uanset hvad. "Du skulle da bare sige hvis det var for meget at gå." Han blinkede drilsk til hende da han godt kendte hendes egentlige årsag til hvorfor hun blev stående istedet for selv at gå.

Han så til sårene og hentede så hurtigt en klud som han vred op i kogt vand før han begyndte at rense omkring sårene og så påførte salven så hun burde hele hurtigere. Han svare imens på hendes spørgsmål omkring om han var bange. "Ikke at du var blevet bortført, mere at du var trodsig og gået en tur og så faldet om af smerten." Han smilede roligt.

Hun kiggede surt på hal"jeg kan fint gå, men jeg er ikke din hund du bare kan kalde på også forvente at jeg kommer rendende"svarede hun lettere irriteret og lod ham tilse hendes sår. "er her noget mad?" spurgte hun. Hun var pludselig blevet ramt at sulten. Det irriterede hende lidt hvor villig hun havde været aftenen forinden, det virkede som om han nu troede at hun altid ville være villig overfor ham, hvilket ikke ville ske. Det lå simpelthen ikke i hendes natur. "jeg falder aldeles ikke om af smerter" svarede hun lettere trodsigt. Forkert, men det behøvede han ikke at vide. "Der kommer en skrædder forbi senere, og en fra banken. Jeg kan ikke blive ved med at leve uden tøj" fortalte hun imens han påførte salven. Hun skar let ansigt, det sveg da salven ramte hendes sår.
Da han var færdig med at lægge salve på, bukkede hun sig ned foran ham for at tage skjorten op og på igen.

Han sukkede bare af hende. "Var det grunden til at jeg kaldte dig til mig? Eller var det fordi du er såret og skal have dine sår tilset?" Han rystede bare på hovedet af hende, og han valgte også blot at ignorere det hun sagde med smerterne. Han så ikke nogen grund til at hun skulle spille smart, og da han fandt hende så hun jo ud til at være faldet om af smerter da der ikke var nogen tegn på andet.

"Nej der er ikke noget mad." Han havde ikke været forbi længe så selv hvis der var mad ville det være uspiseligt, han var dog også selv meget sulten. Han indtog jo normalt rigtigt meget på en dag.

Han så på hende med et undrende blik da hun fortalte der kom folk forbi... "Du siger jeg ikke skal kalde på dig for at tilse dine sår... Men du vælger så bare at ignorere hvem der ejer huset, og beder folk kommer her!?" Han kiggede på hende. "Nej det kommer ikke til at ske!" Han virkede en smule vred denne gang, ikke meget men han var tydeligvis seriøs om at han ikke var interesseret i at hun inviterede folk til hans hjem uden at drøfte det med ham først.

Hun kiggede på ham" og netop derfor giver det ikke mening at jeg skulle komme til dig" svarede hun tilbage. Hun kiggede rundt i køkkenet og ænagde mærke til detaljerne imens han rensede og salvede hendes sår.
Hun så helt bestyret iver hans ord inden vreden steg op i hendes øjne."fint" snerrede hun af ham, smed skjorten på gulvet og marcherede ud mod hoveddøren. Hvis det var på den måde, så skulle hun nok sørge for at der ikke kom. Nogen ind i hans hus, hun ville såmænd bare vente på dem ude for grunden, nede ved vejen. Vreden steg hende mere og mere til hovedet for hver skridt hun tog. Hvorfor opførte han sig sådan? Det var sikkert bare fordi han havde fået sex af hende. Hun himlede rasende med øjnene over ham og smækkede hårdt køkken døren i da hun gik ud af den.

"Hvilket jo er grunden til at jeg gik hen til dig! Så ingen grund til at blive sur i første omgang." Han sukkede ordene nærmest opgivende. Du hun begyndte at gå ud af huset uden nogen som helst form for tøj på var han meget overrasket over at hun havde intentioner om at gå nøgen på gaden.

"Tag dog tøj på! Ellers kan folk tydeligt se du er skadet, og vil derfor se du er et let offer at overfalde." Ja de var da kommet til den pænere del af byen, men Sajro havde før mødt mange sadistiske mænd og kvinder især i de højere lag af byen. Så det var ikke totalt usandsynligt at hun ville kunne risikere at møde nogen der ønskede at gøre hende ondt.

Hun ignorerede hans ord. Det gav ingen mening det han prøvede at sige. Hoveddøren sprang åben uden hun rørte den, det var lettere dramatisk, og et tegn på at hun langsomt var kommet til lidt kræfter. Hun kunne dog godt mærke at det tog på hende at åbne døren. Hun trådte trodsigt og med rank ryg ud af døren. Hendes krop dirrede vrede. " DET KAN JEG JO IKKE, VEL?" hendes stemme blev ikke lys og skinger som de fleste andre kvinders. Den var dog heller ikke mørk som en mands, men den tordnede faretruende. " de kan kraftedeme bare komme an" svarede hun og man kunne ikke være det mindste i tvivl om at det var bedst ikke at nærme sig hende. Tage tøj på, var han idiot? Hun havde jo netop fortalt ham at hun havde bedt en skrædder komme forbi, fordi hun netop intet tøj havde. Hun gik med målrettede skridt ned foran huset og beslutsomt mod vejen.

Han sukkede tungt over hendes ord... Bare fordi hun ikke havde tøj hun normalt ville gå i så kunne hun sgu da stadig tage noget tøj på bare for at dække sig selv. "Selvfølgelig kan du dække dig til, der er rigeligt med tøj i skabene!" Han forstod simeplthen ikke hvorfor hun skulle være så besværlig.

"Tag nu bare forhelvelde noget tøj på, og beskyt dig selv!" Lige nu var han irriteret nok til at han nok virkede fjern og som om han bare ville lade hende komme til skade. Men selvfølgelig skulle han nok holde øje med hende når hun gik.

Han tog derfor en skjorte på og gik ud af huset efter hende, men holdte sin afstand.

Hendes øjne blev helt små og der var nærmest flammer i dem af vrede. Hun mente selv hun havde gjort det klart at hun ikke ville bære de skøger han havde haft sex meds tøj. Hun svarede ham ikke, hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige til hans tydeligt manglende forståelse for hende.
Endnu engang svarede hun ham ikke. Han skulle ikke komme her og tro at han kunne kommandere rundt med hende. Og det har fandme for meget af ham at sige hun hun ikke skulle gøre sådan med ham, for så selv at gøre det mod hende, mindre end en dag efter.

Hun stillede sig ned ved vejen, stolt ranket og uden en trevl på kroppen. Hun lagde armene over kors og begyndte tålmodigt at vente. Om. Hun så skulle vente til skumring, så gjorde hun det. Hun havde jo bare bedt personen om at kalde på en fra banken og en skrædder, hun havde ikke bedt dem komme på et specifikt tidspunkt. Hun tænkte tilbage på aftenen før og blev glad for at hun havde fået mulighed for at få sin drik. Der måtte Maks gå 12 timer fra seksuel aktivitet til hun seneste kunne tage den, for at den havde virkning, sådan havde hendes mor fortalt hende, dengang hun havde lært Maeve om drikken.
Hun spejdede op og ned af gaden,hun håbede ikke de ville komme om mange timer, hun var stadig træt og sulten, øm i kroppen og hendes sår sveg og værnede. Hun vidste godt Sajro holdt øje med hende, men hun ignorerede ham meget bevidst.

Han forstod ikke hvorfor hun var så vred når hun så på ham? Hun havde jo tydeligvis ikke haft noget problem med at have hans tøj på, og det var jo trods alt hans tidligere hjem så selvfølgelig var der også tøj af hans eget at finde i huset.
Men endnu engang måtte han erkende at han simpelthen ikke fattede Maeve når hun blev vred, aldrig havde han oplevet en kvinde der var så uforståeligt stædig om de mindste ting. Hendes tendens til ikke at ville forklare hendes vrede var nok også grunden til at han bare sukkede lidt ligeglad over hende.

Da hun gik ned af vejen havde han egentligt tænkt sig at holde øje med hende, og det gjorde han også i måske et par minutter før han sukkede opgivende. Hun kunne da i det mindste have ventet med at gå ud til folkene var der.
Han råbte derfor til hende. "Skrig hvis du får brug for hjælp!" han lukkede så døren bag ham. Han havde virkeligt ikke energien til at skændes med hende.

Der gik heldigvis ikke længe før bankmanden kom. Han blev noget forbavset over den unge nøgne kvinde der stod nede ved vejen og efter hun kommanderede ham til at give hende hans kappe, hun fik bestilt penge til aflevering og lidt efter kom skrædderen. Hun gik op til hoveddøren åbnede den og gik ind, men sørgede for at skrædderen ikke gik med ind. Hun ledte kort efter Sajro inden hun fandt ham." Må jeg stadig ikke få taget mål herinde?"spurgte hun så roligt som hun nu kunne, men irritationen skinnede stadig en smule i gennem. Hun var blevet utrolig sulten og det var hendes næste ting på listen at få ordnet. Hun sukkede opgivende, hvilket var unormalt for hende, altså at give op." Hvorfor har du så meget i mod en skrædder kommer ind? Jeg vil ikke gå i andres tøj, slet ikke dem du har været sammen med! Ville du virkelig bære tøj fra mænd som havde haft det på, imens de havde været med mig? Ville du kunne holde det ud?" hun lød ekstremt frustreret, næsten vred. Hun var egentlig ikke helt vred, irriteret ja! Hun forstod ikke hvordan han ikke kunne forstå det.

Da hun kom ind til ham kiggede han på hende, spørgsmålet kom som noget af en overraskelse for ham, og han kiggede bare på hende og nikkede så roligt. "Jo det må du godt." Han vidste godt det nok kom som lidt af et chok for hende, så han fortsatte roligt og forklarede. "Dette er mit hjem, så andre ikke engang dig har lov til at invitere folk uden at spørge mig først." Hans orde var rolige men bestemte, dette var blot noget han ikke ville gå på kompromis med. Han følte det var respektløs overfor ham, for ham var dette en del af hans territorie og det gik man ikke bare ind på uden hans tilladelse.

"Jeg forstår udemærket du har et problem med det, hvilket var derfor jeg lige netop nævnte at der kun var MIT tøj tilbage du kunne tage på. Det er jo mit hjem, så har da tøj her." Han kiggede på hende og fortsatte, han havde jo ikke svaret på om han forstod hendes problem med tøjet. "Men jeg forstår ikke nej, altså ikke udover jeg nok ikke kan passe tøjet. Hvis det gjorde noget så ville det blot give mig en lyst til at løfte dig op og lade dig svæve på min pik." Han smilede blot til hende. Han var let at gøre jaloux, men han blev bare mere krævende og ønskede blot mere at markere hans partner frem for at være sur eller vred.

Hun blev overrasket over hans ord, men samtidig bekæmpede hun et tilfreds smil. Hun lyttede til hans ord og skulle til og "svare" igen, ikke på den flabede måde men bare med et godt ord igen. Hun valgte at lytte i stedet at lytte til alt hvad han sagde, imens hun (for engangs skyld) tænkte over hvad hun skulle svare. Det sidste han sagde fik hende til at bide sig lidt i tungen for at holde sig selv tilbage. I et splitsekund havde hendes pupiller udvidet sig helt inden hun havde fået kontrol over sig selv igen, og det var ikke at vrede.
Hun pressede kort læberne sammen, af en eller anden grund havde hun altid haft svært ved at sige tak. "tak" svarede hun, som svar på at skrædderen godt måtte komme ind.
" jeg vidste ikke at du havde det sådan. Jeg kender ikke følelsen, at føle om et hjem på den måde. Mit hjem var mit hjem hele mit liv, men det var ikke noget jeg var privat omkring. Jeg har aldrig haft et tilhørsforhold til det. Der er intet der knytter mig til det sted. " svarede hun, for at forklare hvorfor hun ikke tænkte i de baner da hun havde bedt folk komme til hende. Det var et hus for hende og intet andet. Ligesom alle andre steder altid havde været.
" sådan føler du, men jeg får behov for at brænde alt hvad de har rørt ved, men jeg ved dog godt at jeg ikke bare kan rende rundt og brænde andres ejendom og genstande" fortalte hun, omend en smule surmulende til sidst med en svag trutmund. Hun valgte ikke at svare direkte på den del med at han havde sagt der kun var hans tøj tilbage, det var gået op for hende at i forbifarten af hendes vrede, havde hun måske ikke helt hørt den del og det var hun ikke helt klar til at indrømme. Et lille, meget lille, smil gled over hendes læber og hun vendte sig om for at hente skrædderen. Egentlig glædede hun sig bare til at få tøj så hun følte at hun fik lidt af normalen tilbage, tilbage til før hun var blevet bortført. Der ville gå noget tid endnu før hun selv ville kunne gøre alt det hun plejede at kunne. F. Eks gå mere end 10 skridt uden at følte stikken i hele kroppen og svimmelhed.

Han kunne som sådan godt forstå hun ikke havde noget særligt forhold til hendes tidligere hjem. For de rige var et hjem blot en ting, men for personer som Sajro der levede uden for normerne, og især når man var en race der ikke var set godt på i byerne så var et hjem noget særligt.
"Du er nok heller ikke lige så territorial som jeg er. Jeg er trods alt en varulv, og en mand." Han vidste udemærket godt at hankøns varulve var noget mere territoriale end nogen andre personer, simpelthen grundet deres natur.

"Nej du kan ikke brænde dem fordi hvad skal andre skøger, som du kalder dem, så tage på når jeg har flået deres tøj i stykker?" Han kunne ikke lade være med at prikke til hende en smule. Han sendte hende dog et skævt smil, og håbede at hun kunne forstå at han blot forsøgte at være sjov.

Da hun gik ud for at hente skrædderen forstod han det som at hun gik udenfor igen, så han hev hurtigt sin egen skjorte af og gav hende den på, han gav hende ikke noget valg denne gang. "Foretrækker at du nøjes med at vise dig nøgen for mig." Han hviskede det i hendes øre.

Hun kiggede på ham med lille smil da han sagde hun ikke var særlig territorial. Han havde tildels ret, hendes hjem havde aldrig været et hjem, men det skyldtes nok også den fremmedliggørelse hele hendes vækst havde båret præg af. Hendes forældre havde ikke haft så meget med hende at gøre, de havde i hvert fald ikke nogen knyttede bånd i mellem sig, udover efternavnet og at de havde skabt hende. Men de sidste 24 timers tid havde dog vist at hun var blevet meget territorial omkring ham, hvilket også forklarede hendes vrede omkring tøjet i huset.

Hun kunne med det samme mærke vreden boble i sig igen, hun vidste godt han drillede hende, men hun fandt det slet ikke sjovt. " du siger at hvis jeg er sammen med en anden så vil du markere dig på mig med mærker, din fært og din sæd. Hvis du er sammen med andre så kan jeg ikke være sammen med dig igen, jeg får det omvendt af dig." hun stoppede kort med at tale" jeg vil ikke dele! " det hun sagde referede også til deres tidligere samtale om emnet. Hun ville ikke dele ham, og hvis han var sammen med andre igen, ville hun ikke kunne få sig selv til at røre ham igen.

Hun kiggede på ham med et lille drillende smil og lod ham give hende skjorten på" måske" hendes stemme var lille så drillende som smilet

Han nikkede af hendes kommentar om hvad han havde sagt han ville gøre hvis hun var sammen med en anden. Han vidste ikke hvad han skulle sige til hendes kommentar om at hun ikke kunne være med ham hvis hun vidste han havde været sammen med andre end hende. Han var lidt forvirret fordi hun vidste vel at han ikke havde været uden sex i de sidste tre år?

Han rystede bare på hovedet af hende og lod hende så gå. Han fandt et sted at sætte sig mens han ventede på at hun var færdig med skrædderen, og først derefter gik han ind til hende igen. "Fået bestilt noget tøj?" Han kiggede på hende roligt og blev så mere eller mindre afbrudt af hans egen maves knurren. "Sååå mad?" Han vidste ikke lige hvor de skulle skaffe mad til hende henne dog, da han selv normalt bare gik på jagt istedet for at købe mad jo.

Hun sad i en lænestol da han kom ind til hende, efter skrædderen var gået" Det har jeg! utroligt hvor meget forskelligt tøj jeg egentlig bruger.. og jeg har ikke engang bestilt gallakjoler!" hun sagde det med en stemme der tydeligt var imponeret over hendes eget forbrug af tøj. Hun nikkede ivrigt til hans forespørgsel på mad." Ja tak, og det kan kun gå for langsomt!" svarede hun sulten og skulle til at rejse sig inden hun valgte at blive siddende." Jeg har stadig ikke noget tøj, jeg kan ikke gå ud og finde noget til os" svarede hun, hun vidste ikke at han jagtede et dyr, nedlagde det og derefter spiste det. Hun kiggede op på ham." Jeg har faktisk allermest brug for en sjæl" sagde hun, hun var klar over at det nok ikke var noget han ville billige, men det var et basis behov for hendes eksistens. Hun havde brug for en sjæl for ikke at dø hen i længden. Hendes krop havde hungret i så mange år nu, og de skader hun stadig helede fra ville forsvinde næsten over nat hvis hun fik en sjæl og styrke sig på.