Why Are You Here? ((Sajro))

Han så hende i øjnene, og hans egne lyste af hans kærlighed til hende, en kærlighed der faktisk var opstået af deres adskillelse... Stadig var der dog et glimt og en gnist af begær også i hans blik, men ellers viste det nok bare at han talte sandt...

''Ja søde... Hvis du gerne vil, så vil jeg også.''

Han kyssede hende blidt på læberne og så blidt på panden. Han smilede bare til hende ganske stille... Han vidste ikke om hun ville komme sig helt med tiden. Han vidste dog at han ville gøre alt han kunne for at redde hende ud af det, og hjælpe hende med at få det bedre.

''Jeg elsker dig Yue...''

Han var egentligt ligeglad med om hun delte krop med sin søster. Hvis det var nødvendigt for at være sammen med Yue...

Hun så ham bare dybt i øjnene og blev en smule forvirret over alle de stærke følelser hans blik udstrålede, hvilket gjorde hende en smule usikker, da hun jo ikke helt var vant til at skulle håndtere sådanne følelser. Hans ord og varme blik fik hende til at smile en smule genert og hendes blik faldt, men det varede ikke længe, før hans læber mødte hendes og hun lukkede øjnene. Hun åbnede dem først, da han havde kysset hende på panden og det første, der mødte hendes øjne, var hans smil, der fik hendes blik til at falde igen og gav plads til det generte smil. Alle de følelser havde kastet hende virkelig på bar bund, da hun kendte navnene på dem, men ikke selv kunne forbinde dem. Hans næste ord kom dog en del bag på hende og hvis hun havde været på usikker grund før, så havde hun helt mistet jordforbindelsen nu. Farven kom stille op i hendes kinder og selv om hun åbnede munden for at svare, så kom der ikke en lyd over hendes læber. Hun var helt målløs. Efter et par mislykkedes forsøg lykkedes det hende at løfte blikket til hans øjne igen og spørge ham med et rådvildt blik i de mørke øjne "G-gør du?" Hun var helt ved siden af og hendes blik faldt ned igen, da hendes hjerne per automatik begyndte at finde undskyldninger, for at hans ord ikke skulle være sande og at han skulle lyve over for hende. Hun prøvede igen at åbne munden for at sige noget, men der kom ingenting ud. Den ene del af hende hoppede op og ned som en glad pige mentalt, mens den anden prøvede at trække en mur op og finde på grunde til, at han ville forlade hende inden længe. Hun åbnede igen munden og denne gang kom der nogle få ord ud "H...Hvordan?" Hendes stemme svigtede hende igen "...H...Hv..Hvorfor?" Hun var både utrolig forvirret og lykkelig på sammetid...

Han vidste ikke hetl hvad han skulle gøre eller sige mens han sad der... Hendes første spørgsmål var meget nem at svare på.. Han så derfor bare smilednede på hende og kyssede hende blidt på næsen...

''Ja jeg elsker dig!''

Han vidste dog ikke hvad han skulle svar epå de to næste men han forsøgte med noget lige så stille og forsigtigt, da han ikke var sikker på hvad han skulle sige...

''Det ved jeg ikke... Men elsker dig meget... Og hvorfor... Fordi du er dig...''

Han kyssede hende så blidt på læberne og smilede imod dem, mens han kom til at tænke på at et bad ville være rart, og det kunne måske også gøre stemningen bedre...

''Hvad siger du til et bad søde?''

Hun så bare op på ham og et stille smil trak op i hendes mundvig, da han blidt kyssede hende på næsen. Hun bed sig selv let i læben, da hun prøvede at forhindre sig selv i at smile, hvilket ikke helt lykkedes. Hendes stemme var lille, da hun svarede ham "Jeg elsker dig" indrømmelsen var en meget svær at overkomme, da det også betød, at hun indrømmede, at hun havde følelser, hvilket hun var blevet opdraget til ikke at have og slet ikke var berettiget til at have. Hun rødmede bare endnu mere og så ned på sine hænder "Jeg er et monster... hvordan kan man elske et monster?" hendes stemme blev mindre og mindre, eftersom hun talte. Hun kunne virkelig ikke forstå det. Hendes tnker blev så taget væk af hans læber, der blidt kærtegnede hendes. Hun lukkede stille øjnene og åbnede dem først igen lidt efter han havde brudt kysset. Hun smilede bare stille og kom så til at kigge ned ad sig selv og ham igen, da de begge var smurt ind i indtøret blod. Hun kunne stadig utroligt godt lide synet af ham med det instørrede blod, der lignede mærke. Hun svarede ham stille "Det ville nok være en vis beslutning" med et smil på læberne, før hun tilføjede "Men jeg... vi burde nok tage noget tøj på igen" Hun smilede stille til ham, før hun rejste sig fra sengen, efter at have kysset ham blidt på panden...

''Du er intet monster! Det eneste monstrøse ved dig, er at du ser dig selv som et monster. Du er et dejligt menneske, du har dine brutale sider, men du kan også være så sød og forlegen som nu... Alt i alt er du fantastisk.''

Han smilede og kyssede hende blidt igen... Han ville ihvertfald ikke høre om at hun var et monster. Hun var ihvertfald ikke mere monster end han var, og så kunne det vel være lige meget ikke sandt?

''Ikke de fænglsende stykker tøj!''

Han smilede stille til hende, og skulle så til at spørge om hun ikke havde nogle håndklæder eller noget andet...

''Hvad med nogle håndklæder til at dække?''

Han smilede stille og drilsk til hende, mens han stille rejste sig op...

Hans ord fik hende bare til at smile trist og hun så stille op på ham, før hun svarede "Jeg er et monster... En bloddæmon der lever på andres blod og smerter... Et menneske har jeg aldrig været" Hun holdte en lille pause, før hun tilføjede "Fantastisk... Ja... En fantastisk dræber" Hun sukkede stille og mærkede så hans læber imod sine. Hun var hele sit liv -da hun havde sin egen krop- blevet opdraget til at dræbe koldblodigt, tilsidelægge alle følelser og tjene, hvilket i hendes øjne gjorde hende til et monster. Hun var ødelagt og limet sammen så mange gange, at hun havde mistet alle følelser -troede hun. Hans næste ord fik hende dog til at smile og hun grinede stille, før hun svarede ham drillende "Noget siger mig jeg alligevel burde vælge kjolen" hans forslag med håndklæderne fik hende til at smile og hun gik stille ud af døren, mens hun svarede "Det har jeg nok et sted" Hun gik så ind i værelset ved siden af og åbnede en af skufferne i komoden, hvor hun begyndte at rode efter et håndklæde til ham og en kjole til sig selv. Hun fandt håndklædet og lagde det på toppen af komoden, før hun rodede igen efter kjolen...

''Jeg har jo intet imod at du lever af mit blod og min smerte... Hvis det betyder jeg kan være sammen med dig!''

Han smilede bare stille, og smilede igen da hun kom tilbage med et håndklæde til ham. Det var rigtigt dejligt at hun faktisk gik med til at hunne gøre det, da han ikke orkede eller gad tage bukser på for at smide dem igen når han skulle bade...

''Tak...''

Han svøbte håndklædet om livet på sig selv, og stod så og smilede til hende. Han stod bare og ventede på at hun fik taget noget på, hvad hun nu valgte at hun gerne ville have på istedet... Han vidste det jo ikke...

''Skal jeg bære dig søde?''

Han sagde det grinende og en smule drilsk.

Hun rystede bare stille på hoved og svarede "Men det er stadig forkert...Jeg er død og har været det siden jeg blev spærret inde her" hun placerede hånden ved sit kraveben for at vise, hvor det var hun var fanget henne. Det eneste rigtige -havde hun ment ind til fornylig- var at forsvinde og tage sine dæmoniske sider med, så Lya kunne få et normalt liv. Hun smilede bare stille, da han takkede og fandt selv en tilfældig hvid kjole -lya der ikke ville gå i andet- og trak den over hoved. Hun rettede lidt på den, før hun gik ud og lukkede døren efter sig. Hun så ind på værelset til ham, for at se om han havde fået sig selv slæbt ud af sengen. Hun smilede og grinede lidt af hans spørgsmål, før hun svarede ham en smule drillende "Hmmm... Det kan da være du må få lov til det" Hun lød meget tænksom, da hun sagde det. Hun satte så i spring hen til døren og råbte "..Hvis du kan fange mig!" før hun flåede døren op og satte afsted ud i skoven på bare fødder og iført den kridthvide kjole, der gik hende til knæene. Hun smilede bare stort...

Han fulgte langsomt efter hende da hun var sat i spring... Han orkede ikke rigtigt at jagte hende, men han smilede dog stille for sig selv, og valgte bare for at glæde hende at han alligevel ville løbe lidt efter hende...

Han satte hurtigt i løb og sprang efter hende. Han var ret hurtigt omme bag hende, men gjorde ikke noget han løb bare bag hende, og var dog ved at blive en smule forpustet... Han håbede hun løb hen imod noget vand og ikke væk fra det...

''Pas du nu på... DU kunne jo vække dyret på den måde her!''

Han sagde det drilsk, og så måtte hun jo selv forstå det som hun ville. Han var virkelig glad for at være sammen med hende. Han ville ikke kunne tænke på at han skulle andet lige der, hvilket han heller ikke skulle...

Hun vidste ikke, om han fulgte efter hende overhoved, men håbede det enlig bare, da hun godt kunne være lidt bange for, at han farede vild. Hun vidste godt, at han var meget hurtigere end hende, hvilket også undrede hende, at han tog så langt tid om at nå op på siden af hende. Hun havde sat kurs imod søen, som de havde været ved sidst, da det også var den der lå tættest på. Hun hoppede et halvt skridt til siden, da han begyndte at snakke til hende og derfor overraskede hende, da hun ikke lige havde set den komme. Hun smilede bare udfordrende af hans ord og svarede ham så leende "Hvorfor tror du jeg iførte mig en kjole?" hun havde et glimt i øjet, da hun sagde det og satte bare farten en smule op. Kort efter nåede hun de sidste træer og søens mørkeblå vand kom tilsyne. Hun så sig bare over skuldren, for at sikre sig, at han var med, hvorefter hun så lagde blikket på søens spejlblanke vand, før hun begyndte at lege lidt med den ene af stropperne i kjolen, der for en gangs skyld var tynde spagetti-stropper. Hun smilede en smule bedrevidende, mens hun overvejede nogle få ting...

Han fulgte bare efter hende og da han var nået hen til hende stod han lidt og kiggede på hende... Hun elskede bare at drille og pirre ham gjorde hun ikke? Var hun slet ikke bange for at han blev meget lysten af det eller var det det hun gik efter? Det kunne vel tænkes da hun var en dæmon...

''Du elsker bare at drille og pirre mig gør du ikke?''

Han smilede bare til hende, og kunne ikke lade være med at fortsætte den lidt længere ud mens han gik frem mod hende, med lidt dyriske øjne.

''Er du slet ikke nervøs for at jeg kører den helt ud?''

Han hentydede til at han nok blev lysten af at hun pirrede ham sådan.

Hun elskede at være den der lokkede og pirrede andre, det havde hun altid været. Hun kunne godt lide at lokke dem der ud, hvor de var på dybt vand og på kanten til vanvid. Hun elskede at se den indre kamp i deres øjne og den ubeslutsomhed der flugt med. Hun var ikke bange for, at de blev lystne af det, da der ind til nu ikke havde været en hun ikke kunne håndtere. Hun gik ikke direkte efter at gøre dem lystne, men elskede bare at drille dem på den måde. Hun smilede bare stille, mens hendes blik lå på den spejlblanke sø og svarede ham uden at fjerne blikket fra den "Jeg ville lyve, hvis jeg sagde nej... Jeg er trosalt dæmon" hun smilede bare og legede lidt vidre med stroppen til kjolen. Hun så ikke det dyriske blik i hans øjne, dog kunne hun godt høre hans skridt. Hans spørgsmål fik hende til at smile en smule lumsk og hun svarede "Nej, det er jeg ikke" mens hun holdte blikket på søen. Mørket smøg sig tæt om dem og skoven, hvilket gjorde, at søens vand kun blev oplyst af månens bleje skær. Hendes øjne havde vendet sig til mørket og hun lignede næsten et spøgelse eller en ånd, som hun stod badet i månelyset og legede med den ene strop...

Han brød sig ikke om den måde hun bare stod og legede med stroppen på og han gik derfor med langsomme skridt tættere på hende. Han stoppede første da han stod lige bag hende... Han trak hurtigt kjolen af hendes krop så den faldt til jorden, mens han så kyssede hende ned af halsen...

''Se nu hvad du har gjort ved mig...''

Han sukkede imod hendes hals, mens hans ene hånd nussede hende blidt op af låret og den anden gav hende et blidt slag over hendes røv. Han smilede mod hendes hals og nappede hende så lidt...

''Er du sikker på du kan tæmme dyret?''

Han sagde det drillende, og pressede sig så ind mod hende...

Hendes ene arm lå over hendes mave og hun nød bare det smukke syn af månens lys ud over skovsøens helt blanke overflade. Hun trak vejret tungt og lyttede halvt til hans skridt, der langsomt blev højere. Hun lod bare kjolen falde til jorden, da han fjernede stropperne fra hendes skuldre og mærkede så hans læber imod sin hals. Hun smilede stille og hendes hånd lod hun finde om til hans nakke, hvor hun blidt legede med hans nakkehår. Hun stragte bare halsen til den modsatte side og nød det. Hans ord fik hende til at le en smule i stille sind. Hun mærkede, hvordan han nussede hende op af låret og et lumsk smil fik plads i hendes mundvig, da han gav hende et rap over røven. Hun sukkede stille og havde bare lukkede øjnene, da han nappede hende i halsen. Hans ord fik hende til at smile bedrevidende og lokkende, da hun så svarede hviskende i hans øre "Jeg sagde ikke noget om at ville tæmme dyret" Hun nappede ham drillende i øret og mærkede, hvordan han blidt pressede sig på bag hende. Hun smilede bare og sled så let ud af hans greb, før hun trådte et par meter væk, så månelyset faldt som et blødt lag silke over hendes krop, da hun svarede ham med en drillende undertone "Næ nej, så let får du det ikke" Hun kunne ikke modstå fristelsen og give ham en smule modspil, bare for at friste og drille ham en smule mere...

Han smilede bare til hende da hun gled ud af hans greb, og han havde heller ikke forventet at det ville blive særligt nemt for ham, men han havde ikke tænkt sig at give op, men måske spille lidt sådan?

''Nå jamen så vil jeg da tage et bad istedet...''

Han sagde det bare ganske stille, og regnede lidt med at hun ikke ville kunne lade være med at blande sig da det var en god mulighed for at kunne drille og pirre ham. Han smilede still da han smed håndklædet og gik langsomt ud i det klare vand.

''Og tænker at du også kunne bruge et bad?''

Han smilede stille til hende, og lagde sig bare ned i vandet, som får at bløde sig selv lidt op.

Det skuffede hende en smule, at han virkede til at have givet op, men hun trak bare let på skuldrene af det, dog blev hans skuffede ord en smule kvalmende, at han bare gav op på den måde, kom op med den skuffede mine og troede, at hun ville komme valsende tilbage, det var til at blive dårlig af. Hun betragtede ham bare stille, da han smed håndklædet og gik ud i vandet. Det måtte hun dog give ham, han havde en flot krop. Hun rystede bare stille på hoved og blev bare stående i sine egne tanker til hans ord krævede hendes opmærksomhed. Antydningen af et smil trak let op i hendes mundvig, men hun svarede ham ikke. Hun gik bare langsomt ud i vandet godt fem meter fra ham. Hun gik ud til det nåede hende til hoften, før hun lod sig glide helt i. Hun vædede sit hår en gang, før hun trak en smule indad igen, så hun kunne sidde på sine ben uden at vandet nåede hende længere end til lidt under brystet. Hun sad bare sådan med siden til ham, mens hun begyndte at gnubbe det indtørrede blod af hendes hud ganske stille og roligt. Hun startede med at gnubbe armene rene, før hun lod hænderne glide ned over sit bryst, hvor hun langsomt masserede dem rene. Hun fortsatte i et langsomt tempo ned ad maven og til inderlårene, mens hendes hår hang som et slør til hans side, så hun ikke kunne se, hvad han lavede...

Han havde forventet at hun blev ens mule skuffet over ham, men det var jo en del af spillet da han langsomt svømmede over til hende ganske langsomt, og blidt sagde til hende med en drillende undertone...

''Det der har du vist styr på søde... Kan du ikke give mig en hånd?''

Han smilede drilsk til hende da han på intet tidspunkt havde givet op, nok mest fordi han ikke regnede med at der var nogen grund til at han skulle give op, da hun sikkert også gerne ville selv.

Han stod tæt på hende, og smilede bare drilsk til hende, mens han så til sidst lagde en arm om hende og kyssede hendes læber lidenskabeligt... Han slap dog også kysset ret hurtigt igen, lidt som en forsmag...

Hun opdagede ham ikke, før han begyndte at snakke til hende og hans ord fik et lettere provokeret smil til at trække op i hendes mundvig. Hun bed sig let i læben og kunne stadig ikke se ham for håret, der hang som et slør. Hun fortsatte bare med at nusse og gnubbe sine lår rene, mens hun svarede ham "Så nu beder man ligefrem om hjælp søde, det ligner dig ikke" Hun ville gerne, men hun ville heller ikke give ham det bare sådan, det var der jo ikke noget sjovt over. Nej, det var langt sjovere at udfordre ham. Hun smilede bare stille, før han trådte hen og fangede hende i sine arme. Hun mærkede så hans læber imod sine og da han fjernede dem igen nappede hun ham bare let i læben, mens hun lod den ene hånd nusse omkring en centimeter fra lemmets rod. Hun smilede forførende og udfordrende, før hun hviskede ham i øret "Er man ved at blive desperat? darling" Hun snoede sig endnu en gang ud af hans arme og trådte et par meter væk, så han ikke kunne nå hende og vandet nu gik hende til livet, før hun med blikket på ham tilføjede "Det klæder dig ikke at blive desperat... darling" Hun sagde det mest for at provokere og drille ham, hvilket var krydret med et lettere skævt smil i hendes mundvig og et glimt i øjnene...

''Jeg spørger om du vil... Men hvis du hellere vil se at jeg gør det selv istedet for en mulighed for at pirre og drille kan jeg godt gøre det selv...''

Han smilede lidt og hans stemme var drillende da han sagde det, og da hun snoede sig ud af armene på ham, satte han bare i et spring og greb fast i hende... Han smilede drillende til hende.

''Ha jeg ved at du kan lide det at jeg bare vil have dig!''

Han sagde det smilende, og trak hende ind til ham, så han stod med brystet imod hendes ryg, og han kyssede hende ned af halsen. Han holdt hende lidt strammere denne gang.

Hun smilede bare og sagde så "Jeg behøver ikke at se dig bade søde" Det irriterede hende lidt, at han fremsatte det på den måde. Tilgendgæld fandt hun det yderst morsomt, at han kastede sig efter hende på den måde og kort efter havde han taget fat i hende igen. Hun grinede lidt af hans teori og hans drillende smil irriterede hende ret så grusomt. Hendes stemme var bare drillende, da hun endelig svarede ham "Det er ikke pænt at rode rundt i andres tanker Sargonis" hun prøvede at lyde alvorlig, men det lykkedes ikke helt så meget som hun gerne ville have det til. Hun kunne ikke vride hånden fri, så hun lod ham bare trække sig ind til ham. Hun mærkede hans bryst imod sin ryg og måtte erkende sig fanget. Hun smilede bare en smule, da han begyndte at kysse hende ned ad halsen og hun stragte den stille, før hun lod hånden køre om på hans baghoved og nussede ham stille i håret. Hun havde lukket øjnene og hviskede stille "How much do you want me?" Hun stragte halsen, så hendes hoved kom til at kunne ligge på hans skuldre. Hun havde ikke givet op på at slippe 'fri' men bare sat det på pause for nu...

''Nej det behøver du ikke, da du skal deltage...''

Han sagde det drillende, mens han fik hende fanget, og taget ind til sig. Han kiggede stille på ehdne da hun sagde han ikke måtte rode rundt i andres hoveder.

''Gør jeg ikke, forstår dig bare.''

Han bed hende så hårdt i halsen, og nappede hende gentagene gange, for at pirre og drille hende og måske formå at gøre hende tændt, men han vidste det ikke helt.

''Alot... I am thinking about just taking you right here... right now...''

Han bed hende lidt igen...

''But you havent washed me yet and you ow me...''

Han sagde det drillende, da han godt kunne huske at han havde vasket hende, og hun sådan set havde lovet ham det lidt at hun ville vaske ham...

Hun smilede bare en smule som en lille sur skolepige, da han sagde det første og næste, der kom over hans læber. Hun havde bare lukket øjnene og sukkede nydende, da han bed hende gentagende gange i halsen. Hun smilede bare lumskt og nydende, ind til hans stemme nåede hendes øre og et tilfreds smil afløste det. Hun svarede ham bare tilbage lettere drillende "For som reason I don't belive you darling" hun sukkede stille, da han bed hende endnu en gang, før hun langsomt begyndte at gå ned i knæ, mens hun sørgede for at stritte lidt med røven, så den blev presset let imod hans lem og hun lod hænderne løbe ned langs hans krop. Da hendes røv nåede hans lem vrikkede hun lidt med den, før hun fortsatte ned ad. Hun satte sig så på hug, da hun nåede helt ned, før hun begyndte at kravle i vandoverfladen. Hun kravlede langsomt væk fra ham, mens hun sørgede for at vrikke en smule med røven, før hun sagde "so you will just have to convince me... If your words are true" Hun sagde det i en drillende og udfordrende tone, mens hun bare langsomt var kommet et par meter væk fra ham. Hvis han stadig ikke var fulgt efter hende ville hun bare blive ved ind til hun nåede omkring, hvor en lille å trak sig fri fra søen og fortsætte ned langs åen til hun ikke længere var synlig for de tætvoksende træer...

''Oh you just wait I will convice you...''

Da hun berørte hans lem flere gange, blev han mere og mere tændt og han sukkede nydene allerede der... Han havde dog ikke tænkt sig at lade hende gå, men hun gjorde ham uopmærksom, så hun fik lov...

''Oh I wont let you go that easy...''

Han var hurtigt efter hende. Han gik trods sin størrelse meget hurtigt igennem vandet, og greb fast i hende hurtigt... Han løftede hende op fra vandet, og smilede til hende... Vandet var lavt nok til at det kun gik ham til knæene...

''Are you ready my love?''

Han spurgte hende i et drillende toneleje, og lod sig så bare trænge op i hende... Han vidste hun gerne ville have det, men denne gang måtte hun vise hun også ville have det...

Hun smilede bare stille og svarede ham så i et drillende tonefald "And you think you can do that?" hun smilede bare over hans suk og det faktum, at han blev uopmærksom. Hans anden sætning fik hende til at smile og svare "Sure?" Hendes kravlen mindede om en kat på jagt, ud over at hun vrikkede en smule mere med bagen end en kat ville have gjort. Hun nåede et par meter væk, før hun mærkede hans arme omkring sig og hun blev løftet op i hans arme. Hun lagde bare benene omkring hans liv, så deres underliv strejfede og hun sukkede lydløst af velbehag, før hans ord nåede hendes øre og hun skulle lige til at stikke ham et kvikt svar, men sukkede i stedet bare, da han trængte op i hende en smule mere blidt en sidste gang. Det med igennem indirekte handlinger at vise, at hun ville have noget var noget hun gjorde uden at lille mærke til det, men når hun skulle være direkte og lige ud var det noget svære for hende at håndtere, da det gjorde hende en smule utilpas at skulle indrømme det og kræve ind på den måde, følte hun. Hun ville gerne have ham, men det med at sige det direkte var virkelig ikke noget hun var god til...

Han havde på fornemmlsen at hun ikke brød sig om at blive presset til at skulle halvvejs bede om det. Han forventede at hun helst skulle have en indirekte måde at gøre det på så han bevægede hende bare ganske langsomt op og ned... og hviskede hende så blidt i øret...

''Want to please me?''

Han sagde det sådan da hun så ikke direkte skulle sige at hun ville have ham, og have mere, men at hun kunne sige at det var for hans skyld istedet at hun ville gøre noget... Han smilede mod hendes hals...

''Or do you want to wash me now?''