Efter midnat-Abaddon

Tid: Efter midnat
Sted: Kroen
Omgivelser: Fordrukne mænd og få kvinder
Vejr: Er indenfor

Athena sad ved et af bordene på kroen og stirrede ud i luften. Hun havde vandret rundt på gaderne i nogle timer, og var pludselig bare endt her. Måske skulle hun bare finde sig et andet sted at kede sig. For ja, når man er alene og ikk' har nogle penge er det kedeligt.

En dæmon kom gående ned af de mørke gader, som et spøgelse gik han i sine egne tanker, han øjne kolde og øde, mens kropholdningen langtfra var mere venskablig. som et bjerg på ben, gik den bredskuldret dæmon, han havde en læderjakke på, indenunder den havde han en sort silke skjorte, og på hans fødder var der nogen store militær støvler, mens på selve benene havde han nogen sorte pose bukser, der sad ret løst, men var holdt fast af et belte. dæmonen som hed Rafael åbnede døren til kroen, og tog en dyb indånding, inden han lod sit ligegyldige blik ramme rundt i kroen. Rafael lagde en hånd på det store kors, som hang om halsen på ham, og tog så hånden ned langs siden igen, og begyndte at gå mod baren med nogen tunge skridt med de hårde militær støvler, så man kunne høre det igennem kroen.

Et vindstød ramte Athena. Hun kiggede over mod døren, hvor en ret stor silhuet af en person stod i kontrast med månelyset udenfor. Med sit stirrende blik kiggede hun på ham, uden at skjule sit åbenlyst kedsommelige blik.

Rafael lagde nogen penge over bar bordet, men sagde aldrig hvad han ville have, men bar manden kendte ham godt, og sendte en drik i et glass retur, det var en mjød ligende væske. Rafael tog endnu en indånding, og en af de friske sjæle han kunne lugte kiggede på ham, hvilket fik Rafael til vende sig væk fra personen, så han stod med ryggen til, og diskret tog et lille stykke glass op fra den højre jakkelomme, og spejlet elegant hvad der var bagved ham, bagefter lagde han glasset i lommen igen, uden at vise han havde haft det fremme. han lænede sig så mod baren igen, og tænkte for sig selv. hvem mon hun var.. eller arbejdet for. Rafael syntes ikke hun så farlig ud, eller til at kunne skabe problemer, så Rafael vendte sig om i den retning hun sad og kiggede fra, og lod et åndeløst ansigtudtryk komme frem, mens hans øjne viste ingen tegn på han var den mest rare skabning i verden.. tværtimod. Rafael begyndte at gå mod hende.

Athena fjernede ikke blikket fra ham da han gik over mod baren. Heller ikke da han gik over mod hende. Han så måske forfærdelig uhyggelig ud, men hvis han havde tænkt sig at slå hende ned, ville der da i det mindste ske noget. Ogs' selvom han nok var 'lidt' stærkere end hende, og hun endte i en eller anden gyde uden hoved. Meen det ville være det hele værd!

Rafael spurgte ikke om lov til at sætte sig ned, han satte sig, og lod nogen øjne der næsten skreg af sadisme se på hende, mens et smil kom over hans læber, smilet var lumsk og mystisk, han lagde ingen skjul på han var en mand af rædsel og uheldige skæbner. Rafael lod en hånd endnu engang røre sit kors, inden begge hænder bliv lagt på bordet som to kæmpe sten, tungt og hårdt. Rafael lænede sig lidt tilbage for at sidde mere behagligt, og åbnede så sine læber, og sagde med en grusom dæmonisk stemme "Hvem er de frøken?.."

Athena kiggede stadig kedeligt på ham da han satte sig ned, og begyndte at 'snakke'. Hvis man kunne kalde det snak.
Det var vist meningen hun skulle blive vildt bange for ham, men det var lidt for sent på dagen for at blive skræmt fra vid og sans.
"Og hvorfor skulle jeg berige Dem med den detalje?" spurgte hun, med en stemme det ikk' var blevet brugt i meget lang tid.

Rafael fik en trækning i mundvigen. han prøvede ikke at skræmme hende, han var bare ikke ligefrem en powerpuff pige fan, eller generalt børne venlig, men han prøvede ikke at skræmme hende. Rafael var dog ikke munter over hendes svar "Spar mig for din ynkelige arrogance. giv mig dit navn, eller se vores samtale slutte, frøken højrøvet"

Athena bed sig i læben. Hun ville ikke have deres samtale til at ende, for hun var sikker på at han ville føre "truslen" ud i livet.
"Athena," sagde hun.

Han lænede sig lidt mere tilbage, og gentog hendes navn for sig selv "Athena" hans øjne bliv helt sorte i et kort sekund, det hvide forsvandt, og man kunne ikke længere se andet end to sorte huller, men det stoppede hurtigt, også forsatte han som var intet sket "Gudinden visdom. deres forældre må have haft store ambitioner med dem." han studret hende lidt med øjnene, og forsatte så "Normalt når en høj mystisk mand kommer til ens bord, og man ikke er i tvivl om at manden vil skære ens øjne ud med et ske, og fodre en som en baby med dem.. så plejer man ikke at vil snakke. hvorfor spilder du begge vores tid med den her samtale?"

Athena kiggede for en gangs skyld interesseret på ham, mens navnet satte sig fast.
Han havde vel endelig lige taget tankerne ud af hovedet på mig, omkring hans lille tale om øjne og babyer.
"Jaa, du ved omkring det, så keder jeg mig helt forfærdeligt. Så hvis du faktisk gør det, vil det nok være det hele værd," svarede hun tænkende.

Han løftede det ene øjebryn, og fik et lille smil frem, som et barn der lige havde mødt julemanden. Rafael tog sig ingen tid, og lænede sig tættere på hende stille og rolig uden at virke truende, men da han var kommet tæt nok på hende, undslap af syngene lussing hans håndflade, og bliv med brutal og voldsom styrke smadret ind i hendes højre kind, af hans solide mande håndryg, for han brugte håndryggen til at give lussingen. og i samme øjeblik som han havde givet den kraftige lussing, sagde han "Bruger kedsomhed som undskyldning for at komme tilskade, du burde måske skamme dig lidt mere end jeg troet" an rejste sig op, og stirret dominerende og fast, næsten som en streng far ned på hende, inden han gik væk fra bordet.

\\Hvis vores emne skal stoppe, så bliver hun bare siddende hvis du føler hun vil gå med, så forsætter vi bare. hvad vil hun gøre? \\

Athena sad lidt og kiggede på ham da han rejste sig fra bordet. Hun tog sig til kinden. Jep, vildt varm og sikkert ogs' ildrød. Hun rejste sig og gik efter ham.


\\Hvorfor stoppe når det går så "godt" Hvis du vil af med mig sig bare til!\\

Rafael kunne høre en rejse sig op efter ham, og han vidste sjovt nok godt hvem det var. Rafael vidste ikke helt hvad den smukke pige ville..hvad hendes formål var. prøvede hun at komme at få ham til at skære huden af hende med et rivejern, eller var hun bare helt normalt dum. han vidste det ikke. men den vilje han kunne fornemme.. den fanget ham lidt, hun var lidt underlig ja, men det var på en underholende måde. Rafael sagde ikke noget til hende, han gik bare udenfor kroen, og vandret ned af gaden.. han gik ikke i blinde. han vidste præcist hvor han var på vej hen.

\\Det var bare så du ikke skulle føle at du var tvunget til at følge med min karakter:) ville bare give dig mulighed for at stoppe, hvis du ville.\\

Hun ventede til lidt efter han var gået og gik så med ham. Måske var hun bare dum! Han gik som om han var lidt ligeglad hvor han skulle hen, men med det hun vidste om ham kunne alt lade sig gøre.

\\Er altid glad for lidt eventyr;)\\