Why have I never met you before? //Matic//

Hun hørte ham skrige, tabte teen, og løb ind til ham.. Hun så ham ligge på gulvet, og rullede rundt.. Hun løb hen til ham, og tog fat i hans skuldre..

''Matic, kig på mig! Tag det roligt..!'' Hun rystede i ham, for at se om det måske kunne hjælpe..

Hun tøvede lidt, hun var ikke sikker på hvad hun skulle gøre, hun havde aldrig rigtig prøvet sådan noget før..

Hun løb hurtigt op, for at lave et bad til ham, det var jo blodet han ville have af.. Hun gik ned igen, for at hente ham.. Hun tog fat i ham, og fulgte ham med oven på, hun pegede hen imod badeværelset..

''Der inde kan du få blodet af..''

Selv dag hun tog fast i ham. Selv der blev han bare ved med at rive og flå i sig selv. Forsøge at flå blodet af, men det eneste der lykkedes ham var at flå alt tøjet af sig selv så han var nøgen... Han lod hende hjælpe ham oven på, og han væltede ind på badeværelset hvor han halvvejs væltede ned i badekaret...

Han fik sig selv gjort fri for blod, og lige så langsomt blev han mere og mere afslappet, og han gik så stille og roligt ud til hende igen... Han havde viklet et håndklæde om livet... Han havde sår over brystet, mave, og ryggen hvor han havde flået sig selv... De blødte svagt...

''Du må meget undskylde...''

Han så lidt trist på hende...

Da han kom ud til hende, så hun lidt på hans krop, han havde fået masser af sår, i forsøget på at flå blodet af sig selv.. Hun havde noget der kunne rense sårene, men vidste ikke helt om det var nødvendigt, når han jo faktis lige havde været i bad, hun er jo ikke læge..

Hun rystede forsigtigt på hovedet.. ''Ikke sig undskyld, du kunne ikke selv gøre for det..'' Et halvt smil kom frem på hendes læber..

Hun fulgte ham ned i sofaen overfor den han lige havde sat i..

''Jeg finder noget tøj, og noget at rense såret med..''

Hun havde lidt tøj, han nok godt kunne passe, men det var ret så gammeldags, da det jo var for det, år 400 og et eller andet.. Hun gik overn på, for at hente tøjet, og noget til at rense sårene med.. Da hun kom ned igen lagde hun tøjet på bordet, foran ham..

''Lig dig ned, så renser jeg sårene for dig..'' Hun smilede til ham, hun vidste det godt kunne gøre lidt ondt, men hun ville helst ikke gøre ham mere urolig..

Han lagde sig stille ned på sofaen, og lagde så mærke til den anden, og han kunne godt se at han havde svinet den til med blodet... Og han så forsigtigt op på hende... Han var virkelig ked af det med at have efterladt blod over det hele...

''Undskyld alt blodet...''

Han lod hende stille rense hans sår, hvor han klemte omkring puderne og hvad han ellers kunne få fat i... Og det gik ham lidt på at hun var så tæt på ha, da lysten straks meldte sig endnu engang, og han kunne ikke helt bare lukke den ude... Han forsøgte at kigge væk men det hjalp intet...

Han greb fast i hende og trak hende ned mod ham selv, hvor han kyssede hende ned af halsen... Ganske ganske blidt..

Hun var næsten færdig med at rense dem, da han trak hende ned til ham.. Hun mærkede hans læber ramme hendes hals blidt.. Men stadig trak hun sig ret så hurtigt væk fra ham igen..

''Matic.. Det går ikke, jeg gør det ikke..''

Hun så beklagende på ham, og begyndte så med at fjerne tingene fra bordet, som hun havde brugt til at rense sårene med..

''Tøjet ligger på bordet..''

Hun forsvandt ud i køkkenet, og smed tingene ud.. Hun satte sig på en af stolene ude i køkkenet, hun kunne bare ikke gøre det, ligemeget hvor meget hun så end ville, så havde hun ikke gjort det.. Det var faktis sært, da han gjorde det hun kunne lide, men af en eller anden grund tændte det hende ikke..

Efter hun havde fjernet teen fra hulvet og smidt det ud, gik hun ind i stuen igen, forventninger af han havde fået tøjet på..

Han vidste godt hun ikke ville, og forstod slet ikke hvorfor han forsøgte stadig... Det var derfor han sagde at han ikke kunne være venner med hende da det bare ikke ville kunne fungere... Han tog lige så stille tøjet på da hun var gået ud af rummet...

Han satte sig stille ned på sofaen igen, og så ned i jorden... Han forstod det hele men alligevel blev han irriteret på hende... Det var nok det eneste han ikke forstod...

''Hej...''

Det var alt han sagde da hun kom ind til ham...

Hun smilte til ham, da hun syntes det var godt at høre hans normale stemme igen, uden gråd..

''Hej..''

Hun havde i løbet at den tid de havde været sammen, godt forstået at de ikke kunne være venner, de var ikke hans stil at have piger som venner, hvis hun altså havde forstået det rigtigt.. Han havde åbenbart svært ved at styre sine lyster..

''Godt at du er dig selv igen..''

Hun smilte til ham, og begyndte at ordne den anden sofa.. Hun hadet den akaved stemning der var imellem dem, hun ville ikke bare sidde, og gøre den mere akavet, så hun ville ordne sofaen..

''Brug for noget at drikke..?'' Hun smilte til ham, men med ryggen til ham..

Han satte sig i den rene sofa, og vidste ikke helt hvad han skulle... Han blev dog en smule irriteret over det hun sagde. Fordi der var jo ikke noget godt ved hans normale jeg og det vidste hun også godt. Det havde hun set før...

''Der er intet godt ved det! og det ved du godt!..''

Han blev bare siddende... Han brød sig ikke om stemningen men han havde heller ikke helt lyst til at gå...

''Ellers tak...''

Hun kiggede lidt hen imod ham..

''Der er noget godt i alle..''

Hun følte sig lidt som en eller anden gammel vis kvinde... Okay ja, hun var gammel, og en kvinde, men hun var bestemt ikke vis... *Forbandede stemning....*

Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, hun var vel godt irreteret over at de ikke bare kunne være venner.. Kunne man mon lære ham det... Hun så lidt tænksom ud, men hun opgav hurtigt den tanke, da hun ikke kunne lide at lave om på folk..

''Det må du jo selv om..'' Hun smilede lidt til ham, på en måde som om ingenting var sket imellem dem.. *Måske kunne det lette stemningen?!*

''Tror bare jeg går...''

Han rejste sig op fra sofaen og begyndte at gå... Men det varede ikke længe før han faldt sammen grundet smerter og sår... Han hadede det... Han kunne ikke engang gå, og han kunne ikke få noget ud af at være der... Han var bare fanget et nedern sted...

''Argh! Stupide mig! Stupide liv! Stupide far!''

Han fik sig kravlet over til sofaen igen hvor han fik sig kæmpet op i den, og lagde sig bare igen med ryggen mod hende...

Hun blev en smule glad da han sagde han kunne gå, hvis han gik, kunne hun os komme væk fra hendes hus..

Hun fulgte ham med øjnene da han faldt, og derefter kravlede hen til sofaen igen.. Hun smilte lidt for sig selv, da hun ikke ligefrem havde forestillet sig, at han blev så svag, men engler er jo ligesom mennesker.. Altså nogenlunde de samme svagheder som mennesker..

Men hun fik hurtigt tørret det smil af fjæset, da det nok var lidt ondt, at stå og smile af en mand, som var såret.. Ikke lige hendes stil.. Eller jo hvis det var nogen hun ikke brød sig om..

''Tag det nu rolig.. Du skal nok snart komme dig.'' Hun smilede til ham, på en drillende måde..

Han blev bare liggende med ryggen mod hende... Han havde ikke ligefrem brug for at blive drillet og slet ikke i forbindelse med det hun sagde... Hun kunne jo næsten lige så godt bare have sagt at han kunne lære det...

''Sikkert...''

Han blev bare liggende, og bed i en af puderne for ikke at rase ud på hende... Ikke fordi han ikke ville skade hende han var ligeglad der, men fordi han vidste det var ham der ville komme mest til skade ved det...

''Har...''

Han sagde ikke mere da det gik op for ham at han ikke ville bede hende om hjælp mere...

*Hårdt svar....*

Hun sukkede en smule.. Hun var endnu engang ved at være godt træt af ham.. Hvorfor hjalp hun ham egentlig, hun skyldte ham ingenting.. Eller jo.. Han havde jo reddet hende.. Men hun var stadig ved at være godt træt af hans tone...

Hun var på vej ud af stuen, da hun hørte ham tale..

''Undskyld jeg hørte dig ikke, hvad sagde du..?'' Hun vidste godt han ikke gjorde sin sætning færdig, men hun ville dog lige høre hvad han havde at sige til hende..

Hun gik hen imod stuen, for lige at høre hvad han havde at sige til hende..

Han svarede hdne ikke... Han rejste sig bare op og begyndte at gå af ren vilje og vrede... hvert eneste skridt gjorde ondt, og fik hans blod til at pumpe hurtigere og hurtigere i hans krop... Så blodet løb fra hans sår og plettede tøjet...

Mens han gik smed han det han havde på overkroppen, og vadede så forbi hende... Han var selv ved at være træt af hende... Nok mest fordi han følte han havde givet hende mere end han havde fået tilbage... Men han sagde intet...

Han gik bare forbi hende med et smertefuldt ansigtstræk...

Isobel havde tænkt sig at gå efter ham, men hvis hun gjorde det, ville han jo nok sikkert slå hende, og hvis han gjorde det, ville hun jo nok gøre igen denne gang.. Og det ville jo ikke ligefrem ende særligt godt..

''Bare gå uden at sig noget..'' Mumlede hun for sig selv...

Hun drejede hovedet så hun kunne se hvad det var han ville, om han ville gå, eller hente noget til sig selv..

HAn fortsatte ind mod køkkenet men faldt sammen på halvvejen... Han kunne ikke holde til det... Og han bandede over sin egen svagheder... Over at hans krop var svag, men også over at hans sind var så svagt at han ikke engang kunne styre hans lyster...

''Lorte krop! Lorte sind! Lorte lyster!''

Han kravlede videre, men nu mod badeværelset hvor han kravlede ind og brækkede sig så... Han sad der bare...

Hun kunne høre ham på badeværelset.. Det var en af de få lyde hun hadet.. Hun kneb øjnene sammen hver gang det skete.. Hun var ikke sikker på om hun skulle gå ud til ham, eller lade vær.. Men hun gav, ligesom ham ikke så let op, han skulle være hendes ven, om han kunne lide det eller ej!

Hun kom ud i badeværelset med et glad vand..

''Her..''

Hun rakte vandet ud til ham, og ventede lidt på at han ville tage imod det, hvis ikke ville hun stille det på gulvet.. Vand ville gøre mindre ondt, hvis det kom op..

Han vendte sig stille mod hende da hun kom ind til ham med noget vand... Han så på hende svagt smilende... Han kunne ikke forstå hvorfor hun ville have ham som ven når han bare ville forsøge at få hende med i seng gentagene gange...

''t...''

Han vendte sig væk fra hende igen og kastede lidt mere op... Før han sig om igen, og takkede hende så færdigt...

''Tak...''

Han tog vandet og drak...

''Hvorfor har du ikke smidt mig ud? Jeg vil noget som du ikke vil... Hvorfor holder du på mig?''

*Ja hvorfor Isobel! hvorfor!!* Den lille stemme var tilbage, men som sædvanlig lyttede hun ikke til den..

''Jeg...'' Hun tøvede lidt, hvad skulle hun dog svare, hun var jo faktis ikke helt sikker.. Hun ville ikke lave om på ham, også alligevel.. Men man kan jo ikke ret lave om på folk, og hun ville ikke fornærme ham endnu engang..

''Venskab..'' Sagde hun med en hviskende stemme, det var ikke sikker han hørte det men det var også ligemeget..

''Hør.. Jeg ved ikke om du har prøvet det før, men jeg giver ikke op på dig, der er ingen grund til at smide dig ud.. Der er noget godt i alle, og jeg tror på at der er noget i dig, som gør at jeg godt kan blive venner med dig..'' Hun sukkede lidt, hun ville ikke havde sagt det sådan.. Det lød også lidt bedere inde i hendes hovede...

''Men hvis du vil kan du jo bare gå... Jeg tvinger dig ikke til at blive..''

Han vidste ikke hvad han skulle sige... Han ville ønske det var muligt for ham... Han vidste desværre også bare at han sikkert ikke kunne holde det til kun at se det som et venskab... Han ville sikkert forsøge igen og igen...

''Jeg...''

Han så stille på hende...

''Jeg tør ikke...''

Han rejste sig op, og humpede tilbage til sofaen hvor han satte sig ned...

Hun så forsigtigt på ham.. Nu havde hun bestemt sig for ikke at give op på ham.. Hun var alngt fra tiltrukket af ham mere, så nu skulle han altså være hendes ven.. *Isobel... Du er egoistisk nu...* Isobel ville virkelig gerne kende en måde, hvor hun kunne fjerne den stemme på, men hun havde fået af vide mange gange før at det var umuligt..

''Du tør godt kæmpe mod en vampyr, der er meget stærkere end dig.. Men venskab..?''

Hun forstod det faktis godt.. Lysten... Men hun ville presse ham til det inderste, om det så ville betyde at de aldrig ville kunne se på hinanden igen, hvis de nu mødtes et eller andet sted..

Hun fulgte med ham, og satte sig i den anden sofa..

Han så på hende... Forstod hun det virkelig ikke? Hvordan det var at være sammen med nogen og nærmest det eneste man kunne tænke på var at have sex med dem? Kunne hun ikke se hvordan det kunne være en pestilens...

''Jeg vil have sex... DU vil have venskab... Kan du ikke se det bare ikke kan fungere?''

Han sukkede tungt over det... Hun ville ikke have sex med ham og det respekterede han, men så måtte hun vel også forstå at det betød at de heller ikke kunne være venner? Forstod hun bare ikke den del...

''Jeg forstår det skam godt... Men jeg gir stadig ikke op! Jeg kan godt være stædig hvis det skulle være..!''

Hun kiggede stift på ham, da hun ville have ham til at forstå, at ikke alt handler om sex.. Bestemt ikke når man var sammen med hende..

''Har du slet ikke haft en følelse her i aften, som du ikke har haft før, eller i langtid.. Hvis du har, hedder det vidst venskab! Det vil sige at du bliver holdt af, uden at have sex..''

Hun sukkede, lænnede sig tilbage og kiggede op i det høje loft.. Hun forstod ham virkelig godt, at han ikke kunne være i nærheden af en pige, uden at tænke på sex, men hun ville stadig ikke give op, om han så blev sur på hende, det var hun ved at være godt så van til..

''Så lev i din tro om at vi kan være venner!''

Han var bare irriteret, troede hun ikke han vidste der var andet end sex? Men forskellen lagde bare i hvordan deres liv havde været... Og han kunne ikke lade være med at tænke på sex nærmest konstant...

''Jeg går så snart jeg har kræfterne...''

Han lagde sig ned igen med ryggen til hende...

''Det har jeg skam også tænkt mig..''

Hun var ikke så sikker mere.. Men hvis de en dag mødtes ville hun prøve igen, og det ville hun prøve på vær gang de så hinanden.. Hun ville virkelig ikke give op på ham..

''Jeg.... Har du nogen steder at tage hen..?''

Hun så lidt undrende på ham, hvis han ikke havde nogle steder at tage hen, så ville hun ikke have han skulle gå... Der var mange værelser i huset, så det var ikke noget problem hvis han blev..