Why have I never met you before? //Matic//

''Niks faktisk har jeg absolut intet at lave...''

Han smilede stille mens han fulgte efter hende. HUn virkede som en både meget sød og venlig vampyr, men samtidigt kunne hun sikkert være en brutal og kold morder, det kunne mange...

''Hvor mange har du dræbt gennem din tid?''

Han så stille på hende...

*Hvor mange jeg har dræbt..* Hun tøvede lidt, hun skulle lige tænke sig om, det var ikke sådan at hun gik og talte på dem hun dræbte...

''Lad mig sige det på en måde... Flere end du kunne forstille dig..'' Hun smillede til ham, på en lidt drilsk måde.. ''Så sød er jeg, nu heller ikke igen..''

Hun kunne ikke sætte tal på, da hun ikke vidste hvor mange der havde været med i alle de krige hun havde været med i, og hvor mange hun havde suget blod af...

''Du er en engel.. Jeg går ikke ud fra du har dræbt særlig mange..?'' Hun smilede kort.. Hun vidste det jo ikke rigtigt..

''Jeg kan nu forestille mig ganske meget! Selvom det meste nu ikke har noget at gøre med hvor mange du har DRÆBT''

Han sagde det med et skævt drillende og kækt smil, for at se om hun fangede hvad det var han faktisk sagde. Han håbede ikke hun tog det illde op og han begyndte derfor at grine for at bevise han bare lavdede sjov med hende.

Han valgte ganske bevidst ikke at svare på det sidste, men lod istedet bare sine store sorte vinger folde sig ud af ryggen, og derved flå hans skjorte op i ryggen, men det var han alligevel ganske vant til, så han grinede lidt over det...

Hun grinede bare med, da hun faktis syntes det var sjovt.. Han var nu ikke så slem som hun troede han var.. Hun havde ikke ligefrem forstillet sig den kommentar kunne få hende til at grine, men det kunne den åbenbart..

Hun fik et lille chok, da hans vinger flåede hans skjorte op.. ''Advar mig lige ført!'' Hun smilte til ham, og beundrede hans vinger, hun har altid syntes godt om vinger.
Da hun var mindre havde hun altid ønsket sig nogle vinger, i en grøn farve, men der var hun så os lille.. Hun grinede lidt over det, da hun kom til at tænkte på det..

*Hans skjorte...* Hun hadet at se tøj blive ødelagt... Hun sukkede og tog skjorten op fra jorden... ''Den er ødelagt nu..Tumpe!'' Hun kastede den i hovedet på ham og grinede, da han skulle vide det bare var for sjov..

Hans skjorte var blevet syet gentagene gange i ryggen, da han ofte lavede det nummer enten for at vise vingerne eller for at flygte... Han smadrede dem derfor ret ofte og havde ikke råd til at købe nye særlig tit...

''Ja ja... Dem ødelægger jeg oftere end du har 'dræbt'''

Han grinede igen, og gik så bare afsted med roligt skridt... Gad vide hvor hun førte ham hen, og om hun mon ville udnytte ham istedet?

Hun grinede endnu engang af hans kommentar..
''Det der dur ikke'' Sagde hun med et grin.

''Jeg har nogle skjorter hjemme hos mig, jeg kan hente nogen til dig?'' De skjorter hun havde, var nogen hun tog fra hendes fars skab, da de døde, hun skulle have noget med, så hun kunne huske dem, så det var det, nogle billeder, og halskæden, hun havde på, hun havde taget..

Hun var ikke vild med tanket om at give nogle skjorter, til en, ja han var jo ikke sådan rigtig en fremmed, hun vidste da lidt om ham nu.. Men hun var stadig ikke vild med at give dem ud, men når hun nu havde sagt det, så ville hun gerne hente nogle til ham..

''Nej... Jeg klarer mig fint uden nyt tøj!''

Han brød sig sjældent om at få hjælp fra andre folk, og det holdt han hojt på. Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre ud over at følge med hende, da det virkede til faktisk at være det eneste han rigtigt kunne gøre, men det blev også bare kedeligt i længde...

''Har du nogen planer om hvor vi går hen?''

Han smilede skævt...

Hun nikkede bare, og kiggede sig lidt omkring.. Hun bed sig forsigtigt i læben, og tøvede en smule.. Hun havde nydt hans selskab så meget, at hun havde glemt hvor hun gik hen.. *Damn!!*

''Jeg ved faktis ikke helt hvor vi er henne..'' Hun kiggede forsigtigt over mod ham.. Hun var der jo ikke ligefrem særlig tit, så hun havde ingen anelse, om hvor de var henne.. Der var ingen folk omkring dem, og hun kunne ikke længere høre skriget fra pigen..

''Jeg håber at du har en god stedsans...?'' Hun så en smule nervøs, og sikkert ret så ynkelig ud...

Han grinede med det samme da han kunne fornemme på hende at hun ikke rigtigt vidste hvor de var henne, og det gjorde det hele lidt morsomt... Han forstod ikke hvorfor eller hvordan hun var faret vild, men troede mest det var noget hun havde gjort med vilje...

''Nååå... Så du ville bare gerne have mig hen et sted for dig selv?''

Han smilede skævt, og hans stemme var denne gang kun lokkende, og ikke noget med at udfordre hende, bare lokke hende til at gøre noget...

''Det kommer vel an på hvor jeg skal finde hen...''

Han smilede skævt...

Isobel har en elendig stedsans, og kan fare vild, når som helst, og hvor som helst, hvis hun ikke tænker sig om når hun går. Da hun gik sammen med Matic, glemte hun helt at holde øje med hvor hun gik hen..

''Tja... Hvad tror du selv..? Nej!''
Hun kiggede ned i jorden, og kom med et halvt smil, på hendes læber.

Hun var bestemt bare faret vild, som sædvanlig.. Hun gjorde det faktis ret så tit, men hun finder for det meste altid en vej, der endten føre til et godt, eller dårligt sted hen..

Hun vidste ikke helt hvor de skulle hen. Hun kunne ikke bære, at komme hjem til hende, så hun ville faktis bare ud derfra..

''Bare finde en vej ud herfra..'' Hun sukkede, smilede og så ned i jorden..

Hun hadet at bede andre om hjælp, det var normalt ikke lige hende, at bede om hjælp fra andre..

''Ja du kunne vel finde på det, bare for at få mit blod? Eller er der andet du vil have?''

Han blev ved med at køre lidt på hende på den måde, hun virkede halvvejs ubekvemt ved det, men samtidigt virkede det som om der faktisk var noget sandt bag det han sagde om hende...

''Ja ja...''

Han pegede selvsikkert og troværdigt i en helt tilfældig retning, og talte så...

''Den vej!''

''Måske..'' Sagde hun med et kæk smil..

Hun vidste ikke hvorfor han blev ved med at prøve, men hun blev mere og mere fristet til ham..

Hun begyndte lige så stille med at smile, på grund af en lille tanke hun fik, men hun kom hurtigt til virkeligheden igen, rystede smilet af sig og begyndte lidt tøvende at følge efter ham..

''Er du sikker?'' Hun så lidt utroværdigt på ham, og fulgte forsdigtigt med i bagrunden..

Hun var bestemt ikke sikker på det var den vej, hun var næsten 100% sikker på det var den forkerte vej, men hun var jo også dårlig til at finde rundt..

''Se... Det var bedre... nu mangler vi bare at du kommer ud med hvad du faktisk vil.''

Han smilede lidt på samme måde som hun havde gjort til ham. Han var ofte typen der blev meget stædig hvis der var noget han ville have, eller noget nogen skulle... Han kunne ihvertfald være stædig...

''Hvad smiler du over?''

Han grinede lidt da hun spurgte...

''Ja! Og har du en bedre ide?''

Han grinede stille, hvis hun kendte et bedre sted at gå hen var det i orden, men han kendte ikke noget så han gik bare i en tilfældig retning, for at holde hende hen lidt af tiden...

*Hvad jeg faktis vil..!* Hun grinte endnu engang af hans kommentar, hun havde på fornemmelsen, at han havde nogle beskidte tanker, og uheldigvis smittede de også af på hende..

''Nu må vi jo vente og se, hvad jeg faktis vil'' Hu kiggede kort over på ham, derefter ned i jorden igen.

*Hvad jeg smiler over....* Hun tøvede en smule, da hun ville holde hendes tanker for sig selv, så hun vidste ikke helt hvad hun skulle svare.

''Ikke noget'' Sagde hun med et grin, og så over på ham.

''Altså... Nej det har jeg ikke!''

Hun havde ingen ide om hvor de var på vej hen, hun fulgte bare efter ham, ligesom han havde gjort før..

''Jeg følger skam bare med dig i aften..'' Hun smilede forsigtigt.

''Vente? hvorfor ikke bare springe ud i det?''

Han smilede igen kækt til hende og en smule skævt. Da han kunne fornemme at han faktisk havde en smule effekt på hende altså en god effekt der gjorde det muligt for ham nemmere at opnå det han ville nu...

''Ahh... Jeg er nu sikker på du tænkte på noget... Noget frækt måske?''

Han smilede igen på samme måde til hende, mens han så fik fast i det sidste hun fortalte...

''Bare med mig? Er det nu sikker for en smuk kvinde som dig?''

Han smilede skævt til hende igen, mens han gik videre og havde ikke rigtigt nogen ide om hvor de gik hen, men han gik efter at finde et tomt hus, og han stødte på et... Fantastisk...

''Kom med...''

Han åbnede døren...

''Med dig... Jeg ved nu ikke helt''

Hun smilede kækt til ham.. Hun var selv fast besluttet på at der ikke ville ske noget den aften, det var hun fast besluttet på, men han havde en lille effekt på hende, hun vidste ikke om det var hans udseende, eller om det bare hvor sådan han var..

''Måske..'' *Hvad skulle jeg eller havde svaret...*

''Jeg sætter dig bare på plads, hvis du prøver på noget'' Hun smilede kækt til ham, og fulgte lidt hurtigere med ham, da hun stadig lagde lidt bagved ham.

Hun havde ikke set huset, da han sagde hun skulle komme, så hun fulgte først med, hun opdagede det ført, da han åbnede døren.. *Damn...*

''Hvad vil du så her..?'' Hun smilede på en lidt urolig måde, og kiggede på på ham, hun ville ikke bryde sit lyfte med sig selv, hun ville ikke noget med ham. Men det kunne godt blive svært..

''Ååhhh... Du vil jo gerne... Og hvis det gør du har det bedre kan du jo bare vente til det bliver nat...''

Han svarede tilbage med et lignende smil, og kradsede så såret på halsen op, uden at han rigtigt tænkte over det. Han kunne mærke der skete noget ved hende... At han faktisk påvirkede hende...

''Så det gjorde du... mig?''

han smilede endnu mere da hun sagde hun ville sætte ham på plads, og svarede hende så bare ganske stille og roligt...

''Du er velkommen til at sætte mig op plads.''

Han smilede skævt og kækt, med en lokkende stemme...

''I læ fra regnen der kommer om lidt... Og resten ved du vidst godt?''

han gik helt tæt på hende...

Hun valgte bevidst ikke at svare på det første, da hun var sikker på at hun ville sige noget dumt, eller helt upassende, Og det ville ikke ligefrem være godt, ikke lige der..

*Var det bare et gæt, eller kan han se mine tanker 'Suk...'*

''Ja.. Men det var en fejl..'' Hun rødmede en smule, da hun jo faktis ikke ville tænke på ham, men havde gjort det alligevel..

*Op på plads!!* Hun så ned i jorden og begyndte at grine..
''Du gir aldrig op gør du..?'' Hun gav ham et kækt smil, og så op på ham.

*Læ af regnen, Year right..*

''Ved jeg det.. Narh, jeg er lidt blank.. I mine tanker vil der skam ikke ske noget..'' Hun kiggede på ham, og gav ham et lille smil.. *Jo.. men det er altså os kun i mine tanker..! Eller..*

''En fejl? Er det så skidt at forestille sig?''

Hans stemme var blid og lokkende, mens han bare stod helt tæt på hende, og lagde en arm om ryggen på hende, og blidt kyssede hende på halsen ganske kort... Hun var ved at falde i...

''Hvorfor skulle jeg give op når noget så smukt som dig står foran mig?''

han smilede på samme måde som før, og han forstod hende godt med det hun sagde med at der ikke ville ske noget i hendes tanker... Men var hendes krop med på den...

''Men er din krop enig?''

hans stemme var udfordrende og lokkende, mens han igen kyssede hende på halsen, og hans hånd gled op af hendes lår igen...

''En smule..'' Hun grinede lidt, da han ikke skulle tage det seriøst..

Hun smilede lidt da han kyssede hende.. ''Hmm..'' Hun havde tænkt sig at sige fra, men det var ikke helt så let som hun troede..

''Fordi noget så smukt, ikke vil være så let..'' Hun førte hendes læber op ved hans og kyssede ham lidenskabeligt, derefter gik hun hen i den anden ende af lokalet..

''Min krop er ikke enig, men det skal mine tanker nok lave om på..'' Sagde hun med et grin, og satte sig ned.. *Kom igen, det var ellers godt forsøgt..* Hun smilede lidt for sig selv, og så op på ham.. Han gav ikke så let op..

Hun fandt en kniv frem, og skar 'Aldrig' ind i træ gulvet.. *eller måske..*

''Du forsøger... Men jeg kan fornemme du har det svært?''

Hans stemme var igen udfordrende og lokkende specielt da hun kyssede ham på læberne, og han bare gengældte det selvom han vidste hun bare brugte det til at holde ham hen lidt...

''Din krop har ihvertfald sit eget liv så...''

Han gik med rolige skridt over mod hende og satte sig ned på gulvet foran hende, og smilede skævt til hende... Han havde virkelig ikke tænkt sig at give op på hende... Han førte et par fingre over såret og samlede lidt blod op, som han så strakte frem mod hende...

''Jeg har jo mere end det du gerne vil have...''

Hans anden hånd lagde igen på hendes lår...

Hun kiggede bare ned i jorden, og smilte..

''Du giver ikke op gør du?'' Hun vendte blikket op mod ham, og fulgte ham med øjnene da han gik hen til hende, og satte sig overfor hende.

*Det har den haft i langtid så...*

''Det rigtigt det har du...''

Hun kiggede på hånden som lagde sig på hendes lår.. ''Hmm..''

Hun tog fat i hans skuldre, og lagde ham langsomt ned.. Hun førte tænderne hen til hans hals, der hvor såret var.. Hun sat tænderne hårdt i ham og sugede.. Hun havde håbet at det ville gøre ondt, så han ikke ville lokke hende mere.

Hun gav langsomt slip med tænderne, lod ham ligge, og sat sig hen på plads..

''Give op når du egentligt gerne vil... Det ville da være dumt...''

Han lagde mærke til hvordan hun reagerede på de forskellige ting, men blev stadig en smule overrasket da hun lagde sig ned, og at hun så bed ham så hårdt, som hun gjorde... Han stønnede ganske nydende over det, da han elskede at blive bidt... Jo hårdere jo bedre i hans verden...

''Mmmhhh...''

Han lagde den ene arm om hende og holdt hende nede mod ham, mens han lod den anden hånd glide op af hendes inderlår... Helt op og kærtegnede kort hendes underliv, mens han kort bed hende i halsen...

''Lyt til din krop...''

Han smilede frækt til hende...

''Skat... Lyt til mig..!''

Hun rev ham op og siddei hans skuldre, så han sad overfor hende, som før.. Hun sukkede lidt med et smil..

''Det kommer ikke til at ske i aften..''

Hun smilte og gav slip på ham.. Hun havde virkelig fået lyst til ham, men hun nægtede det stadig, hun måtte stå imod, lige meget hvor tiltrækkende han kunne være..

'Lyt til din krop' Gav genlyd inde i hendes hovedet, hvis hun havde gjort det, så havde hun smidt tøjet med det samme da de kom ind i huset... Men det gjorde hun dog ikke..

Hun kiggede hurtigt på det der var blevet skrevet ned i gulvet, det ord måtte hun holde fast i, bare lidt endnu, ind til regnen stoppede, og han måske kunne hjælpe hende ud fra gyderne af.. Hvis han kunne, og hvis han ville, efter den måde hun afviste ham på.

Han var ikke sådan at slå ud når der var noget han gerne ville, og hun gav ham nogle muligheder for det... Han smilede derfor bare kækt og udfordrende til hende igen, før han svarede på hendes afvisning...

''Jamen så er det heldigt at aftenen snart er slut og natten kommer...''

Han var ikke til bare sådan at stoppe, og hans hånd lagde igen på hendes lår, og den anden om hendes ryg så han derefter hev dem tæt på hinanden igen... Han var blevet endnu mere tændt og lysten efter hendes andet bid, og han blev bare mere stædig... Han sad bare der i bar overkrop og så på hende stille...

''Skat... Lyt til mig..!''

Han sagde det lidt som hun også have sagt det til ham...

''Indrøm det... Du vil jo gerne... DU har lyst til det...''

Han nappede hende i halsen...