How have you been? It's not been so long but i've missed you//Matic.

Han havde ikke ment som at han ville være hendes slave... Han ville bare være sammen med hende istedet, selvom at Panthera egentligt ikke var en dårlig frøken... Men han ville gerne ofre alt hvis det betød at han havde mulighed for at være sammen med Alane...

''Det jeg gerne vil? Det er jo bare at være sammen med dig... Elske dig... Holde af dig... Om dig... Bare være sammen med dig...''

Han kyssede hende igen, og vidste ikke hvad han mere skulle sige... Han kunne ikke få sig selv til at fortælle om den gang med Isobel, der hvor han havde dræbt for første gang... Men det var det der fik ham til at spørge hende...

''Har du nogen sinde dræbt? altså andet end dyr?''

Hun lå bare og nød den kølige luft som stille kærtegnede hendes hud, hun sukkede stille nydende og lukkede sine øjne i, spidserne af hendes hår var stadig vådt efter hun røg i vandet men hendes krop var efterhånden tør nu. Hun åbnede stille øjnene som han snakkede og tænkte lidt, hun var ikke klar til at gå i et forhold med ham, det kunne hun ikke før hun kunne sige til ham at hun elskede ham.

"Matic det er fint hvis du gerne selv vil det respektere jeg. Men der er lige noget du skal vide. Jeg kan ikke gå i et forhold med dig før jeg kan sige til dig at jeg elsker dig, det føltes bare forkert andet men det er ikke fordi jeg ikke har følelser for dig, jeg kender dig bare ikke godt nok til at kunne sige det"

Alane bed sig lidt i læben og så ned, hun var bange for at det ville ødelægge det og at han ville finde en anden som var klar til at springe i hans arme og fortælle ham hvor meget hun elskede ham men det kunne Alane bare ikke, det var for tidligt og hurtigt og hun ville heller ikke sige det bare for at sige det. Hans spørgsmål overraskede hende men hun var ikke blank for at svare, hun gengældte stille kysset endnu engang.

"Nej jeg har aldrig dræbt, jeg har aldrig haft en grund til at dræbe men hvis jeg havde en grund til at dræbe ville jeg ikke være bange for at gøre det"

Hun så afventende på ham, hvordan ville han reagere til det hun sagde, det var vel egentlig ret barbarisk men det var sandheden og hun så ikke nogen grund til at skjule den.

Han forstod egentligt godt at hun ikke ville det... Han ville heller aldrig selv kunne gøre det, men hun havde rørt noget ved ham der havde fået ham til at indse at han ville have hende. At han havde forelsket sig i hende, i andet end i hendes krop... Han havde ofte troet han elskede nogen, men der gik det hurtigt op for ham at der var det bare deres krop han ville have... Men Alane var noget helt andet for ham...

''Det er i orden søde... Jeg vil heller ikke holdes for nar... Så må jeg jo bare give dig en god grund til at du ikke kan andet end at sige du elsker mig?''

Det sidste sagde han med et skævt smil, da det jo mest bare var ment i sjov overfor hende... Han vidste ikke hvorfor men det skete bare at han lige skulle lave sjov...

''Men jeg må dog indrømme at du ser fræk ud i den mondering...''

Han grinede lidt med et skævt smil... det var sandt men mere sagt for sjov end for noget hun skulle tænke over...

Han forstod også godt hendes snak om det med at dræbe... Han havde jo følt sig nødsaget til det, den dag han dræbt for første gang, så han smilede bare til hende...

''Det var synd... Havde lige håbet du kunne hjælpe mig...''

Han så lidt ned i jorden... Han så ned i jorden ved siden af hendes hoved...

Alane så bare ikke nogen grund til at holde andre for nar, hun ville ikke selv bryde sig om at blive holdt for nar på den måde og så især lige det der med kærlighed var et ømt emne for hende men det var ikke noget hun havde lyst til at snakke om, det ville bare ødelægge humøret og hun hyggede sig jo så det ville bare være dumt. Let bed hun sig i læben mens hun stille lå og betragtede ham, hun rakte stille op og kørte sine fingre igennem hans hår med et lille smil på hendes læber.

"Jeg har heller ikke lyst til at holde dig for nar så det passer jo relativt godt sammen. Jeg tror nu mere du vil give mig en god grund til rent faktisk at elske dig i stedet for bare at sige det"

Hun gav ham et drillende smil og så ham forsat i øjnene. Hun kunne ikke lade være med at grine lidt af hans kommentar og daskede ham efterfølgende blidt hen over armen men kun ment i sjov, hun ville nok aldrig slå ham medmindre han gav hende en god grund.

"Jamen tak skal du have"

Alane så lidt på ham og undrede sig lidt over hvad han mon mente men det gik hurtigt op for ham at han nok havde dræbt nogen og han nu havde det dårligt med det.

"Hvis det er fordi du har dræbt nogen og nu har det dårligt med det, så spørg dig selv, var du nød til det? Havde personen fortjent det eller gik du lidt over stregen ved at dræbe personen?"

Han måtte ærligt indrømme at han vidste intet om hvordan han kunne få hende til at elske ham... Han vidste hvordan man kunne få ne pige med i seng, men at få et forhold til dem, vidste han absolut intet om overhovedet... Han måtte jo bare være sig selv...

''Ja nu ved jeg jo ikke så meget om hvordan det skal gøres... Så tror bare jeg fortsætter med at være mig selv?''

han smilede, og da hun bed sig selv i læben, bøjede han sig ned til hende og kyssede hende dybt og nappede hende så i læben selv da han slap kysset... Hun så både sød, uskyldig og fræk ud når hun bed sig selv i læben på den måde...

''DU er så sød når du gør sådan...''

Han smilede stille til hende... Så kom det med drabene, og han valgte at fortælle...

''Her for lang tid siden... Inden jeg mødte dig... Mødte jeg denne vampyr, vi havde det lidt svært med hinanden, men der var et form for venskab imellem os... Hun blev så angrebet af en anden vampyr, og jeg gik i chok og hamrede en kniv i manden op til flere gange... Bare igen og igen og igen og igen... Det var skrækkelig... MEn han fortjente det... Jeg har stadig mareridt om det desværre...''

Han havde tåre løbende ned af kinderne da han fortalte, men han lagde ikke mærke til det selv...

Den bedste måde han kunne få hende til at falde for sig var jo nettop ved at være sig selv ellers var det jo ikke ham hun forelskede sig i men den han opførte sig som og det ville jo være trist for begge parter. Alane havde på ingen måde lyst til at forelske sig i en falsk udgave af en eller anden person. Det hjalp virkelig også på det at hun nu kendte Matic noget bedre før havde de slet ikke kendt hinanden ordenligt, det eneste de vidste var navn og race og det gav ikke meget. Hele deres møde havde på sin vis været meget lig med et hun havde haft før, et uforglemmeligt møde.

"Den bedste måde du kan få mig til at falde for di på er faktisk ved at være dig selv så det lyder klogt"

Hun lagde blidt sine arme omkring hans nakke og lod sine øjne glide i. Kysset var dybt og dejligt og det lille nap til sidst fik hende til at sukke mildt i nydelse. Det føltes virkelig rart. Hun åbnede dog sine øjne og så på ham som han begyndte at snakke. Hun kom ubevidst til at bide sig i læben og så lidt ned da han sagde hun så sød ud, en let rødmen lå over hende kinder.

"Tak"

Hele hendes holdning ændrede sig, hun så bekymret ud og før hum vidste af det sad hun nu i Matics skød og holdte om ham mens hun blidt nussede ham i nakken, hun prøvede selvfølgelig at berolige ham.

"Matic rolig nu, det er overstået og jeg er her for dig"

Han smilede stille over det da hun sagde at det faktisk var det bedste han kunne gøre... Han havde faktisk gjort noget rigtigt for en gangs skyld, og det var han faktisk meget glad for... han smilede derfor stille til hende...

''Det er jeg glad for...''

Han kyssede hende ganske blidt da hun takkede ham for at han kaldte hende søde, og talte så bagefter ganske stille til hende...

''Det er mig der takker, for at få lov til at se det...''

Han mærkede at hun fik sig sat op, og det at hun nussede ham i nakken beroligede ham også, og han faldt stille til ro, og sad bare lidt og nød hvordan hun nussede ham...

''Det er jeg glad for... Virkelig glad for...''

Han kyssede hende ganske blidt, og så så stille på hende... Han ville gerne spørge om et eller andet, men han vidste ikke lige hvad han skulle... Han nåede heller aldrig før nogle fulde folk kom buldrende...

''Har du et sted vi kan tage hen? Væk fra dem...''

Anand havde ingen anelse om hvad der gik igennem hans hovede men det så ud til at det var noget der gjorde ham glad så det var hun godt tilfreds med faktisk. Han fortjente også at være glad det gjorde de fleste folk i hendes øjne. Hun lød sikkert som en hippie men det var hun ikke, hun troede bare hverken på godt eller ondt, alle havde en grund til at gøre de ting som de nu engang gjorde.

"Jamen det var da heldigt"

Hun gengældte det stille og blide kys endnu engang. Mens hun så på ham, hun så ham i øjnene. Så dybe hun følte nærmest ikke at hun kunne finde rundt i dem hvilket var underligt men også lokkende på sammen tid dog blev hun bragt ud af det da han igen snakkede til hende.

"Det skal du ikke takke for"

Hun gav ham bare et blidt smil og nussede ham forsat stille i nakken. Hun kyssede ham så blidt i panden.

"Ja det har jeg og igen du skal ikke sige tak, jeg gør det fordi jeg har lyst, ikke fordi jeg er forpligtet"

Hun rejste sig stille op fra hand skød og bukkede sig så ned for at samle sin våde kjole op før hun igen rettede sig op og rakte sin hånd til ham med et smil.

''HEy nu skal du ikke vende det til din fordel!''

Han sagde det ganske stille og smilende til hende, og var glad for at hun havde et sted at tage hen... Hvordan mon hun boede? Et stort prangende hus, en lejet bolig, et telt... Hvad mon det var?

''Hvordan bor du egentligt?''

Han fulgte stille med hende efter hun havde hjulpet ham op... Han kunne ikke lade være med lige at betragte hendes krop, og endnu engang tænke at hun faktisk så ret fræk ud med kun den skjorte på...

Han så så hurtigt væk fra hende som om han måske så noget forkert i at han så på hendes krop hele tiden...

Hun kunne ikke lade være med at grine af det han sagde hun svarede ikke direkte men gav ham et dejligt og varmt smil før hun igen så fremad. Hun ville helst ikke i nærheden af de fulde mænd som havde trådt ind i parken. Det var underligt, han var den anden i hele hendes liv som nu ville sætte fod i hendes telt og servede vide hvor det var. Det var lidt grænse overskridende men dog glædede hun sig også til det. Hun tænkte sig om for en stund men besluttede sig så for at svare.

"Jeg bor i er stort telt i skoven ikke så langt herfra heldigvis"

Hun så kort på ham mens hun begyndte at gå mod Parkens udgang, hun holdt stadig hans hånd. Hendes hus var silkebløde og dejlig samt så var den dejlig varm. Hun havde slanke og feminine ben som så smukke og indbydende ud. Anand lagde dog ikke mærke til at han så på hende og selv hvis hun gjorde havde det ikke generet hende. Hun hev ham med ud gennem parken og igennem byen ud mod skoven som man kunne se som en sort skygge i det fjerne.

''Et telt? Frækt...''

Han sagde det første lidt undrende men det andet sagde han med et glimt i øjet, et skævt smil og en drillende stemme... Han fulgte bare ganske stille med hende... Nød at holde hendes hånd, og ganske stille flettede han deres fingre, og gik om så han holdt sin frie arm mod hende, og lagde den derefter rundt om hende så han holdt hende ind til sig...

''Alane... Jeg savnede virkelig at være sammen med dig...''

Han kyssede hende stille på kinden...

''Jeg...''

Han sagde ikke mere, da han ikke kunne få det frem... Fordi det var pinligt at han faktisk havde ledt efter hende...

Hun grinede endnu engang af det han sagde og daskede kærligt til ham endnu engang. Han fik hende til at grine meet og det var vel sådan set også en god ting altså hun kunne ikke brokke sig, det betød jo at hun morerede sig omkring ham og det var dejligt. Et kort øjeblik så hun ned mod deres finde som han flettede dem og gav hans hånd et kort klem. Hun strøg stille noget af det røde hår ud af hendes grønne øjne før hun så på ham som han lagde armene omkring hende, hun gav ham et dejligt smil og så op på ham, hun havde også savnet ham.

"Jeg savnede også dig Matic"

Hun bed sig blidt i læben og så kort ned før hun igen så ham i øjnene. Hun havde dog ikke ledt efter ham, hun havde været ret knust da hun gik og havde haft brug for tiden til at heale sine sår eller hvad man nu end kunne sige men dog havde det vært dejligt at se ham igen og hun havde været klar til det og derudover havde hun jo også savnet ham.

"Du hvad?...."

Han smilede stille til hende da hun sagde hun også havde savnet ham, og han bukkede sig ned og gav hende et kort og blidt kys... Han havde ikke regnet med at hun havde ledt, men han turde stadig ikke sige det... Han fandt derfor noget andet sandt og sige der istedet for....

''Jeg var bare helt knust da du gik...''

Han så ned i jorden, og knugede hendes hånd lidt, og trak hende så tæt på ham som det var muligt, som om han forsøgte at være sikker på hun ikke kunne smutte fra ham igen...

''Håber aldrig... Aldrig jeg skal lade dig gå...''

Hun gav ham et blidt smil og så op på ham, han var jo dejlig men hun havde bare været for knust og for forvirret til at hun kunne blive der og hun håbede virkelig med tiden at han kunne tilgive hende og se bort fra det. Hun gjorde det jo ikke med god vilje og havde på ingen måde gjort det for at skade ham. Hun gengældte det blide kys før hun blidt så ned og bed sig i læben. Hun kunne ikke rigtig få sig selv til at se på ham lige nu.

"Jeg var bare forvirret og knust og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg havde brug for at samle tankerne og tænke og det kunne jeg desværre ikke der. Jeg havde brug for at være alene"

Hun så forsat bare ned og blev ved med at tygge i sin læbe så der endda gik en smule hul, hun så på deres hænder som han klemte hendes. Hun fik et chok da han hev hende helt tæt på men lagde bare sin frie arm omkring hans nakke og knugede ham stille. Han blev jo nødt til at slippe hende, han kunne ikke rende hende i hælene hele tiden.

"Vi skilles aldrig på samme måde som sidst det lover jeg med du kan heller ikke rende mig i hælene hele tiden"

''Du skal ikke tro jeg bebrejder dig... Det gør jeg slet ikke.... Jeg gav dig selv en grund til at blive forvirret så det er okay...''

Han holdt hende tæt ind til sig, mens de gik og han kunne ikke lade være med at grine lidt af det hun sagde da det aldrig havde været sådan han mente det... Han ville bare aldrig skilles helt fra hende... Det var det han havde ment...

''Det var ikke sådan ment... Bare som at jeg aldrig vil skilles helt fra dig...''

Han førte hånden han havde om hende op til hendes hoved og vendte det mod ham, hvor han kyssede hende og blidt lod sin tunge løbe over hendes sår, og fjerne den smule blod der var...

''Og er vi der ikke snart? Jeg kunne godt bruge at ligge ned...''

Han sagde det grinende...

"Det er jeg glad for at du ikke er sur over mit valg, jeg var bare så forvirret"

Hun smilede bare stille for sig selv og blev bare ved med at holde om ham, det morerede hende lidt at de stadig gil, hvorfor var det de ikke bare stoppede op det kunne de nok begge to brug for men pyt nu med det, de var jo snart fremme hvilket var dejligt, hun glædede sig til at komme hjem og ligge i hendes seng, den var dejlig varm.

"Når okay, på den måde. Matic jeg lover dig at du aldrig helt vil blive skilt fra mig om vi så ikke finder sammen i et forhold er du stadig min ven og en god en af slagsen, misforstå mig nu ikke"

Hun nød kysset men blev lidt overrasket over det med blodet, hun havde ikke selv lagt mærke til at hun blødte men pyt, der skete ikke noget ved det. Hun nød kysset og sukkede stille.

"Vi er der nu"

Hun slap ham stille og fandt en lille nøgle frem og låste den lille hængelås op som hang og åbnede så stille teltet og gik ind.

"Ingen sko tak, det ville være dejligt"

Hun så sig over skulderen og gav ham et smil.


//Det her er hvordan noget af telte ser ud så bare tænk i den stil
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] //

Han fulgte bare stille med hende, og var glad for at de forstod hinanden, og at hun ikke havde tænkt sig at skilles helt fra ham... Men den del med venner vidste han ikke hvad han skulle svare til... Men han var stadig glad for det...

''Det er jeg glad for...''

Han smilede til hende da hun sagde de var fremme og kyssede hende igen... Han sparkede sine sko af og stillede dem pænt og fulgte så med hende indenfor... Han syntes det var meget hyggeligt der inde, og han kunne ikke lade være med at smile over det...

''Du bor flot... Meget simpelt, med et glimt af den vildhed du har... Passer meget godt til dig...''

Han gik lige rundt og kiggede, før han faldt om på nogle puder der inde, og fladede helt ud...

''Det var rart...''

Han grinede, og rettede lidt på sine bukser...

Hun gik bare roligt gennem skoven, hendes egne fødder var som altid bare og hun havde efterhånden vendet sig til at gå i skoven uden sko på, det burde hun også efter omkring de 15 år hvor hun kunne gå havde hun jo gået rundt i skoven. Hun gav ham bare et smil og så på ham, der var ikke behov for at hun svarede på det, der var jo heller ikke rigtigt noget at svare på eller det bedømte hun det til, hvis han var utilfreds med det så måtte han jo bare sige til. Hun gengældte endnu engang kysset og smilede stille som hun gik ind, hun satte sig stille på gulvet eller det ville sige oveni de puder og tæpper som udgjorde hendes seng, hun lænede sig roligt tilbage op af puderne og fulgte ham med sine grønne øjne.

"Tak, tjaa det er ikke noget stort og prangende men det er mit hjem og jeg er glad for det."

Alane så på ham som han smed sig ved siden af hende, et lille smil lå over hendes læber, uadtil virkede hun glad og rolig men indevendig var hun et stort kaos hun lod det bare ikke skinne igennem.

''Jeg må ærligt sige at dette ville være et sted jeg ville være glad for at kunne kalde mit hjem.''

Han smilede stille. Han håbede ikke hun tog det som om han havde planer om at flytte ind hos hende sådan lige pludseligt, fordi han ikke lige havde det. Han ville nok gerne på et tidspunkt hvis de begyndte at komme sammen, men ellers ville han slet ikke bringe det på banen.

''Hvad plejer du egentligt at bruge din tid på?''

Han lagde stille en arm om hende, og smilede bar til hende. Hans hånd hvilede blidt på hendes skulder, mens han bare stille sukkede og vidste ikke hvad han mere skulle gøre.