Walking down the streets (Matic)

Han vidste ikke hvorfor men han havde håbet at hun ikke spurgte ham igen... Han kiggede ned i jorden inden han stille svarede hende. Han hadede selv at han var en falden engel da folk fandt ham farlig.

''falden...''

Han kiggede bare ned i jorden, mens han lod sine vinger folde sig ud af ryggen. Han holdt dem stadig ind mod ryggen da de jo var 2 meter lange værd... Det ville skabe ravage ellers...

Hun så imponeret på ham, da han foldede sine finger ud. Hun havde aldrig set en falden engel før, den slags kom kun meget sjændent forbi landsbyen, hvis de nogensinde lagde deres vej forbi der.

Så opdagede hun at han virkede utilfreds med sig selv og sin egen race. "Hvad er der galt?" sagde hun og så undrende på ham.

''Hader at være falden da folk næsten altid anser os som værende farlige bare fordi vi er blevet udstødt af de andre 'gode' engle... De forbandede hellige sataner der ikke kan gøre en skid forkert! Bare fordi man mener at vampyrer også har lov til at være her, mener de at man er ond og man skal smides ud af himlen!''

Han lagde sig bare hårdt ned på sofaen igen.

Hun så på ham mens han snakkede, og lagde beroligende en hånd på hans skulder.

"Jeg forstår dig godt. Personligt mener jeg at alle væsener har lige stor ret til at leve og være her. Det kan godt være der er nogen væsener der ikke er lige venlige eller gode, men det betyder ikke at de skal udstødes af samfundet. De forbaskede engle skulle selv prøve at være udstødt.."

''Desværre er det ikke noget der bare sker... De skal jo ligesom gøre noget der sørger for det... Mit problem var åbenbart at jeg lod en vampyr drikke af mig...''

Han lagde bare og stirrede op i loftet. Han vidste ikke hvad hendes reaktion ville være på det han lige havde fortalt hende om det med hvorfor han var blevet udstødt.

Hun lyttede mens han snakkede, og nikkede forstående.

"Det lyder ikke så godt... På den ene side er det selvfølgelig dumt at lade en vampyr drikke af sig, men omvendt vil jeg mene at det er at overreagere at udstøde nogen på det grundlag. Men så igen, det er engle. Du skal bare slå en prut et forkert sted før de udstøder dig." Hun grinede lidt af sine egne ord, og smilede til ham.

Hun havde lidt ret i det hun sagde. Man skulle ikke gøre ret meget galt før man blev udstødt.

''Når du er engel er det slet ikke så dumt... Det er meget få vampyrer der vil drikke engle der er villige tørre... De vil jo gerne have muligheden for at få mere på et tidspunkt.''

Han smilede stille, inden han fløj op, og løb over til vasken hvor han kastede op igen... denne gang havde han dog intet i maven så det var bare galde...

Hun lyttede til hans ord, og nikkede i forståelse.

"Ja okay det kan jeg godt se. så giver det meget god mening. "

Da han fløj op igen var hun i tvivl om hvorvidt hun skulle gå hen til ham eller ej, men hun valgte at blive sidende da han virkede frisk nok til at kunne gå tilbage til sofaen og lægge sig selv.

Følelsen af at kaste galde op var så klam og der kom også en smule blod med op. Han faldt om på gulvet da hans krop var fuldstændigt svækket af det. Nu måtte alt alkohollen da være ude af hans krop? Ellers ville det da godt nok ikke give ret meget mening ville det vel?

''Lort...''

Han forsøgte at hive sig op at stå...

Da hun så hvor svært han havde ved at holde sig oprejst skyndte hun sig alligevel over til ham. Hun hjalp ham op at stå, så han kunne støtte sig op ad vasken, og hende også hvis det blev nødvendigt. Det var da mærkeligt at han stadig var så dårlig tænkte hun. Hvis det bare var den vin burde det vel være ude af kroppen nu...

"Vil du over og ligge igen?" Spurgte hun og smilede venligt til ham.

''Jo tak... Du skulle vel ikke have lidt mad? Bare noget brød?''

han så stille på ehnde. Han regnede med at det lidt var grunden til at det gik galt. At han ikke havde noget mad at trække energi fra og at det var mere bare fordi hans krop var blevet gjort svag af det...

Hun hjalp ham over til sofaen igen, og så smilende på ham.

"Jo selvfølgelig." Hun tog vinflasken og glassene og bar dem hen i køkkenet, og gav sig så til at skære et stykke brød til ham. Hun lagde det på en tallerken og bar det hen til ham.

"Værsgo." Hun stillede tallerkenen foran ham, og satte sig igen i sin stol.

''Tak...''

Han spiste brødet langsomt og roligt. Han sukkede lidt og skar lidt ansigt da hans mave ikke var helt glad for føde... Han stillede tallerknen og satte sig op mod ryglænet.

''Hvorfor er du egentligt så venlig ved mig?''

Hun så på ham mens han spiste, og smilede venligt til ham.

"Tja, det ved jeg faktisk ikke. Der er vel ingen grund til at være ond ved dig... Og jeg hjælper for det meste andre når de har brug for det." Hun tænkte lidt over det. Hun havde altid været venlig ved folk.

''Er desværre bange for at jeg ville kunne give dig alt for mange gode grunde til at du burde være ond ved mig istedet for at være så forbandet sød...''

Han hadede nogle gange når folk var virkelig søde ved ham, da han ikke mente han fortjente det på nogen måde. Det var virkelig ikke altid det mest behagelige han kunne opleve, så var det næsten rarere at blive skældt ud og svinet til.

Hun så undrende på ham. Hvad mente han dog med det? Hun forstod ham ikke...

"I så fald ville du blive nødt til at forklare, og tror stadig ikke jeg ville være ond ved dig så. Du har ikke gjort mig noget ondt, derfor har jeg heller ikke grund til at gøre dig ondt." Hun smilede venligt til ham.

//Sorry, er ikk så kreativ lige nu//

Han kiggede over på hende, og unndrede sig lidt over at hun ikke allerede havde en masse ting der burde gå ind under den katagori, men det var vel bare sådan det var, en straf hvor han skulle se sig selv i øjnene kunne man vel sige?

''MÅske bare det at jeg altid er rendt fra den ene pige til den anden? At jeg aldrig hjælper andre? At jeg alt i alt er et selvisk møgsvin?''

Hun så på ham mens han talte, og nikkede forstående, selvom hun inderst inde ikke forstod hvorfor det var så slemt. Hun havde kendt meget værre derhjemme i landsbyen.

Hun smilede venligt, og lagde hånden på skulderen af ham. "Tro det eller ej, for mig lyder det der ikke slemt. Det er normalt hvor jeg kommer fra." Hun så ham i øjnene og smilede et venligt, og lidt charmerende smil, som for at sige "det er okay, jeg løber ikke skrigende væk."

//OOG: sorry for at jeg først svarer nu, men har haft MEGA travlt den seneste tid, mangel på kreativitet og min computer har spasset for grumt//

''Det kan ikke være sandt det du siger...''

Han kiggede på hende, og han nægtede at tro på at det var normalt nogen steder. HAn vidste at de fleste ikke kunne lide at han var meget løs når det kom til kærlighed og endnu mere løssluppen når det kom til sex...

''Alle steder jeg ved af, ser ned på min livsstil... mener det er forkert og groteskt at jeg ikke bare finder en enkelt at være sammen med...''

Hun så på ham mens han talte, nikkede forstående, stadig med hånden på hans skulder.

"Jeg forstår dig godt, men ikke desto mindre er den slags normalt hvor jeg kommer fra."

Hun så smilende på ham, og vidste et øjeblik ikke, hvad hun skulle sige. Så fortsatte hun.

"Personligt var mit problem at fyrerne derhejmme ikke fandt mig særligt tiltrækkende, så jeg blev som oftest bare ignoreret af dem."

''Enten er de alle sammen skudt i hovedet, eller også har du ændret dig meget siden dengang... Fordi ikke atraktiv det er nok en af de største løgne jeg længe har hørt...''

Han kunne nu fornemme hvordan han ikke kunne lade være med at tænke på hende seksuelt, hvilket egentligt bare var et problem der skete hver gang nogen kom bare en smule ind på det, bare fik hentydet til noget der havde med sex at gøre...

''Du er jo både sød, og meget smuk, de fleste mænd ville søge det hele tiden...''

Han smilede venligt, og en smule charmerende...

Hun smilede og rødmede en smule mens ham snakkede. Det ødelagde lidt hendes attitude med at være lidt kold og ligeglad, men ikke desto mindre var hun ikke vant til komplimenter og var derfor ikke så god til at tage imod dem.

"Nu bliver jeg smigret. Det var sødt sagt." Sagde hun og kiggede lidt genert på ham, men stadig med sit charmerende smil på læberne.
Hun mærkede en underlig følelse indeni, noget hun kun meget sjældent havde følt. Hun blev overrasket over sig selv, hun var tiltrukket af ham. Det havde hun ikke helt regnet med, men hun smilede bare. Det var der vel ikke noget galt i at være.

''Det må altså være løgn... DU reagerer jo nærmest som om du ikke er vant til komplimenter? Jeg forventede ellers udfra hvordan du er både sind og krop, at du badede i komplimenter...''

Han smilede venligt til hende, og en smule lokkende som altid når han kunne se en mulighed, og hvis hun var med på den, ville han være glad, da han egentligt godt kunne bruge det lidt. Det ville ihvertfald ikke være det værste der kunne ske...

''Helt ærligt... Du må da være vant til tilnærmelser? Specielt seksuelle?''

Hun grinede sarkastisk af hans ord. Ikke at hun fandt ham latterlig eller noget overhoved, hun fandt det bare utroligt morsomt at han havde opfattet hende sådan.

"Oh nej nej nej, du har ingen idé om hvordan det er der hvor jeg kommer fra. Mændende hjemme i landsbyen går efter de lette piger, dem der falder i svime bare en mænd ser på dem. Ligeså snart man er en smule mere kritisk værdiger de ikke en så meget som et blik. Hvilket jeg som regel også havde det fint nok med."

Hun smilede, og afventede hans reaktion. Hun følte sig stadig mere tiltrukket af ham, og lod forsigtigt sin hånd glide fra hans skulder og op på hans nakke.

''Der er jeg så nok ret så sær, da jeg langt hellere vil gå efter en pige der ikke er nem og bare springer på mig i det jeg siger hej... Vil gerne bruge noget tid på at få dem til at være med på det...''

Han smilede og mærkede hvordan hendes hånd gled om i hans nakke, og han smilede bare til hende en smule charmerende og lokkende, for at se hvad hun egetnligt havde i tankerne med det, mens han stille lagde en hånd på hendes nakke også, og lænede sig så hen til hendes øre...

''Jeg forstår dem ikke... Da jeg finder dig præcis som en kvinde skal være, selvbevidst, sød og utroligt smuk...''