The darkness is slowly taking over(Arason)

du bestemere bare smukke" sagde han drilende
til hende inde han stødte hans skulder inde i hendes
for sjov så han driledet hende

Hun smilte til ham og grinte af at han bankede sin skulder ind i hendes, hun gav ham et blidt skub med hånden og smilte drilende til ham
"så tager jeg det af det hjælper jo alligevel ikke så meget, men du skal være meget taknemlig over du fik det på for det er et stykke stof for min yndlings kjole"
Hun bandt stoffet op og tog det af, der var intet sår at se da det havde healet, hun smed stoffet væk og smilte til ham

"ja bare gør det " svarde han og smilte drilende til hende inden
han kiget på hende igen og sendte hende et drilende smil inde
han så op på himlen igen

Hun smilte til ham og vendte også hovedet op mod himlen og kiggede op på den, det var stadig mørkt og måske også blevet lidt mørkere end før.
"vi skal huske at komme i læ for solen inden det bliver morgen ellers bliver vi godt forbrændt" hun smilte til ham

"ja det har du ret i jeg er tilbage lide om lidt" svarde han
og løbe ud 0g fandt et klippe stykke som han lagde over
grotten imens han komme ind og vælte hende på jorden
smilte han til hende "du er ikke hurtige nok smukke" sagde han til hende

Hun nikkede
"okay"
Hun kiggede på ham og den sten han havde med tilbage som han smed over grotten,
hun smilte til ham i det han væltede hende ned på jorden
"nej åbenbart ikke"
Hun satte sig op og kiggede på stenen der nu dækkede grotten

"nemlige" smilte han og kiget
drilende på hende i det solen var ved at stå op
igen han kiget ude men det var sådan at han ikke
kunne komme ud fra mørket

Hun smilte til ham og kiggede ud, det var ved at være lyst, og det betød at der ingen mad var i et godt stykke tid, hun kiggede på ham
"jeg håber ikke du er sulten, for den her dag har jeg på fornemmelsen bliver rigtig lang"
Hun kunne se at ørknen allerede var begyndt at gå op i flammer igen.

"nej ellers får jeg bare hovedepine så det er mere dig jeg er urolige for"
svarde han og sendte hende et lille smil inde han lænde sig tilbage
og lukket hans øjne

Hun smilte til ham
"bare rolig man vænner sig til det, du skal ikke bekymre dig om mig jeg kan sagtens vente til aften tror"
hun sukkede svagt
"det er noget du kommer til at savne mest"
hun kiggede på ham hun hentyd til at han lagde sig ned og lukkede øjne

"at man ikke kan sove eller hvad hvordan bliv du til vampyr"
spurgte han om i det han åbnet hans øjne igen og kiget over på
hende ind han spurgte om noget igen "har du nogen særlige evner"

Hun nikkede
"ja at du ikke kommer til at sove"
hun kiggede ned i jorden og lagde hoved på skrå og smilte for sig selv, hun havde ikke lige lyst til at tale om hvordan hun blev vampyr, men det havde hun jo aldrig lyst til hun hade det, hun ville bare gerne kunne ligge det bag sig.
"det er en lang historie"
det var hendes normale undskyldning for ikke at tale om den, men folk havde typisk meget tid til at høre hende plapre løs om sin fortid som var 600 år siden kedeligt!
Hun nikkede svagt og kiggede op på ham med et smil på læben.
"Ja det har jeg"
hun elskede den evne det var en ren bonus ved hele den vampyr ting.

"jeg har tid nok" svarde han og sendte hende et smil
pg bageffter han sagde til hende"jeg har aldrig været en der sov meget"
sagde han til hende og kiget på lofte

Det var det hun frygtede og vidste han ville sige 'jeg har tid nok' *jeg forbander den der opfandt den sætning* hun kiggede på ham og sukkede så dybt.
"du kommer til at sove nu for det her bliver kedeligt"
hun sendte ham et svagt smil
"Jo jeg var på vej hjem fra noget jeg ikke kan huske måske fest ej det ved jeg ikke det er også lige meget men jeg gik ned langs gaden på vej hjem da jeg fik øje på en lille pige som sad ved en side vej, hun så alene og forladt ud så jeg ville hjælpe hende, jeg gik hen til hende og spurgte om der var noget galt men inden jeg kunne komme helt tæt på hende gik hun til angreb og bed mig og der lå jeg så hun var løbet væk og min børn og mand ventede bekymret der hjemme, jeg var der nok en uge før jeg tog hjem jeg troede jeg kunne leve med dem uden at slå dem ihjel men jeg kunne lugte blodet og ja jeg slog min familie ihjel"
hun kiggede ned i jorden og skrabede hendes negl mod jorden så den gav en pibende lyd fra sig og trak på skulderne.

han lytte intresant til hendes historie i det han smilende
nikket nogen af gangene hvor man skulle gøre det "fandt du hende nogensinde
"hende der havde bid dig var" svarde han

Hun rystede på hovedet
"nej aldrig"
hun smilte svagt og kiggede på ham
"selvom man havde lyst til at lede efter hende gjorde man det ikke fordi man tænkte man ikke havde tid nok men det havde man jo"
hun trak på skulderne
"men jeg tror bare jeg var doven"

"jeg vil nu ha lede effter den der gjorde det siden persone bare stak af"
svarde han i det han sendte hende et lille smil inden han lænde sig tilbage for at slappe af i hans hoved" hvor længe siden er det du forvandlet Julianne nu"

Hun nikkede og trak på skulderne
"også vis du lige havde dræbt din familie og bare havde en tørst du ikke kunne slukke"
Hun smilte skævt og lagde hoved på siden
Hun kiggede undrende på ham det kunne hun ikke helt huske det var vel et par dage siden eller sådan
"det er et par dage siden jeg kan ikke helt huske det"
Hun smilte til ham og satte sig op af muren for at få noget stødte til ryggen det var den væg hans daggert sad i, hun tog den ud af vægen og kastede den hen til ham
"du for brug for den"

han kiget undrne på hende "hvorfor skal jeg da tag de det er jo
ikke godt for os vampyre" svarde han og greb skafte i det han smidt den
ned på jorden og kiget på hende i det han sendte hende et lille smil inden han
også lænde tilbage han måtte finde hende nå han komme tilbage til byen

Hun smilte til ham
"nej nemlig så du burde have den på dig"
Hun grinte lavt da han smidt den på jorden
"tag den nu"

han kiget på den og samlte den op og puttede den
ned i hans bælte ved siden af hans sværd i det han kiget
over mod hende "hvad arbejde du så som" spurgte han hende
om for at få en nye samtale igang

Hun arbejdede ikke hun havde nok at beskæftige sig med
"jeg arbejder ikke"
Hun trak på skulderne og smilte til ham
"har du arbejde"

"ja leder af the shadow clan og snigemorder" svarde han
og kiget over på hende i det han ville tale om noget andet
"hvordan har juli det sisdte gang du så hende" spurgte han hende om

Hun smilte til ham
"okay"
Hun kiggede på ham og trak på skulderen
"hun var lidt forvirret tror jeg men hun overfaldte mig ikke"
Hun sendte ham et drilsk smil

han kløede sig i hovedet da hun sagde at hun
ikke havde overfaldet hende i det han komme med et lille
smil "hun har altid været bedre ende mig til at styre hendes vrede"