Busted.//Nille//

"Du ved hvad du skal gøre D12," lød en stemme den lune sommer aften.
Solen var ved at gå ned. Himlen tonede sig langsomt mørkere.
"Det er din pligt som vampyrjæger,"
Udenfor foran et stod en ikke særlig høj mand og snakkede med en anden ung mand, der var langt højere end ham.
"Javel herre," sagde den unge mand, med en stemme der kunne minde om en robots. Hans mørke øjne lyste klart, men der var ingen følelser at se i dem.
"Og lov mig, og jeg gentager lov mig," sagde den lille mand og kiggede vredt op på ham. "At du ikke fortælle flere om dig selv!"
Den unge mand kiggede ned på ham.
"Forstået?" sagde den lille mand, med sin vrede stemme.
"Ja herre.."
Den unge mand var en vampyrjæger, bedre kendt som D12. Han var skabt til at dræbe og ikke til at leve. Verdenen var fremmed for ham og han burde ikke at vide noget om dem, men som tiden var gået, var han blevet mere og mere nysgerrig.
"Af sted!" sagde herren og pegede ud mod horisonten.
D12 tøvede ikke og løb den vej, herren havde befalet.

Nille havde sin brune hættetrøje på, hun havde hætten slået op, så den dækkede hendes ansigt.
Hendes var nede i lommerne på hendes sorte jeans.
Hun rundede et hjørne og så en mand komme løbende.
Gad vide hvorfor han løb sådan? Nille trak på skuldrene, det kom jo faktisk ikke hende ved.
Hun gik videre.

Jorden knaste under hans støvler, imens en lille uskyldig vind suste forbi ham. Det var den første vind han havde mærket i dag, ellers havde der været helt vindstille.
Herren kiggede tilfredts efter ham og gik tilbage til sit laboratorium, med sine skøre professor briller hængende om halsen.
D12 løb forbi den unge pige og skænkede hende ikke et blik. Han måtte fokusere på sin ordre. Det var slut med at være nysgerrig og lære nye mennesker at kende. Selvom han rent faktisk godt kunne lide det.

Han løb lige forbi hende, hun kunne lugte noget fremmede over ham da han løb forbi.
Nu blev hun nysgerrig, hun tog hænderne ud af lommerne og løb efter ham.

"Vent!" Hun vidste godt at hun var hurtigere når hun var panter men hvis ikke han stoppede op, så ville hun skifte form.

Hun løb så hurtigt hun kunne som menneske, men han var hurtigere, og hun løb ellers næsten lige så hurtigt som panter når hun var menneske.

Han hørte godt at hun råbte vent, men han havde ikke tid til at vente. Han måtte følge ordre!
*Ignore, ignore,* tænkte han og løb videre, med hurtige bevægelser.
Hun var faktisk ganske hurtig, af et mennesker at være, mon hun var en vampyr eller noget i den stil?
Han rystede på hovedet og glemte sin tanke.
*Koncentrere dig!* vrissede han til sig selv.

Okay, han stoppede ikke det måtte han selv om.
Hun skiftede form til en panter med kulsort pels og to striber i hver ende og blå øjne der var begyndt og skinne.
Hun løb hurtigere og halede ind på ham.
Ikke tale om at hun ville lade ham undslippe! Når Nille er nysgerrig giver hun ikke så let op.
Hun hørte ham sige noget men fangede ikke helt hvad.
Hun var lige ved siden af ham, og så gik det hurtigt.
Hun skiftede form og gik ind foran ham og stoppede med armene over kors.

En panter med sort pels og skinnende øjne kom løbende forbi ham. Den havde en utrolig fart på, men hvad lavede den overhovedet sådan et sted som dette?
Han spærrede sine øjne op, da panteren løb foran ham og forvandlede sig om til en pige, der straks foldede armnene på kors.
Det var jo pigen fra før?
Han nåede ikke stoppe, men løb ind i hende så de faldt om på jorden. Hun var nederst og ham øverst.

Hun knurrede og fik manden af hende.
"Sig mig hvad skulle den fart til for? Og hvorfor stopper du ikke når man råber vent?" Hun kiggede vredt på ham. Panteren i sinde var vågnet igen.
Hun rejste sig og tog hætten af.
Hun rakte en hånd ned til ham, for at hjælpe ham med at komme op.

Med en hård bevægelse skubbede hun ham væk og rejste sig op som et lyn. Han kiggede forvirret op på hende, da hun begyndte at vrisse af ham.
Helt ærligt?
Han havde da ikke gjort noget?
Det var da hende der stod i vejen for ham lige pludselig.
Han valgte at lade være med at tage imod hendes hånd og rejste sig selv op, hvor han børstede sin uniform af.
"Fordi jeg har travlt?" sagde han og kiggede koldt på hende.

Okay, nu var han sur ligesom hun var.

"Og hvad er det så du har travlt med?" Hun kiggede koldt tilbage.
Hun havde hænderne på hoften og lignede en almindelig pige udover det dyriske glimt i hendes blå øjne.

Nysgerrig, det var hun da.
Han grinte lidt, da hun begyndte at kigge koldt tilbage på ham.
"En mission okay?" sagde han og rettede på sin høresnegl. Snart ville herren kunne se hvad han lavede og hvor han var, så han måtte begynde at finde sit offer og ikke bruge tiden på denne nysgerrige pige.
"jeg har ikke tid til at sludder," Han kiggede på hende, med sit kolde blik. Smilet var væk igen. "Beklager," Han kiggede en sidste gang på hende, inden han gik videre ligeså stille og roligt.

Mission? Hvilken mission?
Han havde en høresnegl i øret kunne hun se, da han var gået lidt væk, skiftede hun form.
Hun var for alvor nysgerrig.
Hun listede ind i skyggerne og fulgte efter ham.
Hvis han opdagede hende så måtte hun jo bare følge efter ham igen.

*D12?*lød hans herres stemme i hans øre.
"Jeg er her herre," sagde han og placerede en finger på sin høresnegl.
*Godt, find den vampyr og slå den ihjel. Derefter tager du direkte tilbage.*
"Forstået,"
Han luntede videre på stien, så jorden endnu engang knaste under hans støvler. Nu måtte han koncentre sig. Intet skulle forhindre ham i at dræbe.

Han kom til en gyde, hvor en gruppe unge stod og skrald grinede, af hvad viste han ikke, men en af disse unge var en vampyr. En vampyr der ikke havde afsløret sig foran sine nærmeste.

Nille fulgte ham med ind i gyden.
Hun stoppede op ved siden af ham og skiftede form.
"Det der er jo bare nogle unge mennesker der hygger sig? Hvad er der at gøre der?" Hun kiggede undrende på manden.

Han kiggede ikke på hende, da hun spurgte ham om hvad der var galt. Hans blik var rettet mod gruppen af unge.
"En af dem er en vampyr," svarede han og tog en pistol op af lommen. "Hvis du ikke kan klare lyden af skud," han kiggede kort på hende og ladte sin pistol. "Så kig heller væk," Inden hun nåede at svare, havde han affyret et skud mod en af de unge. En ung pige.
Hun krympede sig med det samme sammen, mens hendes venner gik i panik.

Vampyr? Var det hans mission? Hvem var han dog?
Hun lukkede øjnene, da hun hørte skuddet, men åbnede dem hurtigt igen.
"Hvem er du? Hvorfor var det din mission? Hvordan vidste du at en af dem var vampyr?" Hun bombebarderet ham med spørgsmål.
Hvad nu hvis pigen ikke var vampyren?
Nille tog sig til hovedet og havde utrolig meget lyst til at løbe derover og hjælpe.

Han ignorede alle hendes spørgsmål og beholdte sit blik på gruppen af unge, der tumlede forvirret rundt som en flok høns uden hoveder.
Vampyren vred sig og tog sig til skudet. Ved siden af hende, sad en anden ung pige og holdte en arm om hende. Deres øjne lyste af frygt og forvirring, da de ikke kunne se kilden til dette skud.
D12 rejste sig op og puttede pistolen på plads, hvor han derefter tog en dolk op af det. Denne dolk skulle i hjertet af den unge pige, den unge vampyr.
"Beklager," sagde han og kiggede på Nille en sidste gang. "Jeg kan ikke fortælle dig det."
Han gik frem for sit skjulested og gik hen mod den unge flok.

Nej nu var det nok!
Hun ville have svar og vidste hvordan.
Hun kiggede hen på flokken og fik et dyrisk blik.
Hun skiftede form og løb hen til ham.
Hun standsede lidt og gik roligt ved siden af ham.

Den unge flok fik i panik, deres øjne udviste tegn på frygt og forvirring.
"Hvad vil i?" sagde en af dem og gik et skridt tilbage.
D12 svarede ikke og klemte om dolken. At se disse unges frygt rørte ham ikke. Han var nød til at dræbe denne unge vampyr, det var en ordre.
Den unge vampyr kiggede op på ham, da han stod foran hende med den spidse dolk i hånden.
"Lad være," hviskede hun og kiggede på ham med uskyldige øjne.
D12 ignorede det uskyldige blik og skulle til at stikke dolken i hjertet på den unge vampyr, der spærrede øjne op og undslap et skrig.

Nille skiftede hurtigt form, og løb tog fat om hans dolk.
"Vent lidt!"Hviskede hun blidt til ham, for hvad hvis nu at vampyren var fredelig?
Han var stærk, men Nille kunne lige stoppe dolken.
"Hvad nu hvis hun er vegetar? Altså lever af dyre blod?" Hun kiggede ham i øjnene med et roligt glimt i hendes blå øjne.
"Hvorfor skulle man så dræbe hende?" Hun klemte hånden om mandens hånd som holdte dolken.
Hun havde ondt af pigen.

Pigen spærrede sine øjen op, mens skriget forsvandt fra hendes læber. Veninden fik hende rejst op, så de langsomt kunne liste væk derfra. Chancen for at overleve var lav, det vidste de godt.
D12 kiggede koldt på Nille. Hun havde stoppet hans angreb, der var en ordre.
"Det er lige meget," sagde han og kiggede med sine mørke øjne på hende. "Hun er en vampyr og jeg har fået ordre på at dræbe hende."
Veninden og vampyren kiggede sig ikke tilbage, mens de i hærdigt prøvede at liste væk fra ham..
D12 kiggede efter dem og ville gå over til dem.

Nille vidste at pigerne var på vej væk og at manden ville efter dem.
Hun gik ind foran ham.
"Hvem har du fået den ordre af? Hun kunne være en venlig vampyr!"
Hun kiggede manden i øjnene.
Hun var lidt anspændt men ellers var hun rolig.
Hun syntes faktisk at manden opførte sig underligt... Som om han blev kontrolleret.
Hun trådte et skridt væk fra ham, han så nemlig ret vred ud.

Han stoppede op, for at ikke ramle ind i hende da hun stillede sig ind foran ham, som hun havde gjort tidligere på dagen.
"Min herre," sagde han og kiggede tilbage i hendes øjne. De lyste af vrede og forvirring. Hun ville ikke tillade at han dræbte den unge vampyr. Ikke imens hun var der i hvert fald.
Pigen opførte sig underligt. Hun var modig, det måtte han indrømme. Sådan at stille sig op imod ham, uden at vide at han kunne skyde hende hvis han fik ordre på det.
"Flyt dig så," sagde han og ville gå forbi hende igen.

Uhøflig og adlydende tilføjede Nille stille på sin liste inde i sit hoved.
"Hvem er din herre så?!" Hun råbte efter ham og løb hen imod ham.
Hun hoppede op på ham og eftersom hun var god til at klatre i træer var det ret let.
Hun kom op på hans skuldre, hun tog fat i hans hår for ikke at falde af.
Hun drejede sig om mens hun sad på hans skuldre og gav så slip, så hun endte foran ham igen.
"Nå hvem er din herre så?" Hun lagde en hånd på hans brystkasse, som betød *Stop*
Hun vidste at dette bare ville provokere ham endnu mere.

Det irriterede ham at hun ikke forstod en hentydning.
han ville vende sig om imod hende, da hun pludselig sprang op på hans ryg. Hendes hænder begravede sig i hans hår, så hun kunne bruge det til at svinge sig om foran ham, endnu engang.
Hun udviste et tegn på stop ved at placere sin hånd på hans muskuløse bryst. Pigen og vampyren var for længst forsvundet i horisonten. Det gjorde D12 vred. Nu skulle han til at finde hende igen! Og kun pga. en irriterende nysgerrige tøs!
"Hør her!" sagde han og kiggede vredt på hende. "Jeg ønsker ikke at såre dig, men du giver mig snart ikke noget valg!"