get over it... (Nille)

Hun grinede da han gik højere op. "Aftale." Hun havde masser af penge... Hun var endelig ligeglad og hvis det betød at han gav hende fred så var det mere end en aftale. "Jeg giver dig pengene hvis du sværger at du ikke stjæler noget fra mig eller dræber noget der betyder noget for mig nogensinde." Hun smilede uskyldigt til ham.

Han grinte kort og rystede på hovedet.
"Hør her, snut..." han læende sig ind over bordet igen, mens han stilte krusset på bordet.
"Fra du sagde aftale, gjaldt vores aftale. Jeg stjæler aldrig din ring igen, tilgengæld får jeg penge. Du kan ikke lave om på aftalen, efter at have indgået den. Sådan fungere det bare ikke. Du skylder mig enden de penge, eller også kan jeg stjæle din ring så tosset jeg vil. Resten var aldrig på tale" han så alvorligt på hende. Det var tydelig han tog sådanne aftaler alvorligt. Hele hans verden hans sammen af sådanne aftaler.

Nille havde aldrig prøvet sådan noget her før... Og dog følte hun sig virkelig intresseret i det. Hun grinede kort da han sagde 'snut' til hende.
"Sig mig min fine ven, har du nogen ide om hvad du siger før du taler?" Hun kiggede udfordrende på ham. "For jeg har den ide at du ikke gør." Hun tog sin pung op og kiggede ned. Joh joh der var hendes 30.000 jo. Hun tog pengene op og lagde på bordet. "A deal is a deal." Hun kiggede på hans mænd som nærmest så ud som om de tørstede efter hendes penge.

//Hvem går rundt med så mange penge? Det er både farligt og tungt^^//

Han grinte kort. Hun var sjov.
"Om jeg ved hvad jeg taler om? Jeg tror ikke du kunne finde en der var mere sikker. Jeg tror det mig, af os to, der har mest styr på det her. " smilte han kort og lænede sig tilbage igen.
"Det var dig der ville lave om på vores aftale. Jeg fortalte dig bare det ikke kunne ske" smilte han.
Hans mænd prøvede virkelig at se uinteresseret ud, men de var ikke alle van til at være tilstede, når der blev udvekslet penge.

//Nille er lidt skør ^^//

"Nej virkelig? Så lader jeg dig da tro et." Hun smilede drillende til ham og lænede sig også tilbage, med armene over kors. "Jah, det ville jeg hvis jeg skal være ærlig. Nå har vi så en aftale eller ej?" Hun gjorde mine til at tage pengene igen.

Han ignorerede hendes første sætning. Han var ligeglad med hvilken forvrænget virkelighed hun havde. For det måtte hun da have, når hun sådan undgik sandheden. Hun havde jo netop lige prøvet at lade om på deres aftale.
Han så kort på hende.
"Hvad angår at jeg ikke stjæler din ring og du giver mig penge, så ja." svarede han kort. Han indgik aftaler...Men ikke åndssvage aftaler. Prøvede hun at spilde hans tid bare lidt mere, ville han rejse sig og gå. Han nød ikke denne aftale lige så meget som før, grundet hun åbenbart ikke selv kunne finde rundt i hvad hun selv sagde.

Hun skubbede pengene over til ham og så roligt på ham. Han var hård og handle med.
"Godt, så lad os komme igang med at finde min ring" Hun smilede.

//Sorry ikke så meget krea.//

Han nikkede kort. Med en håndbevægelse, kom en lidt ældre mand frem.
"Jimmy, tag pengene" Manden nikkede, tog sækken med pengene og trak sig tilbage. HAn viste hvad han skulle gøre med dem.
Der var ingen kontrakt at skrive under, men Sean var ordets mand. Han havde altid sat mere pris på ord, end så meget andet.
Han smilte kort og nikkede lidt og vinkede en ny mand frem.
"Har i fundet ham?" spurgte han og manden nikkede. Sena nikkede svagt som reaktion og rejste sig så op.
"Godt. Så lad os komme af sted. Jeg foreslår vi tropper op på hans hoveddør. Det vil nok overraske ham!" smilte han, som om de enlig skulle på skovtur. Han var allerede på vej ud af det snuskede sted, mens nogle mænd allerede havde forladt stedet og forsvundet ud i byen. han holdt døren for Nille.
Han følte selv de havde fået en god aftale. Og gode aftaler gav ham altid godt humør.

Nille rejste sig op og gik hen imod døren og nikkede venligt. Hun syntes det hele virkede meget fint... Og dog var der en ting der nagede hende.
"Hvad hedder han? Ham der ville have min ring? Og havde sagde han helt præcis?" Hun kiggede undersøgende på Sean. "Og desuden... Jeg vil vide hvorfor han ville have min ring..." Hun kiggede ligefrem for sig igen.

Han trak på skuldrene til hendes spørgsmål. Han lod døren glide i bag dem, da han førte vej ned gennem nogle små gader og gennem byen.
"Angående hvorfor, har du spurgt mange gange og jeg ved det stadig ikke. Det interessere jeg mig ikke for. Han kalder sig Mr. Grubbs, men om det er hans rigtige navn er ret usandsynligt." hvad han helt præcis sagde, kunne han ikke svare på. De blev bare enige om en aftale. Han fik ringen, Sean fik penge og nogle papirer han havde haft brug for. deal. The end.

Hun nikkede... Mr.Grubbs... Aldrig hørt om ham. Hun fulgte stille og roligt med Sean. Hendes had til ham var en smule væk nu men det var der på en måde stadig.
"Jeg kender ikke denne... Mr.Grubbs... Det kan jo være rigtig hvad du siger... At han ikke bruger sit rigtige navn? " Hun kiggede ventede på Sean.
Det kunne jo faktisk passe... Det var ret så sandsynlig...

//Sorry vidste ikke helt hvad jeg skulle skrive xD//

//Hvordan kan hun kende til dem, når han ikke har nævnt dem for hende? Oo//

//Åh! Jeg troede det stod inde i de der når han siger noget :O Undskyld det retter jeg lige ^^'//

//Sådan dér! Så har jeg rettet det xD Sorry for den misforståelse ^^//

Han smilte lidt og så hen på hende. Ja, det kunne sagtens være.
Han fortsatte med et gå, fordybet i sine egne tanker, mens hans øjne gled over deres nærmeste omgivelser hele tiden. Til sidst så han på hende.
"Du ville være god blandt os" sagde han.
"Du har evnerne. Måske nogle punkter der skulle pudses til, men ellers..." han viste vej rundt om nogle hjørner, da et forholdsvis stort hus dukkede frem. Det så velholdt ud og der var lys i de fleste af vinduerne. Sean stoppede op foran huset og kiggede lidt på det, som om han bedømte noget.
"Han har gæster i dag vist...Det komplicere nogle ting. Men gør det også mere spændende, syntes du ikke?" han så smilende på hende, som om de skulle til at sælge kager og ikke generobre noget.
så gik han over mod hoveddøren...

Hun blev overrasket over det han sagde. God i blandt dem?
"Jeg beklager, jeg har min egen klan ellers tak... Og bare så du ved det udvider min evne sig hele tiden!" Hun sukkede og fulgte atter efter ham. Huset så okay stort ud og ret godt ud. "Jah... På en måde. Nu skal vi sælge lidt småkager!" Hun grinede og fulgte med ham. "Æhm... Skal vi ikke lægge en plan eller noget? " Hun så spørgende på ham.

//Kig i hendes profil, for den er udvidet //

Han grinte kort.
"Nejnej, du misforstår mig! Jeg snakkede ikke om den klan jeg vist er medlem af" smilte han og så på hende, som var hun en gammel ven.
"Jeg mente i dette miljø. Hos de højere personer. Men lad det nu ligge..." han rystede kort på hovedet af hende og gik direkte over mod huset, uanset om hun gik med eller ej.
"åh, man har ikke altid tid til at ligge planer. det er også så kedeligt. Det hele gælder om at have det herinde" han pegede mod sit hovedet og bankede på døren, højt og hårdt. Han var tydeligvis ikke bange for at blive opdaget på nogen måde.

Der gik et øjeblik, så åbnede døren sig en smule, mens en forsigtig tjenestekvinde så ud på dem med mistænksomme øjne.
"Hvem er De? Hvad er deres ærinde?" spurgte hun. Hendes stemme var det modsatte af hendes kropsholdning. Stemmen var hård og skarp.
"Åh, beklager hvis vi kommer uanmeldt. Jeg har et vigtigt ærinde at snakke med Herren om. Under 6 øjne, hvis du forstår" han blinkede til hende, men det så ikke ud til at stille hende tilfreds.
"Aha, uanmeldt? Det er et dårligt tidspunkt, herren er midt i en komsammen af de højeste spidser her i byen!" hun voksede lidt ved ordene, som om at de absolut ikke skulle komme her og tro de kunne noget. Hun skulle lige til at lukke døren, da Sean lod sin ene fod glide ind og forhindre hende i det. hun så irriteret på hende.
Sean brugte sin evne og placerede nogle tanker i hendes hovedet. nogen der fortalte hende hvor vigtigt dette var.
"Du forstår ikke..."
pludselig smilte damen.
"åh, selvfølgelig! Kom indenfor og vent. Så henter jeg herren!" og lidt efter stod de inde i en stor forhal. Døren blev lukket og låst bag dem, hvor efter hun ilede ind i et tilstødende rum, hvor noget larm fortalte at det var her gæsterne befandt sig.
Sean klappede kort i hænderne og lod blikket glide over omgivelserne mens de ventede.

De højere personer? Nå, det kunne hun jo spørgere om senere.
"Javel ja" Svarede hun da han svarede om de skulle ligge en plan.
Han var ikke bange af sig kunne hun mærke.

Hun stod bare roligt ved siden af Sean mens de snakkede, ham og kvinden.
*De højere spidser?* Tænkte hun kort, men lod det ligge...
Kvinden skulle til at lukke døren i.
"Frue det er..." Hun skulle lige til at sige noget men Sean gjorde noget Nille ikke havde forventet... Pludselig var kvinden meget imødekommende og glad for at have dem her... Hvad havde han gjort? Hun kiggede imponeret rundt og fløjtede dæmpet. Gæsterne larmede utrolig meget... Hun skar ansigt, det mindede hende blot om dengang en hest vrinskede så højt fordi den skulle føde... "Sean hvad gjorde du ved kvinden?" Hun så spørgende på ham. Noget havde han da gjort...

Han smilte og så på hende.
"Du er ikke den eneste med evner" svarede han let. Skammeren, skammerens datter...Han havde hørt rygterne.
Han så op da kvinden kom tilbage, en smule rød i kinderne af en eller anden grund, mens hun smilte til dem.
"Han kommer om lidt. Jeg skulle føre jer til hans kontor. Kan jeg byde på noget at spise? Lidt og drikke? nå ikke..Okay, jamen denne vej!" smilte hun og viste vej gennem forhallen, forbi en trappe der første til husets andre etager og videre ind af en dør, som viste dem ind i et mindre, men alligevel stort, rum. Rummet var fuld af reoler med bøger, et stort skrivebord og nogle stole.
Bordet var fuld af forskellige papirer. Og selvfølgelig var der også et lille pengeskab i den ene ende af lokalet.
"Herren kommer om lidt" hun blev stående og så lidt på dem, indtil Sean havde gengældt hendes smil og hun gik igen.
Sean gik straks over til mandens bord og satte sig i den stol, der ellers kun var forbeholdt Herren i huset. Han åbnede nogle af skufferne og lod blikket glide over hvad der end var i dem. Nogle af dem var låste og dem lod han så være.
Han lænede sig tilbage til sidst og så lidt på Nille.
"Når han kommer, ville jeg sætte pris på du venter med at flænse hovedet af ham, til jeg giver lov. Det er vigtigt han får lov at tale først. Ellers ved vi aldrig hvor ringen er havnet"

Hun kiggede intresseret på ham, ikke det? Han var virkelig svær at blive klog på... Lidt ligesom hende selv.
Rygterne spredtes nydeligt rundt omkring hende... Hendes evne var virkelig vågnet denne gang.
Da kvinden kom tilbage virkede hun utrolig ivrig! Kontoret var mindre end de andre men stadig stort... Hun kiggede lidt på bøgerne, hun elskede nemlig at læse. Hun blev dog hurtigt intresseret i papirene og pengeskabet. Hun kiggede lidt på papirene om der stod noget om hende... Og om hendes ring. OM hun forstod at manden ville have hendes ring som hendes mormor havde givet hende som afskedsgave... Hun sukkede indvendigt. "Vi kan skam vente." Sagde hun til kvinden. Hun gik igen, gudskelov. Hun gik hen til pengeskabet og kiggede lidt på det, indtil hun satte sig ned på en stol foran Sean. "Jeg har skam ikke tænkt mig at flænse hans hovedet af ham... Jeg vil dræbe ham med skam." Knurrede hun irriteret. "Men du har ret... Men må jeg spørge? Hvor ved du fra at jeg har evner? Og hvilke evner har du Sean?" Hun lænede sig over skrivebordet og samme tid kiggede på papirene.

Han smilte bare roligt, mens han lænede sig tilbage i stolen.det var hans plan at sidde her, lige til manden kom og kunne kræve sin retmæssige plads.
"De fleste har evner af en eller anden slags. Rygterne har fortalt mig om dine. Der er rygter om alt, men få kender evnen til at sætte pris på dem" smilte han. Han hørte mange rygter hver dag og kendte dem også ofte før alle andre.
"Mine egne er af en ganske anden karakter. evnen til at manipulere med folk. Lade dem se billede og få tanker, som de ellers ikke ville have set eller tænkt" han tog et tilfældigt papir og lod blikket glide over den sirlige skrift.
Der gik et øjeblik, før døren blev åbnet og en mand trådte ind. Han var lettere buttet, men så smidig ud i sine bevægelser. han var klædt i røde farver og havde forskellige smykker lidt over det hele. Cykelstyrsskæg. Hans hår var mørkebrunt og redt tilbage og han smilte til dem da han trådte ind.
"Richard! jamen sikke en overraskelse! Men hvad laver De dog her?" smilte han og gik over til Sean, med åbne arme. Sean rejste sig op og modtog omfavnelsen. Manden kendte åbenbart ikke Nille.
Sean slog ud med armene mod Nille.
"Dette er Nille. En slags ven af mig. Jeg håber du tager lige så godt imod hende, du kan stole lige så meget på hende, som på mig" Manden nikkede let og bukkede chalant.
"Mig en ære" derefter gik han over og satte sig i sin stol, hvor Sean havde siddet for et øjeblik siden.

"Men sig mig nu, hvad laver du her? Og lige nu? Huset er fuld af gæster og jeg har ikke meget tid til at snakke. Det er kun fordi min tjenestepige virkede så vedholden!" smilte han og så fra den ene til den anden. Sean gengældte hans smil, men satte sig ikke selv ned.
"Du har fået din betaling, for et formidabelt job! Du skaffede mig en sjælden ring til min samling af sjældne smykker!" smilte han og så nu mere alvorlig ud.
"så sig mig...Hvad vil du?"
Sean var tavs et øjeblik. Så smilte han roligt til ham og lænede sig ind over bordet.
"Jeg keder mig. Jeg har brug for mere arbejde og du giver godt." smilte han, tog et tilfældigt papir fra bunken og lignede en der læste det, mens han begyndte at bevæge sig rundt i rummet.
Manden grinte let, før han rystede på hovedet.
"Jeg har ikke mere arbejde lige nu. Og havde jeg, skulle jeg nok sende bud efter dig! Nej, hvad er den virkelig grund, min ven?"
Sean rev provokativt papiret over og manden så ud til at undre sig en del. han så i hvert fald underligt på Sean og hans smil blegnede lidt.
"Det var ikke vigtigt alligevel. Bare en betegnelse over dit seneste salg. MEn det ser ikke ud til du har sendt ringen videre til en for høj pris. Hvor har du gemt den?" Manden rejste sig nu op.
"Arbejdet er slut! Ringen er min og du har fået din betaling! Smut herfra! Jeg ved ikke hvad du vil, men jeg ønsker ikke længere dine tjenester!" mandens stemme hævede sig.

Nille nikkede til hans forklaring af hans evner, og syntes det lød spændende...
Men da manden kom ind rejste hun sig med et sæt og var så tæt på at angribe men bed det i sig. Hun smilede charmerende og nikkede til manden da han hilste på hende. Richard???? Hun kiggede spørgende på Sean. "Æren er på min side herre" Sagde hun til manden. Indvendigt tænke hun *Det skal være mig en ære at rive dit hoved af og brændte resten*.

Hun satte sig ned igen da de begyndte at snakke. Sjælden ring...
"Sir, kender du denne pige som ejede ringen?" Hun så spørgende på ham.
Nille rejste sig op da manden rejste sig op. "Ringen er ej din! DEN ER MIN!" Råbte hun af ham og hendes øjne glimtede svagt.

Inden det hele skulle ende galt, stod Sean bag Nille og lagde sine hænder på hendes skuldre.
"Rolig Nille. Husk vi skal vide hvor ringen er, før du dræber ham, ikke?" smilte han roligt. Han så over på manden som så noget chokkeret ud. han satte sig tungt ned igen.
"Hvorfor har du taget hende med dig? Har i nu indgået en aftale om at få ringen tilbage? Hvad kan hun tilbyde dig? hvis det er kød af nyde, kan jeg give dig masser!" svarede manden og så op på Sean. Sean grinte let.
"Nej, kød behøver jeg ikke. Det kan jeg sagtens selv finde." svarede han let. Han levede faktisk af det, at finde kød at nyde...Men det var en helt anden sag.
Han fjernede sig fra Nille og gik over til manden, som hurtigt rejste sig op og så lidt usikkert på ham.
"Hvad hun end har tilbudt, kan jeg tilbyde noget bedre!" svarede han hastigt, da Sean så ham i øjnene.
"Det tvivler jeg på" mumlede han let, da manden så ud til at blive helt glat i ansigtet og satte sig ned.
Det kostede som altid energi at bruge sin evne, også selv om han havde øvet sig i det. Så han måtte afslutte dette hurtigt inden han blev for træt selv.
Han afsøgte mandens krop og fandt nogle nøgler. Han gik over til pengeskabet og åbnede det. Han rodede rundt i en masse smykker som var stablet op der inde. Nogle kendte han, resten var sjældne. han tog nogle af dem ud og proppede dem i lommen, ganske enkelt fordi han kunne bruge dem senere. til sidst fandt han ringen.
Han rejste sig op og vendte sig imod Nille med ringen op foran sig.
"Dræb ham bare. Vi har skatten."

Hvad troede manden at hun var? Hun rystede tvivlende på hovedet.
"Jaja Sean! Men det er svært!" Sagde hun irriteret. Hun blev glad for at Sean ikke ville indgå en aftale med manden. Da Sean viste hende ringen tog hun den grådigt, og tog den på. Hun smilede og var tilfreds. "Super... endelig." Hun gik hen imod manden og tvang ham til at se hende øjnene. "Se mig i øjnene..." Hendes øjne begyndte at lyse og minderne om hans liv strøg igenmen hende. "Du stjæler... Du hyrer folk til at tage værdigfulde ting fra uskyldige... Du tager min ring som jeg fik af min forsvundne mormor... Du tror du ejer verden... Du ejer intet... Skam dig!" Hun søgte i minderne, men orkede ikke at finde mere. Hun lagde hænderne på hans hals og klemte til. "Farvel, min ... dumme ven." Hviskede hun til ham, og da han ikke længere trak vejret gav hun slip på ham. Hun gik hen til Sean. "Jobbet er fuldendt, hvad så nu?" Hun kiggede spørgende på ham. Hun var blevet lidt træt... Hendes energi blev brugt af at kigge i folks minder.

Han studerede det der skete med passende nysgerrighed. Da hun var færdig kiggede han de sidste papirer igennem. Så ringede ham med klokken ved siden af døren, som ville tilkalde tjenestepigen.
Lidt efter kom damen ind af døren og skulle lige til at spørge hvad hun kunne hjælpe med, da hun opdagede sin herre død på gulvet. Hun skulle til at skrige da Sean holdt hånden over hendes mund.
"Hør godt efter..." han hviskede noget i hendes øre og hendes ansigt blev næsten helt glat. Da han slap hende, løb hun ud af døren.
Sean så lidt på Nille.
"Nu?" svarede han
"Nu forsvinder vi herfra. Vores aftale er fuldbyrdet. Der er intet mere at gøre her. Hvad du vil, bestemmer du selv. Jeg skal videre. Jeg har andet at lave, end at jagte sølle mænd, men hang til det smukke" han smilte kort og forsvandt så ud af døren, uanset om Nille fulgte med eller ej...