get over it... (Nille)

Han så tilbage på hende.
"Jeg vil ud herfra, inden det giver flere problemer" svarede han en anelse kort og gik ud af huset.
Hvis nille var fulgt med, begyndte han at besvare hendes spørgsmål som det nu passede ham.
"Hvad er der mere at sige? Du er allerede i miljøet, mere eller mindre. Du er bestemt nok til at forhandle og til at holde på dit. Du virker ikke særlig bange, hvis det kræves af dig. Du kan føre dig frem. Du har viljen til at begå dig godt blandt de større fisk. At have nogle folk at lede over. Forhandle, handle, stjæle, handle med informationer, dræbe...Men jeg tror ikke det er dig, af hvad jeg har hørt om din lille skamme-klan. så leger i vist mere politimænd" smilte han kort og svarede ikke på hvilken klan han selv var en del af. Arason var hans leder...Men han havde intet hørt om nogen dusør.

Han så bare lidt på hende. Tja, hun var sikkert i muntert humør efter at have fået sin ring igen og så ud til at have glemt han faktisk havde været grund til det hele...
Han smilte svagt.
"Og netop den indstilling gør dig mere upopulær hos os, end populær. det er synd, du har ellers potentiale" smilte han lidt. personligt...var han nok en af de større fisk. Han slog ihjel uden at blinke, for den rette pris. Ligeglad med historie, om hvorfor og hvis side folk var på. Han gjorde hvad som helst, for en god betaling og havde mange mænd at klare sine opgaver med.
"Åh jeg er en del af mange ting, hvis jeg finder en grund til det. Den klan jeg er medlem af er The shadow clan. en du har haft erfaring med?" spurgte han tilbage og så roligt på hende.

Denne gang var det Sean der grinte.
"Hvad sagde jeg? du kaster rundt med trusler!" svarede han let, som om hun enlig havde tilbudt ham en småkage.
"Men jeg har ikke hørt fra Arason længe." han ville ikke gå i detaljer om hvorfor eller hvad der var sket ved hans sidste møde med Arason. Det angik ikke Nille.
"Jeg ved ikke om i dræber, jeg er også ligeglad. Ligesom jeg er ligeglad med dig og dit foretagende...Bortset fra jeg bliver nød til at jage dig, hvis du gør mig eller mine mænd noget. Jeg lever af at folk gør slemme slemme ting" svarede han roligt og så ikke særlig bekymret ud, ved tanken om at Nille skulle bruge sin evne mod ham.
"Nåe ja...Men det opdager du nok en dag. Det er ikke alle der skraber og bukker for folk, der truer med deres evner. Inkl. mig. Hvordan virker din evne enlig? finder den ens egen skam frem, hvis man skammer sig over noget, eller fremkalder den skam, hvor der ellers ikke er det?" smilte han
En anden side af sagen var også at han levede af at slå ihjel...uden det, ville han ikke kunne leve. en ting så godt som ingen forstod.

Det undrede ham at hun ikke havde angrebet ham endnu. Men det var også fint nok. Han var ligeglad om hun angreb Arason eller ej. De var i samme klan, men mere betød det heller ikke for ham.
Han så lidt på hende...
"Men det lyder som at du kun kan få folk til at skamme sig, hvis de knækker, vil skamme sig eller allerede skammer sig. Det lyder ikke som om den virker på folk, der overhoved ikke skammer sig" svarede han let. Han havde fået mange flere oplysninger end han havde håbet på og følte sig ldit som et barn til jul.

Han grinte lidt.
"Det jeg er ude efter at vide, er bare at hvis folk er stædige nok, ikke kan eller vil føle skam, om de så kan modstå det. Jeg skammer mig ikke over de mord jeg har gjort gennem tiden. Af mine egne grunde. Og netop svaret på dette spørgsmål kan afgøre om jeg har en grund til at frygte dig eller ej. Men hvis du ikke har energi nok alligevel, kan jeg jo næsten være ligeglad" smilte han.
"Jeg er på vej til en aftale jeg har i aften. Du er fulgt efter mig for at snakke" svarede han så.

"Nej, enlig ikke. Hellere være sikker" smilte han kort til hende og de fortsatte ned af gaderne.
"En jeg ikke behøver eller skal fortælle dig om" svarede han en anelse kort, han havde ingen grund til at fortælle hende om det. Han havde mange opgaver og mange af dem afhang af, at han intet sagde til andre...

Han stoppede op og så ned p åhende med alvor.
"Nej. Jeg har fuldført aftalen. Der er ikke mere at komme efter. Jeg tror det er på tide vi skilles" svarede han kort.
At være barnepige for denne...kvinde...Huede ham ikke. At have hende klistrende i alt hvad han lavede...Havde hun ikke nogle forskruede personer at 'redde' med sin evne?

"Jeg brug for en som tager alvorligt, som hun laver" svarede han kort og lod blikket glide over hende. Han kunne og ville ikke tage hende med, især ikke som hun stod der og troede det hele var for sjov.
"Jeg kan bruge folk som dig...Men som har fået erfaringer. du oser langt væk af amatør. Tør bare smilet af. Du kommer ikke med. " han begyndte at gå igen, i håb om hun snart forstod budskabet.

Han mærkede irritationen bølge igennem sig, tæt på at være lige så slem som vrede. Han vendte sig hurtigt om og hans øjne var ikke længere venlige.
"Hvad er det du ikke forstår? Vi har intet at gøre med hinanden længere. Jeg kan og vil ikke arbejde sammen med en, det modarbejder det jeg arbejder med. Jeg har ikke brug for dig. Jeg har de mænd jeg skal bruge og jeg kan selv tvinge ting ud af hovedet på folk og få dem til at gøre som jeg ønsker. Hvad er det du ikke forstår? Skal jeg direkte bede dig om at skride, før du gør det? Husk du hader mig!" snerrede han

Hvis hun troede hun kunne løbe om hjørner med ham...
Han lukkede øjnene et øjeblik og tællede til 20. Da han åbnede øjnene igen følte han sig meget mere rolig.
Hvorfor skulle hun blande sig? hvorfor troede hun, at hun kunne blande sig i alt? det var totalt absurd!
Han sukkede svagt. amatør. Hvordan kunne hun være andet? ellers havde hun trukket sig tilbage, mens han endnu havde haft respekt for hende.
"forbandet..." mumlede han, vendte om og forsvandt videre.
hun ville nok blive lidt skuffet, hvis hun viste hvad han enlig skulle. Han havde ikke en aftale som sådan, han havde sagt det i håb om hun ville smutte. I virkeligheden skulle han jage.
Advarede ham...Mod hvad? hun havde ikke advaret ham mod noget.

Sean havde mange fjender, han havde levet længe og brugt ufattelig mange år på at nå toppen i de ting han gjorde. den stikkende fornemmelse i nakken, gjorde ham opmærksom på at han blev forfulgt. Men han havde svært ved at tage det alvorligt. Faktisk gjorde det ham bare vred. Nogen levede bare deres liv på kanten!
Han viste hans mænd enden ville finde personen, eller også fandt han denne lidt senere. Lige nu ville han give personen en falsk sikkerhedsfølelse.

Han forsvandt ind i de nærmeste gyder og lod blikket glide over omgivelserne. Der sad altid tiggere her omkring og kvinder der ingen andre steder havde at gå...Og lige nu orkede han ikke nogen lang jagt.
Han ledte i lidt tid før han fandt en ensom kvinde, som stod og stirrede ud på en af de større gader med en typisk ligegyldighed.
"Hvad laver de her?" smilte han og nærmede sig. Kvinden lod blikket glide over på ham og så lidt surt på ham.
"Samler støv. Hvad tror du selv?" vrissede hun
"Hvis du ikke har noget at tilbyde, kan du godt gå fister!"
Sean smilte let og stoppede op nær hende.
"Jeg har noget at tilbyde. Varme. Mad. Et sted at sove og penge..." kvinden så lidt på ham. hun havde sikkert gættet hvor dette førte hen...Og så ud til at overveje det. Hun lod blikket glide over ham endnu en gang.
"Det er en aftale." svarede hun så. Sean tog hendes arm og førte hende ud på gaden og ned mod det nærmeste værtshus. Nemt. billigt. Og ingen arbejde bagefter.

De satte sig ved et bord og han sørgede for der blev bestilt drikkelse og mad til hende. Selv skulle han bare have en øl.
"er du ikke sulten?" spurgte hun mistroisk, men Sean smilte bare til hende.
"Jeg har spist...Min sult er en ganske anden" kvinden sagde ikke noget, men nikkede bare let.
Hun tog imod det hele, spiste og drak som om hun ikke havde spist noget i flere uger. Hvilket hun måske heller ikke havde.
Da hun var færdig sad hun lidt og så på ham.
"Jeg vil sove først" svarede hun.
"Jeg vil have hele aftalen, så jeg ved du ikke snyder mig!" han så lidt på hende, mens han drak lidt af sin øl.
Så smilte han. hvorfor ikke lege lidt med hende?
"Okay...du får lov at sove nogle timer...men når jeg vækker dig..." kvinden tænkte lidt over det, men accepterede det så.
Sean gik op til baren og lejede et lille værelse for en enkelt nat. intet navn.
Han gik tilbage med nøglen og rakte kvinden den. Hun tog den og skyndte sig ovenpå.
Sean satte sig ned ved bordet igen og tog endnu en tår af sin øl, som var lidt mere end halvt tom. Et par timer til at sidde og tænke i og slappe af...det gik nok.