Lullaby ~ Sean

t; omkring 21.45
s; Kroen
v; udenfor sneede det igen, en tung sne.
o; mænd der lytter.

Hun smilede lidt. Kroen var pyntet godt op, og som en lille kompensation for den manglende betaling af værelse havde Neph lovet at hun ville sørge for underholdning den aften til kroens gæster.
Hun kendte kun få sange som faktisk faldt i de fleste mænds smag.
Hun sad på en høj skammel, iført en lang middelalderlig kjole med smukke broderinger.
Hun sad og sang, mens hun smilende så på de mænd som lyttede tryllebundet til hende. Hun elskede at synge sange, specielt dem med profetierne i. Hvor mange her kendte til elverprinsen? Nok ingen.
Hun sang bare, mens hun smilede. Hendes mave var endnu ikke blevet meget større, så der var der intet problem, kjolen sad fint.

Hendes stemme lød som om den levede i sangen. Som om hun ikke sad i stuen, men faktisk i den scene hun sang om. Som hun var personen fra sangen og ikke sig selv. Flere gang havde hun rejst sig og sunget mens hun gik rundt mellem publikummet.
Men lige nu sad hun bare så skammelen og sang

// [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] <-- sangen //

//wow...Den er rigtig god!//

Sean trådte ind på kroen og rystede sig kort for at fjerne den smule sne der var landet på ham. Resten smeltede hurtigt i varmen. Steder var pyntet op og hyggeligere end normalt, en rar sang gled gennem rummet og han ledte kort efter personen der sang, og med et smil opdagede han Neph. Han gik op til baren, mens han bandt op for stropperne der holdt den sorte kappe om hans skuldre. Der var sket mange forandringer på det sidste, og han havde derfor også skiftede lidt ud i sin garderobe. Den sorte kappe gled væk fra hans bryst og mave og bølgede kort, da den lagde sig på plads langs hans ryg. Han havde en sort trøje og nogle sorte busker på, som var løse nede ved skoene. Hans dolk kunne ikke ses, hverken den ene eller den anden og han havde stadig sit armbånd på. Hans hår var redt tilbage, bortset fra pandehåret der gled ned over hans pande. De mørke øjne strålede, da han satte sig på en stol og bestilte en øl, mens han lyttede til hendes sang. Den var god...Og alligevel var det som om den skjulte et hemmeligt budskab.
Han lod kort en hånd glide over sit hår og tog en god tår af sin øl. Neph så ud til at have det overraskende god tog det var han glad for, også for barnets skyld.
Han havde nogle sår tværs over ansigtet, efter hans møde med en nightcan. Det var meningen han skulle have slået denne ihjel, da de opdagede at de begge holdt af den samme kvinde. Og Sean var dermed sluppet med lviet i behold, men med sår fra kløer hen over ansigtet og dybe sår i hans arme, ligeså efter kløer der havde boret sig ind i armen på ham. De var forbundet under hans trøje. Men ansigtet havde han ikke gjort så meget ved, andet end han sørgede for at holde sårene rene og de viste da også tegn på at heale...

Da hun havde sunget i en halv times tid, var hun godt øm i halsen.
Hun smilede lidt taknemmeligt da kromanden kom hen til hende med en kop varm te.
Hun satte sig ned til Sean og så smilende på ham.
''Du har været i klørene på Sargonis Misnoran.'' sagde hun roligt.
''Eller er der en andet nightcan i byen?'' grinte hun

//mor råber//

Han så lidt på hende med et smil.
"Hvem siger det er kløerne fra sådan en?" spurgte han let og kendte ikke det indviklede navn hun kom med.
"og med det sjove navn, mener du så Sajro? for så har du ret" sukkede han let og tog endnu en god tår af sin øl.
Han lod kort hånden glide over sårene.
"De efterlader nok ar. Men sådan er det jo. Når jeg bliver stærkere, kan jeg slå igen. Du synger godt, jeg kunne lide sangen" han så smilende og afslappet på Neph.

Hun trak på skuldrene, roligt.
''Lyssa havde tit de samme sår efter et skænderi med 'Sajro'.'' sagde hun stille.
Hun undlod at nævne at hun også selv havde dem.
''var han endnu en opgave?'' hun satte sig til rette og så på uret. Hendes fem-minutters-pause var slut lige om lidt igen.

''du ved godt at kromanden overvejer at slå vores værelser sammen, ikke?'' Hun drak resten af sin te hurtigt, rettede på kjolen og rejse sig.
Hun gik op til skamlen igen, og smilede kort til Sean inden hun begyndte at synge igen;

''Upon one summer's morning, I carelessly did stray,
Down by the Walls of Wapping, where I met a sailor gay,
Conversing with a bouncing lass, who seem'd to be in pain,
Saying, William, when you go, I fear you will ne'er return again.

His hair it does in ringlets hang, his eyes as black as sloes,
May happiness attend him wherever he goes,
From Tower Hill, down to Blackwall, I will wander, weep and moan,
All for my jolly sailor bold, until he does return.

My father is a merchant—the truth I now will tell,
And in great London City in opulence doth dwell,
His fortune doth exceed ₤300,000 in gold,
And he frowns upon his daughter, 'cause she loves a sailor bold.

A fig for his riches, his merchandize, and gold,
True love is grafted in my heart; give me my sailor bold:
Should he return in poverty, from o'er the ocean far,
To my tender bosom, I'll fondly press my jolly tar.

My sailor is as smiling as the pleasant month of May,
And oft we have wandered through Ratcliffe Highway,
Where many a pretty blooming girl we happy did behold,
Reclining on the bosom of her jolly sailor bold.

Come all you pretty fair maids, whoever you may be
Who love a jolly sailor bold that ploughs the raging sea,
While up aloft, in storm or gale, from me his absence mourn,
And firmly pray, arrive the day, he home will safe return.

My name it is Maria, a merchant's daughter fair,
And I have left my parents and three thousand pounds a year,
My heart is pierced by Cupid, I disdain all glittering gold,
There is nothing can console me but my jolly sailor bold.''


//sangen; [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] //

Han så lidt på hende. Sajro...Der var åbenbart mange ting med ham og han havde lyst til at vide mere om denne mystiske mand.
"Lyssa? Hvem er hun?" spurgte han med et lille, men nysgerrigt smil. Han tog en tår af sin drik. Han kom i tanke om at han var i våbenhvile med Nehps klan. Ikke fordi de havde været...uvenner, men bare for en sikkerheds skyld og det var rart.
Han så lidt på hende, hvorefter han vendte hovedet mod krofatter, som nikkede venligt til ham med et lille smil. Sean gengældte det, selv om han på en måde følte...ja, hvad følte han enlig ved det? De var venner. Ikke andet. Hans kærlighed tilhørte Alane og det var også farligt nok, da hun åbenbart havde et dybt venskab med denne...Sajro.
Han lod Neph synge, denne gang var sangen ikke så meget for ham, dens ord sagde ham intet, selv om han havde hørt den før. Den betød intet for ham. Men nu var han heller ikke musikalsk. Han havde nogle ting han godt ville vide, når hun var færdig.

Efter en halv times sang, så takkede hun af for i aften, rejste sig, og gik mod sit værelse.
Hun vidste at Sean ville snakke, men hun havde ikke... Overskud, til at forklarer ham det hele.
Hun nåede knap op til sin dør før hun begyndte at hoste lidt. Hun bed sammen, tørte lidt blod fra mundvigen og åbnede døren.
HUn vidste ikke om han var fulgt efter hende eller ej, men hun havde brug for at skylle munden

Han forstod ikke hvorfor hun gik. Havde hun ikke været glad nok lige før? han sukkede kort...Forstod han hende nogen sinde? burde han blive eller gå med hende?
Det så ud til han aldrig skulle have en normal samtale med hende.
Han lod resten af sin drik stå, da han rejste sig og gik efter hende. Han havde stadig været på vej på af trappen da han hørte hendes hosten og blev nervøs for om hun var syg. Både for hendes og barnet skyld.
*Jeg har brug for det barn* Tanken gled gennem hans hoved et øjeblik, før han bevægede sig ned til hendes værelse, bankede kort på døren for høflighedens skyld og trådte ind.
"Neph? Er du okay?" Han så efter hende...

Hun stod ude på badeværelset med et krus og skyllede sin mund.
Hun spyttede blod u di vasken.
''jeg har det fint. Det er bare et sår.'' sagde hun roligt og spyttede igen, inden hun skyllede munden igen.
Hun så lidt på ham, roligt.
''Der er intet at være bekymret for.'' smilede hun beroligende inden hun skyllede munden igen.

Hun kom ind i selve værelset igen, og begyndte at knappe hendes kjole ned. Knapperne sad på ryggen og hun knoklede med flere af dem. Til sidst så hun bedende på ham.
''...hjælp...?'' grinte hun stille

Han så lidt på hende og bemærkede kun kort blodet. Bare et sår? Eller sagde Neph det bare, for han ikke skulle stille spørgsmål?
Han smilte svagt og hjalp hende med knapperne.
"Du forvirre mig, igen. Hvorfor gik du?" spurgte han mens han løsnede de sidste knapper og til sidst kunne træde nogle skridt tilbage og så på hende.
"Jeg havde et spørgsmål..." han så lidt på hende

''jeg havde ikke ligefrem lyst til at harke blod op foran kroejerens kunder.'' sagde hun undskyldende.
''Spørg bare løs.'' sagde hun roligt, mens hun trådte ud af kjolen og tog en stor tshirt på. Hun så igen på ham.

//sorry tiden, mit leverandør ændrede min ordre totalt, så måtte gå ud og ringe til dem. -.- //

Han så tænksomt på hende et øjeblik, trak så svagt på skuldrene og satte sig på den nærmeste stol, hvor han lænede sig tilbage og så op på hende.
"Hvem er Lyssa?" spurgte han
"Hvad er dit forhold til sajro?" han kunne ikke gøre for det...Efter han havde skiftet bekendtskab med Sajro, var tingene begyndt at dreje rundt om ham. Folk begyndte at nævne ham, folk kendte ham og Sean blev mere og mere nysgerrig over, hvem denne mand enlig var...

''Lyssa tog sig af mig lidt efter jeg blev forældreløs. Hun lærte mig om min race og sådan noget. Hun stoppede al kontakt til mig, da hun mødte Sargonis. Altså Sajro... Hans rigtige navn er Sargonis Misnoran. Han er en nightcan.'' hun trak på skuldrene.
''Sargonis og jeg snakkede først sammen efter mordet på Lyssa. Han er ikke glad for mig, s¨jeg tilbringer sjældent tid sammen med ham.'' sagde hun stille.

''det var Lyssa der fik mig ind og arbejde på bordellet.'' sagde hun stille.
Hun vidste ikk om han ville hører om det, så hun tav. Hun så kort på ham.

''jeg lærte på den hårde måde at man ikke skulle sige Sargonis imod..'' Hun trak op i trøjen, og langs hendes ribben var der mærker efter klør, magen til dem i hans ansigt.
Hun lod trøjen glide ned igen

Han så lidt på hende og nikkede svagt. Hver en information om ham var velkommen og dette fortalte ham bare at han...var voldsom. At han åbenbart ville have tingene som han selv ville. Og måske at han så lidt ned på kvinder?
Han sukkede svagt og så lidt på Neph.
"Tak. Hver information om ham er velkommen. Alane er ikke meget for at hoste op med noget...og jeg har en mistanke om hvorfor" han smilte svagt og lod i et øjeblik hænderne glide ned over ansigtet.
"Man kan vel sige jeg lærte på den hårde måde, ikke at angribe en fjende jeg jo enlig intet ved om...igen..." han så på hende igen, da han havde haft lukket øjnene et øjeblik.

Hun smilede stille til ham og gik hen og satte sig på hans skød uden at give ham mulighed for at stoppe hende.
''Sean, hvorfor angreb du ham?'' spurgte hun inden hun så ham i øjnene

Han slog et kort klik med tungen, før han lod armene glide om hendes krop og så afslappet op på hende.
"Af samme grund som jeg angriber for så mange andre. Penge. Spænding. For at føle jeg lever" svarede han kort, men ærligt. Det betød vel intet...gjorde det?

Hun trak på skuldrene.
''fair nok'' grinte hun inden hun smilede til ham igen.
Hun aede ham lidt på overarmen, forsigtigt

//skal lige rense nogle hjerter til maden//

//Hader hjerter...Men vil også selv lave lidt mad //

Han grinte kort og nikkede. Han så lidt op på hende. Det hele virkede så fredfyldt lige nu. Men han ventede bare på der skete et eller andet, at en af dem fik sagt noget forkert og det sædvanlige helvede ville bryde løs.
Det endte med han tog fat om hende og rejste sig op, med hende i favnen. Han gik til sengen og lagde hende på sengen, men gjorde ellers ikke selv noget.
"Ved du andet om Sajro, nu vi snakker om ham?" spurgte han

''han var knust over Lyssas død... Virkelig knust. Mere ved jeg ikke.. Først troede han at jeg var hende... Men det er jeg jo ikke, så han troede hun på en eller anden måde havde brugt mig til at komme i kontakt med ham..'' hun trak på skuldrene og satte sig lidt op.

Han så undrende på hende.
"Hvad døde hun af? Hvordan blev hun dræbt? Hvad var hendes og hans forhold til hinanden? Ved du noget om hvorvidt han er med i en klan og hvilken?" han stoppede endelig og smilte let.
"Undskyld. Men det er bare nogle af de ting jeg søger svar på.
"Hvordan forvekslede han jer? Ligner i hinanden, af udseende, af sind? Og forvekslede han jer, efter hun var død?" han sukkede, trak stolen over til sengen og satte sig ned, mens han så ret tænksom ud.

''du bruger mig til arbejde, Sean.'' sagde hun stille.
Hun så lidt ned. Kort følte hun sig reduceret til en eller anden han blot brugte til at få informationer.
''Lyssa og jeg kunne være tvillinger... Både mentalt og fysisk... Han var jo gift med hende, og forguder hende stadig...'' hun trak vejret dybt.
''Noget med anar- eller anti... Hans klan altså... Jeg mener at han er leder... Men jeg ved det ikke med sikkerhed..'' sagde hun stille.
'Lyssa blev voldtaget og myrdet... Man ved hvem det er, men han fik aldrig en straf for det..'' mumlede hun.
''der var næsten intet tilbage af hende da man fandt hende...''
Hun så lidt ned, inden hun rejste sig fra sengen og gik ud på badeværelset.
Hun tændte for vandet og sprøjtede det i hovedet, for at skjule de tårer der var kommet i hendes øjne.

han havde siddet stille i sine egne tanker et øjeblik, mens han tænkte, da han så op på hende med et lille smil.
"Undskyld. Det anklager Alane mig også for..." han rystede svagt på hovedet.
"Det er ikke min mening. Men åbenbart ved de personer, som jeg normalt omgås mest med, åbenbart noget om ham Sajro...Og jeg har brug for at vide noget om ham. Så hvorfor ikke spørge, når oplysningerne er inden for rækkevidde? Jeg er absolut ikke utaknemmelig eller misbruger nogen af jer!" svarede han og rejste sig op, for at gå over til vinduet og tænke. derfor så han heller ikke hendes tårer, da hun skyndte sig ud på toilettet.
Leder...Leder af...anarchical? Måske? Det var lige præcis den oplysning han havde søgt efter så længe! Men det skulle selvfølgelig lige bekræftes...
Han vendte sig om og skulle til at sie undskyld igen, og lade emnet falde, da han opdagede hun stadig ikke var kommet tilbage. Han gik over til toiletdøren og bankede let på.
"Neph? er du okay?" spurgte han

Hun stirrede i spejlet, og lukkede kort øjnene.
Halsen gjorde ondt fordi hun holdte en hulken tilbage.
''jeg har det fint..'' mumlede hun og åbnede døren. Hun så ikke helt på ham da hun gik tilbage og satte sig i sengen.
''jeg savner hende bare.'' hun så på ham med et undskyldende smil.
''Hun var min 'storesøster', da jeg ikke havde andre at støtte mig til..''

Han gik med over til sengen og satte sig ved siden af hende, men sådan så han sad og så på hende. Han smilte svagt og lagde en hånd mod hendes arm i en trøstende gestus.
"Undskyld...det var ikke min mening at rive sårene op igen..." svarede han let. Han kunne også huske den dag han havde mødt hende for første gang...hvordan hun havde været så afstandtagende, så...bange.
"Jeg kan huske den gang vi mødte hinanden første gange..." han lænede sig lidt tilbage i sengen, mens han så på hende og lagde hovedet let på skrå.
"Hvordan du bare ikke ville have noget med mig at gøre, trods jeg vedblev at ville hjælpe dig..."

''utroligt at dem man ikke ønsker i sit liv er dem man ikke kan undvære i sidste ende..'' hviskede hun stille og lænede sig lidt op af ham.
''Sean... det du har fået at vide af mig nu... Du må love mig at du ikke bruger det til noget... Alane og Sargonis står hinanden mere nær end du måske tror...'' mumlede hun stille, og krøb lidt sammen