dit nye hjem, godt for dig (Neph)

Hun så ned igen.
''at være migselv er det eneste jeg ikke kan, Sean. Jeg skal være mor, søster, veninde, datter... Men migselv, det bliver jeg aldrig...'' hun så lidt på ham.
''hvis der kun var os to, ville vi dø. Du ville gå til at sult for til sidst at fortære det eneste du kan; mig... Jeg tænkte mig ikke om da jeg sagde det..'' sukkede hun til ham

"Neph...vi ved begge to, at du sagde det for at...fortælle mig noget. En følelse. en fornemmelse. Ikke fordi det skulle være realistisk. Men hvis du lege gætteleg, så fint" han trak på skuldrene.
"Jeg er ikke nogen god ven, neph...jeg holder ting hemmeligt, jeg er ligeglad med folks forhold til hinanden, af følelser, af fornemmelser, af altid at tænke om man nu også gør noget rigtigt. Jeg har oplevet sådan en...forandring med mig selv..." han viste om neph forstod det eller ville være en del af det. Del af hans...nye liv.
"Efter 700 år..." han rystede let på hovedet
"...Er tingene kedelige. man interessere sig ikke længere for andre. Og dog alligevel...dig, Alane...I kom til at betyde så meget for mig, i har forandret mig, fået mig til at være mere følsom og interessere mig for andre end mig selv. men nu er det som om jeg kan kombinere de to...mere eller mindre. Den ligegyldige mig og de folk jeg holder af. Men problemet er bare...jeg interessere mig ikke længere for folks skjulte hentydninger eller vredesudbrud. Nille...en kvinde jeg har mødt...Har næsten råbt mig ind i hovedet, med alle sine følelser, om hvordan hun har det...Og jeg var ligeglad. " han så lidt på hende og hans øjne glødede på en underlig måde.
"Og det hele...Jeg tror det hele er jeres skyld. i betyder så meget for mig..." han gik over mod hende igen, med kappen halvt knappet.
"Og jeg er ked af, hvis det ødelægger det hele. Men jeg har kontrol over mig selv. Jeg har min balance. Jeg kan igen fordybe mig i mine tanker, uden at tænke hvorfor du måske hader mig eller hvor Alane er...Hvornår jeg får muligheden for at slå min bror ihjel...Om jeg skal hjælpe min nevø her, i Doomsville..." han rystede svagt på hovedet med et smil, et smil der var større end normalt.
"du syntes nok jeg ævler. Jeg kan ikke forklare det anderledes. Jeg ønsker bare...du skal være med. Du skal være en del af det. At du får en del...Af den styrke jeg er begyndt at føle" han så lidt på hende. Det lød sikkert...sygt.

''den styrke du føler Sean, kan du ikke dele.. Og den styrke, er på bekostning af både venskab og familie...'' hun så ham i øjnene, og at se den glød, når han talte sådan, gik hende til at smile saligt.
''Du ved at jeg elsker dig.. Jeg ville gøre alt for dig.''
Hun lagde forsigtigt en hånd på hans kind.
''jeg ville dele alt med dig, hvis jeg blot kunne.'' Hun kærtegnede hans kind med sin tommelfinger, og så ham stadig i øjnene.

Han lagde spontant armene rundt om hende, løftede hende op og snurrede rundt med hende et øjeblik før han satte hende ned igen. han var så fuld af...energi.
"Betyder det du ikke vil være min ven mere?" spurgte han med et lille smil, stadig med armene om hende.
"Siden du siger på...bekostning af...venskab? Hvad angår familie har jeg aldrig rigtig haft nogen" han trak på skuldrene med et svagt smil.
"så det gør ingen forskel"
"Folk snakker altid om hvad de ikke kan..." han slap hende og slog ud med armene omkring sig, kiggede rundt i huset og så tilbage på hende. Stadig smilende, stadig med den livlige glød i sine øjne.
"...Men jeg glæder mig sådan til det jeg kan. Jeg kan dele min styrke med dig. Det er mere end fysisk styrke, ved du nok. spørgsmålet er bare om du vil være med til det...Desværre ved jeg du vil sige nej" han slog hænderne sammen et øjeblik.
"Så jeg må...nøjes med den alene, ensomt..." han var i drillehumør og hans smil voksede hele tiden.

''Sean McGivens, din lille flab!'' smilede hun og aede hans hage kort.
''del med mig hvad du vil, du slipper ikke for mig!'' smilede hun inden hun kyssede ham på kinden.

//smutter i seng//

han grinte kort og lagde en hånd oven på hende og så hende i øjnene.
"Godt. Det vil jeg heller ikke" smilte han og fjernede hånden for at lade den glide over hendes hår...
"grumset...hvornår har du sidst været i bad?" sagde han, men smilte så drilsk til hende.

//Sov godt//

''sådanne informationer må du kæmpe en del mere for at få udleveret'' smilede hun drillende.
Hold da op hvor var et rart bare at drille igen. Bare fjolle rundt.
''Og i lige måde egentlig!'' grinte hun drilsk. Hun lod hendes anden hånd glide over hans hår, og ned på hans kind igen, inden hun tøvende lod hånden glide ned og ligge på hans hals, kærligt

Han skar en grimasse.
"Jeg er undskyldt. Jeg bliver dagligt jagtet gennem den halve by og hver eneste gang jeg går i bad, begynder de her at bløde...Nåe, ja, så ikke så meget mere" smilte han drillende og lod en finger følge en af hans nye ar, tværs over ansigtet.
"Hvad syntes du enlig om mit nye look? striber?" han rystede svagt på hovedet. Det var rart, ja. Det føltes mere frit.
"Hvad skal du så lave i dag?" spurgte han mere normalt.

''jeg kan lide dem. De får dig til at virke mere maskulin.'' smilede hun.
''og langt mere sexet.'' hun smilede drilsk.
''anyway, jeg skal ikke rigtigt noget i dag. Jeg har faktisk fri for en gangs skyld.'' smilede hun roligt.
Denne gang undlod hun at røre ved ham. Hun vidste ikke hvor vild han var med det

Det betød ikke særlig meget for ham, at blive rørt. de var jo venner. Han grinte roligt og så tænksom ud et øjeblik.
"Jeg syntes nu de ødelægger det lidt. Jeg lever af at kvinder finder mig sexet...Jeg er i tvivl om hvad disse ar skal betyde..Men ja, det indgyder måske også noget godt i den anden ende" smilte han

''well, I like them.'' smilede hun roligt.
Hun vidste ikke hvad hun ellers skulle sige eller gøre.
I nærheden af ham var hun nærmest ubrugelig.

//kreasvigt...//

Mente hun selv. spurgte man Sean, var hun ikke ubrugelig og han tog lang afstand fra sådanne tanker.
"så siger vi det" smilte han svagt.

//Jeg er også lidt på bar bund...hvad skal vi finde på? Oo//

''hmm... Hvad skal du så i dag?'' spurgte hun roligt
Hun satte sin pegefinger på hans næse, drillende

Han trak lidt på skuldrene og knappede sin kappe op igen.
"Jeg kunne vel altid finde på noget at lave, men jeg har intet der presser" svarede han med et lille smil.

Hun nikkede rolig.
''Der er et badeværelse. Du kunne få vasket dig, så kan jeg se på dine ar?'' smilede hun roligt.

Han så lidt på hende.
"Det var for sjov, det ved du godt ikke? Jeg har da været i bad. Går det næsten dagligt, det bliver jeg nød til, med alle de ting jeg laver hele tiden..." og alle de gange fik han fik folks blod på sig. han havde enlig skiftet meget tøj ud med tiden, fordi det var indsølet i blod at det ikke havde været til at redde.
Han så lidt på hende. Hans sår havde det fint. De havde brug for mere pleje, han havde selv passet dem som han plejede og de var helet fint. Selv om han enlig havde forventet hun ville prøve alligevel. Det plejede hun.

''Fair nok.'' grinte hun drillende og trak på skuldrene.
''Jeg er glad for at vi ikke skændes lige nu'' smilede hun roligt.
Hun viklede benene om hans lår og smilede drillende.
''Sean McGivens, du er simpelthen så dejlig. Bortset fra når du er stædig!'' grinte hun drillende

//Men...står de ikke op?Oo//

han grinte let og lod en hånd glide ned over hendes hår.
"Nephthys Storyteller. du er generelt bare en dejlig person" smilte han
"åh, jeg er ikke van til at høre mit efternavn. folk siger det ofte ikke" mumlede han så med et lille smil. Det mindede ham om så meget...om hans aner i en engelsk familie...Og generelt om hans familie. det undrede ham hvorfor han ikke have taget navneforandring...Måske hans navn var det eneste som aldrig ville forandre sig, men altid var der. Det satte man pris på gennem tiden.

//hun sidder da på bordet? O.O //

Hun smilede til ham.
''jeg er heller ikke vant til mit eget.'' grinte hun og rystede på hovedet.
''jeg har ikke hørt dig sige det før..'' smilede hun og så på ham igen.

Hun smilede bare til ham. Hun var helt væk i hans øjne.
Hans smukke, smukke øjne. Med den dejlige glød når han smilede.

//ahh...det havde jeg overset //

Han så lidt på hende. det var farligt det her...når han enlig følte sig tiltrukket af hende. Den måde hun så på ham...han havde ikke lyst til de skulle blive uvenner over det igen.
"Skal du have hjælp til at pakke noget ud, slæbe noget på plads? så er det nu jeg er her og tilbyder der. Ren muskelkraft, findes ikke bedre" smilte han til hende.

Hun rystede hurtigt på hovedet for ikke at ligne en idiot.
''undskyld... kunne ikke lade være..'' smilede hun, en smule flovt.

''ved du hvad? Jeg tror jeg vil bede dig om noget meget farligere. Pak babytingene sammen mens jeg går i bad?'' hun smilede uskyldigt til ham

"Babyting? Du kan bruge mig til en masse ting, slå folk ihjel hvis det skulle være! og du beder mig pakke babyting ned?" han rystede opgivende på hovedet, men løsnede så hendes ben omkring sig.
"Hvis det er det du vil have" smilte han kort. havde hun en skjult tanke, i håb om han ville tænke over det at være far og opgive sit forehavende, eller var det bare for smertefuldt for hende?
Lige meget hvad, skulle han nok gøre det. Det betød intet for ham, han havde pakket de forvirrende tanker om at være far ned, hvorfor tage sorgerne på forskud? Han blev aldrig far og havde endda svært ved faktisk at se barnet som sit, som sit kød og blod...Det virkede så fremmed for ham.

''tak Sean..'' smilede hun og lagde kort armene om hans liv bagfra.
Hun slap ham hurtigt igen, og smuttede ud på badeværelset og tændte for vandet mens hun fandt et håndklæde frem.

Hun smilede lidt, afslappet.

//Nyt billede? Det klæder ham Sorry så pokkers sent svar, det har været liiiidt kaotisk herhjemme//

Han smilte svagt, da hun var gået, gik han over til kassen. Han så lidt ned på den, på en hjemmelavet uro, en rangle, en dukke...Lidt legetøj og tøj, som lå spredt rundt om kassen. Med et lille suk og en svag tøven, tog ha hurtigt tingene, smed dem i kassen og lukkede kassen. han ville ikke tænke for meget over det.
Stemmen fra hans gamle ven, som nu lå og rådnede på kirkegården, gav stadig genlyd i hans ører...
*"Nuvel, min dreng. du virker klar over hvilke ofre der kan kræves af dig...Men de gør dig også stærkere. Det er i hvert fald min teori. Hvad ikke gør dig svagere, gør dig stærkere. At du allerede har gjot dig de tanker er kun godt. Så kan du hurtigere ligge dem bag dig og komme videre. Videre som en stærkere dig. Du er klar over at dette også gør dig mere magtfuld end dine fæller? De kan viderebringe racen. Og hvis du vil, kan du gøre dem opmærksomme på det. Men du er hævet over det!" *
Han rystede kort på hovedet og vente ryggen til kassen. Han ville ikke tænke mere over det nu...Det var et overstået kapitel.

Hun kom ud fra badeværelset et kvarter senere med drivvådt hår og en håndklæde om sig.
Hun smilede roligt og gik hen til en taske og tog en stor t-shirt op og trak den udover håndklædet.
Så fjernede hun håndklædet roligt så han ikke så hende nøgen.

Hun smilede lidt til ham.
''tak'' smilede hun roligt