Alone and vulnerable - Serkan.

Han sad stille og grinede roligt mens han kunne se hvad hun gjorde og han hørte hendes blide støn men han havde også lagt mærke til hendes første suk som han tog lidt som som om hun ikke kunne lide hvad han fortalte hende...

''Blair jeg venter på din krop... kom igang!''

Han valgte at se om hun fattede hans hentydninger eller om han skulle gå over til hende selv og tage hende eller hvad der skulle til. Han kiggede stille på hende og var afventende...

Blair nægtede det. Hun nægtede at blive brugt seksuelt. Alt andet ville hun vælge frem for det.

"Du kan ikke tvinge mig til det!"

Sagde hun unden at se på ham, hun vidste godt hvordan det ville gå alligevel. Han ville straffe hende på en eller anden måde. Men han kunne ikke få hende til at gøre det. På ingen måde.

''Kan jeg ikke det?''

Han grinede af hende og stak hende lussing mens hun mumlede igen og endnu engang dukkede rødderne op og ville endnu engang forsøge at binde hende fast... Han greb efter hendes hage endnu engang... Han grinede bare stille til hende... Lige nu ville han ønske han havde en lakaj der kunne voldtage hende for ham...

''eer du nu sikker på jeg ikke kan tvinge dig?''

Blair var fuldstændig ligeglad med hvor tit han slog hende. Han kunne blive ved lige så længe han ville, hun ville aldrig gøre det frivilligt. Hun så på rødderne og fnøs. Hun ville være flabet, det ville hun altid være. Ligemeget hvad.

"Du kan godt tvinge mig. Men du kan ikke få mig til at gøre det."

Blair så på ham med et fuldstændig neutralt ansigt.

"Som jeg har sagt tidligere, er voldtægt kun for dem der ikke kan få noget."

''Okay så...''

Han grinede stille og han mumlede denne gang nogle andre ting og tiltrak nogle forskellige dyr der væltede ind i badeværelset hvor han bare gik hen og gav hende en Lussing... Han grinede stille til hende mens han fik rødderne til at hive hende ned at ligge og sprede hendes ben...

''Se de dyr, og se hvor våd du er... Hvordan tror du de kunne finde på at reagere...''

Han grinede stille og gik ud af rummet.

Blair så forvirret på dyrene. Hvordan kunne han gøre det? Hun vidste godt at der fandtes nogle andre væsener der kunne forskellige ting, men hun troede kun det var en ting. Men hans ting kunne vel være noget med natur. Hun sukkede da hun blev lagt ned, fordi al luften blev presset ud af hendes lunger. Blair valgte slet ikke at svare ham, hun kunne godt høre det var retorisk. Og han var også gået før hun kunne nå det.

//Springer lige lidt...//

Cirka en times tid senere åbnede han døren igen og mumlede noget igen som fik dyrene til at smutte han gik så stille og roligt indenfor da han jo skulle ind og kigge på den skade der var blevet påført hende af dyrene... De kunne både finde på at bide hende, voldtage hende, og røre andre ting ved hende... Han kiggede på hende...

''Så hvordan har vi det?''

//Du kan selv skrive hvad der er sket hvis du vil. ^^//

Blair var blevet usikker på hvad dyrene kunne finde på. Hun prøvede at få dem rystet af hende, da de begyndte at bide i hende. Det hjalp dog ikke, hun kunne næsten ikke røre sig. Da de begyndte at voldtage hende også blev det for meget for hende. Men der var ikke noget hun kunne gøre. Hun kunne ikke kæmpe imod.

Da han kom ind igen og spurgte hvordan hun havde det blev Blair hysterisk. Hun begyndte at rykke voldsomt i rødderne.

"Nu slipper du mig fanme fri! Du kan ikke behandle nogen sådan her! Jeg skal personligt sparke din røv hvis du ikke lader mig gå lige nu. Jeg er ikke bange for dig. Du kan mishandle mig lige så meget du vil. Mit had til dig vil bare vokse og det vil gøre det endnu lettere for mig at gøre en ende på dig og dit ynkelige liv!"

"du har selv bragt dette over dig, ligesom alt andet ondt der er sket dig eller nogen du holder af, så er det din egen skyld!"

han grinede bare ondt og kiggede på hende rummet havde kun en udgang og det var døren. Han kiggede på hende.

"jeg synes du skal til at være sød ellers lader jeg dem lege længere næste gang... Vask dig selv!"

han gik ud af rummet låste udefra og lod så rødderne slippe hende.

Blair hævede stemmen da han mente alt dårligt der var sket var hendes skyld. Noget af det var, men ikke alt.

"Hvad ved du om det! Du ved ingenting!"

Hun rejste sig op da hun blev sluppet fri igen. Hun vaskede sig igen og gik derefter bare rundt inde i rummet. Hun prøvede at tænke på en udflugtsplan. Hun kunne kun komme ud af døren, som hun havde hørt han havde låst. Men hun havde stadig sin kniv, ikke at hun kunne bruge den til komme ud med. Men hun havde en anden plan. Den var dumdristig, men hun var så sikker på at den ville virke, at hun turde gøre det. Hun lagde sig ned i karret, med tøj på, hun havde fundet sin kniv frem og var begyndt at skære blidt i sig selv. Hun sørgede for at snittene var små og overflødige, så de ville komme til at heale uden ar. Hun skar et snit lige ved siden af pulsåren, der var dybere end de andre. Hun lod armen falde ud over kanten og så blodet dryppe ned. Hun lagde sig an til at hun var bevidstløst, hvilket nok ville ske hvis hun blødte nok.

''Jeg kan se det på dig! Kan se du er en udsel pige der ikke laver andet end at skade de folk du kommer tæt på!''

Han grinede stille og da han var gået ud gik han stille og roligt rundt og ordnede nogle ting i sådan cirka en lille times tid inden han gik op til badeværelset og bankede på stille og roligt. Han stod med et roligt smil.

''Vil du ud?''

Han spurgte hende stille og varmt, denne gang var han faktisk meget venlig og mente den varme tone overfor hende. Han stod og afventede hendes svar ganske stille og roligt.

Blair så hen imod døren med et strengt blik. Før det gik op for hende hvad hun havde gang i. Hun sukkede over hendes dumdristighed og rejste sig. Hun tørrede det bedste af blodet væk med et ærme. Men hendes snit på armen blev hun nød til at dække med noget. Hun så sig omkring, der var kun kluden. Den kunne vel godt bruges. Hun vred den op, så næsten alle dropperne var væk. Så bandt hun den stramt gik hen imod døren da han bankede på. Hun gik hen til døren og stilte sig helt op af den.

"Hvad sker der hvis jeg gør som du siger?"

''Hvis du gør de ting jeg fortæller dig at du skal gøre, så sker der dig ikke noget... Jo måske sker der det at jeg tillader dig fridage eller lignende, andre små goder der vil gøre dit liv nemmere og bedre... Måske endda gå med til at sende ting og breve til folk du holder af.''

Han stod stille, hvis hans slaver var søde rare og venlige mod ham, og lystrede hans små vink så var han en god herre og behandlede dem ikke som skidt eller direkte ondt som han lige der havde gjort med hende...

''Og du slipper helt sikkert for at 'det' sker igen min kære.''

Blair sank en klump igen. Hun ville meget hellere helst slippe helt for det, men hvis hun ikke kunne det, ville hun helst behandles pænt. Hun lyttede til hvad hun fik lov til, hvis hun gjorde som han sagde.

"Jeg er din slave."

Hun prøvede stadig at se neutral ud, men var ret vred og skuffet over sig selv. Men hun ville smile så snart han så hende. Han ville sikkert også gerne have 'glade' slaver. Så hun ville forsøge at virke venlig. Hun begyndte at smile allerede der.

"Det vil jeg gerne.."

Hun vidste ikke helt hvad hun skulle kalde ham.

''Det er du kære... Og bare roligt, en god slave har et godt og langt liv... Mens en dårlig slave vil få et miserabel, pinefuldt langt liv.''

Han åbnede stille døren da hun virkede til at være med på at skulle ud igen og han smilede venligt til hende da han stod foran hende, han havde i den time han havde gået rundt fået lukket alle døre til og låst dem samt lukket skodder for vinduerne...

''Så du er klar på at have sex med mig nu?''

Han smilede stille til hende, egentligt ville han ikke... ikke lige efter hun havde haft sex med de dyr så hun skulle lige være 'ren' helt igen så hvis hun sagde ja ville han nok bare afvise det.

Blair kunne slet ikke forstille at hun skulle leve resten af sit liv som slave. Det ville ikke lade sig gøre, hun ville komme fri på et tidspunkt og hun mistede på intet tidspunkt håbet. Hun ville aldrig gøre det. Blair trådte ud da han havde åbnet døren. Hun så smilende på ham og lod ikke blikket fra ham falde.

"Hvis det er det du ønsker."

Blair ville ikke, men hun blev nød til hvis hun ville have et nogenlunde godt liv. Så hvis han ville have sex med hende, skulle han få lov til det.

''Hvor ren er du? Har du renset dig selv?''

Han kiggede stille på hende. Han vidste ikke om de tænkte i samme baner men han ville nok spørge dybere ind, ja det gjorde han egentligt bare med det samme fordi hvis det var skulle det ske lige med det samme... Han griende stille...

''Da jeg bad dig vaske dig selv, lige før gav du så dig selv en orgasme?''

hvis ikke ville han ikke, fordi ellers ville han mene hun stadig var besudlet af dyrene. Han kiggede stille ned af hende... hun var jo blevet skadet...

Blair så stadig på ham med et smil. Hun havde vasket sig efter dyrene havde været over hende. Hun kunne ikke normalt gøre det, men når hun kunne komme til at vaske sig selv, så gjorde hun det.

"Jeg har renset mig selv fuldstændig."

Hun rystede på hovedet. Hun havde ikke givet sig selv en orgasme. Hun håbede ikke at det ville få ham til at straffe hende. Det ville hun ikke holde det ud så. Hun ville ikke kunne holde det ud hvis hun blev straffet før hver en lille fejl hun lavede.

''Så vil jeg overlade dig selv til at færdiggøre din rensing helt, og bagefter vil jeg vente på dig i stuen.''

Han smilede venligt og drilsk til hende og han gik så stille ind i hans stue og satte sig. Han havde fundet en kasse frem som han havde placeret ved siden af sig selv og han sad bare der og ventede på hende. Han kunne ikke sige mere til hende...

''Blair de kommer bare herind når du er ved at være klar!''

Han sagde det højt men ikke vredt eller surt.

Blair gik ud på badeværelset og færdiggjorde sig selv. Hun sørgede for at komme af med alle tænkelige agressioner som der kunne opstå i hans selskab igen. Da han kaldte på hende, begyndte hun at gå ned af trapperne. Hun trådte ind i stuen og så på ham med et smil. Hun så afventende på ham, som om hun ikke vidste hvordan man gjorde. Men hun kunne bare ikke rigtig gøre sådan noget imod hendes vilje. Men det blev hun nød til. Hun blev bare stående i starten af stuen med blikket rettet mod ham.

''Kom her over!''

Han pegede på gulvet foran ham, og afventede hende at komme over til sig. Han kiggede stille op på ham og han var ikke sikker på hvad han kunne få hende til men han havde faktisk ikke tænkt sig at gøre noget seksuelt...

''Har lige en ordre til dig, du skal hver aften Lege med dig selv til du får en orgasme og du skal tænke på mig!''

Han sagde det hårdt som for at fortælle hende at han nok skulle finde ud af det ellers... Han tog så kassen og åbnede den, han tog nogle bandager frem og bandt hendes sår ind.

Blair gik over til ham og satte sig ned. Hun bed blidt i hendes læbe da han fortalte hende hvad hun skulle gøre. Hun ville prøve at tænke på ham, men det ville nok blive sværere. Hun førte en hånd ned mellem hendes ben og lod den blidt glide hen over hendes underliv. Hun skulle lige først i stemning, det havde jo trods alt ikke være hendes bedste dag nogensinde. Hun forstillede sig Serkan for hendes indre blik. Men hun havde ikke rigtig lyst til noget af det. Så det var svært.

Han smilede stille til hende da hun begyndte at lege med sig selv. Han grinede stille over det. Han havde jo ikke bedt hende om at gøre det nu, men hun var nok sikker på det...

''Rolig nu... Ikke endnu min kære... men godt at du har lyst.''

Han grinede og forbandt hendes sår, han vidste godt at hun sikkert ikke havde lyst til at gøre det med ham, men han var ligeglad. HUn skulle jo bare gøre som han sagde. Han hev hende op og stå da han havde forbundet hendes sår...

''Hvad ønsker du?''

han kunne godt tænke sig at høre noget om hendes ønsker.

Blair stoppede igen. Hun havde aldrig oplevet noget så pinligt. Men hun ville nok komme sig over det. Hun stilte sig foran ham og så på ham med et nogenlunde neutralt ansigtsudtryk, men hun prøvede stadig at se glad ud.

"Hvad jeg ønsker? Jeg ved ikke.. "

Hun lod blikket falde ned på gulvet. Hun havde svært ved at se ham i øjnene, han havde nærmest taget hende til fange og det var bare for meget for hende. Hun kunne ikke undgå at føle et had til ham.

Han forventede jo egentligt at hun hadede ham over det her, fordi han havde stadig ikke nogen gode ideer til hvad han kunne gøre ved hende overhovedet. HAn havde ikke meget at sige...

''Eller hvad kunne du tænke dig lige nu?''

Han ville se om hun var så god en slave som Zela, der jo altid svarede med at hun ville gøre noget for ham eller at hun ville noget som hun vidste han godt kunne lide. Hans målestok var jo Zela da hun var den bedste slave han havde haft...