Help Me! //Sebastian Castel//

Sted: Kroen Det Vilde Svind
Omgivelser: kroen er mennesketom og gaderne er næsten det samme.
Vejr: mørket har lagt sig. luften er lun. Stille vind.
Tid: 23.47
Påklædning: Stramme sorte jeans, hvid tanktop, lyseblå cowboyvest, hvide ballarinas og det lange lyse hår er sat op i en rodet knold.

Lily var denne dag på arbejde. Hun var ved at tørre borde af og så de sidste par gæster forlade kroen. Hendes chef kom hen til hende og lagde en nøgle og fem guldmønter på bordet. "Husk at tjekke efter om døren nu også er låst," sagde hun. Hun var en stor dame, meget kraftigt bygget og en anelse buttet.
Hun kunne godt virke lidt skræmmende og var da også meget skrap, men Lily syntes nu at hun var sød nok.
Lily kiggede ned på pengene og stoppede dem uden indvendinger ned i lommen på sine sorte jeans. Hun vidste godt at hun burde få flere penge for de mange timers arbejde, men hun kommenterede det ikke, da hun vidste at det ikke blev en mulighed at få nogle flere. Hun fik også drikkepenge af de mange gæster på kroen, men det var ikke meget.
Lily blev færdig med bordene og tog fat i nøglen. Hendes chef kiggede på hende og smilte. "Ved du hvad? Der lægger en bunke nyvaskede klude på bordet ude i køkkenet, så det ville være dejligt, hvis du lige gad at lægge dem på plads. Lilys hjerte sprang et slag over. Hun vidste udmærket godt, at det ikke var et spørgsmål om hun ville. Det var mere en pæn måde at sige du får ikke fri før du har gjort det her på.
"Men venter du så ikke lige? så kunne vi følges ud?" spurgte Lily og sørgede for, at det ikke kom til at lyde alt for bedende. Hendes chef rystede bare på hovedet og kiggede op på uret. "Vi ses, Lily." Og med de ord var hun ude ad døren. Lily stod bare og kiggede på døren i et stykke tid, men vendte sig så om igen og lagde nøglen på bordet. Hun tog kluden, som hun havde brugt til at tørre bordene af med, og gik ud i køkkenet, hvor hun smed den i hjørnet sammen med alle de andre beskidte klude. Hun kiggede på bunken af rene klude og begyndte at folde dem på midten og lægge dem i en bunke. Da hun var færdig, lagde hun dem i skuffen under vaksen og gik ud fra køkkenet igen og ind i den persontomme hal. Rummet så tomt ud uden alle de forskellige væsner som plejede at sidde rundt om bordene med en øl og en sludder for en sladder.
Lily snuppede nøglen fra bordet og tøvede. Hun gik ud ad døren til kroen og låste efter sig. Som hun regnede med stod en gruppe store mænd lænet op ad muren til kroen og røg. Hun trak i døren for at sikre sig at den var låst, vendte sig om og begyndte at gå med med hurtige skridt, uden at se på mændende. Hun håbede, at hun kunne komme væk derfra uden nogen besvær, men det vidste hun jo godt ikke var en mulighed. Hun kunne høre skridt bag sig og hun begyndte at sætte farten op.
"Hey!" var der en der råbte og lidt efter var der en der havde taget fat om hendes håndled. Lily stopped og og vente sig om. "Hvad!?" spurgte hun irriteret.
"Bliver du ikke og hænger ud med os?" spurgte manden der holdt fast i hende og sendte hende et klamt råddent smil.
Lily smilte igen, men smilet nåede aldrig hendes øjne. "Ved du hvad? Jeg har ikke rigtig tid, så... hvorfor finder i ikke en anden tøs at leje med?" De andre mænd var nu kommet hen til hende. De var fem mod en. Mændene grinede. "Nu er det bare lige sådan... Jeg kan ikke se andre end dig," sagde en af dem. Lily hvæsede af dem og trak sin arm fri. "Bare lad mig være."
Lily begyndte at løbe, og selvom hendes katteinstinkt gjorde hende hurtigere end et normalt kvindemenneske, gik der ikke lang tid, før hun igen var omringet af gruppen. En af mændene tog fat om hende og holdte hende tæt ind til sig så hun ikke kunne slippe fri.
"Har i ikke noget bedre at tage jer til!?" skreg hun, i håb om at der var nogen i nærheden der hørte hende. Men mændene grinede bare, og det var håbløst for hende at prøve at komme fri nu.
Hun overvejede om hun ikke bare skulle forvandle sig til en sneleopard og så derefter løbe sin vej, men det ville være for risikabelt. Jo færre der vidste hvad hun var, jo færre havde lyst til at rende i røven af hende. Hun havde også på fornemmelsen at disse mænd sagtens kunne finde på at pelse hende, så derfor forblev hun i sin menneskeskikkelse.