Please we need you NOW! ~Jacob~

Sne og atter sne, jaget ud på den tynde is.. Jade holdte Josh op til sig og kiggede rundt i det slørrede omgivelser.. Hun kunne intet se, sneen faldt så tyk og overalt. Hun var blind herunde, men Jade havde følt sig jagtet og var løbet herud. Og stod nu på den mest tyndeis som kunne knække under dem. Hun prøvede at slappe af men selvom hun gjorde sig usynlig ville hun intet kunne se.. Hun ville måske komme til at gøre sig synlig et sted som var mere farligt at stå ved. Jade satte Josh ned, han vejede mindre end hende, så han burde kunne gå i sikkerhed. Men da han tog det første skridt faldt han igennem isen, men Jade nåede at gribe hans arm.
"JACOB!" Råbte hun og sad på hug og prøvede at trække Josh op af det iskolde vand, hvis hun ikke fik ham op ville han drukne..
Hun fik øje på JAcobs skikkelse i det fjerne, men selvom han var hurtig måtte hun være hurtigere for Josh's overlevelse. Hun faldt selv i men var lige stærk nok til at få Josh op, men ikke nok styrke til selv at komme videre op.. Hun var kommet ned under vandet, og kæmpede imod kulden for at komme op... Men den var for stærk.. Hun kunne ikke kæmpe imod den kulde som vandet havde, den kolde tempratur.. Hun følte sig som en istappe som frøs, mere og mere og snart lukkede hun øjne og sank ned i dybet..

//Så det startet, men ja med det plot som vi aftalte //

Jacob kunne mærke at der var et eller andet frygteligt galt.. Det var som en irriterende summen i hans øre der ikke ville forsvinde.. Lige meget hvor han kiggede hen, kunne han se josh for sig, men han smilte ikke, han stod som forstenet ude på isen og kiggede hen på ham med sine store hunde øjne..
"Jacob," hviskede han bange..
Jacob rystede tanken ud af hovedet. Josh og jade var i sikkerhed.. Eller.. Var de?
Han hørte et skrig, en som råbte hans navn og pludselig forsvandt hele tanken om at de var i sikkerhed fra hans hoved.. Synet vil være sandt hvis han ikke skyndte sig.. Han ville miste josh! Hurtigt løb han hen mod skriget, med hjertet helt oppe i sin hals. Hvad hvis det var forsent?
Han løb og løb, ville ikke give op..
Til hans forskrækkelse noget han lige at se jade falde i og få josh op på isen igen. Josh krympede sig sammen og kiggede ned i hullet, som hun var faldet i.
"Jade!" Råbte han.
Jacob nåede ud på isen, tog sine arme om josh og kiggede ned i hullet til jade..
"Jade!" Råbte han selv..
Det kunne ikke være sandt.. Hun måtte ikke dø! Det ville han ikke tillade! Han ville give slip på josh, men josh greb bare hårder om ham, så han kom i tanke om at der kunne være risiko for at han faldt i hvis han hoppede i efter jade.

Kulden klyngede sig om hendes hud, og gjorde gav den et lidt blå skær.. Hendes hjerte ville snart ikke slå mere, men der var også andre end JAcob som ikke ville have hende død. Et kæmpe lysskær kom og fik nærmest sneen omkring til at forsvinde. Lyset var skarpere end solens stråler, eller næsten som om det var solens stråler. Ingen kunne se i det lys eller nogle kunne måske men de fleste væsner ville skrige især vampyrer.
Og da lysglmitet var de alle tre i sikkerhed lidt væk fra isen. Jade lagde lidt fra dem, men besvimet og kunne snart ikke klare mere kulde.. Men hun var oppe fra isen.. En kvinde stemme hviskede kort i Jacobs øre inden den forsvandt.
"Pas godt på min datter når jeg ikke kan."
Hvem der havde reddet hende var et mysterium for alle andre end Jade, hun vidste hendes mor vogtede over hende. Det var noget som hun vidste med sikkerhed.
Jade var helt forfrosset, et isslag var ved at danne sig på hendes krop og hendes ansigt. Men hendes hjerte bankede, men pulsen blev svagere og svagere.. Hendes indre kæmpede for overlevelse, sloges med døden. Sloges med sig selv fordi den ene side ønskede at give op, men den anden ville ikke. Hun kæmpede og kæmpede.

Josh klyngede sig ind til ham, ønskede ikke at han skulle gå, for hvad nu hvis han ikke kom op igen? Så ville han være alene, efterladt.. Og han elskede Jacob, han var den storebror som en hver lille dreng ville ønske sig..
Han hulkede kort, gemte sit ansigt væk i jacobs hættetrøje, indtil han kunne mærke noget varme sin nakke og han fjernede blikket fra trøjen, for at se hvad det var. Da det var et skarpt lys, gemte han hurtigt sit ansigt væk i trøjen igen og Jacob skjulte sine øjne i sit ærme, da lyset var lige så kraftigt som en sol stråle.
Han hørte en stemme hviske og slog øjnene op for at se hvem det var, men i stedet for at spekulere videre over det, løb han hen til jade som på mystisk vis var kommet op på isen igen..
"Jade!" Sagde han lettet.
Josh kom løbende lige bagefter ham.
"Vi må varme hende," mumlede han og krammede hende så hårdt han kunne.
Jacob nikkede, men blev klar over at han ikke kunne varme hende, så i stedet for løftede han både hende og josh væk fra isen.

Jade kæmpede stadigvæk med sig selv, og fik tvunget sig selv til at åbne øjne og trække vejret. Hun spærrede øjne op og trak vejret hurtigt, meget hurtigt. Men var stadig så frossen at det gjorde ondt indeni. Hun kiggede op på Jacob og slappede mere af, hun holdte sin vejrtrækning efter hans for at huske at holde den ved lige. Hun ville ikke give op.. Hun kiggede blot op på hans og prøvede at slappe af selvom hendes krop bare havde lyst til at give op. Men det ville hun ikke...!
Hun kunne hører Josh også var der, godt.. De var alle i live gudskelov for det. Hun kunne hører de var væk fra isen og gik på sneen, hun kunne hører sneen knase under deres fødder.. Men hun kunne næsten intet se da der pludselig kom en snestorm, det var farligt at være herude i det vejr. Men Jade kunne knapt mærke forskel på om der kom mere kulde eller ej. Hun skulle have varme..
*Du skal nok klare den Jade, det ved du at du nok skal.* Sagde hun bare til sig selv, og fik sig selv til at tro på det.

Jacob lagde hende forsigtigt ned i sneen, for at kigge om der noget omkring dem som kunne få hende hurtigere ind i noget varme..
"Josh, bliv ved hende," sagde han alvorligt til Josh og løb af sted for at finde noget, måske et mirakel.
Josh nikkede og krammede Jade endnu hårde, så hun ikke skulle fryse, så godt han nu kunne ville han varme hende med sin lille drengekrop. "Du klarer den Jade," han gemte kort et øjeblik sit ansigt ned i hendes mave, så han kunne hører hjertet slå længere oppe i brystet. Det slog normalt, men hun var ligeså kold som jacob, hvilket ikke var normalt for hende. Han satte sig op, da Jacob kom løbende med sneen flyvende omrking benene på ham.
"Fandt du noget?" spurgte han nysgerrigt.
Jacob nikkede og løftede endnu engang Jade op i sine arme.
"Ja, men vi må skynde os inden det forsvinder," sagde han og tog Josh i hånden, så de sammen kunne løbe hen til den hestevogn han havde fundet, som inden længe ville kører forbi så de kunne komme med.. Jacob stillede sig ud på vejen, hestevognen stoppede op som håbede, ved at hestene stejlede. Kusken kiggede vredt på dem.
"Hvad bilder du dig lige ind?" sagde han og snuste ind.
Josh kiggede bedende op på ham. "Må vi ikke nok komme med? pigen her har virkelig brug for hjælp," Han pegede på Jade, imens han stemme var uskyldig og ikke til at stå for..
Kusken kiggede på Jade med et tøvende blik.. Han sukkede og pegede ind mod vognen.
"Hop ind," sagde han med et skævt smil.
Josh julblede og sammen med Jacob og Jade, gik de ind i den varme hestevogn.

Jade mærkede Josh, han krammede hende. Det var en smule varmere, men ikke meget. Hun nåede enlig ikke at finde ud af hvad der forgik hun hørte hvad de sagde men ville ikke bruge ekstra krafter på at finde ud af det.
Men pludselig kom varmen i hendes krop, det var som sommer når man var kommet op af de kolde vand. Hun vidste ikke hvor de var, men varmen var virkelig dejlig på hendes krop. Hun satte sig en smule op og kiggede på dem. Hun holdte mest fokus på at holde vejrtrækningen. Og det lykkedes hende også, hun kiggede på Jacob og nikkede.
"Tak." Sagde hun bare med et forsigtigt smil, og fik langsomt mere og mere farve i huden og i kinderne. Hun havde ingen frost på sig mere men bare vand som trillerede ned af hende. Hun var i det mindste i live.


//Kort svar sorry.. //

//Det er i orden, et svar er et svar //

Inde i hestevognen var der dejlig varmt, vinduerne var rene og der var endda gardiner man kunne trække for. Jacob havde en lille anelse om at denne hestevogn var beregnet til rige personer, siden væggene også var røde og pyntet med forskellige mønstre. Josh kiggede selv nysgerrigt rundt med munden vidt åbnet, så den lignede et O. Han trak sine knæer til sig, for også at få en lille smule mere varme, da han ikke havde andet end nattøj på.
Jacob smilte af ham og rejste sig vognen, for at sætte sig ved siden af Jade. Han smilte varmt til hende, imens han rystede til pga. vognen der rystede, da den kørte på en ujævn vej.
"Altid," sagde han med et smil og kiggede ud af vinduet..
Udenfor kørte de forbi en masse træer og der ville måske gå et kvarter før de var ude af Thousand Winters..

Jade kiggede på ham med et smil, da han satte sig ved siden af hende. Hun kiggede overpå Josh, hun smilte skævt til ham men kærligt. Hun var glad for at hun fik ham op ad isen. Hun kiggede på Jacob igen, han kiggede ud af vinduet. Vognen rystede og fik da til at hoppe et par gange.
"Jeg glad for du slap ud af klørne på din far." Svarede hun stille så Josh ikke overhørte samtalen. Hun kiggede på Jacob selvom han kiggede udenfor.
"Jeg var faktisk bekymret for sig, og jeg ked af jeg ikke blev.. Jeg var en kujon og flygtede.. Undskyld." Sagde hun og kiggede lidt ned i brunden på hestevognen.

Josh bemærkede at Jade smilte til ham, så han skyndte sig at smile tilbage til hende inden hun kiggede væk igen for at snakke med Jacob. Han var ret så sikker på at når de kom ud af vognen, vil han takke hende for at redde ham, ofre sig for ham, eller i hvert fald tage hans plads så han ikke røg i.. Han kryb sig mere sammen og kiggede ud af vinduet, for ikke at overhøre deres samtale.
Jacob stoppede med at kigge ud af vinduet og hen på Jade igen, med et løftet øjenbryn og sit sædvanlige smil, der kendetegnede ham så godt.
"Hey?" sagde han og krammede hende hurtigt. "Du var den klogeste af os? Du sørgede for at få dig selv og Josh i sikkerhed og det er jeg taknemlig for?" Han satte hovedet på skrå.

Jade bemærkede det hurtige kram, som underligt nok blot varmede indeni hende.
"Måske.. Jeg ved ikke.." Svarede hun bare og kiggede ham i øjne. De smukke krystalblå øjne som kunne få hende til at drømme sig væk, men den tanke slog hun hurtigt ud af hovedet og smilte bare en smule genert og charmerende på samme tid. Hun var sig selv sammen med ham og det var en virkelig dejlig følelse.
"Men har du glemt at jeg skal sørge for din sikkerhed?" Spurgte hun med en lidt drillende stemme og puffede lidt til ham.

Jacob smilte til hende og puffede kærligt til hende igen.
"Nårh ja," sagde han drilsk. "Men, så må jeg fortælle dig at du har gjort dit arbejde forfærdeligt," Han grinte og puffede endnu engang til hende, for at vise at han kun mente det i sjov og ikke alvorligt, eftersom Jade havde passet ordentligt på ham, så det lige før var for meget for ham.. Eller i starten havde det været for meget, men nu havde han vænnet sig til det og havde ikke så meget imod det.
Josh bemærkede at Jade kiggede drømmende i sin brors øjne, præcis ligesom Nille havde gjort, det fik et lille flabet smil på hans læber, inden han kiggede ud af vinduet igen og krøb sig mere sammen.

Hun fnøs kærligt da han sagde hun ikke havde gjort hendes arbejde ordenligt. Hun overfaldede ham lidt og satte sig ovenpå hans mave og lagde armene over kort og legede fornærmet imens hun grinte af ham og kiggede ned på ham.
"Nu ved jeg da hvor du er henne." Svarede hun og hævede på et drilsk bryn, som udfordrede lidt. Da hun mente hun havde sat sig sådan at han ikke kunne komme fri. Men ja det hed jo hvad man troede, og Jade havde det med et undervudere Jacobs styrke for blot at drille ham.

Jacob faldt bagover, da hun overfaldte ham og det at hun satte sig ovenpå ham, fik ham til at grine kærligt.. Josh kiggede hen mod dem og grinte ligesom Jacob. Han rejste sig op og satte sig også ovenpå Jacob, imens han smilte til Jade.
"Han er bare svag ikke sandt?" grinte han og slog lidt Jacob på de blege kinder.
Jacob grinte bare, lod dem sidde der nu når de syndes det var så sjovt at sidde ovenpå ham. "Ja ja i to, så går turen ned ad," Før de kunne nå at forstå hvad han mente, satte han sig op og skubbede dem begge ned ad ham.
Josh faldt om på gulvet og grinte stadig.
"Det var sjovt! en gang til!"
Jacob rystede på hovedet. "Nej Josh," Han grinte og sendte Jade et varm smil, hvor han derefter lænede sig tilbage i sædet.

Jade nikkede da Josh kom derover og var ved at dø af grin over jacob bare lagde der. Men det varede ikke længe før han væltede dem af igen, og Jade grinte kærligt. Hun satte sig ved siden af ham. Hun kiggede på ham ud af øjenkrogen, og igen lagde hovedet på hans skulder denne gang i længere tid. Hun grinte ud og kiggede op på Jacob. Hun kunne næsten ikke stoppe igen, men fik sig stoppet. Og tog hovedet til sig, hun ville gerne have det til at blive liggende men hun ville ikke gøre det fordi hun ikke var sikker på hvad Jacob tænkte om det.
Hestevognen stoppede og hun kunne hører manden åbne vognen.
"Så vi her, Ashen Wood Forest." Sagde han.
Da de var steget ud, forsvandt hestevognen langtsomt væk hen ad stien. Jade kiggede lidt efter den. Åhh der var så vidunderligt varmt efter at have været bundfrosset.

Det var nu meget sjovt at fjolle rundt med dem inde i hestevognen, men de skulle nok passe på med ikke at ødelægge noget, da vognen tydeligvis var beregnet til rige væsner, så det overrasked Jacob meget at han overhovedet havde ladet dem komme ind i vogen. Men ja, han havde nok ikke kunne stå for Josh charme og store brune øjne. Josh grinte kærligt, hvor han derefter kravlede hen til Vinduet og kiggede lystigt ud. Jacob betragtede ham et kort øjeblik og lod Jades hoved lægge på sin skulder.. Han smilte og blev ved med at kigge på Josh og de ting som var i vinduet.. Da vognen stoppede, var Josh nær røget bagover på sædet, men greb fat i vinduets karm og lukkede øjnene i, men åbnede dem igen så snart han opdagede at vognen bare var stoppet..
Jacob hørte kusken og gik ud af vognen, efterfulgt af Josh i sin grønne natbukser.. Han vinkede lystigt til vognen, da den forsvandt i horisonten inden han luntede videre og kiggede hurtigt på Jade og Jacob med et smil.
Jacob smilte tilbage og luntede med ham.

Jade gik med hen til Josh, gad vide om de bare skulle tage hjem til Jacob eller hvad de skulle. Det havde været en hård dag specielt for Josh han kunne nu sikkert godt bruge en middags lur efter den han havde haft på opleveren idag. Det måtte hun inrømme det var meget for en dreng at opleve. De begyndte så småt at gå imod Jacobs og Joshes hjem, og snart kunne hun allerede se det. Og bestemte sig for at få noget skjovt ud af det.
"Okay hvem kommer først derhen?" Spurgte hun og kiggede udfordende på dem. "Alle tricks gælder." Tilføjede hun med et drilsk smil. "NU!" Råbte hun og begyndte at løbe men gjorde sig udsynlig og fik hendes vinger frem og begyndte at flyve så de kunne ikke rigtigt ane hende i omgivelserne.

Så snart Josh hørte ordet hvem kommer først, løb han ligeså hurtigt som havde man fortalt ham at der var en slikbutik ikke så langt fra ham. Han løb og løb, og håbede at han ville vinde, selvom han ikke kunne se sin ene udfordre jade og han havde ikke tænkt sig at stoppe op, for at se om Jacob var med, det ville være som at give sin sejr væk.
Jacob løb også så snart Josh løb, men han valgte at lade Josh være foran ham for at lade den kægge lille knægt vinde.. Han kiggede rundt efter Jade, men stoppede hurtigt med det igen, da det ikke ville nytte noget eftersom hun var usynlig.

JAde ville også lade Josh vinde men Jacob skulle sku ikke komme på anden pladsen! Hun ville stoppe ham og derved gjorde hun sig synlig og trak vingerne ind imens hun var oppe i luften og landede præcis oppe foran Jacob og smilte charmerende til ham inden hun løb videre fordi hun ville komme på anden pladsen, det var lidt noget andet når det var hende som ville vinde over Jacob. Hun kiggede sig kort tilbage men han var væk, hun forstod ikke. Men han var jo også ret hurtig hvis han gad.

Josh kom først hen til huset og vendte sig rundt for at se hvem der ville komme på anden pladsen.. Han jublede kort for sig selv med et stort smil på læben og grinte kærligt så snart han så Jade og Jacob løbe om kamp hen til huset, som var det vigtigste i verden.. Han vidste ikke hvem han skulle heppe på, men han heppede inderst inde på Jacob, eftersom han var som en bror og et forbilled.
Jacob smilte lumsk til Jade og løb op på siden af hende, hvor han hviskede: alle tricks gælder.
Han blinkede kort til hende, inden han fremtryllede is på hendes ben, så det ville give ham et forspring.. Han grinte kærligt og løb op til huset..

JAde hævede et irritabelt bryn og hendes øjne blev hvide og hun slyngede hendes hånd ud til siden som lavede et kraftfældt så stort at det smed JAcob ud til siden længere ind i træerne og smadrede isen om hendes fødder.
"Sorry pus!" Råbte hun og satte endnu engang i løb og kiggede lidt ind i skoven ud af øjenkrogen, hun vidste at han var hurtigt når det kom til hans evne. Men hun havde gode reflekser.

Pus? Hun kunne tro nej!
Han rystede på hovedet, efter at have blevet kyldet ind i et træ, han grinte lumsk efterfulgt af et lumsk smil og rystede de sidste blade ud af håret, inden han løb hen mod huset igen. Udfordringen var accepteret!
Josh stod bare stadig og smilte, imens han ventede på at der blev fundet en vinder af dette rod..
Jacob løb endnu engang op på siden af Jade, smilte lumsk til hende og overhalede hende med få centimeter.. Da de begge lige var ved at nå huset, fik han is under hendes fødder, så hun højt sandsynligt ville glide og falde.

Jade kunne se isen under hendes fødder..
Åhh den.. Den Jacob!
Men hun havde endnu et trick, hun trak hendes vinger ud som ødelagde hendes trøje lidt mere på ryggen end den allerede var. Og de mægtige sorte vinger kom ud og med et par bask var hun foran ham, og en ordenligt bask som hun kom med ville sende nogle små vindstød så Jacob muligvis ville miste lidt balance. Hun kunne ane målstregen, og fløj hurtigere og hurtigere for at nå det.

Den gik heller ikke..
Hvorfor pokker var der ingen af hans is angreb der virkede i dag.. han grinte kærligt og havde nær mistet balancen.. Okay, han lod hende vinde. Han blev ved med at være bag hende, og da hun endelig havde nået målstregen stoppede han med at løbe og smilte tilfredst selvom han ikke havde vundet.
Josh havde lagt armene på kors og kiggede forvirret på dem begge.
"Det var i længe om," mumlede han og luntede ind i huset.
Jacob grinte og gik op på siden af Jade.

Jade trak sine vinger ind igen da hun var over mål stregen og smilte kærligt til Jacob.
"Ja, men det var godt du var så hurtig så." Svarede hun Josh og rodede kærligt i hans hår. Hendes hår dækkede næsten for de lange revner som var i hendes trøjde helt ind til huden. Hvis man ikke vidste bedre skulle man tro en kniv havde været skåret igennem der. Hun kiggede om på Jacob.
"Bedre held næste gang pus." Sagde hun drilsk og grinte kærligt.