Please we need you NOW! ~Jacob~

"Nemlig," råbte josh inde fra huset..
Man kunne hører at han gik direkte ind på sit værelse, højst sandsynligt for at skifte tøj, men måske også for at lege med sit legetøj eller sove, eftersom det var en stor mundfuld at falde igennem isen..
Jacob var meget glad for at hans drøm ikke havde været sandt.. Josh overlevede takket være jade..
Han kom i tanke om jade og smilte kægt til hende.
"Tak," sagde han og grinte kærligt. "Men jeg lod dig vinde,"
Han blinkede til hende og gik ind i huset.

Hun kiggede på ham med et hævet bryn.
"Th!" Svarede hun og rullede øjne. "Jacob du kan bare ikke tåle at tabe, du lod mig ikke vinde ellers ville jeg ikke have haft dine isevner som konkutranter." Svarede hun og puffede kæligt til ham og gik indenfor, det var meget varmere. Hun kiggede hun på Jacob med et charmerende smil. Hun smækkede armene om ham, og kyssede kort hans kind.
"Ligemeget hvad så husk jeg er her ikke?" Sagde hun ikke ment med at hun ville gå eller noget, hun ville bare have han skulle huske det. Hun syntes nemlig det var vigtigt.

"Jeg lod dig vinde til sidst mente jeg?" Sagde han og løftede på et øjenbryn, med et selvsikkert smil og et is glimt i de krystalblå øjne. "Til at starte med nej, men til slut ja," han gik længere ind i huset, kiggede kort efter josh men kunne regne ud at han var gået ind på sit værelse, hvilket han godt forstod.
Han blev en anelse forskrækket, da jade lagde en arm om ham, men han faldt hurtigt til ro igen og grinte kærligt, selvom han ikke forstod hvad hun helt præcist mente med det.
"Tak," sagde han og smilte varmt til hende. "Det sætter jeg pris på," han rødmede en anelse over det charmerende smil.

Hun lagde hovedet en smule på skrå og kiggede ham i øjne.
"Skønt!" Svarede hun med det samme charmernde smil, og kyssede hans kind. Hun smilte stadig til ham og gik over til sofaen og satte sig ned i den og kiggede op i loftet ventede på at han skulle komme hvis han gad.

Endnu engang kyssede hun hans kind, hvilket bare fik hang til at rødme endnu mere.. Hvad var der i vejen med ham, hvorfor var han begyndt at rødme igen? Det troede han lige at han var sluppet af med, men åbenbart ikke.. Han smilte kærligt ved tanken om første gang han rødmede, overfor nille.. Men smilet forsvandt igen..
Han rystede på hovedet og gik hen for at sætte sig ved siden af jade.
"Super skønt," mumlede han med et smil.

Hun kiggede på ham med et charmerende blik, det var ikke noget hun gjorde med vilje det var der bare. Det samme var hendes smil, det var bare Jade men havde nok ikke lagt vægt på det da han var sammen med Nille. Hun kiggede på ham.
"Jeg mener det jeg vil altid være her." svarede hun med et endnu mere charmerende smil.

Charmerende øjne og smil..
Gid hun gad at lade være med at smile sådan og se sådan på ham, det fil ham til at rødme og kigge ned i jorden.. Hvad pokker var der i vejen med ham?
Han kiggede op på hende, men hun havde nøjagtig det samme blik og smil som før han kiggede bed i jorden.
"Lad være med at smile sådan," sagde han og grinte kærligt.

Hun lagde hovedet lidt på skrå.
"Smile hvordan?" Spurgte hun nysgerrigt og så han rødmede men fandt det bare sødt. Hun legede lidt med en af hendes mørkebrune hårlokker, måske fordi hun var lidt nervøs over det helle ligenu..? Det kunne godt være derfor.

Vidste hun det overhovedet eller gjorde hun det ikke med vilje? Hvis hun gjorde, så fandt han det som en lille udfording over at han skulle sige til hende hvad han mente..
"Det smil du sender nu?" Sagde han og kiggede ned i jorden, men hurtigt op igen og ind i hendes øjne.. "Det er charmerende,"
Han forsøgte at stoppe med at rødme, men kunne ikke så længe hun smilte sådan.

ALtså jamen okay så, hun smilteåbenbart charmerende. Hun kiggede nøje på ham, men vidste ikke hvordan man stoppede med sådan noget.. det havde hun jo aktion gjort og hendes eks havde sagt ingen var så charmerende som hende.. men selvfølgelig Han var hende også utro jo.
"HVad er der med det?"spurgte hun forsigtigt.

Hun blev ved med det, så hun forstod åbenbart ikke at han ville have hende til at stoppe med det.. Han var ikke helt sikker på hvorfor han ville stoppe det, måske fordi han var bange for at han ville komme til at se på hende som han havde set på nille.. Han rystede tanken ud af hovedet og kiggede hen på hende igen med det samme gribende smil, som ville få de fleste til at blive bløde i knæene..
"Fordi jeg finder det tiltrækkende," mumlede han og kløede sig i nakken..

Hun ville prøve at lade hver... hun vendede mundvigen ned af og surmulede.
"Bedre?"spurgte hun drilsk og kiggede på ham med dådyr øjne..
MEn kort følte hun sig så blød i knæene, at hvis hun rejste sig ville hun falde fordi hendes knæ var så svage.

Det var vist ikke med vilje at hun gjorde det, siden hun prøvede at stoppe, men kunne ikke tage det seriøst nok, hvilket han egentlig godt forstod. Hvem ville kunne tage det seriøst at han bad dem om at stoppe med at smile charmerende? Ingen. Det var en underlig ting at sige, eftersom som folk nok bare smilte som de ville og ikke fordi nogen bad dem om at smile sådan.
"Nej," grinte han kærligt og lukkede øjnene, over at grine så meget. Han åbnede dem dog hurtigt igen. "Du har stadig dine dådyr øjne," Han smilte drilsk til hende.

Hun lagde hovedet en smule på strå da han kommenterede hendes øjne. Hun kiggede charmerende på ham, igen var det ikke medvilje eller var det?
"Men hvad kan jeg gøre jeg har altid smilt sådan, du har nok bare ikke tænkt så meget over det før nu?" Svarede hun med det samme smil hun altid havde og bed sig kært i underlæben. Hun kiggede ham endnu engang i øjne, med de store uimodståelige brune øjne. Som kunne få en til at føle de snart smeltede.

Hun smilte stadig sådan og han mistænkte hende snart for at gøre det med vilje. Men, hvis det ikke var med vilje, så havde hun nok ret i at det aldrig havde været et smil som han havde lagt mærke til. Der var vel altid ting man ikke lagde mærke til, eftersom man fokuserede på andre ting. Det var ikke nemt at se hvad der egentlig stod foran en.
"Måske ikke," sagde han med et skævt smil og kiggede ned i gulvet, for ikke at kigge for meget ind i hendes øjne der var bløde og varme. "Men, jeg lægger mærke til det nu åbenbart," Han grinte og så op for gulvet igen.

Hun tog hendes hår over i den ene side så det lagde over den ene skuldre. Og reddede det ud med finger spidserne. Hun var en smule genert sådan lige pludseligt. Men det var ikke noget man sådan kunne se..
"Det ved jeg ikke hvorfor du gør." Svarede hun med et smil, selvfølgelig var det der hun var mega glad indeni.. Fordi hvad nu hvis.. Men så kom den anden side af hende og sagde at det aldrig ville ske.. Se nu var det helle ødelagt igen..

Det var som en bølge af en form for generthed havde lagt sig om dem begge. Jade lagde sit hår i den ene side og han sad bare og vidste ikke rigtig hvad han skulle sige til hende, hvilket var en smule underligt, for han vidste næsten altid hvad han skulle sige. Han var altid rap i replikken, men det var som om at nogen havde tages han manuskrift, så han bare stod som en forvirret skuespiller og ikke kunne huske sin replik.
"Heller ikke mig," mumlede han og kløede sig i nakken.
De akavede stemninger var noget han helst ville undgå, men det var ikke altid det nemmeste i verden. Han sukkede let, smilte lumsk og rejste sig op, hvor han derefter drejede sig rundt og kiggede på hende med et lysende glimt i de krystalblå øjne. "Nå, hvad skal vi finde på? Jeg er ikke typen som sidder stille ret længe,"

Akavet..
Ja det måtte man sige, de anede ikke rigtigt hvad de skulle sige.. Begge to.. Hmm.. Hvad skulle de lave..? Det var jo et af de spørgsmål som tit blev stillet men ingen vidste nogensinde hvad der skulle svares.. Jade kiggede kort ud af vinduet dert var eftermiddag.. Og solen ville snart gå ned, men kunne se den lidt lilla lyserøde farve ramme ind af vinduet. Jade fik en ide og begyndte at kilde Jacob bare for at drille ham lidt.

Et hurtigt kig ud af vinduet og et glimt om at solen var på vej ned, fik ham til at smile, da han elskede natten mere end han elskede dagen.
Han ville sige noget til hende, da hun pludselig kildede ham og fik ham til at grine høj lydt. Jacob var desværre kilden og var ikke meget for når folk lod deres finger nusse hans blege hud.
"Hold op!" grinte han.

Jade smilte stort da han sagde hold op.
Det var der man som Jade typisk bare blev ved. Hun blev ved og overfaldede ham så han lagde ned. Så satte hun sig på ham og kildrede videre og videre. Hun smilte overlegent til ham og kørte kort en hånd i gennem sit hår. Dette korteøjeblik var også det hun ikke kunne blive ved med at kilde ham. Men da hun mistede lidt balance væltede hun oveni ham, med hovedet på hans. Deres pander var tætte.. Jade kiggede ham i øjne, og kyssede han forsigtigt og blidt.. Hun kunne ikke lade hver ligenu.

Selvom han bad hende om at lade være, blev hun ved, som en hver anden ville gøre når nogen bad dem om at lade være med at kilde dem. Han grinte kærligt, men prøvede at lyde så troværdig han nu kunne, selvom det var svært med hendes kildende fingere rundt omrking på hans krop, han havde det endda som om at hun havde mere end fire hænder, da det var som om at der var kildrende finger over alt. Han grinte stadig, så han lod slet ikke mærke til at hun væltede ham og satte sig ovenpå ham, så han ikke kunne gå nogen steder, eller det kunne han egentlig godt, men han lod hende sidde der af en eller anden grund. Pludselig stoppede hun med at kilde ham og i stedet placerede hun sine læber på hans kolde.. Han gav et lille gisp i sig, men fandt sig selv i at kysse hende forsigtigt tilbage, selvom hans tanker kørte rundt i hovedet på ham.. Specielt Nille kørte rundt i hans hoved..

ET lille chok fik hun faktisk da han forsigtigt kyssede hende tilbage. Nok en af tingene hun ikke havde regnet med, Jade trak sig kort væk og satte sig op. Indeni var hun ved at eksplodere af lykke og kunne have fjølet jorden rundt bare af den lykke.. Den rare følelse.
Hun kiggede lidt genert ned i sofaen og satte sig i skrederstilling i sofaen. Hun kiggede lidt ned eller meget fakitsk, hun lagde en tot hår om bag øret og vidste nu slet ikke hvad hun skulle sige til ham.. For hun vidste jo godt at han ikke så hende på den måde og bla bla bla.. Men ej come on, Jade elskede ham på den måde og det kunne han ikke slippe fra. Han kunne vægle at tage den lette vej og lege blind ved at ignore det.

Hun trak væk og efterlod en forvirrende røg sky over hovedet på ham. Et øjeblik kunne det ligne at han var død, han lå helt stille og bevægede sig ikke, man kunne kun ane at han trak vejret ved at se hans bryst gå og og ned, så hættetrøjen bulede en smule. Han sukkede kort, men ikke et irriteret suk, snarer et forvirret suk. Derefter satte han sig op og gjorde som Jade, kiggede ned på gulvet, som havde han endnu engang glemt sine replikker. Tankerne kørte stadig rundt i hovedet på ham, kvalte ham næsten og gav ham hovedpine på samme tid. Den ene tanke handlede udelukket om Nille.. Imens den anden handlede om Jade.. Og den helt tredje handlede om at han var en dæmon og hun var en engel..
Han kløede sig akavet i nakken og bed sig tøvende i underlæben.
"jade jeg," mumlede han, men blev afbrudt da Josh kom luntende ind til dem.
Så snart han opfangede den akavede stilhed, kiggede han bare forvirret på dem.
"Har jeg gjort noget forkert?" spurget han forvirret.

Hun var ligeglad ligenu, ligemeget hvad vidste hun hvad han ville sige. Og jo mere hun tænkte over det, så var hun aldrig kommet videre. Hun vidste jo det ville gå som sidst. Sidst havde han bare Nille, men nu havde han ingen.. Det var noget tid siden med Nille, men ja måske var han bare en person som aldrig kom sig over den ene kærlighed.. Men kærlighed var ikke noget man selv måtte bestemme, desværre.. For nogle måtte man sidde og mærke sit hjerte bistre når man kendte den nøgne og mørke sandhed. Jade blev ikke ligefrem reddet da Josh kom ud.
"Nej du har ik gjort noget forkert." Svarede hun bare, ikke koldt eller vredt bare neutralt. JAde rejste sig op og gik ud i køkkenet for at tage sig et glas vand. Hvorfor hende!? Det pinte hende jo, hun vidste jo godt det..

Josh kunne mærke den spændte stemning og lavede et par store øjne, inden han gik ind på sit værelse igen og lukkede døren efter sig, så de kunne snakke i fred. Hvad vidste han, voksen snak var ikke noget som han ville blande sig i og han kunne uden tvivl mærke at dette var voksen snak.
Jacob rejste sig fra sofaen og kiggede ud på Jade der stod ude i køkkenet i førd med at tage sig et glas vand. Han sukkede og tog sig sammen, inden han fik ud til hende.
"Jade hør," sagde han og lænede sig op ad køkkenbordet. "Det er ikke fordi jeg.. Hør.. Årgh.." Han bed sig i underlæben, så der ville komme små mærker. "Jeg ved godt at.. Du må ikke misforstå mig, men der er så meget jeg skal tænke igennem,"