Oh... Not again - Hauraki

han vågnede og gned sine øjne. "Søde vågn op" sagde han bekymret. at hendes hjerte lød svagt, skræmte ham. "Søde vågn op, jeg beder dig!" sagde han og begyndt at ryste. han ruskede lidt i hende, for at vække hende. han var blevet så bange, at han ikke kunne få luft. han hev efter vejret, men så stadig bekymret oer på hende. mistede han hende nu. tårer kom frem i hans øjne og han gik ud på badeværelset og gav sig selv et is koldt bad. han sad der længe, selvom hans krop, sagde at kulden var foe meget nu

Lynie vågnede ikke af hans ord og heller ikke hans rusken, hun var for langt inde i drømme land, hendes svage hjerte rytme var noget hun havde levet med i så lang tid... hun havde haft hjerte problemer som lille, det burde hun nok havde fortalt ham, hun vågnede med et sæt da hun mærkede at ingen var ved hende at hun var alene i sengen, hun kiggede rundt om sig og kunne høre vandet strømme ude fra badeværelset, hun gik stille der ud og fandt Kaname sidende i det iskolde bad, hun gik hurtigt hen til ham men et skrig forlod hendes læber da det kolde vand ramte hende, hun slukkede hurtigt for vandet og kiggede bekymret og forvirret på ham, "Hva.. hvad er der sket, hvorfor gik du" spurgte hun nervøst

dit hjerte lød så svagt.. jeg troede jeg havde mistet dig.. at du var død i mine arme, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, du regerede ikke p min stemme, eller på jeg ruskede i dig, så gik her ud for at tage et is bad for at slappe af" sagde han og så på hende. hans læber var helt blå. og hans krop rystede af kulde. han havde siddet der for længe, alt for længe

Hun sukkede da han nævnte hendes hjerte at det var svagt og at hun ikke havde reageret på hvad han gjorde, "Undskyld.. jeg burde havde sagt det noget før men jeg har hjerte problemer.. det er derfor mit hjerte lød svagt og fordi jeg ikke reagerede på hvad du gjorde var fordi jeg sov ret dybt" hun betragtede de på blå læber og hans rystende krop, hun gik roligt ind i badet sammen med ham og satte sig på hans skød og smilede til ham, hun lagde armene om ham selvom hun nok ikke ville kunne give ham særlig meget varme var det vel et forsøg hver "undskyld" hun burde havde fortalt ham det... bare han ikke blev sur

Det er okay søde, det er okay" sagde han og tog om hende. Han frøs meget, pågrund af at han havde siddet under det kolde vand. Han løftede hende op og tog et håndklæde og tørrede sig. Selvom hans hænder rystede en del. Han fik sig tørret helt og svang så håndklædet om hende og hev hende ind i sine arme. "Er der mere jeg bør vide elskede" sagde han og kyssede hendes kind. Han tog hende med ind i sengen, og lagde hende der og lagde sig ved hende.

Hun lænede sig ind til ham og kiggedr ham i øjne da han tog om hende, han var kold det kunne hun sagtens mærke, og prøvede at varme ham så godt hun kunne, men det hjalp nok ikke. Hun smilede til ham da han løftede hende op, hun betragtede ham imens han tørrede sig selv. Hun smilede da han var færdig og svang håndklædet om hende og hev hende ind til sig i sine arme, hun lagde armene om ham og tænkte lidt om der var andet han skulle vide om hende, hun gik med ham ind til sengen og lagde sig ned med ham ved sin side, hun vende sig mod ham og smilede, "Jeg arbejder af og til som stripper, jeg bor hjemme hos en der hedder Dust med det er ikke så tit" der var ikke så meget at vide om hende

Så du ved så meget om sex, takke været dit job...nød du vores sex, eller..." Sagde han. Han tænkte at det med Dust, nok bare var en ven hun boede hos, og at han ikke skulle føle sig truet der. Men han var nu lidt urolig for om hun havde nydt deres elskov, eller om hun ikke havde. Men han stolede fuldt og fast på hende. Han hev dynen over dem, og så ind i hendes øjne. Han frøs, men han vidste at han nok snart vile få varmen igen.

Hun smilede til ham og lagde sig ind til ham, hun kyssede ham kærligt på næsen, "det var første gang jeg rigtig nød at have sex" selvfølgelig havde hun nydt deres sex... Han var hendes kæreste, hun lagde armene om ham da han lagde dynen over ham, hun lagde sig helt tæt ind til ham og kyssede ham op af halsen til munden og smilede kærligt til ham

Han holdt om hende og kyssede blidt hendes pande. Han nussede hende ned af ryggen. Han følte som som en heldig mand, selvom han ikke huskede sin fortid. Han kyssede hende ømt og kærligt på munden, og smilede. "Jeg elsker dig søde, du gør mig til en hel mand" sagde han kærligt

Hun lukkede øjne blidt i da han kyssede hendes pande og smilede, hun slap mere og mere af da han nussede hendes ryg, hun kunne virkelig godt lide ham, og hun håbede virkelig at hendes bror ville acceptere ham ellers blev det lidt svært.. Men hun ville ikke forlade ham, hun sukkede nydende da han kyssede hende ømt og lidenskabeligt, hun kyssede med glæde tilbage og lagde sig mere ind til ham, hun havde stadig lukkede øjne, "Jeg elsker også dig.. Jeg er glad for at kunne gøre dig lykkelig" sagde hun blidt... Hun var stadig lidt træt da hun var blevet vækket selvom hun kunne havde sovet en time mere, men hun ville sove sammen med ham, hun krøb længere ind til ham og lagde hovedet mod hans bryst, "jeg elsker dig.. Så højt" mumlede hun mod hans bryst

Sov du bare min elskede, jeg vækkede dig jo, sov du, jeg er hos dig elskede" sagde han kærligt, og smilede. Mon hendes bror ville godkende ham, eller ville han måske få problemer. Men en ting var sikkert, ingen skulle stå i vejen for deres kærlighed. Ingen selv ikke familie

Hun smilede da han sagde hun bare skulle sove, han havde vist mærket at hun var ret så træt, hun sukkede tungt og faldt hurtigt i søvn imod hans bryst, hendes hjerte rytme blev svag som før... Men det var ikke noget han skulle tage sig af.. Selvfølgelig vis det stoppede men det regnede hun da ikke med det gjorde...
Hun begyndte at blive lidt urolig og begyndte at vride sig og gispe efter vejret... Hun havde maridt

Han tog hende ind i sine arme og kyssede hendes pande, og hvislende søde og kærlige ord ind i hendes øre. "Rolig min elskede, jeg er her for dig, faldt til ro, der sker dig intet ondt" sagde han og gav hendes hals et slik. Han vidste ikke om det ville berolige hende. Men han ville nu prøve at gøre sit bedste

Lynie hørte ikke hans ord hun var alt for langt væk men hun kunne mærke ham, mærke han holde om hende og slikke hendes hals, men slikket på hendes hals blev forvekslet med noget andet i maridet og hun skubbede ham hårdt i brystet, "gå væk!" skreg hun i søvne, hun lå og vred sig på sengen og klynkede, hun havde maridt om den dag hendes familie blev angrebet og dræbt af vampyrer, dem havde hun haft mange af

Søde vågn op, det mig Kaname, din Kaname...."sagde han. Hvorfor kunne han ikke berolige hende. Han tog sit tøj på og sukkede. Hvad for en kæreste var han, når han ikke engang kunne berolige hende. En dårlig en, ville folk nok sige

Lynie kunne svagt høre en stemme i det fjerne, men det var noget langt væk fra hende, hun holdt lige pludselig op med at vride sig og gav sig så til at græde i søvne, hun krøllede sig sammen i sengen, maridet var forfærdeligt...

Han satte sig ved hende, og sagde søde og elskelige ord ind i hendes øre. Han ville altid være der for hende, lige meget hvad. Om så han måtte bruge sit hemmelige våben mod folk, så ville han gøre alt for hende, ligemeget hvad.

Ordene.. de elskelige ord kom tættere og tættere på og lige pludselig var Lynie ved bevidsthed igen, hun kiggede op på Kaname med tåre i øjne og lagde sig ind til ham, hun gav stadig små hulk fra sig men de var ved at blive roligere da hun var hos ham

Rolig min elskede, jeg er her"sagde han og holdt hende tæt ind til sig. Han blev ved med at hviske søde ord ind i hendes øre. Han fjernede hendes tårer. Jeg ville aldrig lade nogen eller noget skade hende. Hun var mit et og alt

Hun blev mere og mere rolig for hvert ord han hviskede og til sidst lå hun helt slap i hans arme og trak vejret dybt og langsomt.. meget langsomt faktisk, hun lagde sit hoved mod hans bryst og holdt sig ind til ham, "Undskyld.. jeg skulle ikke havde sovet..." hun vidste godt hvad hun havde udsat ham for... andre havde fortalt hende hvordan hun var når hun sov og havde maridt.. og det var ikke lige frem rolig hun var

Det okay elskede, jeg skal bare vende mig til det" sagde han blidt. Hvilket også var sandt. Han elskede hende af hele sit hjerte, og det kunne intet ændre. Han ville altid være der for hende, selv hvis hun en dag sendte han bort.

Hun kiggede op på ham og smilede, hun strøg hans kind blidt, hun lagde armene om hans nakke og hev sig lidt op og kyssede ham så kærligt på hans mund, hun elskede ham virkelig, men det undrede hende dog... han var dæmon, hvorfor valgte han et skrøbeligt menneske, "men hvorfor vælge mig.. et skrøbeligt menneske" hun kiggede spørgende på ham

fordi du så noget i mig, ingen andre kunne se søde, folk såmig som et udyr, men du så mig som en kærlig mand, du dømte mig ikke fra det yndre, men fra mit indre" sagde han blidt. "Du elsker mig selvom jeg intet husker fra min fortid, du har lært mig så mange ting, givetmit lystet til at leve, og lysten til at elske.. elskede du er mit liv" sagde han og kyssede hende ømt og lidenskabeligt på munden

En tåre krøb frem af hans ord, hun smilede til ham, det var nogle søde ord, hun havde virkelig fundet end... hun kunne bare ikke tro det, hun troede aldrig hun skulle få en der holde af hende men det havde hun, og hun elskede ham, "jeg elsker dig" hun nåede lige at sige det inden han kyssede hende lidenskabeligt og ømt på munden, hun kyssede med og lagde dem ned i sengen.

han holdt hende tæt og følte sig lykkelig. han skilte deres læber og legede med hendes tunge. han ville kun være hendes, og håbede. han hun kun ville være hans. han så med et et brudstykke af sine minder og tog sig til hoved. hvor pokker kom det fra. han havde aldrig haft et brudstykke af sine barndomsminder før, så hvorfor kom det så nu