Løb Killia LØB!!!

Warren:
De lysende grønne øjne hvilede på hende. Da hun pludselig snakkede. Af en eller anden grund kom der noget fra Warren som godt kunne lyde som et grin. "Jeg kan faktisk osse godt lide hende." Hurtigt ud af øjenkrogen så han den sorte pels komme frem. Og et stort sværd på over en meter i bladet blev kom roligt frem fra en underlig lilla dis som på magisk vis dukkede op ved hans hånd. Sværdet lå i Warren's angrebshånd og klar til at skade ulven. Da han så forvandlede sig tilbage. "Hun har humor. Det vil Zann nyde." Sagde han roligt før sværdet roligt forsvandt igen. Langsomt bukkede Warren sig ned og klappede Killia på kinden. "Jeg henter Zann og så kommer han og ser på dig." Sagde han roligt og koldt som skulle det være betryggende før han roligt gik ud af badeværelset og lukkede døren. Hvorefter han fremtryllede en stor kampmands økse. Som han hamrede ned i gulvet op af døren så døren ikke kunne åbnes før han roligt gik ud til Kukiu. "Jeg er smuttet nu Kukiu. Zann kommer indenfor den næste halve time. Tag godt imod ham." Roligt begyndte Warren at gå. Hætten blev hevet op over hovedet og skridtende begyndte roligt men efter nogle meter begyndte han at gå i et mere normalt tempo.

Killia smilede svagt for ikke at vise hun var bange, tænk at denne mand kunne lide hende, hun viste godt det ikke var på den kærlige måde, han tog sig hovedet hvor blodet var begynd at løb ned af kinden, hun mærkede det kolde ramme hendes nu halv kolde kind, hun så op og opdagede at det var manden som havde taget sin hånd imod kinde, hun lukkede øjne i håb om at han vil miste interesse for at rører hende, da han igen snakkede kunne hun ikke næsten ikke lade være med at komme med mere for at drille Kukiu som hun fik navnet på "Der er mere hvor det kommer fra Hr." hun satte sig op af væggen og prøvede på at slappe af, tænk at denne mand ikke var denne magt fulde mand til Zann, hun nikkede bare da han sagde at han ville hente hende, hun lukkede øje og hørte døren blev lukkede og noget kom i vejen så hun ikke kunne komme ud, hun overvejede at tage et bad, men alligevek ikke, hun vil gerne vise at hun ikke var svag, men hun viste godt inderst inde at hun var svag og at hun havde brug for en mester.

Kukiu kunne hører hvad Warren havde sagt til tøssen, selv om han var ude foran sin hovedør, han rystede på hovedet og satte sig ned, han gad ikke rigtig vente indefor han vil heller sigge her og vente på Zann som han ikke har set i langt tid, da manden igen snakede og at han gik stillede Kukiu sig op og viste ham ud, Kukiu så efter manden indtil han var vek, Kukiu smilede skævt og gik ind af den åbende dør, han så rundt og synes der var stille, han gik hen til køkkenbordet og så noget mad og gik hen til Killia som stadig lå på gulvet, han stillede maden ned og så på hende og sagde med en vred stemme ''Møgtøs, tænk at han beder kan lige dig'' han vente sig om og gik.

I samme øjeblik han vendte sig rundt var han nær gået ind i en person. Det lange blå hår viftede med vinden fra et åbent vindue. Den første indikation på at denne person var en Kukiu med garanti ikke ville gå ind i. Den næste indikation. Var det perfektsiddende tøj. Samt den lange frakke som hang på hans skuldre. Og til sidst. Prikken over I'et. De kulsorte øjne med den kridhvide spalte i midten. Lige så spids og aflang som en slanges øjne. Samt lige så drabelige. Udover øjnene så virkede denne person normal. Men auraen fra ham var bare forkert. Uforklarligt. Men forkert. Manden så så menneskelig ud. Men samtidig ikke. Han virkede som et paradoks. Noget som udgav sig for noget bestemt. Men i virkeligheden var noget helt andet. Stemmen var ru som var den ikke blevet brugt længe. Men alligevel så perfekt og forførende. "Kukiu. Jeg håber det er det værd. Jeg er ved at være lidt træt af du skuffer mig. Så fortæl mig det er noget godt denne gang. Ellers så bliver jeg nød til at kastarere hunden." Sagde han roligt og så direkte ind i Kukiu's øjne. Den ene frie hånd var i hans lomme. Mens den anden havde fat i en gammel læderindbunden næsten ødelagt bog. Fingrene om bogen kunne tydeligt ses. Var utrolig meget tyndere end et par normale hænder. Ikke lige så tynde som Warren's Men så tynde man begyndte at kunne anse formen på hans knogler. Smilet på hans læber var både alvorligt og ondt. En perfekt kombination for at skræmme sine undersåtter. Specielt dem der allerede var bange for ham.

Killia hunn hører nogen stemmer bag døren, hun stillede sig op så man virkelig kunne se hvordan hun så ud, hendes ben rystede af hendes vægt, og blodet løber ne fra hendes krop så det dannede en lille rød sø omkring hende, han havde taget fast i håndvasken, hun tænke for vande for at prøve at få noet af det røde blod, hun rystede voldsom især i tanken om denne Zann og hun kunne gætte sig frem til at det var den nyankommende, hun stillede sig frem og ventede pænt på den nyankommende.

Kukiu mærkede hvordan hans krop blev kastede tilbage, han var ved at falde ned men stoppede sig selv i det, han så hurtig op og opdagede at det var Zann han var gået ind i, han så væk igen for han var lidt bange for Zann Kukiu viste at Zann var en magtfuld dæmon, og han viste at han ikke skulle ligge sig ud med ham, ham hostede lidt før han snakkede til Zann, "Zann godt du kunne komme, jeg har fundet en pige som kan finde frem til ting samt personer hun ikke kender til" han gik lidt tilbage fra Zan og åbnede sin dør og viste Zann ind, han gik hen til badværelse døen og låste den åb og viste igen Zann ind, Kukiu så at pigen havde stillede sig op, han smilede ved synet af hende, der stod hun med din krop i rød, og var smuk, men han viste at han aldrig ville se hende igen hvis Zann tager hende med, han så hen på Zann og åbnede munden, "Her er den pige jeg talt om Zann" han så igen på pigen og smilede ondskabsfuld.

Blikket som ramte kvinden på badeværelset. Var både sjæleforladt og ondskabsfuldt. Rolige skridt begyndte at tage form. Da han gik hen imod kvinden. Og så hende direkte i øjnene. "hvad er deres navn." Spurgte han roligt. Den ru stærke og ondskabsfulde stemme var som koldt vand. Han begyndte at kigge roligt op og ned af hende. Før han greb fat i hendes arm. Hans hånd hævede sig. Og hans negle blev til lange klørlignende ting. Der skar roligt i hendes arm. Roligt hævede han hendes arm og lod tungen smage på hendes blod. "Rent og sygdomsfrie. Et prægtigt eksemplar." Sagde han roligt med et roligt blik rettet imod hendes øjne igen. "Ja hun virker fint. Jeg giver dig en dato hun skal være transporteret til min gravplads." Sagde han roligt og vendte sig mod Kukiu. "og så en sidste ting. Hvis du kan finde en mulig måde at gøre hende udødelig. Bare for morskabens skyld. Så jeg kan torturere hende uden hun bløder ihjel." Sagde han roligt og gik roligt forbi Kukiu roligt. Og vendte sig kort mod kvinden igen. "Og giv hende et bad." Roligt gik Zann ud i køkkenet og satte sig roligt på en stol så de kunne aftale de sidste ting.

Killia mærkede et ondt blik imod sig, hun så på og så lige ind i nogen sorte øjne med meget lidt hvid, han begynde at ryste ved synet af denner mand, hun prøvede at gå nogen skrit tilbage men hun gik bare ind i vasken og var lige ved at falde med på det røde knæ, han så ned og opbagede at næsten hele gulvet var rødt på grund af hendes blod, hun så igen på og opdagede at manden var kommet tættere på hende, en ond stemme ramte hendes ører og hun rystede endnu mere, hun viste ikke om hun skulle sige noget eller bare være stille, men hun var så bange for hvad der ville ske at hun så lidt ned og sagde med en bange stemme, "Mit navn er Killia" hun så igen op og lide med et kunne hun mærke noget imod sin arm, hun kunne næsten ikke holde det ud, nu havde hun kun en arm til at holde sig oppe, hun så ned og opdagede at det var mandens arm, noget tid efter kunne hun mærke en voldsom smarte i hendes arm, frisk blod løb ned at hendes arm, hun kunne svagt mærke noget koldt imod sin hud, hun så igen ned og manden slikkede hends blod op, hun rystede mere og mere hun var bange, hun havde det som om hun var tilbage, tilbage hvor hun var slave for an masse mænd, tanken om at så den tid igen, gør hende bange, hun rystede på hovedet, og mærkede hvordan manden slap hende, hun falde ned på knæ og tog sig til armen, smarten blev ved og hun vare lige ved at give efter, men hun ville ikke vise at hun var sådan en svag tøs, som alle gik og troede om hende, hun hørte igen manden snakke og denne gang var det noget med er gravkammer, Killia viste at et garvkammer var til døde folk eller væsner, skulle hun død fordi hun var ren, Killia ville ikke død bare fordi hun var noget andet, hun så manden gå sin vej og hun blev minder bange men da han så igen så på hendes kom det tilbage, men han sagde bare at hun skulle havde et bad og hun kunne kun give ham ret, da han var ude af døren stille hun sig stille og rolig op og gik hen og åbnede for vandet for at få sig et bad så alt det blod kunne komme væk.

Kukui kunne hører hvad Zann sagde og kunne også hører hvad denne pige sagde, han så bare ned i jorden og gik lidt væk, han hørte at hun var ren men at hun skulle være udøelig, han viste ikke hvordan han skulle gøre det, han havde en ven eller hvad man nu kunne kalde det som var vampyr, varulv ville nok ikke være en god idé, og han viste ikke hvordan man lavede mennekser om til dæmoner, så vampyr var nok det han ville gå efter, han nikkede til det Zann lige havde sagt om at han ville give ham en dato på hvornår Killia skulle være hos ham, Kukiu så på og opdagede at Zann var godt væk fra pigen og hen til en stol hvor han havde sat sig, Kukiu lukkede hurtig døren så Killia kunne være alene, hvor efter han gik ind til Zann og satte sig foran ham, han så ikke Zann i øjne for han var bange for denne dæmon, og han viste at han aldrig ville vinde over Zann i en kamp.

Roligt så Zann rundt og så eftertænksom ud. "Har de tænkt dem at tilbyde mig noget eller skal jeg selv be om det. Hvor er deres manér Kukiu. De har jo magtfuldt besøg. Find noget skotch eller whisky frem. Og giv mig et glas med 2 isterninger." Sagde han roligt mens han roligt begyndte at lade sine fingre utålmodigt tromme på bordet. Så han klart og tydeligt kunne se at Zann ikke gad at spilde sin tid på at vente på Kukiu fik sig taget sammen til at finde et glas whisky. Roligt lod han sit blik kigge ud af det nærmeste vindue. Mens han roligt så eftertænksom ud.

Killia kunne høre hvordan de denne Zann snakkede til uvlen, Killia stod lidt og tænkte på om hun skulle gøre Zann glad om om hun kunne lade være, til sidst stillede hun sig foran det knuste spejl og kiggede sig selv ind i øjne, hvorfor sagde hun ikke bare til den at hun var en vanpyr, det ville nok ikke tro hende for hun var så svag, men rystede på hovedet, og gør sit ansigt pæn, hun lod håret ligge løs ned på hendes skuldre, hendes øjne blev sorte om kuld, hun smilede til sig selv og kig hen og tog en hvis kjole frem, den sad utroligt godt på hende, så man virkelig kunne se hendes krop frigur, stille gik hun til til døren og åbnede den, den hvide kjole gik hen over gulvet hun gik en til døren så hun kunne så på Zann og Kukiu, hun så lidt på dem før hun snakkede til den begge, "Når Zann er du kalr til at gå" hun smilede lidt til ham og gik hen for at sætte sig, men lod være for tænk nu hvis han ville blive sur.

//Sådan ser hun ud: http://25.media.tumblr.com/tumblr_mcby4lD5o11reyxklo1_500.jpg

Kukiu så helt ned i gulvet hvordan kunne han være så dum han viste jo godt at Zann kunne lide at drikke, Kukiu stillede sig så hurtig op at stolen var ved at velde man han grab den enden da, han gik over for at taget et glas og helte noget whisky op med lidt is i, han satte de på boret og sagde med en svag stemme "Undskyld Zann det var ikke min meninge at glemme det" han gik hurtig hen til sin stold igen og satte sig, noget tid efter kunne han hører nogen stå i døren han kiggen op og pådagede at pigen som var bækket af blod nu stod i den flot hvid kjole og kuld sort hår og øjne, han så på hende med hovedet på skrå, "Killia du kan ikke tage afsted, du er jo kun et menneske" han talte sådan lidt sødt til hende, for han viste hvordan hendes fremtid ville være nu når hun er i Zann's hænder.

Zann grinte roligt som om Kukiu og Zann havde været venner i årevis. Og som om de var gamle buddies. Men det var kun for at gøre grin med Kukiu. Da han endelig fik sit glas tog han roligt en blid tår af den. Og da han hørte kvindens stemme lod han roligt glasset blive sat på bordet mens hans blik drejede sig mod stemmen. Og Killia stod der. Med en smuk hvid kjole. "Med den præsentation så tror jeg at du vil være en fremragende slave. Tror de ikke osse Kukiu." Sagde han roligt og så på ende roligt med et ondt blik. Mens han fortsat så eftertænksomt ud. Nu når hun så stærkere ud begyndte en underlig smag at rette sig i hans mund. Ikke af whiskey. Men noget andet. "Vampyrblod." Hviskede han roligt før han vendte blikket mod Killia roligt igen. "De er vampyr. Hvorfor fortalte de ikke det." Spurgte han roligt.

Killia så på Kukiu og nikkede svagt og sagde "Jo jeg kan så, og tror også godt Zann ved hvorfor" hun kiggede over på Zann og så trist ud, hun kunen ikke tror sine egen ører slave ny igen, det kan ikke passe, men mårks evar det hun hører til hos en som kan voldtage hende og torturere hende selv om hun ikke ville havde det, Killia så ned i jorden og høret hvad han sagde med en svag stemme "Ja Zann vampyrblod, jeg sagde det ikke fordi jeg var for svag og jeg viste at de ville finde ud af det inden de gik, derfor står jeg nu og er klar til at gå" kun kiggede fra Zann til Kukiu også tilbage til Zann igen hun sagde med en rolig stemme "Jeg kan godt forstå at de ville torturere mig, fordi jeg ikke sagde ta jeg var vampyr" hun nikkede kort og gik hen til døren og var klar til at gå lige så snart Zann havde drukket færdig.

Kukiu hørte på havd hun sagde kunne det virkelig passe at hun var vampur, men hvorfor havde han så ikke kunne fornemme det, han så på hende og så på Zann, han havde redt selv hans mund smagte af vampyr, tænk at han har slikkede vampyr blod op fra hendes krop da han havde voldtaget hende, han så på hende da hun gik hen til døren lige med et stod der en stor sort ulv i rummet og knurrede af Killia, som at vise hende at hun lige sp godt kunne glmme at gå elelr ville han bare jage hende til hun igen er hos Zann.

Zann var rolig. Der var ingen grund til at hidse sig op. En misforståelse var en misforståelse. Og hun fik skideballen senere. Men da Kukiu forvandlede sig. Var Zann hurtig og hævede en hånd. Et præcist og bestemt tegn på at hans folk skulle stoppe. Derefter så han på Kukiu roligt. "Hun stikker ikke af. Jeg kan se på hende hun bare gør sig klar til at tage af sted. Men det jo det. Hun tager ikke af sted endnu." Han vendte roligt blikket mod hende. "Du bliver transporteret hjem til mig om præcis 48 timer fra nu. Det vil sige når solen har kørt 2 omgange. På det tidspunkt vil jeg ha at du er ved fulde kræfter. At du har anskaffet dig en kniv til mig. Og sidst men ikke mindst. Den genstand i verdenen som betyder alt for dig." Sagde han roligt med et roligt smil før han roligt drak sit glas op og rejste sig roligt med rolige blide bevægelser.

Killia så den stor sorte ulv foran sig, men hun ryggede sig ikke ud af stedet, hun sagd med en svag stemme imod ulven "Kukiu jeg er en vampyr og en ulv kan ikke klare sig imod en vampyr" hun viste at hun hvade redt kort tid efetr hørte hun Zann snakke Killia sagde ikke noget hun nikekde bare til hvad ha sagde og nikkede igen d ahan sgade at hun først skulle afsted her fra om 48 timer, og på den tid ville hun være ved sin fulde styrke så skulle der rigtig leges med ulven, hun nikkede en sidste gang til Zann og gik ind i rummet som hun var kommet fra, hen så lide hurtig på Zann og sagde med en rolig stemme "Zann må man godt lege med hunden" hun smilede og forventede et grin eller bare et smil fra ham.

Kukiu så hvordan Zann hånd kom frem og han forvandlede sig tilbage igen han så vredt på Zann "Du mender det virkleig ikke at du ville lave hende være her i i sagde" han kunne godt se på ham at han ikke var glad for hende, og slet ikke tahun skulle være hos han i to dage, hun lad sin bilk falde op Killia lige ind til hun snakkede til Zann igne, "Pas du heller på Frøken måske er jeg kun en ulv men jeg er langt størkere end du er nu, og nej du skal ikke lege med mig" han så vred på hende og der næst på Zann.

Hans blik forblev på Killia. Og et svagt smil kom frem. "Misforstå mig ikke Killia. Jeg elsker at håne Kukiu. Men han er en af mine løjtnanter. Han er en vellært soldat i min hær. Jeg nyder at se dig håne ham. Men nej du skal ikke skade min soldat." Roligt vendte han sig mod Kukiu. "Tal ordenligt Kukiu. Husk vi er ikke dyr. Vi er civiliserede soldater. Vi taler pænt. Men fint nok kom med hende om 2 timer. Men husk. Sørg for Urox ikke opdager dig. Det er derfor du må tage hende selv. Urox holder øje med mig." Sagde han hårdt. Før han roligt vendte sig imod døren og roligt gik ud derfra.

Killia nikkede til Zann "Det er helt iorder Zann jeg skal nok være en sød pige" hun smilede til ham og vinkede til Kukiu "Så Kukiu, der fik du lige hjælp fra din mester" hun grinede af det hun sagde, hun kunne svagt mærke at hendes kræfter så småt var kommet til, hun var glad for første gang i flere dage, hun smiler svagt til Zann og sagde så imens "Uha jeg glæder mig allerede til at se dig igen Zann" hun smilede og gik sin vej, efter noget tid kunne man høre hende råbe inde for det andet rum "Når ja Kukiu har du noget tøj jeg kan tage på, gider ikke rigtig gå i dit tøj, og Zann bare roligt du skal nok få hvad du ville havde"

Kukiu knurrede en sød pige siger hun han vil gerne se hende sød, men han stoppede hurtig igen, hvordan kan det være at Zann var så sød imod hende og hvorfor kaldte Killia ham ikke for Herre som han er over for hende, og hvad ville han bruge en kniv til han havde jo knive, Kukiu så lidt på Zann han forstod ikke hans pland men var glad for at hun kun skulle være der i to timer og ikke i to dage, han hørte hende råbe et elelr andet sted fra, Zann sagde jo at han skulle være sød ved hende, så han gjord hvad Zann havde sagt, "Der ligger noget opppe på den øverste hulde frøken" han havde ikke sagt frøken til hende, heller ikke da de mødte hende og den eneste grund til han gjord det nu var fordi Zann sagde han skulle være sød.

Efter nogle minutter kom der igennem Kukiu's tanker en lille ordre fra Zann til ham. *Kukiu. Den bedste frygt er efter en falsk tryghed. Specielt når det gælder slaver. Virk som deres venner først. Torturer dem når man er alene med dem. Jeg lover dig. Hvis du kommer bare imorgen. Allerede der. Du vil se at den kradsende missekat du har skaffet din leder. Vil være en tam skræmt killing.* Derefter begyndte Zann egentlig bare at gå. Han regnede med at Kukiu selv holdt øje med tiden og selv ankom til bestemmelsesstedet uden Zann behøvede at minde ham om det.

//Out. Fortsættelsen følger.

Killia fandt det tøj som Kukiu havde sgat lå øverst i hans skab, hun tog det på og gjord sig klar til at gå, men først skulle hun finde en kniv til ham, selv om hun ikke viste hvor hun skulle finde den hende, og noget som betyder meget for hende, det eneste hun havde var en armbån hende bror havde lavet til hende.

//Out. Forsættelsen følger (efter Kukiu's svar)

Kukiu hørte efter hvad Zann sagde til ham igennem hans hoovede, han nikkede bare til Zann og så efter han da han gik, da han var heæt væk vente Kukiu sig om og satte sig på en af stole for at vente på at der var gået to timer hvor de de skulle tage atsted.

//Det nye emne bliver lavet imorgen, i er velkommen til at føle med i hvad der sker med Killia når hun er hos Zann//