a angel wait you are not that angel stay away-Mia Szhirly

Arason lå der bare og tænke på hvad hun ville ha ham til og gøre så uden og tænke sig om. Begynde han og rejse sig fra sengen og gik ned til hende som var han en lydig hund. Han kigget ned på hende og gik ned til hende selv om han nok ikke var det han hævet sin stemme lidt og kigget på hende. Men kun så lidt så hun stadig viste han var hendes slave "frøken ave hvad er der galt skal jeg hente noget eller vil du ha mig til og gøre noget for dig" sagde han og kigget ydemyget på hende han havde heldigvis fået hans underbukser på. Men resten havde han ikke fået på "eller vil frøken ave ha jeg går tilbage" sagde han og kigget med bestemte øjne på hende han ville godt være en lydig slave som kunne gøre alt hun ville have ham til han vente bare på hendes svar som en hund på dens eje svar. Han vente på hendes svar

Mia blev en anelse forskrækket, da hun pludselig hørte, Arasons stemme på trappen. Hun vente sig om, og prøvede at trække vejret normalt. Eller, ihvertfald sådan nogenlunde normalt. Det virkede kun lidt. Ikke helt som hun havde regnet med. For at skjule så forskrækkelse, lod hun hans spørgsmål ligge, og gik om på den anden side af det bord hun stod på. Der lå en masse frugter i en kurv, og hun så først kort på dem, og så på Arason.
"Er du sulten?"Hendes stemme var en smule ligegyldig, selvom hendes hjerte stadig hoppede en smule i brystet på hende, efter forskrækkelsen. Hun tog det øverste æble i kurven, men en helt uventet fornemmelse gled gennem hendes fingre. Det æble hun havde taget fat i, var fuldstændig råddent! Med et frastødende udbrud og en mærkelig grimasse, smed hun æblet i skraldespanden, og gik over for at vakse hænder. Vandet var varmt mod hendes kolde hud, og uden at se på ham, snakkede hun bare til ham.
"Kan du lave mad?" Hvis der var vand i vandhanerne, var der måske også mad. Køleskabet, som ikke var lige så råddent som æblet.

Arason stod bare og kigget på hans herskerinde men svaret så på det første. "ja lidt" sagde han og kigget på hende mens han gik ned for at kunne gøre hvad hun helt sagde. Han kigget på hende igen hun så enlig meget godt ud men han havde en og han var hendes slave så nej men han kunne ikke forstå hvorfor han fantasert om hende men han måtte ikke lade hende få over magten han var jo ikke et sex legetøj var han. Han sank en klump og Nikkede lidt til hende "jeg kan lave mad men ikke det vildt store" sagde han og kigget ydmyget op på hende. Men for at være helt ærlig kunne han ikke lave mad men hvad kunne det svære være idet han vil bare skulle lave noget let men han talte til hende "jeg kan ikke lave mad har aldrig prøvet det" sagde han og kigget ydmyget op på hende da han sagde det oh nej han havde jo glemt og kalde hende frøken ave igen.

Mia sukkede, og så opgivende ud af vinduet over håndvasken, og slukkede så for vandet. Det var nok ikke en særlig god idé at bruge al vandet allerede nu. Man viste jo aldrig, hvornår man fik brug for det... Eller hvor længe hun havde tænkt sig at være der... Det var også uvist..
"Jaså...?"" Hun vendte sig langsomt om på hælene, så hun så direkte på ham med kolde, brune øjne. Hun kunne heller ikke selv lave mad, ihvertfald ikke så meget andet end forskellige salater. Det havde hun 'lært' sig selv, gennem de seks år hun havde boet i skoven, men det var ikke det eneste hun havde lært. Hun havde boet mellem alle slags dyr, og havde forstået værdien omkring dette. Derfor havde hun besluttet sig for ikke at spise kød. Kun fisk.
"Kan du slet ikke lave mad?" Spurgte hun med en undrende undertone i sit spørsmål. Det var en af de få ting hun ville forlange af ham, og så kunne han det ikke engang!

Han kigget på hende og nikket lidt "jeg kan lavet lidt slags mad men det er ikke noget og råber hurra for frøken ave" sagde han og kigget på hende. Imens han vente på hvad hun nu ville ha ham til ellers han kigget på hende og kunne ikke lade være med og kigge på hendes krop. Hun så meget godt ud han sank en klump og kigget væk men så på hende igen "undskyld hvis jeg stieret frøken ave" sagde han i den mest ydmygende tonefald fordi han var ved og få lyst til hende og tilfredsstille hende på alle måde han kunne. Mens han underbevisthed kæmpet med hans bevisthed han havde lyst til og ha sex med hende men han ville ikke selv om det var en stor kamp han havde med sig selv*tag dig sammen Arason du har Arycia* lød hans indre stemme som han lytte til som altid. Men han ville ikke
ha sex med hende med mindre hun sagde han skulle. Så ville han være en god slave

Mia vendte sig om, en anelse hurtigere end hun egentlig ville, men det lykkes hende alligevel, ikke at falde. Det blev i stedet til en mere eller mindre, elegant bevægelse, som fik hendes glatte, røde hår til at lægge sig naturligt ned af ryggen på hende. Hun så kort ud af vinduet, før hun begyndte at åbne diverse skabe og skuffer. Både af nysgerrighed, men også fordi hun måske ville få brug for det der lå deri. Hun havde netop bøjet sig ned for at se alle de forskellige pander og gryder, som befandt sig i skabet ved siden af komfuret, da han undskyldte at han stirrede. Hun rejste sig forbløffet op igen, og så på ham med en undrende mine. Stirrede han på hende? Hvorfor? Situationen var ved at blive en anelse akavet, og i stedet for at svare på hans undskyldning, skiftede hun emne. Mest for at få sig selv til at tænke på noget andet...
"Hvad kan du lave?" Spurgte hun, en anelse mere køligt, end hun egentlig burde, og fortsatte: "... noget uden kød?" At være vegetar, var ikke hendes største problem..

Han kigget på hende og gjorde sig klar til og svare hende da hun sagde uden kød."øm spejelæg og salat" sagde han og kigget på hende mens han kigget ned på jorden og skrabet i jorden. "hvad vil de ha og spise frøken ave" sagde han og kigget på hende som en slave kigget på dens herskerinde han kigget på hende og overvejede hvad han skulle lave til hende men han måtte vente på hendes svar inden han kunne lave mad til hende jo. Han kigget afventene på hende og lukket øjne et øjeblik og åbent dem igen. Han smile for sig selv hun var nu ikke den værste og være slave for hun var enlig meget sød mod hendes slave.
//krea svigt//

//haha, igen? Ej, det er okay //

Mia så vuderende på ham. Hun havde ikke noget imod at få æg til aftensmad, selvom klokken var langt over halv ti, og det ofr længst var blevet mørkt udenfor... Men de var som om spejlæg hørte til morgenmad... Hvorfor vidste hun egentlig ikke, men de gjrode det bare. Måske fordi hendes mor somme tider havde serveret æg til hendes morgenmad, dengang hun boede hjemme. Det ville sige,.. Før hende forældre døde, og før hun slg sin lillebror ihjel og blev udstødt af de andre engle. Det havde været en hård tid, men hun havde lagt den bag sig nu, og ville komme videre. Det var helt sikkert. Starte på en frisk. Men hun ville helt sikkert aldrig glemme alt det hun havde lært, da hun boede i skoven...
"Overrask mig... Bare alt andet end kød!" Det sidste blve nærmere sagt. Et truende tonefald, end i et beordrede, og hun sendte han et kort elevatorblik, inden hun sukkede en enkelt gang.
"Vi bliver her i nat..." Hun vendte om på hælene, men lige før hun gik ind i stuen, vendte hun hovede mod ham.
"Lav også mad til dig selv. Imens undersøger jeg huset.."

Han sank en klump og nikket til hende "som de ønske frøken ave" sagde han og begynde og lede rundt i køkkenet efter ting til salat. Mens han smil for sig selv han ville prøve af og gi hende noget kød så han fandt noget kød frem og blandet det ned i hendes salat mens han havde et smil på ansigt oh hvor ville det være dejliget og se hvordan hun ville reagere på det han grinte lidt for sig selv og havde bare nikket til hvad hun sagde. Han begynde og røre lidt rundt i salaten og lavet så nogen æg spejlæg til hende også ham selv lavet han ikke noget til for han var ikke sulten jo. Han sukket og kigget på maden nu skulle han se hvordan hun reagere "her frøken ave" sagde han og stillet skålen på bordet i stuen hvor der ikke var støv på og han havde også fundet rent bestik og en ren talerken han sukket og vendte bare på hun ville spise maden "ellers andet frøken ave"

Mia fortsatte ind i dagligstuen. Hun regnede med at have Arasons tillid så tæt på sig selv, at hun ikke ligefrem behøvede stå og stirre på ham, mens han lavede mad til hende.mhun stolede faktisk på ham. Og det sagde ikke så lidt... Hun plejede ikke at knytte sig så hurtigt til nogen, så han skulle virkelig sætte pris på hendes tillid, ellers ville han komme til at fortryde det. Det vil nok aldrig blive det samme igen..
"her, frøken Ave" Lød det inde fra spisestuen, og Mia vendte bare om og gik hen mod ham med et forventningsfuldt ansigtsudtryk. Hun håbede virkelig ikke at han havde trådt i spinaten..
"Tak, Arason... Men skulle du ikke have noget?" Hun blev overrasket over, at der kun stod én skål og én tallerken. Havde hun ikke sagt han skulle lave noget til sig selv? Hun ønskede ikke at straffe ham med mindre havde han gjort noget slemt, og hun ønskede ikke at han skulle sulte, så hun satte sig bare ned, og duftede til salaten. Hun så forskrækket og vredt op på ham.
"Hvad fanden har du gang i? Er du ude på at slå mig ihjel? Tror du ikke jeg kan lugte foreskel på salat og kød?" Hendes stemme var rødglødende og hendes øjen lynede da hun med en voldsom bevægelse rejste sig op, så stolen faldt bagover.
"Det vil du komme til at fortryde!"

Han kigget på hende med hans ansigt normalt "jeg ved ikke hva de taler gom frøken ave" sagde han lige så uskyldigt og kigget på hende mens han kigget hende i øjne en være person ville kunne se han løg lige nu. Mens han gik lidt tilbage "okay hva vil jeg fortryde at prøve og gi dig noget andet ende salat" sagde han og kigget nøje på hende mens hans flabet stemme var fremme "når ja jeg kom jo kød i" sagde han og smil uskyldigt til hende "det var en normal fejl en alle kunne gøre" sagde han og kigget stadig uskyldigt på hende. Imens han i hans hoved bandet over det her *hvorfor kunne hun ikke bare ha spiste det det ville ha være dejliget hvis hun ikke havde opdaget det* tænke han og kigget på hende han var sikker på hun ville gi ham en straf nu hvilket han fik kuldegysniger af men han måtte holde masken

//Da Arason har skiftet karakter, har vi besluttet at stoppe emnet her!//