You? Well please go agian. ~Dominic~

Caroline gik rundt i Terrorville, hun havde slået sig ned derhvor Nicolas havde sit hjem. Huset var dog tomt, der var ingen der. Derfor boede Caroline der til at han kom tilbage, hende og Eliza havde haft et voldsomt skænderi. Og derfor var Caroline ikke i humør til at møde nogen somhelst ligenu, hun ønskede at kramme Nicolas. Bare at se ham ville gøre hende lykkelig. Den eneste som nogensinde faktisk havde elsket hende uden at prøve at knække hende. Caroline gik rundt til hun kom til en lille form for aften bar, Caroline gik indenfor og satte sig op til baren. Hun havde et par sorte højtaljede shorts på og en hvid tanktop. Samt havde hun et par sorte stilletter, hun havde ikke rigtigt nogle våben på sig. Hendes hænder var dækket med yndefulde sorteskin handsker. Hun kiggede rundt og kiggede på bartenderen som gav hende en drink på huset. Caroline drak en tår og kiggede rundt omkring sig, pludselig var der en lugt.. Af en velkendt dæmon.

Dominic gik ud af slottet hvor der inde på hans værelse endnu engang var et dødt nøgen lig af en pige. Senge lagnet og det hele skulle smides ud. For Dominic var en bloddæmon. Han fik næring af blod. Han drak for det meste pigers blod under samleje. For ham var det mere lidenskabeligt og intenst. Dominic havde en sort t-shirt på, en sort læderjakke, sorte jeans, og sorte converse. Han havde våben på sig. En kniv i læderjakkens lomme. Den højre lomme. Hans skridt var vendt mod en bestemt aftenbar. Mon der var noget eller nogen interessante der? Han havde efterladt mange spor af knuste hjerter gennem årene, men kun en betød stadig noget for ham... Triana. Han smilede lidt for sig selv. Men tanken om at hun bare havde skredet fra ham, efter et skænderi, og blevet en eller andens slave, fik ham til at se alvorlig ud, samt irriteret. Men han var ikke desperat efter hende som en der var forelsket ville være. Han mente ikke han var forelsket i hende... Men han ville heller ikke i et rigtigt forhold. Når han var i et forhold med en pige, han var/er jo til piger, så var det for at nyde hende mere, og lege med hendes følelser. Han trådte ind i aftenbaren. Hans blik søgte hele rummet. Hans øjne hvilede pludselig på en bestemt kvinde og et skævt smil, som mange så som charmerende, spillede om hans læber. Han gik hen til Caroline, og satte sig ved siden af hende. Han indprentede hurtigt hendes fært.
"Godaften Caroline." Hans stemme var charmerende, og varm. Samtidig var den så dejlig at høre på. "Længe siden." Han grinede lavt. En lidt hånende latter. "Hvordan går det?"

Hun hørte den stemme, hun kunne genkende den. Det var mange år siden hun havde hørt den, sidst da hun var varulv. Caroline tog en dyb indånding, og kiggede imod hans retning. Hun hævede lidt på et bryn, måtte være stærk indeni selvom hun var virkeligt langt nede.
"Godaften Dominic." Svarede hun igen med en lidt køllig stemme, hun anede ikke hvordan hun skulle opfører sig overfor ham ligenu. Hun havde aldrig fortalt nogen omkring ham. Caroline lagde sin albue på disken, og sad i front imod Dominic.
"Længe siden ja," Svarede hun og holdt en kort pause. Hun kunne ikke lide den hånende latter selvom det kun var en smule. Hun stolede ikke på Dominic mere, det havde hun gjort engang. Det var en fejl og hun var kommet videre. Hun hævede et bryn, holdt masken. "Det går helt fint." Tilføjede hun stille og tog endnu en tår af den drikkelse hun havde fået serveret. Hun kiggede Dominic dybt i øjnene.

Dominic smilede skævt, helt uskyldigt, som om der snart ville være en glorie over hans hoved. Han vidste at han havde såret Caroline, og det var intet nyt at han havde såret piger. Den kolde stemme fik ham til at smile lusket. Han hævede det ene øjnebryn hvilket fik ham til at se mere.. 'Are you kidding me?' - ud.
"Hvad har du laver igennem de år vi ikke har set hinanden?" Hans stemme var blevet mere dyb. Et tegn på at han var opmærksom på om hvad hun kunne finde på.
"Går fint? Det ser ikke sådan ud. Du virker trist." Han lagde hovedet lidt på skrå og så betragtende på hende.

Caroline prøvede enlig at tale med ham som om han bare var en tælfædig som hun aldrig nogensinde skulle se igen. Han havde såret hende, på punkter som hun ikke ville såres mere. Hun ville finde Nicolas, hun havde brug for hans kærlighed ligenu..
"Mange ting, men jeg er ret så sikker på at du er ligeglad?" Svarede hun ham bare og kiggede væk fra ham.. Hun kunne mærke at han kiggede på hende, det fik hende til at kigge på ham ud af øjenkrogen.
"Ja alle har ikke de mest optursagtige dage, nogle gange er man bare mindre glad." Svarede hun og drak endnu en tår.

Dominic elskede dette. Han elskede at se hvordan hun ivrigt prøvede at lade som ingenting. Han så kort ned af hende og smilede kækt. Han kiggede uskyldigt på hendes ansigt igen. Ja, hun var anderledes. Og han vidste hvordan anderledes. Han kunne lugte færten af en vampyr. Dog var der noget andet over den, han ikke kunne forklare hvad var. Og han var ligeglad. Han smilede uskyldigt igen, og havde et charmerende glimt i øjnene. Han lænede sig frem mod hende.
"Jeg er aldrig ligeglad med dig, Caroline." Hviskede han lavt ved hendes øre. Hans hvisken havde været dyb og sensuel. Han lagde sin ene hånd på hendes kind. Den kind der ikke var vendt mod ham.
" så du er slet ikke ulykkelig? Er dine venner der ikke for dig?" Hans stemme var stadig en hvisken. Sensuel og dyb. Dog denne gang blev den mere forførende. "Eller har den du elsker forladt dig?" Han lænede sig hurtigt tilbage.

Hun lyttede godtnok til ham, men så alligevel havde hun lyst til bare at skride hjem. Han var en af de sidste personer som hun gad at se på, samt Angela. Hmm, Dominic skulle næsten prøve at lege med Angela. Han ville ikke slippe levende fra det. Caroline sank en klump da han hviskede hende i ørert, og lagde en hånd på hendes kind. Hun vendede hovedet imod ham, og kiggede ham ind i øjnene.
"Hvorfor lod du mig så bare gå af helvede til?" Sprugte hun stille, man kunne mærke på hende at hun ikke anede hvad hun skulle gøre ligenu..
"Jeg venter på min kæreste kommer hjem her om nogle dage." Sandt anede hun ikke om der ville gå år før Nicolas kom tilbage, men hun ville vente på ham. Caroline håbede dog bare at det kunne få Dominic til at holde lidt afstand fra hende.

Dominic elskede det faktum at han havde den effekt på hende. Det gjorde det hele meget mere morsomt.. Faktisk.. Han besluttede sig for at lege lidt mere med hendes følelser. Ødelægge hende endnu mere. Mest fordi han ikke havde andet at lave, og det var fryd for ham at se hvordan hun led. Hvordan hun var forvirret og ikke vidste hvad hun skulle gøre. Han havde taget hånden til sig.
"Det, min kære, er et meget godt spørgsmål." Han smilede skævt. "Du begyndte at kede mig, så simpelt er det." Hans stemme havde en undertone hån mens den ellers bare lød venlig som om han ikke havde sagt hun havde kedet ham.
"Virkelig?" Han grinede lavt. Den hånende latter igen. "Han er sikkert igang med at have sex med en anden lige nu." Han lænede sig frem mod hende igen. "Indse det, Caroline. Din kæreste skred fordi du kedede ham. Og det samme med dine venner. Men sådan behøver det ikke at være.." Han Hviskede igen. Lokkende. Han lænede sig tilbage i stolen.

Caroline kiggede ham i øjnene, og hendes facade kæmpede for at holde sig oppe. Hun ville ikke lade ham sårer hende endnu engang, hendes indre sorg ville ud. Det føltes som om hendes hjerte næsten knuste sig langsomt, at hun var fanget i et evigt mørke.. Caroline anede ikke hvorfor at han nedgjorde hende, det gjorde hende utilpas.. Men da han nævnte de ting omkring Nicolas blev hun mere vred og slog ham med vampyros styrke lige på kinden, Vampyros var meget stærke.. Caroline kæmpede og kæmpe for at holde hovedet koldt, men hun var nede og skrape bunden..
"Du kender mig overhovedet ikke, skrid afhelvede til!" Svarede hun og vendede ryggen til ham og ville begynde at gå væk.

Dominic smilede uskyldigt. Han vidste at han ramte et ømt punkt. Han kendte Caroline. Han vidste til om hendes fortid. Og derfor burde hun også vide hvad han kunne finde på at gøre hvis man irriterede ham godt nok. Han mærkede lussingen ramme ham hårdt, uheldigvis for hende... Elskede han smerte! Så lussingen gjorde ikke rigtig ondt på han, og han smilede blot over den. Han så efter hende.
"Og nu flygter kyllingen." Han rejste sig op." Kan du ikke tåle at høre sandheden, Caroline?" Han fulgte efter hende, lagde en arm om hende bagfra, og kyssede hendes nakke. Hans fingre strøg sensuelt op af hendes højre arm.
"Du er bange for at miste din kæreste.." Han Hviskede det lavt. "Og du er nu bange for om du faktisk keder ham.. Som du kedede mig." Han gav slip på hende og trådte et skridt tilbage. Han foldede armene bag nakken og smilede uskyldigt.

Inden Caroline nåede at vende sig om af hans hånlige kommentarer, mærkede hun hans læber på hendes hals, den måde han strøg sine fingre på hendes arm. Dominic havde måske været sammen med hende som varulv, men hun var vildere som vampyr. Mere impulsiv, eller det havde hun været overfor Nicolas. Hun kunne aldrig finde på at bedrage ham.
"Jeg er ikke bange for at han syntes jeg er kedelig, har det nogensinde slået dig at den Caroline du kendte for 3 år siden er væk. Hun findes ikke mere? Desuden mister jeg ikke ham.." Svarede hun selvom det var hårdt at tænke på at det faktisk var hnedes skyld at han var væk.. Caroline bed sig kort i læben inden hun slap den igen.. Hun savnede alle ligenu, alle dem som hun holdt af..

Dominic hævede et øjnebryn. Så den Caroline fandtes ikke mere? Aha.. Det havde han sgu da vidst helt fra starten af. Men han kunne se hun var skrøbelig lige nu. Og alene. Ensom. Som en skrøbelig vase som bare ventede på at blive ødelagt. Han grinede hånende over hendes ord og lagde armene over kors.
"Jaså? Din fært havde allerede afsløret dig, søde." Han gik hen til hende igen. " men dit blod var også skrækkeligt dengang," hans fingre kærtegnede hendes hals pirrende. "Og jeg kan se på dig at du er skrøbelig. Hvor er din fine veninde henne, Caroline?" Han vidste ikke om hun havde en veninde, men det var da et forsøg værd. Han bøjede sig ned så hans ansigt var tættere på hendes.
"Men selvom du er anderledes nu, betyder det ikke at jeg ændrer min mening om dig før du modbeviser den. I mine øjne er du kedelig." Han smilede skævt, og trådte igen væk fra hende.

Søde.. Det skulle han bare ikke kalde hende ligenu, Caroline havde nemt ved at blive vred.. For vred, men hun tæmmede ilden..
"Dit blod er nu heller ikke det bedste." Svarede hun bar med en kynisk stemme, og sank en klump da han rørte hendes hals. Skrøbelig? Hende? Måske lidt ligenu, men han kendte hende ikke! Overhovedet ikke! Veninde? Kendte han Nille, eller måske Lily. Lily boede her i byen..
"Noget må jeg da gøre rigtigt siden du bliver ved med at være her og snakke til mig?" Svarde hun flabet og lagde armene overkors. "Så kedelig og kedelig, hvilken måde mener du kedelig?"

Det Dominic egentlig fiskede efter var et vrede udbrud. Derefter et hvor hun græd, og langsomt ville bryde psykisk sammen. Triumfen ved at han kunne se på hende hun var ved at blive vred, hærgede inde i ham. Styrkede ham til af fortsætte. Han grinede blot over hendes ord.
"Det er heller ikke meningen det skal smage godt." Dog havde han hørt at bloddæmonernes blod styrkede ens sanser, men om det bare var en skrøne, vidste han ikke. Dominic havde mødt Skammeren, før hun døde. Han troede faktisk hun var død, og han hadede den tøs.
"Mhm... Det er altid spændende at snakke med en pige der er som en ødelagt vase." Han smilede skævt, og gik hen til hende igen. "Du kedede mig med din krop og sludren. Din veninde må være træt af dig, siden du ikke er sammen med hende lige nu..." Dominic var god til at improvisere.

Hun prøvede at ignorede det faktum at han faktisk grinede af hende.. Og det gik næsten, men det faktum at hun aldrig kunne finde Nille?.. Måske havde han ret, måske gemte hun sig ikke. Måske var det bare en undskyldning for at slippe af med hende? Måske spillede hun bare glad når de var sammen?.. Caroline bed tankerne i sig og sank en klump.
"Store ord fra ham som har sex med alle som han laver øjenkontakt med." Svarede hun ham hånligt, og hævede på et bryn. Hendes vrede slog gnister, og hun havde lyst til at rive hovedet af ham. Det var en mulighed, men så voldig havde hun alligevel ikke lyst til at være. Det var hendes vrede som var skyld i Nicolas var væk trods alt.
"Min veninder har ikke forladt mig, jeg skal mødes med en af dem her senere på ugen. Hun bor her i byen." Svarede Caroline igen, nu når hun tænkte over det ville Lily måske være god at snakke med..

Dominic kunne se at han blev ved med at ramme et ømt punkt. Hvor fantastisk! Han elskede det! Han smilede blot over hendes ord, og strøg sine fingre pirrende ned af hendes højre arm, med højre hånd. Han smilede kækt, og så hende ind i øjnene.
"Caroline, tror du at jeg er sådan her mod min vilje?" Han lænede sit ansigt tættere på hendes. "Jeg elsker at manipulere med jer piger. Kun få har sluppet udenom." Skammeren. Den skide tøs. Han var dog glad for hun var død. Han ville ikke savne hende. Han lænede sig tilbage, og tog hånden til sig. Han foldede armene bag nakken og smilede skævt.
"Nej,virkelig? Hvad så med den anden? Hvor er hun?" Han regnede da med at hun havde en til.

Caroline fnøs hånligt af ham.
"Du virkelig bare en større idiot end de fleste jeg kender." Snerrede hun med vrede øjne, man kunne ane flammerne bluse op indeni dem. Hun holdt dog sig selv nede, for ikke at lade ilden tage over.
Caroline havde virkelig også kun giver fuldt ud af hendes sexliv til en, forstået på den måde at hun havde kun følt sig 120% tryg ved en. Nicolas, klart hvis Dominic havde syntes hun var kedelig. Hun var jo ikke engang kommet sig over Locan og den dæmon som havde torturet hende og voldtaget hende det meste af hendes liv. Hun var officelt kommet helt videre nu, og ligemeget hvad Dominic sagde så ville hun ikke lade sig knække.
"Hun er i Firewood Village." Løj hun for hun anede ikke hvad hun skulle sige. Hun var alene ligenu, men havde ikke rigtig noget imod det. Caroline kiggede ham i øjnene, og lagde hovedet lidt på skrå. Hun tog sit glas og med en hånd bevægelse smadrede hun det i hovedet af ham ved hans kind. Glasset gik i stykker, ikke noget Caroline nogensinde kunne have fundet på dengang han kendte hende for 3 år siden..

Den største idiot af de fleste hun kendte? Jamen, det var da dejligt at høre!
"Og alligevel lod du mig for tre år siden komme tæt på dig, og give dig falsk kærlighed." Sagde han charmerende, og grinede lavt. Han så flammerne i hendes øjne. Han lignede nærmest en der snart fik en glorie over hovedet.
Han ville knække hende som man knækkede en pind. Eller skubbe til hende som var hun en vase der var ved at gå i stykker.
"Nej, virkelig? Hvad hedder hun så?" Han så spørgende på hende.
Det næste hun gjorde overraskede ham faktisk ikke. Hans hoved fløj til den anden side, og han grinede blot over det. Der var kommet sår, men det ville nok snart hele. Han tog et glasskår ud af såret.
"Hvilket latterligt trick." han smilede hånende.

Carolines vrede pumpede i takt med hendes hjerte, det var som om at han var meget hurtigere end hende til at finde på noget at sige. Som om der ikke fandten en lille ting hun kunne gører ved det, han havde styr på sine reaktioner og ordvalg mere end hun havde. Dog ville hun ikke lade ham knække hende, ikke efter alt hun ahvde været igennem..
"Alle begår fejl, men vi kommer videre med vores liv." Svarede hun koldt og så kynisk på ham. Hun var tættere på sorg og vrede, en meget stærk blanding som gav hende lyst til enlig bare at slå sine følelser fra.. Hun havde næsten intet tilbage at holde af mere..
"Hvorfor skulle jeg fortælle dig det?.. Men okay, hendes navn er Angela." Caroline løj om navnet på personen, fordi hun ikke kunne lide Angela og ville ikke lade Lily komme indenfor farer.
Hun fnøs over han smilede hånligt, hun løb med vampyrfart ombag ved disken og greb en kniv. Hun stod foran ham, og var ikke bange for at stikke den i hjertet af ham eller halsen for den sags skyld. Hun var ved at bryde sammen, isen knækkede snart over indeni, selvom hun prøvede at være så hård..

Han kunne mærke hendes overnaturlige vrede. Han følede triumf over at have fået den vrede vækket i hende. Han grinede lavmælt.
"Gør vi det?" Han smilede hånende, og kækt. "Du føler vrede og sorg. Hvad skammer du dig over, Caroline?" Han sagde 'skammer' med et en mystisk undertone. Han vidste at den tøsepige til Nille havde været skammer, men hun var jo død.
"Angela? Du lyver." Han følte det. Han kneb øjnene lidt sammen.
Han så blot på hende da hun lignede en der ville stikke kniven i ham. Han grinede blot, og lagde hovedet bagud. "Gør det, caroline. Vis mig du kan." Han så udfordrende på hende, og greb hende om håndleddet. "Men du vil for altid være en slapsvans. Dine veninder gider dig ikke, ej heller din kæreste."

Hun hadede den måde hvor han vidste hvad hun følte.. Den dybe sorg og den blussende vrede indeni hende..
"Jeg skammer mig ikke over noget, hvis jeg skammede mig så gik jeg til en skammer." Svarede hun flabet, og kiggede på ham.. Hun ville ikke lade sig bukke under af hans ord.. Selvom det var lettere sagt end gjort..
"Okay okay, hun hedder Lily. MEn en jeg kender Angela er også i byen, men lad ikke hendes smil narer dig hun kan være bitchy." Svarede Caroline igen, hun ønskede at han mødte Angela det kunne være fedt at se hende torturer ham hvis han gjorde noget forkert. Carolines hånd rystede, hendes hjerte bankede vildt.. Sorgen tog over og fik en tårer frem i øjenkrogen, hun kastede kniven fra sig lige ved siden af ham 1 cm. fra hans arm. Med vilje, hun kiggede på ham.
"Skrid!" Råbte hun så af ham, og tårern trillerede ned af kinden.

Gik til en skammer? Han smilede over den blussende vrede, og dybe sorg inde i hende. Han grinede lavt.
"Har du ikke hørt det? Den sidste Skammer døde for længe siden." Sagde han med et flabet smil. Han kunne mærke hun var ved at bukke under.
"Lily..." mindede ham om Lucy. "Angela, siger du?" Det navn skulle han huske. Han grinede lavt. "Hun lyder allerede spændende... Meget mere end dig. Sikkert også pænere." Han lagde hovedet lidt på skrå.
Han smilede blot flabet, og kækt over hende. Triumfen lyste i hans øjne da en tåre gled ned af hendes kind. Han reagerede ikke på at kniven kunne have ramt hans arm.
"Kan du da ikke tåle sandheden?" Han spurgte smilende.

Så langt bagefter var han så, nu fik Caroline jo lyst til at pusse Nille på ham. Bare for at se ham lide lidt, hun kæmpede dog stadigvæk for at holde det inde.. følelserne.
"Jo sikke dum jeg er det har jeg helt glemt." Svarede hun og himmlede med øjnene.
Angela ja måske mere spændende, selv Caroline orkede ike at gøre sig klog på hende. Nicolas's lillesøster og det kunne man bare se på hendes personlighed.
Caroline bed sig i kinden, og tørrede tåren væk.
"Hvad er formålet med det her, hvorfor ikke bare dræbe mig i stedet for at håne mig?" Spurgte hun for ligenu overvjede hun faktisk selvmord.. Det var sorgen og vreden intete andet..

Well, Dominic var ligeglad med Nille, så han fulgte ikke rigtig med i hvad der skete omkring hende, hvorfor skulle han? Han havde prøvet at forføre hende, men hun havde afvist og brugt sin evne på ham. Han havde den tøs overalt på jorden. Han havde ønsket det havde været ham der havde dræbt hende.
"Det er godt du selv indrømmer du er blondine dum." Sagde han flabet, og smilede uskyldigt.
Dominic tog hendes hånd der tørrede tåren væk, og grinede lavt.
"Fordi det er meget sjovere at håne dig." Han smilede flabet, og slap hendes hånd igen. "Du er svag, Caroline. Du kan ikke engang klare lidt hån." Han lagde armene over kors. "Og du kan ikke engang dræbe mig."

Caroline sank en klump.. Det var ikke hendes skyld at hun var skrøbelig omkrign at hun havde mistet to hun elskede virkelig højt.. Men Dummernic her var også ligeglad, men det var en dårlig dag at møde ham på. Hvis de havde været lidt før så havde hun ikke været så svag.. Caroline kiggede på ham, og trak sin arm til ssig da han greb fat i den. Hun var lidt mundlam, og åndede forsigtigt ud.
"Så det er det.." Svarede hun stille.. "Ja bare grin af pigen som ikke er stærk idag." Hun vendede ryggen til ham og ville gå fra ham.. Hun blinkede nogle nykommende tårer væk. For at bryde hendes phyke skulle man gå hende til at bryde sammen, græde vildt og nærmest falde på knæ.