You? Well please go agian. ~Dominic~

Da hun lagde an til at ville gå, fortsatte han med at snakke. "Du er så svag og uelsket Caroline. Du mistede dine forældre fordi du er svag. Du blev voldtaget fordi du er svag. Du er så svag at jeg er ved at brække mig over dig!" Hans stemme var hånende.
"Din kæreste forlod dig! Du er alene! Dine venner er ikke hos dig!" Han grinede hånligt.
" du er ensom."

Caroline stoppede op da han snakkede.. Uelsket.. Svag.. Forladt.. Alene.. Caroline sank en klump, og klemte de vådrendte øjne hårdt sammen og kvalte et hulk. Hun kunne ikke tro at han faktisk havde ret. Caroline brød helt sammen, uden videre faldt hun ned på sine knæ og græd.. Hun kørte en hånd igennem sit hår.. Hun var ensom og alene.. Folk kunne ikke elske hende.. Caroline græd.. Hun var helt knust..

Påklædning 1, profil.

Med kursen mod en bestemt aftenbar havde Nille to daggerts gemt i læder støvlerne, og det sorte lange hår hang løst med en hvis fjer i sig. En ung mand der havde været derinde havde hentet hende, og sagt der var ballade. Som skammer var det hendes pligt at undersøge hvad det var. Hun havde rank ryg, køligt ansigt, og følelsesløse øjne. Lyden af gråd var derinde.
Nille åbnede døren og hendes øjne blev chokeret da hun så Caroline, hendes bedste veninde, sidde på gulvet og lignede en der var brudt helt sammen! Hun løb hen og gled ned og sidde ved siden af hende.
"Caroline, hvad sker der?" Hun strøg Caroline over håret. Hun havde ikke opdaget Dominic.

Caroline reageede på Nilles stemme, men kunne ikke stoppe med at græde.. Hun var simpelthen helt nede og skrape bunden lige nu, hun kiggede Nille i øjnene.. De var næsten røde af gråd, hun prøvede at stoppe. Men indvendigt var hun helt knust. Hun kiggede over på Dominic, så hvis Nille fuldte hendes blik kunne hun se ham..

Det var lykkedes! Han havde fået Caroline til at bryde psykisk sammen! Men der var ikke tid til at fejre noget, for døren blev slået op. Han spærrede øjnene op ved den hvisken der var omkring ham. Skammeren! Nille! Hun var ikke død! Hans øjne blev fyldt med had. Han knurrede lavmælt.
"Din veninde er svag, det er hvad der sker." Sagde han blot og satte sig på en stol ved et bord der var ledigt.
Han ville ikke snakke med dem.

Nille fulgte Carolines blik, og hendes øjne blev fyldt med had, ligesom Dominics var. Hun Krammede hurtigt Caroline.
"Uanset hvad han har sagt, er det løgn. " Hviskede hun ved Carolines øre.
Nille ville ikke lade Caroline sidde alene på gulvet... Så derfor rejste hun sig op, og tog fat i Carolines arm for at trække hende med op.
"Kom Caroline, vi tager hjem til mig." Nille vidste Caroline havde brug for en venindes hjælp nu. Nille ignorerede fuldkommen Dominic.

Caroline lod Nille trække hende op, Nille vidste udemærket at der var meget som skulle til at knække Caroline.. Så hun måtte være svag på den ene eller anden måde indeni inden Dominic kom... Caroline kiggede på Nille, og fuldte bare med hendes hulken gjorde at hun ikek kunne sige en flydende sætning.. Caroline savnede Eliza og Nicolas meget.. Måske var det bedst hun tog med Nille, og snakkede.. lidt..

Dominic knurrede lavt, og så utilfreds ud. De ignorerede ham. De idioter. Dumme tøser. Han rejste sig op, og nærmest styrtede ud af aftenbaren.

Men hans mission havde lykkedes. Caroline var brudt ned. og det havde været ham der havde sørget for det. Det var lykkedes. Et tilfreds smil spillede om hans læber, og han gik roligt mod sit hus igen.

//Out //

Nille smilede triumferende da Dominic gik ud af aftenbaren. Hendes smil forduftede da hun kiggede på Caroline. Stakkels pige... Nille vidste hvordan det var at få en som Dominic på nakken. Nille lagde en arm om Carolines skuldre, og fik hende med udenfor aftenbaren.

"UAnset hvad han sagde, Caroline, passer det ikke." Sagde Nille alvorligt med en panderynken.
Hun gik hen imod sit hus.

Caroline ville komme efter Dominic endag hvis hun nogensinde kom sig.. En dag hun blev mental stærk igen ville hun sige et eller andet til ham, og måske stikke ham med en kniv eller rive en finger af ham.
Caroline kiggede på Nille.
"Hvordan kan du være sikker på det?.."
Hun så frem for sig.
"Bor du i Terroville nu?"

Nille var god til det med at træne folk til at blive psykisk, eller mentalt hvad man nu kaldte det, stærk. Hun var jo en Skammer. Hun var nok en de mest stærkeste man kunne finde psykisk. Fysisk var hun så stærk som en Drevens.
"Fordi jeg har mødt ham før. Han er en idiot." Svarede Nille.
Hvis Caroline lagde mærke til det, ville hun mærke at Nille var anderledes. Stærkere.
"ja." Nilles blik blev tomt. "Toby er død."

Caroline sukkede tungt, og kiggede på Nille..
"Det har jeg også.." Fik hun så sagt, med en halvt hulkende stemme, og tørrede sine øjne..
Hun stoppede kort op, og så på Nille.
"Han er hvad?! Me.. Hvordan? Hvem?.." Caroline blinkede et par gange, hun var helt forvirret..

Nille kiggede på Caroline, og tog armen til sig, da hun mente at Caroline kunne gå selv.
"Hvordan mødte du ham?" Hun vidste jo ikke at Dominic og Caroline havde været sammen.
Nilles øjne stoppede op, og en tåre gled ned af hendes kind.
"Min mor dræbte ham." Hun rystede på hovedet og fortsatte med at gå.

Caroline indrømmede at det var en stor fejl hun havde begået.
"Ja han er min eks kæreste, men jeg fortæller aldrig om ham fordi han er en idiot." Svarede hun og var vred på sig selv over det..
"Din mor dræbte ham, okay er hun lige hjerteløs." Nilles mor satte gnister i vreden.. Men Caroline holdte den nede.

Eks kæreste? Nille hævede et øjnebryn. Dominic som kæreste?! Med Caroline?! Okay, den havde hun ikke set komme... Derfor virkede Nille lidt overrasket.
"Hvorfor var du sammen med ham fra starten af?" Spurgte hun lavt.
godt nok var Lily ikke rigtig Nilles mor, nærmere storesøster, men det vidste Nille ikke.
"Jeg vil helst ikke snakke om det." Sagde Nille bare, og fortsatte kursen mod sit hus.

Caroline vidste udemærket godt at det havde været en fejl. Men hun så lidt lyst på det, hun havde haft en grund til at blive mere stærk phykisk. Og det var hun blevet, og hun måtte kæmpe sig op og blive stærk igen..
"Det kan jeg ærligtalt ikke huske, jeg var ret naiv dengang." Svarede hun stille.
Caroline bed sig lidt i siden.
"Okay, men sig til hvis du vil. Man siger altid man ikke vil selvom at det enlig er bedst at tale ud omkring tingene. Tro mig." Svarede hun og fuldte trop bag Nille.

Det var en stor fejl at blive kærester med dominic. Det var en stor fejl bare at spilde sin tid på ham. Men hun vidste at Dominic var god til at manipulere med piger. Det havde hun oplevet den aften hun havde set ham i øjnene... Set alt i hans fortid. Alt det han skammede sig over.
"Det var efter Christian, ikke?" Spurgte Nille lavt.
Hun havde armene over kors.
"Jeg ved det." Nille kunne nu se huset.
En snigmorder stod udenfor, og holdte vagt. Resten af dem der vogtede gemte sig. De var klar til at angribe hvis der skulle ske noget. De beskyttede Nille.

Caroline skammede sig faktisk over at have brugt sin tid på Christian og Dominic... Men hendes naive tid var ovre, og nu ville hun specielt ikke lade folk lege med hende som før i tiden.
"Jo det var det." Svarede hun lavt..
Caroline nikkede til Nille, og tørrede de gamle tårer væk.
"Godt." Svarede hun og så imod Nille's retning. Hun kunne lufte udfra sine gode sanser at der var folk omkring sikkert vagter.

Skammede... Nille lukkede øjnene. Det mest irriterende var at Dominic kunne fornemme hvad man følte. Hvis man følte sorg vidste han det... Hun hadede den fyr!
"Så forstår jeg bedre hvorfor du lod ham komme tæt på." Sagde hun.
Nille ville ikke græde. Hun kunne ikke.
Hun nåede ikke at åbne døren før den butler, en lille dreng, hun havde fået af Rafael, åbnede døren. Hun trådte ind og da de begge to var kommet ind, lukkede han døren. Hun fortsatte ind i stuen.
"Sid ned."

Caroline var god til at spille hård med den facade hun tit bar overfor fremmede, for hun var jo ikke ondskabsfuld på nogenmåde overfor folk som kunne lide hende, og som hun kunne lide. Men ligenu holdt den hendes tårer tilbage, så hun ikke så mere ked af det ud end hun kunne have gjort. Men sandt at sige, så var hun knust.. Knækket, brækket midt over..
De kom ind i det store hus, og Caroline kiggede sig nysgerrigt rundt. Hun havde ikkke selv ret mange penge, eller jo det havde hun. Hun snakkede ikke højt omkring dem, det var jo hendes forældres formue. Som hun levede af, der var jo kun en grund til at Caroline og Eliza boede i et af de største huse i Firewood Village. Men nu stod det bare tomt, fordi de begge havde efterladt det.. Caroline søgte så inderligt et kram fra Nicolas, så hun kunne føle sig hjemme og elsket igen.. Sid ned , blev der sagt fra Nille af. Og Caroline satte sig ned inde i stuen på en sofa. Hun kiggede på Nille, med et skævt smil.
"Tak.."

Nille var selv god til at spille hård, men hun havde svært ved det ved tanken om Toby... Kniven der havde skåret gennem hans strube... Hans lig der var faldet til jorden.. Hun var lige ved at bryde sammen. Nille kiggede tomt ud af vinduet inde i stuen da Caroline satte sig ned. Nille kom først ud af sine tanker da Caroline sagde tak.
Nille kiggede på hende.
"det var så lidt." Hun satte sig på sofaen overfor Caroline, og krøb sig nærmest sammen. "Hvad vil du gøre næste gang du møder ham?" Nilles stemme virkede skrøbelig. Hun så skrøbelig ud.

Caroline kiggede på Nille, hun kunne se at hun så skrøbelig og trist ud.. Caroline hadede at se hende på den måde, heldet var vist ikke med nogle af dem..
"Det ved jeg ikke, det kommer an på hvordan jeg har det.." Svarede Caroline, og sank en klump..
"Kan du huske den tøs Julianne, jeg nævnede for dig?.. Jeg fik det gjort af med hende, sammen med Nicolas.. Men så forsvandt han.. " fortalte hun så stille..

Nille tog en pude og knugede den ind til sig. Hun kæmpede for ikke at bryde sammen. Det kunne hun gøre når Caroline ikke kiggede på hende.
"Hvis det ikke havde været fordi du havde brug for min hjælp, ville jeg have slået ham ihjel." Sagde hun og kiggede på Caroline.
"Forsvandt? Hvorfor?" Spurgte hun undrende og rynkede på panden.

Caroline sank en klump..
"Det gør jeg en eller anden dag.." Fik hun sagt, selvom hun vidste at han enlig havde talt sandt..
"Forsvundet, han forsvandt bare i mørket.. Og Eliza blev vred på mig.. Og smuttede.." Sagde Caroline og græd lidt igen..

Nille krammede bare puden hårdt ind til sig, og kiggede på Caroline med de lysende blå øjne.
"Det bliver svært for dig, det ved du godt, ikke?" Spurgte Nille. "Jeg kender til hans fortid.. Hvis du kendte til den, ville du også på en måde forstå hvorfor han er som han er." Hun trak på den ene skulder.
"Eliza? Hvorfor blev hun vred på dig?" Hun gik hen og satte sig ved siden af Caroline.Hun krammede Caroline. "Vil du have et lommetørklæde?" Spurgte hun blidt.
Lige nu skubbede Nille sine sørger væk, Caroline havde brug for hende.