A Nice talk.. -Clary-

Hun smilede blidt til ham "du har de brune øjne, piger elsker dem, et million smil" hun lagde hånden mod hans kind og lod tommelfingeren glide ned over hans læber "du er sød, venlig og taler tydeligvis ikke ned til en kvinde, men som er i ligemænd, hvilket er en ting jeg værdsætter" sagde hun og prikkede ham på kinden "du har manererne i orden...endnu en god ting" hun lagde hoved på skrå "jeg ser ikke noget dårligt" hun trak på skulderne og lagde kinden mod hans bryst. Hun bed sig i læben "mhh der er ikke så meget at fortælle, mit navn er Clarissa Neo Shalbriri, jeg lever med en mand som jeg har kaldt min far i hele mit liv, da jeg ikke kender mine rigtige forældre" sagde hun og bed sig i læben "øhm, jo jeg har disse tatoveringer, men ved ikke hvor de kommer fra" hun lagde sin hånd mod hans bryst

Hun så ikke noget dårligt.. Det føltes underligt, men godt at få alle disse former for komplimenter, selvom han syntes det var alt for meget og han slet ikke var alt det hun sagde. Han var ikke perfekt, indeni havde han et monster DNA i sig, som kunne komme frem hvis han blev vred. Søn af en voldtægtsmand og hans egen mor havde forsøgt at dræbe ham, for at han ikke skulle ende som sin far senere hen, da alle de andre sønner af ham var endt som ham. Han lukkede kort sine øjne i, for at skubbe tanken væk og bare nyde det der skete lige nu og her. Da en finger kørte hen over hans læbe, åbnede han sine øjne og så ned på hende med et varmt glimt i sine øjne.
"Tak, men.. Du har nu også alt den en mand kunne tænke sig," sagde han med et kækt, samt venligt smil, inden han lyttede til det andet hun sagde.. "Ved du ikke hvor de kommer fra? Men.. Fik du dem ved fødslen eller senere hen?"

Hun nikkede stille "det var så lidt, og fortæl mig hvordan skulle jeg være alt en mand ønsker sig" spurte hun og mødte hans blik. Nok kunne hun se sig selv som smuk, men ikke direkte alt en mand kunne ønske sig, det var der mange grunde bag, men hun ville da gerne høre hans mening, hvorfor han troede det han gjorde. Hun så ned på de mange rune lignende tatoveringer og mødte hans blik lidt efter "jeg har ingen ide, jeg startede ud med at havde mareridt om dem og derefter fik jeg dem" sagde hun og så væk "jeg vil helst ikke tale om dem, da det dækker hele min overkrop og jeg er ikke glad for dem" sagde hun, bed sig i læben før hun så op på ham

Han smilte blidt til hende, inden han fortsatte med at bevæge sig i musikkens rytme, med en afslappede bevægelse.
"Du har de der grønbrune øjne, som der er mange der falder for, du kan være båd sø og forførende, sammen med at du virker til at have noget imellem ørerne og ved hvad du taler om," fortalte han og så hende i øjnene, imens han fortalte hende det hele. "Du hakker ikke ned på de andre racer, bare se på mig, jeg er engel og du er en dæmon," han smilte skævt, inden han adskilte sine læber for at sige den sidste sætning. "Derfor, vil jeg sige at du er det en mand ønsker sig," Da hun fortalte det om sine tattoveringer, lyttede han interessant med og var nysgerrig for at vide mere, men skubbede den væk, da han hun sagde at hun ikke var vild med at snakke om det. "Så lader vi være med at snakke om det," sagde han roligt og fortsatte med at danse med hende.

Hun smilede "de er brun grønne, men okay" sagde hun og lyttede blidt til ham. De ting han sagde, hun vidste vel godt hun havde noget mellem ørerne, hvilket man også bare kunne høre når hun først lagde sig ud i sine diskussioner som vedrørte alt mellem himmel og jord, som måden at præsentere sig til noget helt andet. hun gik meget op i manerer og for den sags skyld andres måde at være om hinanden. Hun gav ham et hurtigt kys på kinden "mange tak, det er virkelig sødt af dig" hviskede hun blidt. Hun så op mod baren og derefter på ham "jeg tror jeg er træt af at danse, kunne du have lyst til at gøre mig med selvskab uden for...jeg har brug for luft" sagde hun og smilede svagt til ham

Han smilte over kysset på kinden og klukkede en anelse for sig selv, efter hun havde rettet på ham, med hensyn til hendes øjenfarve. Det tog han ikke så tungt, eftersom det nok ikke var meningen at det skulle det. Pludselig kunne han mærke en form for træthed over sin krop, som om den tikkede ham om at stoppe med at danse og i stedet sætte sig ned eller slappe af. Det var som om at Clary havde kunne læst hans tanker, for kort efter han havde tænkt på det, spurgte hun ham om han ville med udenfor for at få lidt luft.
"Det kan du tro at jeg vil," sagde han med et smil, hvor han derefter gik hen imod døren og holdte den åben for hende, så hun kunne komme ud. Der regnede blidt udenfor, man kunne kalde det støvregn og man kunne lugte den svag lugt af røg, efter dem der havde været ude at ryge.

Hun smilede og nikkede, fulgte stille efter ham "det var da dejligt" sagde hun med et skævt smil, Hun så ud i mørket, før hun trådte ud i den svage regn. Dog havde hun altid elsket regnet, som straks fik hende til at grine klokkeklart. Hun lod armene glide ud til siderne og lod natten oplyse hende, selvom det ikke regnede særlig meget, så var hendes hår allerede ved at blive fugtigt, samt hendes tøj "mhh hvor dejligt" sukkede hun og så hen mod ham med varme i de brun, grønne øjne
//ingen krea...sorry

//Helt i orden ^^//

Mørket overvandt ham, så han kort kneb sine øjne sammen, for at vende sig til den nye belysning der kom fra lygtepælene. Så snart han havde vændt sig til den, åbnede han sine øjne helt op endnu engang og kiggede rundt i mørket for at kontrollere om der nu var andre end ham og Clary udenfor. Det så ikke ud til at der var andre, så han placerede sine hænder i sine buksers, for derefter at kigge hen på Clary med et roligt smil og lod regnen gøre det brune hår en smule vådt.
"Så.. clary, hvad bragte dig her til?" spurgte han hende og gik hen, så han stod ved siden af hende. "Hvis der da er en særlig grund for at du kom på diskoteket,"

Hun gik stille hen til ham "hvad jeg laver her, jeg søger sjov, jeg sad der hjemme og kedede mig at dette sted er sjovt, så da der intet var at lave gik jeg her ned" svarede hun og stoppede op foran ham. Hun lagde armene over kors "hvad med dig....nogen speciel grund til at du selv valgte at tilbringe denne nat her" spurte hun og lagde hoved på skrå. Hun betragtede ham med nysgerrighed i de brun, grønne øjne. Drillende rodede hun ham i håret, fordelte det våde sammen med det tørre, således at blot mere blev vådt

Da hun rodede i det våde hår, sad det bare pjuskede rundt omkring på hans hoved og blev i den stilling, eftersom det var vådt og nemt at rode rundt med. Han himlede for sjovt med øjnene, for at komentere på det rodede hår uden at sige noget. Egentlig ikke at det betød så meget igen. Han kiggede nysgerrigt på hende og lyttede med, da hun fortalte om hvad hun lavede på diskoteket. Hendes grund mindede egentlig meget om hans egen, han trængte til noget at lave og tømme sit hovede for alle mulige irriterende tanker, der fik ham til at hade ham selv.
"Jeg trængte til at komme lidt væk fra alle de irriterende tanker, også tænkte jeg at et diskotek kunne være stedet," fortalte han og fjernede forsigtigt en våd hårtot fra hendes ansigt, imens han så afslappet på hende.

Hun smilede og nikkede stille "ja nogle gange er det rart bare at kunne komme væk uden at skulle bekymre sig om alle de ting man normalt gør" med gjorde hun og lagde armene over kors. Hun hævede øjenbrynet da han pludselig rakte hånden ud mod hende, men smilede afslappet da det blot var et vådt hår han fjernede. Hun rynkede brynet og gik helt hen til ham "mh så..Josh hvad nu" spurte hun og så spørgende på ham

Han nikkede hurtogt til det hun sagde, eftersom at det var præcis hvad han havde ment, bare at komme væk fra alt sine tanker, var nok noget af det som han kunne bruge allermest lige nu, bare slappe af og have det sjovt. Det skete der vel ingenting ved, gjorde der? Trods alt havde han livet foran sig og hvad var livet værd at leve, hvis han ikke bare kunne tillade sig at slappe af en dag eller to. Han smilte roligt til hende, inden han placerede hænderne i lommen og så hende i øjnene da hun kom helt hen til ham.
"Det kommer an på om du vil indenfor igen, eller om vi skal finde et sted hvor vi kan sidde og snakke, samt måske få en drink mere?" svarede han og så kort hen imod døren, hvor to fulde piger kom svejende ud, med armene rundt om hinanden. Josh rystede på hovedet af dem, og kiggede derefter hen på Clary.

hun gik helt hen til ham, lagde sine arme om hans hals "så mange beslutninger" hviskede hun til ham, nussede ham i nakken, før hun bøjede sig frem, nussede sin næse mod hans hals. hun nussede ham samtidig op af halsen fra den anden side, trykkede sin lille krop mod hans.
hun bed sig i læben "tror du jeg er værd at elske" spurte hun og så på ham, lod sine næse støde mod hans, mens hun nussede ham ned af halsen. hun bed sig i læben, og så spørgende på ham "mhh vi kan da gå ind igen, drikke lidt og have det sjovt" forslog hun og nappede ham drille på hagen, før hun trådte væk

Han havde intet imod at hun pludselig kom så tæt på ham, faktisk var det behageligt på en mærkværdi måde og det at hun nussede hans hals, gjorde ham bare helt sagelig, da han elskede når nogen nussede hans hals, selvom han ikke ville indrømme at det var en lille svaghed. Han lod sine arme hvile om hendes hofter og lod deres kroppe være tæt presset sammen i en varm omfavnelse.
"Nej, jeg tror ikke du er, jeg ved at du er," hviskede han med et smil på læben. Selvom han ikke kendte hende så godt, så kunne han allerede fornemme at hun var en der ville være værd at elske.. Måske var det en lille evne han havde til at se hvordan personer i virkeligheden var.. Måske.. Han kyssede hendes hals drillende, inden han trak sig ud af krammet og gik hen imod døren, hvor han holdte den åben for hende.
"Så lad os gå ind og have det lidt sjovt," sagde han og nikkede ind imod diskoteket.

Hun klukkede da han lagde sine arme mod hendes hofter, trykkede dem tættere mod hinanden "mh sikker på det" spurte hun og prikkede ham på næsen. Grunden bag hun spurte ham, var fordi hun aldrig en eneste gang havde hørt nogen sige de elskede hende, aldrig en der så meget som antydede det, men hun måtte vel leve med det. Ingen gad elskede hende og det var sådan det var.
hun grinede da han kyssede hende på halsen, lod ham trække sig væk, nikkkede og gik forvi ham. Hun smilede til ham og gik ind på dansegulvet

Om han var sikker på det? Det skulle hun ikke spørge ham om to gange, han var skam ret så sikker på at en som Clary nok skulle finde en som kunne elske hende. Tanken om at hun havde spurgt ham om det, fik ham kort til at tænke på at han selv havde tænkt sådan, om der nogensinde var nogen som kunne elske ham, for ligesom ved Clary var der aldrig nogen som havde lagt op til det, ikke engang så meget som været tæt på det. Han kiggede hende i øjnene, lige inden hun gik forbi ham.
"Ja, jeg er sikker," sagde han og smilte til hende, inden han fulgte med hende ind i diskoteket igen, hvor varmen derfra fik ham til kigge sig over skulderen, en lille overvejelse om at gå ud igen, men han skubbede tanken væk og fulgte med Clary ud på dansegulvet. Undgik alle dem som der var ved at støde ind i ham.. Han smilte til Clary, inden han langsomt bevægede sin krop til musikken.

Hun grinede, lagde armene om hans hals, mens hun dansede op af ham "du er sjov" hviskede hun i hans øre, hun trykkede sig mod ham og grinede, dette var englelig en hyggelig aften hvor hun kunne slå tankerne ud, glemme alting der skulle være omkring hende, samt det der gav hende smerter. Hun vendte ryggen mod ham, trykkede sin ryg mod hans bryst, mens hun tog hans hænder og lagde omkring sig "mhh hvorfor er der ikke andre som dig" hviskede hun i hans øre. Hvisken kom af at han nemmere ville kunne høre hvad hun sagde i stedet for at hun råbte op og gjorde sig selv til grin

Var han sjov? han mente altså det han sagde til hende, det var skam ikke bare noget som han sagde for sjov, det ville være direkte ondskabsfuldt. Selvfølgelig skulle der nok komme en der er en dag ville elske hende, hun skulle bare vente på den rigtige. Måske var der gået mange år med op og nedture, men derfor skulle hun ikke give op på det! selv havde han ikke givet op, også selvom han var søn af en stor narrøv. En dag skulle der vel nok komme en, som ville elske en for alt det man var. Men, han måtte indrømme at han frygtede at ende som sin far, hvilket var en af grundene til at han ikke.. Han rystede på hovedet og kom tilbage til virkeligheden, da hun havde placeret sine arme om hendes hofter. Han havde intet imod at hun hviskede, faktisk fandt han det bare behageligt på en mærkelig måde han ikke kunne forklare. Ikke andre som ham? Det var der aldrig nogen der havde sagt til ham før..
"Fordi, det ville være synd for verdenen," hviskede han i hendes øre og fortsatte med at bevæge sin krop i takt med musikkens rytme..