Hvad vil fremtiden bringe? (Luce)

Hun puttede sig trygt ind til ham og slappede af. Hun kunne på en måde godt lide og ligge der ind til ham og slappe af. Hun hadet dog en del, at hun ikke kunne se ham rigtigt. Hun havde set lidt af hans fortid og kort set ham gennem et øje han havde lavet ud af sand, men det var jo ikke det samme som og kunne se ham her og nu tidspunkter. Hun begyndte og kunne mærke noget der nussede hendes mave. Hun kunne regne ud, at det havde været ham. Nok var dynen imellem hendes mave og hans hånd, men det kunne alligevel mærkes. Hun lå bare stille og lyttede til det han fortalte og smilede stille da han fortalte hende, at hun var noget specielt og samtidig det, at hun var en smuk dragekvinde var nu meget sødt sagt af ham. Selvom hun dog mente noget andet "Nok er jeg ikke en man lige ser på gaden hverdag, men føler mig ikke rigtigt som noget specielt og smuk føler jeg mig ikke. Kan jo ikke rigtigt gøre noget for mig selv. Skal stort set have hjælp til næsten alt. Føler mig meget handicappet" hun sukkede lidt og lå stille.

Dust blev ved med at være god ved hende, ved at nusse om hende og gøre sit for, at hun lå trygt og godt hos ham, han lyttede til hvad hun sagde, og kunne ikke lade vær med at smile lidt af hende, på den måde som han altid gjorde. Han overvejede faktisk, om han skulle bruge sin tredje øje teknik således, at hun kunne have midlertidige øjne når hun var sammen med ham, selvom det godt kunne virke lidt creepy at have hans sandøjne, siddende der hvor hendes øjne burde være.
"Jeg mener personligt, at du er utroligt speciel og jeg nægter at ændre den mening, men hvis du vil kan jeg give dig muligheden for at se midlertidigt, mens du er sammen med mig, indtil jeg finder en bedre løsning?" Spurgte han tænkende mens han blidt nussede hende gennem håret "Og forøvrigt så er du en sild Luce! Du er utroligt smuk, og hvis jeg var fri på markedet, ville jeg have gået efter dig kære! Men jeg vil nu gøre mit for at overtage dig som min slave, jeg ved du har et stort potentialle, og jeg vil ikke lade dig eller nogen anden lade en dejlig skabning som dig, gå helt i hundene!"

Hun lå bare stille ind til ham og nød det, at han var så god imod hende. Det havde føltes som evigheder siden hun sidst havde følt sig elsket og alligevel så tryg i andres arme som hun gjorde nu. Det var dejligt og mærke ham tæt på sig. Hun lyttede stille til det han sagde til hende og smilede stille "Tak for, at du mener, at jeg er noget specielt og jeg vil meget gerne kunne se igen. Nok er det kun imens du er her, men alligevel det er bedre end og ligge her og ikke kunne se dig eller stedet jeg er i" hun var glad for, at han ville gøre det for hende. Hun blev helt flov og rødmede helt efter han havde fortalt hende, at hun var en sild og at han ville haft gået efter hende, hvis han havde været ledig på markedet. Hun var blevet så flov, at hun ikke kunne få nogle ord over sine læber og valgte istedet og trække dynen op over sit hoved og skjule det. Hun kunne ikke tage sig selv seriøst længere.

Dust kunne ikke lade vær med at smile tomt af hende, da hun rødmede over at han sagde hun var lækker, og gemte sig under dynen, så han sneg en hånd ind under dynen, og begyndte at nusse hende på maven, dog stadig uden på trøjen så han viste en hvis respekt overfor hende, ved ikke at gøre noget der kunne virke kæreste agtigt, og som han ikke før havde fået lov til at gøre mod hende. Han valgte at fokusere på det de havde snakket om, som omhandlede at give hende synet igen i hans nærvær, en ting han kunne løse ved at bruge lidt af sin fokus, og hun blandede noget af hans chakra ind i hendes.
"Nå men hvad angår det med dit syn, så må du forberede dig på, at det kommer til at føles lidt underligt, ind til du vender dig til det, og udover det skal vi gøre lige som før, da du så mig gennem mit tredje øje!" Forklarede han roligt mens han nussede hende på maven "Hvis du gerne vil prøve det med det samme, er jeg klar på at afprøve det med dig, det kræver lige lidt træning, men du lære det nok hurtigt! Så hvis du vil være så sød at rejse dig op, så kan vi starte på det!"

Hun var blevet vildt flov over det han havde sagt. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv overhovedet. Hun trak vejret dybt og prøvede og slappe af. Da hun endelig var blevet lidt roligere og skulle til og trække dynen ned fra hovedet igen så man kunne se hendes ansigt mærkede hun en kold hånd imod hendes mave. Nok var hånden udenpå hendes trøje, men hun kunne stadig mærke kulden fra den. Hun bed sig usikkert i læben og trak dynen ned igen så man kunne se hendes ansigt. Hun undrede sig lidt over, hvorfor han var overfor hende på denne måde da han allerede havde en anden, men hun ville ikke spørge ham om det. Hun havde stadig stoffet rundt om sine øjnehuller, men det var dog løsnet sig en del. Hun lyttede stille til det han sagde og nikkede stille "Man må vænne sig til de forskellige ting så det er jeg klar på" hendes stemme var rolig, men man kunne godt høre på hendes stemme, at hun havde været flov for kort tid siden. Hun nød rent faktisk og mærke hans hånd nusse hendes mave. Hun sukkede lidt da han sagde, at hun var nød til og rejse sig op for, at de kunne prøve det. Det var for hårdt tænke hun selv. Hun rejste sig besværligt op og ventede på og se hvad der skulle ske.

Da hun rejste sig op, fulgte han trop og stod nu foran hende, og let fjernede han bindet foran hendes øjenhuller, uden at væmmes ved synet, af hendes manglende øjne. Han gik let rundt om hende, stilte sig bag ved hende, og lagde sine hænder over hendes øjne, hvorefter han begyndte at fokusere stærkt på de tomme pladser, hvor hendes øjne burde være. Langsomt men sikkert, begyndte sand at samle sig, og danne et tredje øje i hvert øjenhul, og da de var klar koplede de til hendes nervetråde således at hun kunne bruge dem, og derved se og bruge dem som var de helt normale øjne, selvfølgelig under de omstændighed at han var i nærheden og holdt dem fungerende.
"Er du klar til at se igen?" Spurgte han roligt før han langsomt fjernede sine hænder, så hun burde kunne se med sand øjnene. Dust blev stående bag ved hende, og afventede hendes reaktion. Det ville ikke undre ham, hvis hun syntes det føltes underligt at have øjnene, eller at kunne bruge dem føltes mindst lige så mærkeligt.

Hun vidste ikke helt hvordan det ville blive og kunne se igen. Hun vidste dog godt, at hun aldrig ville kunne få øjne igen forevigt så hun ikke var afhængig af andre ting. Det var nok det sværeste for hende og vide. Selvfølgelig var der et lille håb et sted, men det lille håb måtte også snart forsvinde. Hun mærkede at stoffet rundt omkring hendes øjnehuller blev fjernet. Hun håbede, at det ikke gjorde ham noget, men det vidste han jo kun. Hun bed sig usikkert i læben og ventede på og se hvad der skulle ske. Hun mærkede, at han havde stilt sig bag ved hende. Hun lænede sig uden, at tænke over det ind til ham. Der gik kort tid, hvor hun pludselig kunne mærke sandet køre rundt i hendes øjnehuller. Det føltes som gik man på en strand imens der var meget vind og sandet blev blæst direkte i øjnene på folk. Hun kunne mærke hvordan øjnene blev lavet og hvordan de koblede sig til nervetrådene. Det eneste hun nuværende kunne se var sort. Hun nikkede langsomt da han spurgte hende om hun var klar på og se "Ja jeg er klar" Da han havde fjernet sine hænder fra hendes øjne blinkede hun nogle gange. Hun skulle lige vænne sig til, at hun kunne se igen. Det var lidt uklart til og starte med, men det blev bedre efter kort tid. Hun kiggede rundt i det lokale hun var indeni og smilet rejste sig på hendes ellers så søde mund. Hun vendte sig om imod ham og kiggede ordentligt på ham og ikke bare de få sekunder hun fik lov til sidst. Hun krammede ham stille "Tak"

Dust betragtede hende, mens hun tilvendte sig at bruge sand øjnene, og da hun vendte sig om for at takke ham, lagde han let armene om livet på hende, og gengældte hendes kram. Dust strøg hende let ned af ryggen, før han let slap hende igen og så ind i hendes, sandfarvede øjne mens han lagde hovedet let på skrå.
"Synes du stadig om ideen, om at jeg overtager dig som min slave?" Spurgte han roligt, og virkede til at tænke meget over dette, da han spurgte hende "For jeg synes godt om dig, og det ville være mig en ære, hvis jeg kunne eje dig og optræne dig! Så kan du være mere dig selv undervejs også!"
Dust slap hende let, og satte sig ned på sengen igen, mens han så på hende og ventede på hendes svar. Han vidste nemlig, at med den herre hun havde krævede det mere arbejde, hvis han skulle overtage hende som slave, og han mente bare det ville være godt at vide, om hun rent faktisk gerne ville være hans ejendom, under de forhold han kunne tilbyde hende.

Hun stod stille og roligt og krammede sig ind til ham med et smil på sine søde smalle læber. Hun havde lagt sit hoved imod hans skulder. Hun nød og mærke hans hånd stryge ned over hendes ryg. Hun kunne godt lide og stå der og kramme med ham. Det var dejligt betryggende. Hun bakkede lidt væk fra ham da han slap hende og kiggede roligt på ham. Hun lyttede roligt til det han spurgte hende om. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle svare for det var noget hun måtte tænke over i noget tid. Hun ville ikke være slave mere, men hvis hun måtte væk fra den herre hun havde nu så måtte hun blive hans eller en anden herres slave som behandlede hende bedre "Altså jeg vil gerne ud af slavelivet, men hvis jeg vil væk fra ham jeg er hos nu så er jeg nød til og finde en anden så enten må det være dig eller en anden som behandler mig bedre, men jeg er nød til og tænke lidt over det inden jeg kan give dig et endeligt svar" Hun kiggede lidt på ham og lagde sit hoved let på skrå. "Hvad kunne du så tænke dig, at jeg skulle gøre for dig hvis jeg altså blev din slave?" hun måtte lige vide hvad hun kunne forvente helt med det han mente hvad han kunne bruge hende til siden han var så opsat på og få hende som sin slave. Hun satte sig ned ved siden af ham og kiggede lidt på ham. Hun smilede stille "Det sjovt, at jeg endelig kan se dig rigtigt an" hendes stemme var sød og rolig.

Dust tænkte lidt over hendes spørgsmål, og havde hurtigt regnet ud, at hun gerne ville vide hvad hun kunne forvente, hvis hun blev hans ejendom. Og det kunne han egentlig godt forstå, så selvfølgelig var han nød til at fortælle hende det, hvis han ville have en god chance for at få hende, som en af hans slaver.
"Ser du jeg er lidt af en samler, og jeg kan godt lide at samle slaver med godt potentialle, selvom min hensigt er at befri slaver!" Begyndte han roligt at forklare "Og siden du er en så sjælen en art, er jeg meget interesseret i dig, og hvad jeg egentlig vil bruge dig til, er mest af alt træning og rygte! Ser du når jeg træner andre, får jeg selv træning ud af det, og ved at træne med forskellige væsner, lære jeg mere om dem såvel som mig selv!" Han strøg roligt en hånd gennem hendes hår, mens han betragtede hende med sine tomme øjne.
"Og hvad angår mit rygte, så er det at hverve sjældne og gode slaver, en del af det der giver mig et godt rygte som slave ejer, hvilket er vigtigt for mine planer!" Sagde han roligt mens han smilede tænkende og følelses forladt "Så derfor er du en meget vigtig del af mine planer, og selvfølgelig udover træning, kan jeg tilbyde dig et godt hjem, mad på bordet og så sørge jeg for at du har det godt, så godt som jeg nu kan!"

Hun sad stille og kiggede på ham imens hun ventede på, at han svarede hende på det hun havde spurgt ham om. Hun sad stille og lyttede til ham imens han sad der og fortalte hende forskellige ting og sager. Det var ret underligt og høre, at han nærmest samlede på slaver af forskellige arter som kunne noget specielt eller som havde noget specielt de kunne. Hun fik den tanke, at han kunne ville have hende som slave for og have hende med i hans samling. Hun lukkede stille sine øjne da han strøg en hånd igennem hendes hår. Det var beroligende når folk strøg hende igennem håret. Det var næsten det eneste som virkede 100% for og kunne få hende til næsten alt. Det var ihvertfald de tidspunkter hun ikke kunne tænke helt klart. Hun åbnede sine øjne igen da han begyndte og tale og lyttede roligt til det "Det lyder nu meget godt, men skal lige tænke over det" hun smilede roligt til ham og lagde sig ned på sengen igen og slappede af. Det var en af de dage hvor hun bare ville dovne dagen væk så længe som hun nu kunne.

Dust kunne mærke på hende, hvor meget hun nød at han nussede hendes hår, så da hun lagde sig ned og lignede en der ville dovne dagen væk, hvis hun kunne slippe godt fra det, satte han sig let til rette så hun kunne bruge ham som putte pude, og begyndte at nusse hendes hår med kærlige bevægelser. Forbham var hun ikke blot endnu en værdigfuld ting, som skulle fuldende hans samling, men derimod en sjælden dame som han var meget interesseret i, at træne sammen med, for at de begge kunne blive stærkere. Han havde trossalt den fordel, at så længe han ikke blev gjort våd, så kunne hun umuligt dræbe ham, da han bare ville blive til sand og samle sig igen.
"Det ville i hvert fald, betyde utroligt meget for mig, hvis du snart gad bestemme dig, for jeg har opsporet de væsner jeg skal have fat i, for at skaffe det jeg skal bruge til at bytte dig med!" Sagde han roligt mens han betragtede hende, og fortsat nussede hendes hår "Og hvis jeg ikke skal være din overtager, betyder det blot jeg må finde noget andet, at bruge de remedier jeg skaffer til!" Han smilede sit følelses forladte smil ø, mens han lænede sig op af senge gæret.

Hun kiggede roligt på ham med dovne øjne. Hun var så småt ved og blive sulten, men hun ville ikke sige noget da hun ikke ville trænge sig på. Hun smilede stille til ham da han satte sig godt til rette. Hun lagde sig ind til ham med sit hoved på hans skød. Det var behageligt og ligge der med sit hoved på hans skød. Hun lå på ryggen og kiggede op på ham med rolige øjne. Hun lukkede dog sine øjne i da hun mærkede, at han begyndte og nusse hende i håret. Det var dejligt behageligt. Hun kunne haft ligget sådan hele dagen væk og glemme alt med og spise, drikke eller noget andet. Det var som var hun i en helt anden verden når han nussede hende i håret. Hun lyttede stille til det han fortalte hende. Hun tænkte lidt over det og undrede sig lidt over, hvad det var han skulle bytte væk for og få hende. Hvordan havde han fundet ud af det? Havde han været væk imens hun sov? "Hvordan ved du hvad du skal bytte væk for, at få mig?" der var undren i hendes stemme. Hun havde det som om hun sank længere og længere ned med hovedet i hans skød jo længere han nussede hende i håret. Hun havde savnet det. Hun lyttede bare roligt til det han fortalte, men hun vidste overhovedet ikke hvad hun skulle svare da hendes hjerne var sat på pause. Det virkede underligt for hende og ligge der og ikke kunne tænke 100% klart.

Dust havde ikke tænkt over, at hun var lige som så mange andre væsner, der var vant til jævnligt at spise måltider, på en daglig basis. Han var lidt uopmærksom på det punkt, da han selv havde levet et liv hvor han flerr gange, ikke kunne få adgang til mad i dagevis, men mens hun lå der med hovedet i hans skød, kom han til at tænke på at hun var et helt normalt væsen, der kunne have brug for et godt måltid mad lige nu. Men først ville han da lige svare på hendes spørgsmål, da han faktisk havde brugt sine evner, for at finde ud af det mens han var sammen med hende.
"Jeg lavede en sandklon af mig selv, som kontaktede din herre angående, hvad han vil have for dig hvorefter klonen, kontaktede de væsner der kunne skaffe mig det!" Sagde han roligt tænkende, uden at stoppe med at nusse hendes hår, da hun virkelig virkede til at nyde det "Og et lille emne skift, jeg kom lige til at tænke på, at du da må være sulten? Du har ikke fået noget at spise, siden vi mødtes så hvad siger du til, at du fiser husleje af mens jeg sørge for noget mad til dig?" Han lagde hovedet på skrå, og så på hende mens han ventede på hendes svar.

Hun lå bare der og nød hans hånd kører igennem hendes hår. Det var så dejligt, at hun næsten kunne undvære alt andet end lige det, men hendes mave rumlede svagt, men det og sige, at hun var sulten havde hun ikke ligefrem den største trang til overhovedet. Hun lyttede stille til det han fortalte omkring den klon som havde snakket med Rafael omkring hvad han ville have for hende. Hun blev lidt nysgerrig over og findeud af det da det jo gjaldt hendes liv "Hvad er det han vil have for, at du kan få mig?" man kunne høre nysgerrigheden i hendes stemme. Hun lod sit hoved hvile imod hans skulder og kiggede op på hans ansigt imens han strøg hende over håret. Hun lyttede roligt til det han sagde da han begyndte og snakke om mad. Hun var tæt på og glemme sin sult indtil han havde nævnt det for hende. Hun lagde sit hoved undrene på skrå da han sagde noget med en husleje. Det forstod hun ikke helt hvad han mente "Hvad mener du lige med og fise en husleje af? der var en stor undren i hendes stemme.

Siden hun virkede til at nyde det så meget, blev Dust ved med at nusse hendes hår mens de snakkede.
"Rafael ville have 7 tåre fra en fe, og 5 fra en anden kvinde i bytte for dig, men min klon fandt også ud af noget andet interessant, den hørte noget snakken i kroene om at nogen andre, prøvede at få dig fri! Kender du noget til det?" spurgte han roligt, og så hende i øjnene da han spurgte hende.
Han smilede dog lidt, da hun spurgte hvad han mente med at fise en husleje af, da hun nok aldrig havde hørt det udtryk før.
"Med ordene at fise en husleje af, menes der egentlig at man bare slapper af, dovner den og laver ingenting, og det må du gerne mens jeg laver mad til dig!" forklarede han roligt.

Hun lå bare der og nød, at han nussede hende i håret. Hun smilede stille imens han lyttede til det han fortalte om det Rafael krævede for, at Dust kunne få hende fri. Hendes smil forsvandt dog imens og da han fortalte om, at der var en til der prøvede og få hende fri blev hun helt forvirret. Hun lå dog i et lille stykke tid og tænkte over, hvem det kunne være og så slog det hende, at det var Sakref der prøvede det. Han ville jo have hende som lærling og det havde hun sagt ja til og samtidig ville hun få nogle nye og bedre våben. "Hvad er der specielt ved de tårer? Og det er Sakref der prøver det da han vil have jeg bliver hans lærling" hun valgte og undgå og fortælle ham om de våben hun ville få og hvilken kraft de ville have. Hun kiggede ham i øjnene og smilede igen roligt. Hun lagde sit hoved sødt på skrå da han begyndte og fortælle hende hvad det var han havde ment "Jamen tusind tak, men så vil jeg gerne med ud og underholde dig imens du laver maden til mig" hendes stemmevar rolig og sød. Hun satte sig op og imens hun gjorde det havde hun lagt sin hånd på hans lår uden og tænke over det. Hun tog dog hurtigt hånden til sig og rødmede.

"Min sandklon har nærstuderet emnet lidt, og ifølge hvad han har fundet ud af, indeholder tåre en utrolig stærk og sjælden magi, hvis de er skabt af ægte følelser så som had, glæde, sorg eller følelser af den art!" sagde han roligt mens han smilede et tomt smil til hende "Hvad han skal bruge dem til ved jeg ikke helt, han nævnte godt nok noget med, at han måske ville bruge disse tåre imod deres udgivere, men hvad helt præcist er jeg ikke bevidst om! Jeg er ikke typen, der spørg hvorfor mine såkaldte klienter skal have en ting, eller hvad de skal bruge den eller det til, jeg tager bare imod opgaven, og gør det der skal til for at nå målet!" da hun havde rejst sig, tænkte han ikke så meget over at hun havde haft, hendes hånd på hans lår, det gjorde ham ikke så meget, han rejste sig blot op og nussede hende let i nakken en sidste gang, mens han smilede til hende, før han gik med hende ud i køkkenet for at lave mad til hende.
"Hvad har du så lyst til at have til morgenmad?" spurgte han roligt, og så hende i øjnene da de stod ude i køkkenet. Han trak en stol ud for hende, så hun kunne sætte sig ned og slappe af, mens han startede op på maden så snart han vidste, hvad hun gerne ville have at spise.

//Undskyld hvis jeg gentager mig lidt, og svaret tog så lang tid, min computer kom til reparation og har endnu ikke fået den tilbage, så jeg har ikke været så koncentreret på denne side ^^

Hun lyttede roligt til det Dust fortalte omkring det hans sandklon havde fundet ud af. Det virkede meget underligt i hendes verden og kunne bruge tåre til den slags, men da hun ikke vidste helt hvad Rafael ville bruge tåre til undrede det hende dog meget mere. Hun smilede stille til ham "Ok det lyder nu meget underligt i min verden, men måske er der vel en stor kraft i de tåre som du fortalte" hendes stemme var rolig og sød. Hun lagde sit hoved imod hans hånd da han nussede hende i nakken kort. Hun kunne sagtens haft blevet der for evigt bare for og blive nusset i håret af ham, men det skulle ikke undre hende, hvis det var, at han forlangte et eller andet for det. Hun fulgte roligt efter ham imens de gik ud i køkkenet. Hun anede ikke rigtigt hvad hun skulle have at spise og da han så spurgte hende hvad hun ville have blev det et større mysterium for hende "Bare lav et eller andet til mig. Jeg er ikke så kræsen" hendes stemme var rolig og sød. Hun satte sig stille på den stol han havde trukket ud til hende. Hun kiggede lidt på ham "Hvad siger din kæreste egentlig til, at du bruger din tid hjemme hos andre piger?" der var en lille latter i hendes stemme.