"Luce" Søgningen og Resultatet

Ude i en skov ved et hus der lå godt gemt bag en masse træer. Huset selv var blevet groet til og oven på huset var der vokset et mindre træ, huset lå langt inde i skoven og lige i midten af en åbning i træerne.
Phyrsser gik hen til huset, han havde ledt i mange år efter at blive genforenet med nogle han tidligere kendt og trænet med. De var tre personer der var vokset op sammen, men en dag blev de skilt og deres mester døde på trapperne lige foran de to andre. Phyrsser stod 20 meter væk og så det hele ske, Men han var kommet tilbage for at forene sig med dem og det sidste sted han havde hørt de var slået ned var i Ashen Wood Forest. Nu stod han ved huset og ventede på at de retmæssig ejere kom tilbage, uheldigvis vidste han ikke hvilken tragisk ulykke de andre er kommet ud for. Han var den sidste af dem, men han husker meget godt den mission deres lære havde trænet dem op i at skulle føre ud i livet.
Da han havde siddet der par dage foran døren brugte han sin indfødte evne at høre lidt bedre ind normale mennesker, han hoppede og kravlede hurtigt op på taget i sikkerhed for hvad der end måtte komme hen mod huset...

Luce havde valgt og gå sig en tur selvom hun var blind. Eller retter hun var ikke helt blind, men folk betragtede hende som blind da hun ikke kunne se hvordan folk så ud eller sineomgivelser og det, at hendes øjne var kridhvide som en udøds gjorde ikke ligefrem sagen bedere, men det som Luce kunne se som ikke var helt normalt var levende organismers aura som på dyr og andre folk. Det var dog lidt sværer med træer, buske og andet, men det kunne hun også det var blot meget utydeligere end hvis det var et dyr eller en menneske eller en helt anden race. Hun var gravid og var i sin 4 måned af graviditeten og var allerede meget tyk. Det var nu også meget normalt da draconianer babyer som reglt var meget store allerede inden de bliver født. Hun var tæt på et hus, men det hjalp hende dog ikke meget da hun ikke kunne se hvor henne i Ashen Wood Forest hun var. Det gav hende dog en masse knuder i maven da hun havde været fanget hjemme ved Zann i Ashen Wood Forest.

Phyrsser så ned fra taget af så han en dame gå forbi, han prøver at finde ud af hvordan hun ser ud, men han kan ikke se det fra taget af. han blev der oppe og ventede på hvad hun ville gøre, han ventede lidt blev han utålmodig, så han satte sig op og så mod himlen.
Phyrsser lå der og hørte hvordan og hvor damen gik hen. Da han fik spat af at bare at høre fodtrin og hjerte banken begyndte han stille og roligt at nynne en sang fra hans fortid, han nynnede stille men dog højt nok til at det kunne høres nede for bunden af huset hvis man var stille nok. Han vendte sig om igen mens han tænkede over hvor sulten han enlig er blevet efter de dage han har siddet ude foran, og nu var der så et offer lige neden under. han så ned efter pigen der ikke var der hvor hun stod før, han vidste godt hvor hun stod det var også derfor han gik ned omme bag huset, det sidste af vejen mistede han fodfæstet og landede på ryggen med en voldsom larm.

Hun vidste ikke, at dervar nogen tæt på hende der holdt øje med hende. Hun havde på fornemmelse, at der var nogen, men da hun ikke kunne se nogen aura udover dyrenes så virkede det meget underligt. Hun prøvede så vidt muligt og gå forbi huset uden og gå ind i nogle træer eller ind i selve huset, men da det var meget svært for hende nu hvor hun var blind og kunne blive forvirret over alle dyrenes aura der løb rundt omkring. Da hun næsten var kommet forbi huset hørte hun nogen der begyndte og nynne. Hun kiggede forvirret rundt, men kunne stadig ikke se noget. Hvor kom denne nynnen fra. Hun mærkede hvordan hårene i nakken rejste sig op af skræk. Hun rystede lidt på hovedet og vendte sig rundt for, at gå tilbage igen. Hun hørte noget lande på jorden, men slog tanken fra sig igen da hun troede, at det var et dyr der var sprunget fra et træ og ned på jorden. Hun gik langsomt tilbage imens hun holdt fast i de forskellige træer der var rundt omkring hende. Hun hørte nogen falde og en lugt af vampyr kommet tæt på hende. Hun vendte sig om og kunne se en ond aura. Man kunne se på hendes ansigt, at hun blev bange og bakkede ind i et træ. Hendes øjne var kridhvide

Phyrsser rejste sig hurtigt op igen, hun skulle jo nødig se en vampyr ligge på ryggen og se fjollet ud. Selvom sulten var ved at tage over hånd tog han sig god tid til at se hvem og hvad der kom forbi. Phyrsser så virkelig overasket ud da det ikke var normale øjne der var på kvinden, han så lidt bedre efter for at se om de var gemt væk. Han gik tættere på og så nu at øjnene ikke var normale, han besluttede at han ville starte en samtale op med hende men vidste ikke helt hvad han skulle starte ud med så han prøvede sig lidt ad, men da han kun kunne tænke på hendes øjne var det eneste han kunne sige "Ørmm det er da ørm nogle pæne øjne du har dig der ørm" han kom stade tættere og tættere på, men stoppede lige i ca to arms længde og der rakte han sin egen arm ud og sluttede hans sætning af med "Og ørm jeg hedder Phyrsser, Phyrsser Long. hvad med dig frue" han prøvede samtidig hård ikke at lade hans sult komme i vejen for en god start med den ukendte kvinde.

Hun kiggede usikkert hen på den fremmede fyr. Hun kunne ikke gå nogle vejne da hun jo havde bakket ind i et træ da hun havde opdaget ham. Hun kunne se på hans aura, at den kom tættere og tættere på hende. Hun krummede sin næse lidt da lugten af vampyr var kommet tættere og tættere på hende samtidig. Hun fnyste bare af ham da han havde sagt, at hendes øjne var pæne "Det mener du ikke en skid af! Du siger det bare fordi du ikke kan komme på andet og sige" man kunne høre på hendes stemme at hun var kold og ikke troede på den kompliment han havde givet hende. Hun rettede sig roligt op og stod mere ret op og ned og lignede en der var stiv i hele kroppen, men hun stod rent faktisk roligt. "Hedder Lucina. Lucinda Trieetence" hun begyndte og gå lidt rundt som om hun havde sine øjne og kunne se det hele, men det var bare hendes omringssans der var slået til og som var blevet forskærpet med tiden som hun trænede den. "Hvad laver så en vampyr som dig her ude?" hendes stemme var rolig og bestemt.