It Takes Will. Please Make Me Fall- Eric

Der var ingen grund til at dvæle ved alt det dårlige, alt det der var gået af hækkensfeldt til.
Camille havde da ellers rigeligt med årsager til at optræde som et helt græsk græde kor. Et hvor hun selv spillede alle rollerne.
Men istedet havde hun valgt at arbejde tankerne lidt væk, bruge sin krop og sine hænder....og tvinge sin energi mod andre ting. Energien skulle aflades mod alt andet end Camille selv.
Krigen stod stadig på. Dette betød at Eric var væk, og Camille havde intet hørt i et godt stykke tid.Det resulterede i en sort lille knude i hendes mave.
Tilgængæld sagde rygterne at  Tristan var tilbage. Hun var glad at han var ok, de havde dog ikke set hinanden, men Sean ville aldrig lyve om en sådan ting.
Mira var i god behold , sammen med Erics forældre. Og så snart krigen var slut ville Camille tage til den gård hvor de alle holdte tilflugt, og hente sin datter tilbage.

Imellemtiden var her for usikkert for Mira at bo . Her i skoven.Man vidste aldrig hvirnår et eventuelt angreb kunne finde sted, så her var  endnu ikke børne sikker zone.
Tiden havde Camille dog udnyttet til fulde, for hendes skole var endelig blevet en realitet, en drøm ført ud i livet.
Jaja, bevares....der manglede da både lærere....og elever!
Men det hele skulle nok komme på plads, der var ikke tvivl i hendes sind.

Men pengene doneret af Dust, havde Camille haft midlerne til at indkøbe alle materialerne og tre mænds arbejde, til at hjælpe hende med selve byggeriet.
Man skulle ikke tro det, men Camille havde selv haft en finger med i alt.Lige fra stævning af fundamentet til tagspærene.
Eller...ti tommelfinger havde hun haft med i alt....for hold da op hvor hun havde fået mange knubs af hammer og hvad der ellers var af værktøj.
Det var bestemt ikke bygget - eller beregnet til kvinder, var blevet Camilles konklusion.

Men tilfredsstillelsen var enorm da skolen stod og knejsede i den kommende vinters kulde.Et mål var indfriet...og Camille syntes en smule mere i balance, efter at have brugt en masse tid og hårdt arbejde derude i skoven, mere eller mindre alene.
Camille brugte nu skolen til opholdssted, da hun egenlig ikke rigtig havde et sted at bo.
Uden Eric, syntes hun ikke hun kunne bo hos hans forældres venner, ikke når Nichole og Isaac havde den her grude imod hende.

Derfor kunne man nu finde Camilel St.Clair svinge rundt med en støvklud, i den del af skolen hvor en lille spartansk dagligstue var indrettet.
Iklædt et par tætte jeans fra hendes egen dimension, en eller anden vitoriansk overdel der blev holdt sammen med snørre under brysterne foran - naturligvis syet i Underworld, og nogle flade sorte støvler vimsede hun rundt i sin egen lille verden.
Hun tildelte ikke omgivelserne nogen opmærksomhed igennem de små ruder, da der stort set aldrig kom nogen forbi.
Hendes hest , Frosty gik i en indhegning og græssede.....bag ved huset.

Gud måtte være utrolig ked af det, for regnen havde væltet ned over Eric hele dagen. Allerede efter de første ti minutter var han våd fra inderst til yderst og det hjalp ikke spor, da gud fik et hysterisk anfald og lod spandevis af vand vælte ned over den sorte hest og dens rytter den næste halve time. Så var det dryppet lidt af, men så fik de begge en tur igen. Sådan var det fortsat hele dagen imens de havde reddet tværs igennem landet.
Ved forskellige byer havde de holdt inde, for at få proviant og ly, når en en gruppe af fjendens mænd pludselig var i hælene på dem. Det havde været et par hektiske måneder, hvor de havde forsøgt at finde ud af hvordan landet lå når det kom til at slå tilbage på Nicromanceren.
Uden virkelig at have offenliggjort det havde Eric valgt at gå imod manden og hans umådelig frastødende væsner. Ikke fordi han vidste så meget om krigens forskellige holdninger, men tanken om ikke at have sin frihed var ikke noget der huede ham. Derfor var han endt i en gruppe der ganske enkelt var frihedskæmpere. De holdte ikke direkte med nogle, men de ønskede bare deres frihed.
Endnu var de en lille gruppe, men alle havde deres talenter og gaver og medbringe og selvom der både var mennesker og væsner, var der en imponerende harmoni iblandt medlemmerne. Deres to måneder lange tur havde omhandlet to ting. At få nye medlemmer og finde ud af hvordan landet lå. Det var lykkes dem rimelig godt, spurgte man dem selv. De havde fået et par håndfulde flere talentfulde medlemmer og så havde de fundet ud af at verden ikke havde ændret sig det mindste fra at de tog af sted, til at de kom hjem.
Efter de kort forinden var taget hjem til dem selv, havde de lovet hinanden at før de skulle mødes igen, havde alle taget et grundigt bad. Ud over tider med knap så meget mad til maven og en tør hals, hvilke ikke på noget tidspunkt havde været virkelig alvorligt, var deres hygiejne været det største problem. Det var ligefør de lugtede værre end de døde selv.
Havde det ikke været for regnen var Eric overbevist om at han ville stinke langt væk af blod, muder og alt andet mærkeligt. Fluerne ville nok sidde på ham hvis det ikke havde været fordi han sad og småbevægede sig på hesteryggen, som til alt held gav en god varme. Alligevel kunne han ikke rigtig mærke fingrene eller hans næse, som han i tide og utide sikrede at nu stadig sad på pladsen.
Da Eric tog af sted, havde kun udgravningen til bygningen været påbegyndt, hvilke han havde hjulpet med, men rasten af bygningen havde han ikke set, før han under de tunge skyer bemærkede bygningen stå og rage op over det hul han havde forladt. Imponerende.
På det tidspunkt begyndte han at tjekke om hans fødder stadig var hvor de skulle, hvilke de til alt held gjorde, så da han var nede fra hesten kunne han med lidt stive ben gå hen til et udhæng som han havde lavet til hestene. Der bandt han Carzador fast for at begynde at strigle hesten, ranse dens hove og så lukke den ud til sin følgesvend.
Det tog en evighed, for det var ikke blevet gjort ordenligt siden de tog af sted, men da de var færdige kunne Eric stavre ind i huset, efter at have gået på jagt efter døren i første omgang. Han havde åbenbart befundet sig på den forkerte side af huset. En begagelig varme slog ham i møde, hvilke hans krop ivrig tog imod. Han kunne sagtens ligge sig til at sove på gulvet hvis han fik muligheden, men lige inden han gjorde det, så han Camille med støvkosten. Et lille grin sprædte sig på hans læber, før han gik hen imod hende, for så at kigge ned og se de sorte skomærker han efterlod sig. Efter at have overvejet hvordan han så skulle få kontakt med Camille, uden at råbe som en anden idiot, valgte han at gøre slemt værre ved at stampe i gulvet. Det resulterede bare i at de sorte skomærker blev til sorte pletter, omgivet af mindre vandpytter.

Camille havde været flittig. Huset, den private del af skolen tog sig både ren og hyggelig ud. Indretningen var inspireret af Valentine gården og Også Tristans træhytten , arvet fra Asmodeus.
Stuen virkede varm og hun havde pyntet så godt det lod sig gøre, med tørret lavendel og små fine broderet poser med vanillie stykker i var hængt op et par steder. Ikke så der stank, men bare så et lille hint strejfede næsen ,every once in a while.
Levende lys , holdte mørket ude dog var også enkelt olie lamper ophængt i stuens fire hjørner.

Hun havde ryggen til Eric, og var travlt beskæftiget med at støve af nogle bøger hun havde købt billigt, og så ville udvælge hvilke dele der var egnet til at undervise efter.
En pludselig stampen, lyden af tunge støvler kom som et chok, og Camille gav et helt sæt da hun sendte en forskrækket " UuHh" lyd ud i stuen.
Hendes øjne blinkede vantro et par gang, da hun havde vendte sig om og kiggede på den ubudene gæst.

Hun kunne ikke tro det.
" Eric!" Hendes stemme tonede sig ned til en hvisken , og grebet om støvkluden blev slapt, som hendes knæ og faldt på gulvet. Selve Camille blev dog oprejst.
Hun for hen og svingede armene omkring hans hals, glemte alt om tiden der var gået og deres uforløste forhold. Hun var bare lykkelig for han var okay.
" Du gode ...jeg har været så bekymret for dig" hikstede hun og gled ' ned af ham' , trak sig lidt ud , så hun bedre kunne se op på ham.
" Du virker....større?" Mumlede hun...." Er du okay Eric? Nogle skader?"
Hendes lysende blå øjne arbejede som en scanner og forsøgte udelukke han var kommet noget til.
Hun greb ud efter hans hænder..." J-jeg kan slet ikke tro du er her!"

Camilles tommelfinger nussede over hans håndryg..." Du trænger til et bad Valentine, fluerne er bange for dig...." Drillede hun blidt, " men vil du have noget at spise først og fortælle mig ALT imens !"

Erics arme gav et klem omkring Camille, da hun hang i armene på ham. Han kunne godt lide hendes påstand om at han var blevet større, så han stod med et smørret veltilfreds grin da hun ville stikke noget mad i ham og derefter sende ham i bad.
"Der er ikke sket så meget, vi var ude og se om der skete noget spændene, blev jagtet af de der halvdøde væsner og fik så trænet oveni." Forklarede han mens han forsøgte at dryppe så lidt som muligt. Det kunne han på ingen måde styre, så i hans kølvand kunne mand se fodspor og en masse vand. Han håbede ikke han ville blive sat til at gøre det rent - og til sit forsvar ville han sige at det havde været Camille der ville have ham til at spise først og i bad derefter.
Det gav hans mave, med en høj rumlen, også udtryk for var et ganske fint valg.
"Men fortæl mig hellere hvad der er sket her - og har du hørt fra Mira?" Han slog sig ned ved bordet i køkkenet, for at trække sko og frakke af. Derefter blev turen til skjorten, der sad og klæbede ubehageligt ind til hans hud. Da det var sket satte han sig hen til ildstedet for at få varmen. Bukserne kunne han også have smidt, men kom frem til at det nok var bedst for alle partner at han beholdte en smugle på.

Camille så lidt på ham.
" DU har kæmpet?* hun sukkede. Selv om han var blevet større, kunne hun ikke lide tanken om ham i kamp.
Da hun vågnede op af sin tåge tilstand over hans hjemkomst, blev hun opmærksom på hvor våd han var. Og på al vandet der drev fra både Eric og hans tøj.
" Hør...med mindre du skal være syg, så skal du altså ud af det tøj der...helt ud" bestemte hun og tillod ingen brok.
" Eric....skær lidt brød og ost og spis det, så laver jeg et varmt bad til,dig imens og ...så kommer det bedste...imens du bader, så varmer jeg noget rigtig mad, som du kan gufle i dig i badekaret, hvis du vil ....så kan vi snakke imens"
Camille fandt straks brød, ost, mælk....og noget mjød frem og satte det på det lille køkkenbord.
Så kastede hun et kort blik på den halvnøgen Eric, skyldte sig ud på det lille med rigtig hyggelige bade værelse, og tømte nogle kedler kogende vand ned i badekarret, så det fik den helt rette temperatur.
Også de store fade med hvide bloklys blev tændt . Det var herinde Camille normalt slappede af og fandt ro i sin sjæl. Det dampende varme vand og den lune blafrende flamme fra de mange lys, havde en unik effekt på hende.
Camille lod noget fast sæber smelte ned i vandet, og det omdannede sig straks til en creamet skum på vandets overflade.
" Kommer duuu ? " råbte hun ind til ham og rettede blikket mod døren.
" Jeg har lukket mine øjne " løj hun men hvis han dukkede op naturel i den lille døråbning, kunne det nok være at hun hurtigt fik gjort det.

Eric åd som havde han ikke fået at spise noget den sidste uge. Da Camille kaldte syntes han på ingen måde han havde fået nok at spise, men hun havde sagt han kunne spise sener, så han forlod maden, tog sit våde tøj under armen og gik ud til badekaret.
"Skulle du ikke lukke øjne?" spurgte han da han så hun ikke havde gjort det. Før han ville smide tøjet, fandt han en balje til det våde tøj, som han smed det op i, før bukserne fulgte efter. Derpå vente han tilbage til baddet, hvor han lod sig sænke i det lune vand og med sæbe i hånden blev han både velduftende og ren. Håret fik også en hurtig tur med vand og sæbe, men det var nogenlunde rent - gud havde jo grædt.
Efter at have tørret sig, fandt han en skjorte og et par løse bukser, som han trak i og var på rekord fart henne i køkkenet igen, for at stille sin sultne mave tilfreds.

" Sværger de ER lukket! Kender du ikke trikset med at TEGNE øjne på øjenlågene!" Kom det uskyldigt, hvorefter hun fortrak sig .

Camille havde ladet ham få lidt privat liv, der var sikkert steder der trængte til både en skrubning og en skuring , og det ville hun slet ikke se på.
Istedet havde hun fået lunet en gryde ret og kogt nogle kartofler til, lige i tide til Eric kom til bage fra badet.
Hun øste op og stak ham tallerkenen og en øl.
" Jeg tørre lige op og ordner gulvet , imens du spiser" meddelte hun.
Det var langt nemmere nu end når først skidtet tørrede ind i gulvets sprækker og revner.
Så Camille gik i gang, uden så meget snak imens.
Bagefter blev det hele sat væk, og stuen var igen beboelig.
Hun skyldte sig at hente et stort glas øl og satte sig over til Eric.
" Hvad så nu....har du tænkt dig at blive eller skal du ud og skyde flere døde?" Spurgte hun. Camille betragtede ham , imens han spiste.
Eric havde altid haft noget....helt særligt over sig.
Var det denne blandning af drengerøv og mand....lalleglad og reserveret...sådan lidt af hvert på samme tid? Svært at sige. Hun huskede at han i starten havde appeleret til hende, fordi han virkede så bund solid...en hun kunne stole på.
En god far for Mira. Hun smilede tværs over bordet til ham.
Men Eric var mange ting....

Mens Camille gjorde rent, sad Eric i tavshed og satte maden til livs. noget at drikke fik han også, først øl men hurtig skiftede han til vand. Han kunne ikke klare det stads i længden, han havde næsten levet på det de sidste par uger. Rigtige mænd drak jo øl, det var i hvert fald den opfattelse mange af dem han havde rejst med havde.
"Ingen steder lige nu, men jeg skal nok ud igen. Det dur jo ikke vi bliver løbet over ende af en gruppe ikke engang levende væsner. Det er ellers slemt nok med dem." Svarede han, mens han skovlede maden ind i munde med stor appetit. "Skal du ikke have noget?"
Han fandt det underligt at hun ikke tog den mindste skefuld. Det var ikke fordi at det var unormalt at spise på det tidspunkt.
"Men du svarede aldrig på om du havde snakket med Mira siden sidst." Sætningen blev efterfulgt af en masse madspisning og drikning. Først da bunden var lagt, slappede Eric lidt af i spise fart. Han skulle jo nødig forspises.

Med blandede følelser lyttede hun til hans svar.
" det ville være dejligt om du kunne blive lidt...her?" Fiskede hun og lege lidt med sit øl krus.
" Nu må vi se hvad tiden bringer, måske det lykkes noget at få ham ned med nakken , necromanceren...og så det slut med kamp" klamrede hun sig til håbet.
" Det er dog ikke lykkedes for mig, jeg har søgt under hver en lille og stor sten.Det er SÅ irriterende mine syner bare ikke giver mig et ordenligt billed af HVOR den mand er" tænkte hun højt. Camille ville opsøge ham...helt klart,..hvis hun vidste hvor han var. Ingen regnede hende for at være nogen særlig eller at kunne noget særligt, hun var bare en spinkel udseende pige.
Og netop derfor stod hun stærkt...hun var kamp trænet, havde sin telekinese...ja....og det var vist det...men hun havde en uovertruffen evne til at komme ud af selv de værste situationer, ved list eller skills.

" Mira" hendes stemme blev varm og øjnene sørgmodige..." årh...Eric...jeg savner hende så forfærdeligt at det gør ondt" tilstod Camille.
" Jeg tjekker ind i ny og næ....og hun har det helt fint. Jeg kan ikke forsvare hende her, ikke passe nok på hende alene.Jeg skal jo også til byen efter forsyninger....og al muligt, så hun er mere sikker der. Men hun savner os...hun spørger efter dig....mine besøg trækker ud nu, for det er ved at blive for svært for både Mira og jeg at tage afsked.... Men måske...hvis nu du bliver?" Forslaget blev hængende i luften, om at hente pigen....og Camilles øjne flakkede med håb.
Ville det blusse op eller blive slukket?

Eric nikkede en enkel gang, til at han lyttede med, mens han sad og suttede på en gaffel. Man skulle være dummere end en sten for ikke at kunne høre hvad Camille gerne ville, hvilke han ikke ville dadle hende for. Det var forståeligt nok.
"Jeg ville gerne, men jeg ved ikke om jeg skal ud igen. Det ville være dumt at trække hende her ned inden vi er sikre på det." Svarede han, før han indtog endnu et par varme kartofler.
Camille måtte endelig ikke tro at han ikke ville have at Mira kom, men han tænkte bare praktisk og hvad der ville være fornuftigt. Han var også overbevist om at skulle han ud igen, så ville de to piger have endnu mere svært ved at sige farvel igen.
"Skal jeg hælpe med noget?" Han skubbede sin næsten skinnende tallerken fra sig, efter omhyggeligt næsten at have slikket den af. "... ellers vil jeg lige gå op og snuse til min seng." Hurtigt rejste han sig op og gik hen for at vaske sine ting af. Hvis Camille havde en arbejdsplan for ham, ville han gå i gang med den og ellers forsvinde op på sit værelse og lige få lidt tid på ryggen.

Skuffelsen fald som brænde ned i hende hoved, og hun gned kort sit baghoved med en hånd. Det gav jo mening hvad Eric sagde. Hun vidste det med fornuften godt. Men tænk hvis det havde været svaret på det hele, at hun havde kunne holde Eric hjemme via Miras tilstedeværelse, og at hun kunne få Mira tilbage i sine arme fordi Eric var her. No wonder Camille havde følt ideen var nærmest guddommelig.
" Nej...det forstår jeg godt...det var også kun hvis IKKE du tog afsted " kom det med et lille smil.
Camille skubbede stolen ud med lårene, da hun rejste sig op.
Hun lænede sig en smule over bordet, for at kunne tage Erics tallerken med sig ud til opvask.
" Nej...der er intet...smut du op og hvil dig lidt" Camille vidste at han måtte være totalt smadret i hele kroppen og højst sandsynligt også i stort søvnunderskud.
Så naturligvis skulle han ikke belemres med små trivielt husgerningen nu, nej han skulle sove....og samle kræfter igen.
" Kom med, så viser jeg dig hvor" smilede hun og ledte Eric til et værelse med en pæn stor seng, et skab , to kommoder . her var alt hans grej og sengen stod vel redt med et mørkeblåt senge tæppe på, og en del store grå og sorte puder smidt hen over den.
" Nogle af møblerne er helt nye, din seng er en af dem " Camille sendte Dust en sød tanke, for det at hans donation gik ubeskåret til skolen, så betød det jo at Camille landevejsrøver skejser kunne gå til noget andet, som en ny seng til Eric.

Eric gav Camille et let kys på kinden da han så sengen. "Fantastisk, det ser godt ud." Med de ord sprang han hen til sengen og smed sig på den med en tilfreds lyd og lukkede øjne. "Væk mig inden vi skal spise."
Næsten før sætningen var sagt færdig, sov Eric som en sten i en drømmeløs søvn. Først da Camille vækkede ham ville han vågne op og være klar til at spise noget mere, hvis der var noget.
Han luskede ned i køkkenet for at gå på rov. "Sig lige hvis der er noget jeg skal gøre." Lød det ud i luften, hvor han så håbede Camile hørte ham på den ene eller anden måde. Hvis hun var ude, og han så det ville stikke hoved ud af vinduet som en anden husmor og råbe så folk ville kunne høre det i mange miles omkreds.

" Godt du kan lide det" sagde Camille og blev stille inden i, da Eric kyssede hendes kind. Det var ikke kun huset her hun havde sømmet sammen, Også sin egne lille personlige 'kasse ting ' havde hun sømmet til. Deri lå blandt andet minderne om de få kys hun havde delt med Eric. Om episoden i badekaret....ude af badekaret...håbene og....misforståelserne. Også minderne om den meget...ophidsede Eric, dengang de tre søstre havde givet ham stoffer.det hele lå gemt der.Og det skulle ikke ud.
" Sov godt" hviskede hun og listede stille af.
Det varede dog ikke længe, før hun laaaangsooomt åbnede hans dør og kiggede indenfor. Han sov tungt, ligesom hun regnede med.
Camille kunne ikke lade vær? Og da ingen kunne se hende, betød det vel heller ikke noget. Hun var så lettet over han var tilbage , og enda i et stykke.
Hun listede ind og ved sengekanten knælede hun , ud foran hans ansigt.
Lidt tid kiggede hun bare....og så ganske langsomt strøg hun med let hånd over hans hår og lod bagefter en finger flute hans øjenbryn og ...og så trak hun hurtigt sin hånd væk fra ham. Camille skyndte sig at forlade værelset igen.

Adskillige timer efter.
Camille gik ude hos hestene. Hun var totalt overflødig for de to heste virkede tilfredse med igen at se hinanden.Så hun sad på en stub , da Erics stemme overtog det hele.
" Heeey...sleeping beauty....sovet godt..." Råbte hun tilbage.
" er ude bagved...kommer du?" Camille drejede sig lidt og så efter ham.
Jeans..var praktiske herude. Det havde de især været da hele byggeriet stod på.Hun havde til at begynde med haft sine kjoler og nederdele på, med det resultat at hun hang i alle steder. Det var en dag lykkedes for hende at sømme sig selv fast, og så var det hun besluttede at bukser fremover var et krav , når der skulle saves eller sømmes...eller hammers hed det vist?
Hvis Eric kom derud ville hun starte.." Aiii...du ser strakt 10 år yngre ud efter lidt søvn hva?"
Og så ville hun lufte sine overvejelser.." tænker op om jeg skal tage til byen og handle? Eller om det skal vente til i morgen? Det haster ikke men snart skal der lige tankes op igen" hun så på sine negle.de var stadig pæne og velholdte, bare ikke helt så lange længere.
" Måske skal vi vente til i morgen....du har siddet nok på en hest idag , og imorgen kan du tjekke skole delen af bygningen ud, imens jeg så tager til byen.Ville det fungerer?"

Eric nikkede, forsvandt fra vinduet, som han lukkede og gik ud til Camille. Ude ved siden af hende stod han og gumlede i et æble, mens han overvejede de overvejelser hun havde gjort sig. "du kan godt tage ind til byen i dag, jeg tror alligevel jeg vil tage på opdagelse i bygningen i dag, hvis det ellers er tilladt." Lød svaret. Efter æblet var spist færdigt, piftede han efter sin hest, der fik æbleskroget. Det var den vældig tilfreds med.
"Jeg skal nok sikre mig at der ikke kommer nogle uønsket væsner." Han skød brystet frem og sendte Camille et skævt smil, før han så gik ind igen, for at finde et ny æble og så gå på opdagelse i bygningens trækonstruktion, som han virkede til at være mere eller mindre møbeleret.
Hvordan Camille havde tænkt sig at skolen skulle komme op at stå, med krigen over hovederne på dem, ville han gerne vide, men det var et spørgsmål til sener på aftenen.

" klart det er tilladt. " Det var fedt at han var interesseret og nysgerrig på det, så Camille syntes det lød perfekt.
" Jamen så tror jeg at jeg vil gøre mig klar til at ride et smut til byen"
Camille rendte indenfor og fik hæftet pistol Omkring hendes liv og en kniv på indersiden af hendes støvle. Yark det var besværligt når hun plejede at spænde dem fast om de lyse lårbasser. Nemt og praktisk.
Nå...men sådan blev det, og hun fyldte buksernes lommer ud med mønter.
Bagefter nørklede hun lidt med Frostys sadel og svang sig endelig op i den.
" Ses skatter....hav maden klar til min hjemkomst" jokede hun og sendte et finger kys ved take off, for at drille lidt.

I et fint tempo gik turen hurtigt til byen som Camille efterhånden kendte rimeligt godt.Efter pengene fra Dust , havde hun kunne skærer ned på hendes røverier, og dermed var også al snakken om den blonde landevejsrøverinde forstummet .
Lidt. For de gamle i gårde,...de dygtigt og de skarpsindige dusør jægere , de vidste jo stadig at Camille var penge vær.
Hun var allieret til Sakref.En af de rejsende han tog med gennem portslen. Fortrolig ved med Rafael, dæmonernes leder. Forkæmper for slaver, lavede alle mulige ulovligheder for at spænde ben for slave ejerne og købte deres slaver fri.
Udover dette...med det vidste kun få...var hun en af de eneste nulevende med feblodets i sine åre, og da ingen rigtig vidste hvad magiske egenskaber det betød, var opspind , gæt og skrøner blandet med sandhed nok til Camilles blod var et hit på det illegale marked. Men nu levede hun jo ret anonymt, så alle de problemer luskede hun pænt uden om.

Camille fortøjrede Frosty og begav sig ind på det store marked.
Flere ting skulle hun havde og i en bod med kødvare, stak hun en indkøbsliste ud til indehaveren.

Selvom Eric havde syntes bygningen så enorm ud ude fra, virkede den ikke så stor indefra. Der var ikke lange uhyggelige gange med knirkene bræder som der havde været hjemme på gården, muligvis fordi denne bygning var meget nyere. Lokalerne så lyse og rummelige ud, uden at de var så store at det var helt håbløst at fylde dem op.
Efter at have set alle rum huset havde at byde på, satte Eric sig i køkkenet, med hagen i hænderne og overvejede hvad han så skulle gøre af sig selv, især midt ude i en skov. Selvom de ikke var langt fra byen, bekymrede det ham, ligesom før de tog af sted, at Camille absolut ville have skolen så langt væk fra byen. De ville få problemer til halsen hvis der kom nogle af de dersens ulækre væsner. Det havde heldigvis ikke vist sig at være aktuelt endnu, men tanken om det bragte absolut ikke glæde i lejeren.
Bygningen virkede heller ikke særlig mobil, hvilke måtte betyde at de skulle være på den samme klat i længere tid. Der skulle altså laves en ordenlig stald til hestene, hvilke så blev hvad Eric fyldte sit hoved med rasten af tiden, til Camille kom hjem. Han fandt noget papir og begyndte at lave grove skitser af hvad der sener gerne skulle blive en mindre stald, hvor der dog alligevel skulle være plads til fire seks heste, hvis de nu sener skulle få den idé at få flere. Han kunne i hvert fald godt tænke sig det - og så skulle de have en vogn de kunne trække. En fin en, så mira kunne få lov til at lege prinsesse. Den anden han engang havde været ved at lave, var blevet fjernet efter den pludselig opstået krig.
Hvis det tog lang tid før Camille var hjemme, gik Eric i gang med at finde ud af hvilke træ de havde og hvad der skulle købes, samt andet til hestene. Når man nu var i gang med at lave sig et hjem, så skulle det også være ordenligt.

Camille fik handlet alverdens ting og så lige lidt ekstra i tilfælde af de skulle komme til at mangle.
Hun fik hjælp til at fylde og pakke de store sadeltasker på Valens hesten, og til at få lidt ekstra oppakning spændt ved. Det var fodt det var særlige store og stærke dyr, for Camille, pakkede dem som var det en dametaske. Det var HELT utroligt hvad man kunne få plads til, hvis man lige lagde det hele ordenligt...og så et lilletryk!
Glad kom hun hjem ,og inden hun var helt oppe foran gårdspladsen, kaldte hun allerede hans navn.
" Valentine! Kom og gør dig nyttig" kommanderede hun, men inden i boblede glæden over at han var kommet tilbage.
Camille kom ned og imens Frosty luntede rundt, var hun gået over for at tænde de to olie lamper der hang ved hoved døren. Mørket var allerede ved at komme.sådan var det på denne årstid. Lamperne så hyggelige ud, hvilke var et bonus for de hang der af praktiske årsager.
Der blev slæbt vare inden for, og pakket ud et godt stykke tid.
Camille havde bemærket tegningerne der lå på bordet, men ikke fået stukket næsen i dem endnu. Næsten færdig , lod hun sig læne op af køkkenbordet ..." nå..bassemand, hvad er det så du er ved at tegne?" Spurgte hun inden nysgerrigheden slog revner i hende.

Eric kom frem bagfra huset, hvor han var igang med at tørre sine hænder af i buksebenet. Han gloede lidt på den stakkels helst, der lignede mere et æsel. Han fes hen til dyret og slog armene omkring halsen på den mens han højlydt pyldrede om hvor ondskabsfuld Camille havde været når hun sådan pakkede det arme dyr sådan til. Den fik på alle tangenter og først efter flere lange minutter stoppede han og vente sig imod oppakningen som han hjalp med at slæbe ind i huset.
"Hvis du lader være med at kalde mig bassemand, så fortæller jeg dig det." Lovede Camille det, ville Eric begejstret og fyldt med iver forklare hvordan han havde tænkt sig at bygge en stald. Han skulle bare lige have noget træ og så skulle han igang. Det ville dog ikke ske før han var færdig med at finde ud af hvor meget han skulle bruge. Det ville tage noget tid, men Eric var vældig opsat i at få det gjort.
"Nå, men lad mig så høre hvad du har købt." Skiftede han emne og satte sig på en stol, mens han kiggede på den enorme stak af indpakket ting. "... og hvordan du har fået alle de penge."

Camilles så leende til da Frosty blev overdækket med kærlighed fra Eric.
" Åh hvem der bare var en hest " mente Camille og kyssede Frosty på dens bløde mule.
" gør dig nu lidt nyttig knægt" drillede hun Eric , selv om han nu efterhånden mere lignede en seriøs mand end en dreng.
" Bassemand ? Hvad er der nu galt med det ? Nå men så Valentine , for alt andet skal man gøre sig fortjent til først " blinkede hun og begyndte at slæbe ind.
Camille lyttede til hans ideer , tavs. Meget tavs. Og da hun endelig brød muren af tavshed var det udelukkende med en stor dosis anerkendelse. " En rigtig stald ! Eric det er perfekt ! " Camille så glad ud.
Selv de lilla Rander under hendes øjne synes at være fordampet og de altid små bekymrede rynker over næsen var glattet ud.
" Hvis du gider det vil det være super ... Nu vi taler om at at bygge så er der indsneget sig en lille fejl" Camille prøvede på at bagatalisere hendes lille smutter. Og han skulle ikke begyndte på noget , som at grine. "Altså .. Du ved .. Jeg skitserer jo skolen ud fra nogle ret løse tanker i mit hoved " helt løse var mere korrekt.
" og jeg var SÅ opslugt af det , og der var ingen at dele det med , så jeg var lidt i frigear" camille rømmede sig Og satte et professionelt ansigt op , som det blot var en ubetydelig og lille detalje der nemt lod sig rette.
" Du ved .. Det skulle jo være et lille akademi. Børnene skal lære at skrive og læse og ikke mindst trænes i selvforsvar. Og da vi taler slaver eller potientielle slaver er der jo ikke ofte familie til dem , så de skal jo sove og leve her. " så smed hun bomben og slog ud med hånden .. " jeg glemte at tegne sovesalen ... Vi mangler at bygge en sove Sal til børnene " hun skiftede til hans tidligere spærgsmål for at undgå kommentarer ... " frugt , kød , saft ALT du begærer har jeg med hjem " hun smilede stort.

Alarmklokkerne begyndte straks at hyle inde i hoved på Eric, da Camille nævnte det lille problem. Det var aldrig så småt som hun påstod og det var absolut heller ikke tilfælde denne gang. Bare det at hun nævnte ungerne skulle bo der, var lige ved at få Eric til at falde bagover. At der så også skulle bygges en sovesal til dem, betød bare endnu mere arbejde.
Han sukkede tungt og lænede sig tilbage imod ryglænet på stolen mens han betragtede Camille med et tvetydigt blik. Han vidste ærligtalt ikke om dén idé var så god. "Hvad så med lærer?" Ville han gerne vide. Tanken om alle tingene var købt ind, var puffet ud af Erics hoved, for pludselig havde han mere alvorlige ting at tænke på.
"Godt godt, jeg leger tømre - men jeg skal bruge træ og andre meterialer. Hvordan rummene skal indrettes må du afgøre og jeg vil ikke have noget med det boglige i undervisningen at gøre - det får du lov til." Slog han fast, mens han overvejede om han nu havde sagt det for hurtigt.

Han tog det jo meget pænt. det måtte man give Eric.
Det var jo en betydningsfuld og helt uforståelig fejl, at glemme en hel sovesal.
Men sket var sket, Camille var ingen arkitekt og havde haft koncentrations besvær .
Især i starten, indtil det fysiske hårde arbejde gik igang.
Hun lyste op da Eric nok skulle hjælpe.Så ville det hele jo ende godt!
" Det lyder godt! Jeg skal nok klare det med bøgerne...ligesom med Mira...Så satser jeg på vi er klar , senest til foråret. Du skal nok få al den hjælp af mig som du kan holde til" kvidrede hun og satte sig over til bordet.
Med blyant eller kunstigt som det jo var, begyndte hun at tegne sine ideer ned. der var tre at vælge mellem.
Det var også en lille bonus at Eric ikke havde fulgt op på, hvordan hun kunne financierer byggeriet, for at fortælle om Dust , ville hun gerne undgå.
Eric havde altid været en smule skeptisk når det kom til væsner af forskellig art.
Ham gjore sine handler med dem, men Camille havde en fornemmelse af han helst ikke ønskede dem tættere på. Med mindre de altsår hed Ruby, men den tanke levede ikke længere i Camille, mindede hun sig selv på.
" Jeg tænker den ide med to sovesale måske er den bedste. Med plads til 6 stykker i hver sal? Kunne det fungerer.Der skal være en smule diciplin,..ellers går der ballade i den ved aftentiden " smilede hun varmt til Eric.

Eric nikkede en enkel gang mens han kiggede ned på de rå skitser Camille lavede for ham. "Det bliver dig der leger mord, jeg vil være hygge onkel." Lød det fra Eric, mens han snuppede blyandten ud af hånden på Camille, for at tilskrive endnu et par detaljer hist og her.
"Men hvor mange skal der være - og hvordan skal bunden laves?" Han tegnede et par forslag og lod så Camille vælge hvad hun ville have.
"Men hvis du skal have det færdigt til foråret, så må jeg heller komme i gang hurtigst muligt." Pippede han, mens han skubbede papiret hen til Camille. "Tegn hvad du vil have, så bruger jeg lige et par dage på at regne ud hvordan det skal fungere og så må jeg jo i gang i en fart."

"Bunden ? " Camille kiggede fra papiret og over på Eric.
" Hvad mener du med bunden ? Bunden i sengene eller hvad?" Med det uklare blik beskrev hun hvad hun havde tænkt.
" det er ikke optimalt , men vi er er jo presset af både plads og naturligvis også en økonomi. så det jeg oprindeligt havde planlagt var... Køjesenge! To sove sale med tre køje senge i hver. Det er fordi .. Så burde vi kunne klemmen lidt andre møbler ind på stuerne også " .
Camille fik blyanten og papir tilbage og kradsede nogle senge og skrivebordet på. Der blev også tegnet kommoder og en reol til legetøj. " Så tror jeg ikke der kan være mere " Smilede hun.
Camille rejste sig og ville sætte en steg ind i en ældre udgave af en ove.
Hun savnede den mere moderne teknik , men den virkede da og fik jobbet klaret.
Hun hældte en bunke kartofler ned i en skål og ville begynde at skrælle dem. " almindelige eller kartoffelmos ?" Spurgte hun og en slem tanke fandt vej.. " For pokker. Hvad med mad ?"Camille så beklemt på Eric.
Alle de ' detaljer' . " Vi kan jo ikke tage penge for at de går på skolen , de er slaver jo... Og en ting er at undervise den gratis , det koster bare vores tid , men at have 12 på kost for ikke at tale om hvem der skal lave maden ?" camille måtte sande at starte en skole ikke var en helt let opgave.

"Soklen." Svarede Eric, mens han nærstuderede de tegninger han havde fået af Camille. Han drejede og vente dem lidt, før han begyndte at lave lidt hovedmål i hoved. Efter at være kommet frem til noget, forsøgte han at lave en tegning i målestoksforhold. Det var absolut ikke let, men efter noget tid sad han med noget der ikke var helt tosset.
"Det ved jeg ikke, det er dig der bliver rektor. Det er noget du skal vide." Lød det en smugle irriteret fra Eric, der havde bedt om 'hele' kartofler. Han brød sig ikke om most. Tegningerne blev samlet og så ville Eric tage dem med sig op på sit værelse, hvor han ville ligge dem på skrivebordet. Han ville kigge videre på det sener.
"Jeg vil gerne være med til at hjælpe andre der har brug for hjælp, men jeg vil ikke tvinges til selv at leve et liv på kanten, fordi vi skal hjælpe andre. Så smutter jeg altså." Den holdning ville Camille nok aldrig kunne ændre på. Han fandt det ikke fair at de skulle opgive alt for at andre skulle få det bedre. Han mente heller ikke at de nødvendigvis skulle leve i et paradis, men der måtte være grænser. Det var Camilles projekt, ikke hans.

" Soklen? Ja....tell you what.Du skal jo også have liv at bestemme et eller andet, så den tager du dig bare af" forslog Camille og gad ikke bryde sit hoved med hvilke valg man skulle tage om en sokel.var det ikke bare en...sokel?
Camille skulede til ham , da hun ordnede kartoflerne og bragte dem i kog.
" Ja ja...det er da muligt, men jeg har ikke lige ...eh...nået at gå gennem alle detaljerne endnu...så det med at lave mad , var en af dem." Huj smækkede gryden over en smule hårdt og nu så hun meget direkte på Eric.
" Du behøver ikke vrisse. Har du nogen ide om hvor skide hårdt det er ? At være alene om alt ting, imens du fiser rundt og skyder på et æble eller forføre små heiders med fletninger et sted?" Hun dryssede stegen med lidt salt og satte nogle lauerbærblade på den.
" JEG laver alting selv her....alting...så Excuse me, vis der er smuttet en lille bitte enkelt detalje et sted i farten Mr.Valentine.
Camille gik over og tog fat i hans skjorte krave, og strammede grebet...advarende .
Hendes øjne lyste op da hun kom til at fnyse over hans lille rifle til hende.
" Jeg har da aldrig forlangt du skal offre noget som helst.Er uger et andet sted du heller vil være, så smut? Men tænkt dig godt om inden du går Eric, for døren smækker!" Camilles hånd løsnede op og hun slap ham med et forudrettet blik.
Han var ikke mere end lige ankommet før han truede med at gå igen.
Det var hun godt nok ikke i humør til.
Så ....Camille forlod stuen, før Eric kunne nå det.Et højt smæld ville runge som genlyd gennem helt hus bygningen, da Camille fik afprøvet om døren til hendes eget værelse havde fået sat hængslerne ordenligt fast.