It Takes Will. Please Make Me Fall- Eric

Lenny og Britt fik hilst pænt på Camille. Britt fik hurtigt forklaret hvad problemet var med hestens seletøj, og hvorfor de ikke orkede at ride videre , uden det var i orden. Ikke før en nats hvile anyway.
Alle tre vendte de opmærksomheden mod døren, da lyden af skridt afbrød samtalen.
" Åh der er du...kom ind Eric...jeg tænkte på om vi skulle snuppe en kop kaffe med vores gæster og vise os som et par høflige værter?" Hun smilede stort til Eric og skulle han til at være genstridig, ville det blive en meget fantasifuld undskyld ing han skulle ryste ud af ærmet, hvis Camille skulle godtage den.
" det lyder da dejligt - jeg kan give en lille dram til " bød Lenny ind og trak en flaske spiritus op af lommen på den slidte læder taske.
Flasken blev sat på bordet. " Det er er snaps fra troldene....det smager som stærk lakrids og opvarmer kroppen på helt magisk vis " forklarede han.
Sammen med kaffe var det sku ikke helt dårligt, hvis Lenny skulle sige det.
" Er der noget jeg kan hjælpe med ?" Hun så først på Camille og så på Eric.Britt havde det altid bedst ved ikke bare at se på, langt hellere ville hun deltage.

" det lyder dejligt...og bagefter finder vi lige ud af et sove arrangement " sagde CAmille og fik et lidt sjovt udtryk. Efter som sovesalen ikke var tilbygget endnu, den eksisterede jo kun på Erics papir og i Camilles tanker, så var der lidt af en udfordring der.
Tæpper og puder havde de i stakkevis, eftersom Camille var lidt af en hygge rede bygger, men senge stod ligesom ikke overalt i træhuset , til fri afbenyttelse. Hun kastede et blik over til Eric.
Ham og Lenny i samme seng?

"Jo, men jeg tror ikke lige kaffedelen er mig. Men hvad med at jeg kigger på det der seletøj?" Spurgte Eric, men var dog høflig nok til at blive og vente til at han fik tilladelse til det.
At de ville have sprut i kaffen forstod han absolut ikke. Bare det at drikke kaffe forstod han ikke, men han lod dem drikke i fred.
Da emnet faldt på sovepladser, var Eric hurtig til at komme ind i samtalen. "Jeg smutter ud til hestene, så kan i bare låne min seng." Svarede han og havde han så fået lov til at forlade gruppen, ville han forsvinde ud for døren og gå i gang med hestene. Det ville han gøre så længe han kunne gøre og var lyset ikke med ham, ville han bruge noget lys.
Da tiden for sovetiden kom var gik han ikke ind, men smed sig sammen med hestene. Carzador der tit plejede sammen ham, nød at han var der. Så kunne det jo være der faldt lidt godbuder af.

Camille så på Eric. En flig af forundring fald fra hendes tanker. Hvorfor havde han så travlt med at smutte hele tiden? Var han ikke interesseret i en lille hyggelig stund?
Omvendt var det jo meget pænt og elskværdige af ham står tilbyde gæsterne sin hjælp.Det kunne dog godt være udsat bare en smule, efter Millicents mening.
" Jo...klart...se på det" mumlede hun derfor og forsøgte ikke se andet end glad vud.
Det lykkedes også fint, indtil Eric tilbød dem hans seng?
Så var det ikke bar en tanke flig, men hele hendes tålmodighed der røg til jorden.
" Din seng? Så du vil sove i stalden? Fint!" Fik hun sagt en smule for hårdt, så gæsterne fik travl med at tale lidt indbyrdes og lade som om de ikke have bemærket noget.
Camille var ikke vild med at skulle overnatte med to helt fremmed , uden Eric tæt ved- men om....hun kunne nakke dem med telekinese , skulle det blive nødvendigt.
Man anede jo ikke om Lenny og Britt var kommet for at bestjæle dem , i en sen aften time?

Efter en kaffe hygge stund og noget stuvning med ris, og en Eric der slet ikke viste sit ansigt, gik Camille lidt mut ovenpå, for at vise dem tilrette på Erics værelse.
Hun havde en dårlig følelse af det hele, men om den var relateret til gæsterne eller Eric, kunne hun ikke afgøre.
De takkede og lukkede døren i foran Camille lille næse.
" Jamen det var da så lidt " mumlede hun ironisk og rystede på hovedet med et lille grin.hvor var folk da underlige.
Hun fandt et ekstra tæppe , et af uld og smuttede udendørs , med kurs til stalden.
Hvis Eric sov ville hun putte ham under det, og trække sig lydløs tilbage igen.
Var han vågen ville hun smile og sige.." er de SÅ farlige at du har gemt dig i stalden!" Og så ville hun kaste tæppet til Eric.
" Her Valentine.....du skulle jo nødigt dø af kulde, inden min sovesal står klar.

Ude i stalden var Eric igang med at få rasten af væggene op på den stald han igennem en tegning i hoved havde regnet sig frem til. Der var allerede to sider af stalden, så der manglede kun en sidste før han kunne gå i seng, hvilke han dog ikke mente at være træt nok til.
Den eneste kommentar han selv havde til Camille, var et skuldretræk, før han fortsatte med at lave knage til seletøj. To knager. En til hver hest, selvom han yderst sjældent selv benyttede sig af det - så var det alligevel dejligt at have, i nødens stund. Først da det var færdigt slog han sig ned i høet, hvor han så kunne kæmpe for at få lov til at sove. Begge heste havde øjet chancen for et æble eller to, men efter adskillelige minutter, hvor deres muler var puffet væk, lykkes det endelig Eric at få dem overbevist om at han ikke havde noget mad til dem. Fornærmet lusket de væk.

Hun kiggede sig lidt rundt.
Hold da op han var noget langt. Camilles øjne gled ned af Eric , der stadig var i gang med arbejdet og tydeligvis ikke var i snakke humør.
" tak for tæppe Camille - Nice move " sagde hun ironisk og mumlede noget der var mere utydeligt med fragmenter som ' tror jeg er en sølle husmor ' og ' ingen almindelig pige ' var iblandt. Nogen gange - bare nogen gange - savnede hun sin status og sit liv i deploratus. Der havde folk respekt for hende og nu - nu fes hun rundt og legede opvarter og hausfrau og de gad ikke engang takke. Stod der måske 'ih hvor jeg elsker at bruge min tid på unyttige ting ' i hendes pande ? Nej - det menere hun da ikke ! Åh Gud hun savnede sin tjans på hospitalet.
Nu var hun en servicerende female dick turpin - eller bare en female dick måske ? Smilede hun ved sine egne tanker.
" Jamen så må du da hygge dig herude , imens du overlader gæsterne fra helvede til mig " sagde Camille med et smil - og inden hun gik smilede hun udfordrende til Eric " der skal jo være een mand i familien her , og jeg kan da godt påtage mig den rolle hvis det er " og så satte hun i rask trav mod hoved bygningen.

Eric havde stirret efter Camille, da hun smed sin sidste kommentar efter ham, men han havde ikke svaret. Det forlod dog ikke hans hjerne og han var overbevist om at det heller ikke ville blive tilfælde det næste stykke tid. For ville hun lege mand, så var hun meget velkommen til det.

Ved middagstid den følgende dag, ville Eric troppe op med hestene foran hoveddøren. De var iklædt deres seletøj, der var blevet ordnet så det igen kunne bruges. Det var selvfølgelig lidt en hentydning til at de godt kunne smutte nu, men for at det ikke var for åbenlyst bandt han hestene fast til en pæl udenfor. Så kunne de stå der til deres ejere var klar til afrejse.
"Godmorgen." Lød det næsten fornøjet fra ham, mens han gik ind i køkkenet og gik på jagt efter noget mad. Han ville ende med pølse, brød og ost, samt et krus vand.

Camille havde sovet meget dårligt den nat.
Det var ikke fedt med fremmed i huset, slet ikke den samme gode fornemmelse , som når Valentine lå nær hende.
Hun havde endog i nattens løb, troet at hun hørte listende fortrin i huset, men havde måtte forklare sig selv at det bare var hendes fantasi,der stak en smule af med hende.

Den næsten morgen serverede Camillemorgen mad for gæsterne , imens hun spejdede efter en Eric der ikke dukkede op. Herefter gik snakken om hvordan underworld bedst kunne stå imod angreb fra necromanceren, og hvilke områder der var værst angrebet af de levende døde.
De talte lidt om forskellige former for forsvar, altså både hvilke evner man kunne være heldig at have og våben også.
Camille var generelt påpasselig med at bable ud omkring hendes telekinese og især her i underworld.
Dét med at være en begavet fe , var ikke noget der undgik opmærksomhed.....den slags hun ikke ønskede.

" Har du nogen sinde prøvet at fægte med et...sværd" spurgte Brett, netop da Eric trådte ind.
" Godmorgen Eric " blev der smilet og sagt nærmest munden på hinanden , da han trådte ind.

" sovet godt ?" Lød det fra Camille og Brett forsatte ..." Har du egenlig et sværd? Så kunne jeg vise dig et par trick?" Camille så lidt fåret på Brett og så op på Eric.
Et sværd, jo ...Excalibur ...men om det nu var smart at vifte om ørene på de to her ?

Eric sad lidt og gumlede, før han så åbnede munden. "Nej, jeg bruger ikke et sværd. På hesteryg vil det ikke være forsvarligt. Bruger bue og pil." Svarede han og begyndte så med stor iver at spise.
Selv undlod han også at nævne sværdet, ikke fordi han ikke ville, men fordi det var Camilles.
"Men hestene står klar til jer udenfor." Lød det efter at første omgang af maden var skyllet ned.
Derefter begravede han sig igen i mad. Først efter hans tallerken var næsten renere end da han tog den, forlod han køkkenet og gik op på sit værelse.
Der slog han sig ned med sine tegninger, for at fortsætte sit lille projekt. Camille klarede jo gæsterne fint, så dem ville han slet ikke blande sig i.

Camille kunne ikke tilbage holde det smil der ville frem, da Eric lidt tørt sagde at han brugte bue og pil.
Nu hvor hun havde fået set ham skyde, var det noget af en underdrivelse. Det var som det slet ikke lod sig gøre at skyde ram forbi.Han var en helt Robin Hood med den bue.
Hun smilede, og man kunne se hun var stolt ...glad...på hans vegne.
Brett hævede et bryn og stak lidt til maden.
" Jeg har et sværd...men det er gammel og jeg har aldrig rigtig brugt det " troede hun at hun sluttede samtalen af, med et nogen lunde sandfærdigt svar.
Brett rejste sig for at skylle sin tallerken af...og imens han fik klaret krummerne, blev en brødkniv af skarp karakter, stoppet i hans lange ærme.
Uden at sige meget , var han hurtigt bag Camille.
Den ene hånd lagde sig i Camilles lyse hår, hvor den viklede håret stram omkring og tvang hendes hived ind mod ham, tilbage så halsen blev blottet.
Bretts anden hånd havde med et fat i kniven, og pressede den mod Camilles mælkehvide glatte hals og tvang hende at svare..." ...og hvor er så det gamle sværd....Excalibur, hvis jeg ikke tager helt fejl ?"

Hans øjne var hårde da de faldt på Eric, med en tavs advarelse om at holde sig HELT i ro.

Eric gloede først overrasket op på Camille og de to andre, før han valgte omhyggeligt at ligge ansigtet i rolige folder, før han besluttede sig for at gøre alt muligt andet.
"Her kommer i midt om natten og vil have mad og husly. I låner endda min seng og jeg ordner jeres heste - og som tak er i ved at skære halsen over på Camille. Hvordan er det lige jeres verden fungere?" Lød det halvfornærmet fra ham, mens han vente sig imod sin mad for at spise videre i 'ro og mag'.
"Hvorfor vil i have det sværd? Når i selv siger det er gammelt. Er det magisk?!" Eric kastede et blik op på dem. "Men hey, guys, hvad er idéen med at true med at skære halsen over på hende?" Han pegede imod Camille med en finger.
"Hvad for jer til at tro at jeg overhoved vil være sammen med hende? Har i ikke bemærket hvor frygtelig husmor agtig hun er! Hun er værre end min egen mor! Forsøger at holde mig hjemme, fordi det er åh så farligt udenfor." Vrængede han det sidste ud, før han så tog et brød og begyndte at gumle på det.

// LOL de hedder Britt og Lenny , ikke Brett - ser jeg lige XD ....det lader du bare som om aldrig er skrevet , Brett altså //

LENNY førte kniven et hak tættere på Camilles hals, så knivens takker nu sad dybt i kødet, tæt på at penetrerer det.
Camille sad med store øjne, ude af stand til at sige noget, da det ville gnide halsen mod kniven.
Hun ventede på det rette øjeblik til st knalde et eller andet i baghovedet på Lenny, men det skulle være effektivt så han ikke nåede at snitte i hende.

" Om du så fortrak en høne frem for hende ...jeg er ligeglad....men dit eget liv har vel en betydning?" Snerrede han.

" Gu er det da magisk, er du snot dum eller hvad ? Noget kunne tyde på det " snerrede Lenny, men Britt synes at have en anden opfattelse, for hun havde rejst sig og bevæget sig over bag Eric. Her lænede sig sig fremover , så hendes mere kvindelige fremtoninger nærmest blev Erics ørevarmere og hun sendte hænderne ned over hans bryst.
" Naaaa han har da visse kvaliteter " sagde hun og det fik ikke ligefrem Lenny i et bedre humør.
" Få ham til at hente det fucking sværd NU , ellers overlever din dukkedreng ikke Britt" truede han. Og hendes bløde stemme ville lyde da hun nappede Eric blødt i øret.." hent det Eric....så vil jeg se om jeg kan få ham at skåne jeres liv "

"Magisk?!" Udbrød Eric som om det kom bag på ham, hvilke det på ingen måde gjorde. "Hvordan?" Ville han vide, med blikket rettet imod Lenny. Han lænede sig en smugle frem for at undgå Britts kurver, hvilke ikke rigtig syntes at lykkes, da hun så bare lænede sig længere frem.
Eric stirrede næsten forfærdet ned på hænderne omkring sig. Han brød sig absolut ikke om at have dem der og var ivrig efter at få dem af sig. "Hvis du gad at trække dine hænder og bryster til dig, så jeg kunne komme op. Er vi jo et skridt tætter på det sværd - hvis jeg kan finde det. Jeg ved ikke hvor Camille har gemt det."
Eric ville ånde lettet op, hvis hænderne og brysterne forsvandt. Så ville han gå igang med at tjekke et vilkårligt rum. Han skulle lige finde ud af hvordan han kunne få fat på Camille, med hoved og i levende tilstand.
Hans første bud ville være at give dem sværdet, men hvis det havde magi kunne de ikke stille så meget op - med mindre det kun fungerede på Camille. Det havde jo kun været hende der kunne få det op, så måske virkede det også kun med hende.

" hahahha...jeg kan se din...mor her .." Lenny trak hårdere i Camilles hår , hvilke fik hende til at give sig af smerte.
" ..din mor her har ikke fortalt dig alt "

Britt lo og trak sig en smule tilbage, dog lod hun fingerspidserne trække tilbage lige over hans følsomme steder på brystkassen, og retted lidt på sin barm bagefter. Sørens også der ikke var indberegnet fri leg i skemaet for i dag, tænkte hun.

Lenny løsnede lidt på kniven så Camille kunne svare .." hvor er sværdet !"
" l-laden..." Gispede hun usandt.Det lå under hendes seng.
Hun nåede at tænke at det var meget heldigt hun ikke havde fået overtalt Eric til at bringe Mira herud. Det ville være forfærdeligt hvis pige skulle opleve dette.
" Britt...tag Eric med ud i laden !" Kommanderede Lenny, og Britt var MEGET hurtig til at adlyde.

Derude puffede hun Eric ind mod en stak af hø.
" Måske .... Der er noget du vil, inden du viser mig sværdet ?" Sagde hun blidt. Nogle gange var hun SÅ træt af Lenny. Tænk dig....den store barske mand, han ville have hun skulle smække ham og lade som han var en stor baby, når de.....ja....og det var ikke altid hun lige kunne gejle sig op til at se det attraktive i det.
Eric var helt sikker anderledes. Måske havde han aldrig været sammen med en kvinde? Mange af de unge mænd var blevet så kræsene efterhånden.

Eric næsten væltede over sine egne ben, da han blev trukket ud i laden og kun til nød nåde at holde sig oppe, inden han endte i en halmstak. Han forstod ikke hvorfor Camille ville kalde stalden for en lade - der var jo verdner til forskel, men frem for at afsløre hendes lille løgn holdte han sin mund og kiggede på Britt.
"Nej, jeg har intet at vise dig. Men det ville være dejligt hvis du ville lade mig lede efter sværdet. Det kan være du så må vise hvad du er så ivrig for at vise mig bagefter." Kvækkede Eric, der meget gerne ville have byttet med Camille. Knap var sætningen sagt færdig, før han fik hvad han selv mente var en strålende idé.
"... eller ..." Et smil lyste op på hans læber. Han lod sig falde tilbage i høet og gav tegn til at Britt skulle komme ned til ham. Hvis hun gjorde det, ville han bede til guderne om at han nu gjorde det hele rigtigt og kysse hende. Trække hende helt tæt ind til sig, for så at vende dem om.
Med sin placering på hendes mave, ville hans arme liste sig op imod hendes hals, i skjul af kærtegn der absolut ikke var de mest kyndige på nogle måde. Da de var til tops ville han trække sig tilbage og forsøge at lukke hænderne omkring Britts hals.

Camille blev siddende stille. Hun kunne ikke huske om stegepander stod på blusset, eller hang på en krog. Og hun havde ikke øjne i nakken.
Det var lidt ærgeligt , kunne man roligt sige, for hun kunne kun hidkalde genstande med telekinesen, hvis hun kunne visualiserer deres nøjagtige placering ...hvor de kom fra og hvor de skulle lande, og med hvilken kraft. Så hun havde problemer med at få et godt slag ind på Lenny. Hun forholdte sig derfor i ro, og det samme gjore Lenny, med kniven presset mod hendes hals....imens de ventede på de to andres tilbagevenden.

Britt, var ikke helt tilfreds. Ja ja de skulle have sværdet, men et kvarter før eller senere ændrede nok ikke på noget. Lenny havde fået den her skøre ide, at med Excalibur kunne poppetmasteren , necromanceren besejres, og Lenny ville blive rig og mægtig, og leve lykkeligt til sine dages ende.
Hun ....ville andre ting. Som nu Eric her. Han var et lækkert stykke mand, og da han pludselig lå i høstakken og vinkede hende derhen, var hun ret hurtig hos ham.
Britt lukkede sine øjne og tog i mod hans kys. Hun havde hænderne på hans ryg...lænd...røv og kyssede ham længselsfuldt.
Da han vendte dem omkring, tog hun det som at han var blevet hurtigt klar til hende, og hun pressede sit underliv begærligt mod hans. Hun sukkede svagt og for et øjeblik var hun tæt på at vende sig imod Lenny, hvis Eric bad hende være hans.
Hun kunne se sig selv..,her med ham. Og han havde svag at han ikke havde noget med Camille, så hvad stod i deres vej?
Hun skød brystet op mod hans hånd, da den vandrede forbi der og nussede sig vej til hendes hals..." Mmmm" stønnede hun og kunne lide hans mere fast tag på hende. Som han tog kontrollen og det ophidsede hende meget, da hun var vant til at Lenny legede meget lille dreng og hende den styrende.
" Eeeric??" Hendes øjne blev store og undrende da han stramme al for hårdt.
" hva... Hva...gør du...jeg.....ikke...luft" gispede hun og forsøgte fjerne hans kvælende hænder der brød hendes luftvej.

Eric lage alle kræfter i, for at lukke sine hænder omkring Britts hals. Det kunne ikke gå stærkt nok. Han svarede ikke, men koncentrerede sig om få presset det sidste liv ud af hende. Først da han var sikker på hun var død, rejste han sig op og ville begynde at liste tilbage til huset. Der lå hans bue og pil - plus en vej om til bagdøren af huset.
Efter at have fået lagt en pil på buestrengen, listede han bagdøren til køkkenet op, så han kunne kravle mere eller mindre lydløst ind og sende den første pil imod sit mål. Lige ind under hans ene skuldreblad. Så hurtigt som det var muligt for ham, lage Eric den næste pil til rette og efter knivbladet forhåbentligt var fjernet fra Camilles hals, ville han med en rolig hånd sende den næste pil imod det mest vitale han kunne finde. Havde Lenny derimod ikke fået flyttet sin hånd, var det åbenlyst for Eric at det var den han ville forsøge at ramme, selvom det var risikabelt med Camille lige foran. På den anden side stod han næsten så tæt på dem, som han kunne, uden at kunne benytte sig af et nærkampsvåben.

Fra Britts strube kom nogle uhyggelige gurglede lyde, efterfulgt af noget der var en døds rallen.Hun havde revet Eric på højre kind og arm, men ellers ingen nævneværdig modstand kunne give.
Hendes krop blev hurtig slap, og livet forlod hendes øjne.

Inden i stuen havde Camille høj puls. Det var sjældent hun ikke turde benytte sig af telekinesen nær hendes liv var i fare, men hun var simpelthen bange for at sigte forkert, og hvis han trak i kniven, ville hendes hals sprættes op som en rødspætte.
Ingen af dem havde bemærket Eric. Lenny synes at have bemærket Camille dog og var begyndt at ævle om hun var for påklædt og det måske var en ide at fjerne noget. Han mente at der ville gå en hyrde times tid, før Britt og Eric ville vende tilbage. Camille sad stille og ignorerede den kvalme der var i hendes mave.

* swoosh* pilen fløj gennem luften! Lenny skreg og kniven faldt til jorden da pilen skød ind ved hans skulderblad.Camille kastede sig ned på gulvet, og begyndte at trække sig væk på albuerne. Hun havde dårligt haft tid til at lægge to og to sammen , men så snart kniven slap hendes hals, lå hun på gulvet.
Eric skød igen , og Camille smed selve bordet over Lenny, men tankernes kraft.
Det tunge egetræs bord kostede mange mentale kræfter og hun blev straks svimmel. Det landede dog lige oven på Erics anden pil, og trykkede den derfor helt i bund.
" Eric!! Har....du. Set....min..pistol?" Hikstede hun og kæmpede med at få luft.
Hun var bange for Britt stod i døråbningen om lidt, klar til at hævne Lenny.

"Pistol?!" Eric gloede dumt på Camille, før han så rystede på hoved. "Nej. Har ikke set den i meget lang tid. Hvad skal du bruge den til?"
Imens han ventede på svar, trådte Eric hen ved siden af bordet og løftede det væk. Han kiggede lidt på liget af Lenny, mens han overvejede om han skulle tage pilen ud af kroppen. Den var allerede knækket af bordet, så det ville alligevel koste arbejde at få den lavet. Derfor opgav han det.
"Nå, hvor skal vi lave kirkegård?" Ville han så vide. "Der skal være plads til to. Britt ligger ude i din såkaldte 'lade', men det er altså en stald." Beklagede han og så forurettet på Camille, før han så lage buen fra sig. "Har du en skovl et sted? - med mindre du også kan få jorden til at flytte sig?"

Camille fik trukket sig op på benene og med hånden gned hun nogle gange blødt henover huden på halsen, netop der hvor kniven havde efterladt mærker.
" Britt...til hende " svarede hun på det med pistolen, og gik over til det lille vindue for at kigge ud og se om hun var på vej over pladsen til dem.
Camille der ikke helt forstod forskellen på en lade og en stald, der var da vist nok hø i dem begge? - drejede hurtigt omkring og stirrede på Eric..naaa...det måtte bare være fordi han var forvirret.
" Måske vi skulle skynde os at binde hende? ,..du ved hænder og fødder, mon ikke det ville være bedst?" Camilles afgang mod døren var i fuld sving, og når Britt kom til sig selv kunne de måske få nogle svar ud af hende? det var jo forfærdeligt med ....hun bremsede op og så på Eric igen...." grave jord? Mener du hun...er hun også...? " Camille tog sig til panden. " Åh nej Eric...to døde mennesker, vi ender i helvede " dramatiserede hun og så surt på ham.
" nej jeg kan ikke flytte jord...jo et jord korn af gangen så er vi færdige i 8659 ...med et hul til et marsvin" sagde hun tørt og rystede på hovedet.
" Hvorfor er Britt død, hvad skete der?" Spurgte hun så mere afdæmpet.

Eric trak på skuldrene, i en halv beklagelig gestus, som om det lige smuttede i farten. "Hvad er et marsvin?" Ville han så vide og kiggede imod Camille. Han gik ud fra at det måtte være noget småt, sådan som hun lød.
"Hun var ved at overfalde mig, så jeg handlede i forsvar." Han skævede imod hende. "... så jeg kvalte hende. Hun ligger ude i høet, ved hestene. De er nok ikke så glade for det, så jeg må hellere få hende hentet." Han lage buen og pilene fra sig på køkkenbordet og gik ud i stalden for at hente kroppen. Derpå gik han ind for at hente Lenny. "Så har vi også to ekstra heste. Tror desværre ikke det er Valens heste."
De to kroppe blev under store besværligheder lagt op på ryggen af de to 'små' dyr, hvorefter Eric fandt Cazador og bandt de to heste til den større. "Ingen grund til skeletter i baghaven. Finder et sted og smider dem af." Havde Camille ingen indvendinger, ville han sætte sig op på hesten for at finde en nærliggende sump eller sø.

Camille havde ændret sig. Hun var ikke den selvsikre pige hun engang var, eller havde virket som. Usikkerheden skinnede efterhånden igennem alle rifter livet havde givet. Måske fordi hun havde stiftet bekendtskab med så megen uretfærdighed, som hun ikke kunne ligge ned , når hun forsøgte lægge arm med den.
Hun kunne holde sin arm oppe, og sørge for HUN aldrig røg helt ned på bunden...men at vinde ?
Og her stod de så med to lig.
" Du har kvalt hende?" De klare øjne , der mest af alt lignede bjergkrystal især når tåre stod i dem, så ned på Erics hænder.
Hun fløj så ind i hans favn og hendes arme lagde sig omkring Erics hals og pressede dem mere sammmen. " Det er jeg ked af...jeg ...jeg håber ikke hun fik skadet dig !" Camille havde op til flere lig på samvittigheden, så hun var ikke desideret rystet, ikke hvis deres liv var i fare.
Men...havde hun set at Britt var ved at kysse og kære og lave elskov, så havde hun nok haft en del spørgsmål til Eric, og måske et mindre flip over at han havde klemt livet ud af hende, på en måde der var brutal...og måske unødvendig?
Men ...hun vidste det ikke.
" Vent lige, jeg tager med og hjælper med at grave" Camille fandt Frosty frem og en spade mere, og kom så i sadlen.
De red , uden så mange ord til det sted Eric mente var passende.
Her gik hun igang med at grave. Langsomt kom tankerne frem om dengang hun med sine hænder havde begravet en ven af sin far....en hun havde taget livet af...Sean havde set det, og hjulpet med at få liget i dække.
Det var ikke minder hun var stolt af...men oplevelser som dette var nok grunden til hun ikke var mere knock outet nu.
" Dit første mord går jeg ud fra?...altså udover dem man skyder i kamp eller....du ved hvad jeg mener " Hun holdte en pause og tørrede sveden far hendes pande. " åh...Eric...jeg håber det bliver det sidste"

Eric gjorde store øjne da Camille pludselig hang om halsen på ham. "Nej, der skete ikke noget." Lød hans svar. "Der skal ikke graves, der er en sø i nærheden. Der ligger alligevel så mange lig rundt omkring, så et par ekstra tror jeg ikke skader."
At forhindre Camille i, gjorde han ikke. Hun var velkommen til at tage værktøj med, bare for at have noget.
Fremme ved den nærmeste sø, der virkede dyb nok, vippede han de tog lig ned i, efter at have tømt deres lommer for guld og andre muligvis gode ting. Han tænkte ikke så meget over det som at stjæle, da de allerede var døde og det hele handlede om at overleve, hvilke man kun gjorde hvis man kunne benytte sig af de muligheder der bød sig.
"Ikke det første mord nej, har et par andre i lasten, men det var nu ikke på samme måde." Han sprang op på hesten igen. "... og de bliver med sikkerhed heller ikke de sidste." Med de ord vente han hesten om og med et greb i tømrene til de to 'små' heste, ledte han i jævn høj fart hjem.
Der blev hestene stuvet sammen, så godt som det nu lod sig gøre.
Det var en fordel at han endnu ikke var færdig med stalden, da han så havde mulighed for at lave ekstra plads til de nye heste. Det begyndte han straks på, mens han lod Camille ordne sit.
Ved aftenstid havde han skelettet klar, så hestene kunne stå i nogenlunde tørvejr, væggene måtte vente til dagen efter.

Camille var ikke helt begejstret for den ide. På hende virkede det mere barbarisk at vælte de døde ned i en sø, istedet for at give dem en ordenlig grav. Hun var ikke spor religiøs , det var mere ment som et udtryk for respekt for værdien af et liv. Og den respekt var svær at finde på bunden af en sø- imens man tømte deres lommer.
Hun skulede lidt til Eric Valentine.
Havde han ændret sig ? Var han blevet mere hård ? Forvandlet til en skarp kriger med hans bue og pil . Mere hård af sind ? Hun kiggede på ham, men en spekulativ mine.

" Hvad får dig til at sige det helt sikkert ikke bliver de sidste? Det er da lidt sjovt?" Camille var ved at tro der var et eller andet galt med ham.

"Det er uddøde som du har skudt , ikke ?" Det håbede hun da det var. At Eric skulle have været involveret i andre ting ville overraske Camille , men hun havde efterhånden pakket en madpakke op rigtig mange gange , og fundet at indholdet ikke var den pålægsmad som man havde været sten sikker på lå og ventede.

Ligene blev dumpet Og hun havde en underlig følelse. At dræbe folk havde hun aldrig taget let.
Hun var ret stille da de red tilbage.

Huslige gerninger optog hendes tid.
Tanker om Mira fyldte meget , men der var stadig for risikabelt at opsøge hende lige pt. Necromanceren skulle findes og have slukket for kontakten først.
Så kunne ting begynde at normaliseres igen.

Da Eric kom ind om aftenen, stod en gullasch gryde over ilden , og kogte kartofler var klar. Med var ikke lavet til mos hvad hun normalt ville til den ret - men Eric virkede til bedre at have smag for de kogte.

" Hey.. Er du sulten jeg har mad ?" Sagde hun , selv om duften nok talte for sig selv.
" Jeg tænkte vi måske skulle tage en snak om ... Lig og ... Drab ?"
Nogle regler og rammer for Hvordan det skulle ske. Camille havde dog også en anden ting at opnå med netop det samtale emne.
Eric skulle afdækkes en smule. Hun skulle blive lidt klogere på ham , havde han virkelig ændret sig - eller havde hun bare ikke lagt mærke til de sider før ?

Eric kiggede lidt på maden, før han satte sig til bors med en enorm potion der knap kunne være på tallerken. Han havde fået skovlet to potioner ind i munden med rekord fart, før Camille lage aftenens taleemne på bordet. Han kiggede undrene på hende, forstod ikke hvorfor de skulle til at tale om det. Havde han gjort et eller andet forkert?
"Fyr løs." Blev der endelig sagt, da han i en kort stund ikke havde noget i munden, før han så fyldte den igen og spiste videre. Ville Camille ikke selv fortsætte med samtaleemnet, ville Eric lige så fint og elegant undlade overhoved at sige noget og på den måde undlade at komme ind på emnet.

Camille tog plads overfor ham .
Havde Eric sagt ja ville han få et kold øl, og hun havde i hvertfald snuppet sig en.
Imens hun smagte lidt på hjemmebryggen fra det lokale marked, fik hun spist en god portion.
Men så måtte der bankes hul på kokos nøden og Camille begyndte med hammeren.

" Nå...så fik vi dem ud af verdenen.Kender du det...jeg havde på fornemmeren at dét sværd ville bringe problemer. "
Camille begyndte at ride med det al for lange og lidt slidte blonde hår.
Hun burde virkelig få det ordnet, men lige nu mptte en elastik gøre det ud for skøndhedsplejen, vor sølle den så end måtte være.
En elastik blev viklet omkring den lange hestehale.
" Du...hvem har du dræbt før Eric.. Hvis jeg må spørge " Camille måtte have lidt svar ud af fyren, for hun var ganske enkelt nysgerrig som en i helvede.