It Takes Will. Please Make Me Fall- Eric

Det gav et sæt i Eric da Camille pludselig stod lige foran ham. Han betragtede hende tavst mens hun hylede og skrig, før hun så trampede ud af lokalet og forsvandt et eller andet sted hen. Han havde ingen idé om hvor, men valgte selv at fortsætte madlavningen.
Efter at have lusket lidt rundt i skabe og skuffer, fandt han noget kød som han lage på en pande over ilden, som så fik lov til at stå og boble til det var færdigt. Da kartoflerne også var færdige blev de fjernet og kødet blev sammen sat hen på bordet.
Med noget salt drysset hen over kartoflerne gik han til bords, for at spise. Han turde ikke gå op til Camille for at sige der var mad, det skete først da han havde spist op og fjernet sit eget.
Forsigtigt bankede han på døren, før han forsigtig stak snuden ind. Kom katten ikke hvæsende hen imod ham, ville han lige så stille liste sig ind, men stadig med en fod i døren. Den ville han komme ud af i en fart, hvis der ikke var besøgstid.
"Undskyld Camille, jeg mente det ikke sådan." Syntes hun stadig ikke at ville være ved at eksplodere, ville han forsigtigt gå hen imod hende. "Jeg syntes bare at det her skole noget er et meget stort projekt at starte op, især når vi både har vinter og døde randende efter os."

Camille var både vred og al muligt andet. Hun havde dig livet sig selv at ' alt muligt andet' slet ikke skulle frem i lyset, derfor lænede hun sig mest op at at være vred.
Hun havde ordnet noget vasketøj og forsøgt at læse lidt i en bog, men det kneb med at fastholde interessen for det hele.
Da Eric kom, sad hun og tegnede meget interessante krusseduller på lidt papir.
Hun kiggede kort op da han kom ind og undskyldte.
Hvad skulle hun sige? Han havde jo ret til en mening af hans egen.
" Ja...vi har en streng vinter forude...og en hel hær af døde efter os. min datter kan jeg ikke være nær...jeg er stadig en smule efterlyst , dine forældre hader mig..og ellers helt alene ....så ja for fanden, det er en stor mundfuld, men h ordan forventer du ellers jeg skal ruge mine timer? Hvordan skal jeg holde mine tanker fra at brænde sammen? Tristan er væk...og du...du vælter rundt med andre piger og leger Wilhjelm tell med din bue" vrissede Camille, en smule usødt.
Men hvorfor skulle hun også være så sød hele tiden?
" Jeg knokler her...fortrækker du jeg gumler de der blade i stedet og bliver høj?"hun så trodsigt på Eric. Nu var det alligevel lykkedes at berøre flere af FY tingene.
Ups.

"Så det var faktisk med vilje." Lød det stilfærdigt fra Eric, mens han gik rundt i rummet og betragtede hvad der var indenfor væggene. "Jeg har ikke sagt du ikke må hente din datter, men jeg bliver nok ikke hjemme. Det kan jeg ikke afgive noget løfte om."
Efter at have gået lidt rundt, stoppede han op og lænede sig op og væggen. "Jeg forhindre dig ikke i at tage med ham. Jeg er glad for at du er her, men vi er ikke mand og kone. Vi er ikke bundet til hinanden på nogle lovpligtig vis."
Han skubbede sig væk fra væggen, for at gå hen imod døren. "Der står mad nedenunder." Med de ord forsvandt han ud af døren og gik op på sit eget værelse, hvor han ville sætte sig med tegningerne og begyndte at måle op. Skete der ikke noget specielt rasten af aftenen, ville han til sidst gå omkuld på sengen.

Camille kiggede lidt forundret på Eric.
" øh ja? Troede du jeg byggede den ved et uheld og kom til at slæbe alle materialerne med hjem ved en fejl ?" snappede hun og sukkede.
Der var ingen lyst til at skændes med Eric nu. Kun en lille en fordi han var så meget urimelig.
" Min datter ? Hun er VORES datter " mukkede Camille og måtte igen sluge hans trussel om nok at tage afsted.
Men hun kunne jo forhindre det ? Kunne hun ikke ? Der måtte være en måde udover at knuse knæskaller - der var også så hårdt igen, tænkte hun lidt sarkastisk.
Camille klemte så læberne sammen , og lod Eric tage et kig på hendes værelse. Det var ikke noget særligt. Spartanske som i resten af huset. Men måske et niveau højere i det feminine. Der var et stort Hvidt spejl med krummelure på siderne. spejlet var i fuld figur.
Stager på væggen til levende lys og et toilet bord med al hendes grej , hvor af halvdelen ville Eric sikkert ikke vide hvam man brugte til.
Det røde farve til læberne hun havde fået af Eric , da hun var stoned , stod der også.
Så var der ellers det samme som hos Eric. Skrive bord osv.

Da Eric stoppede og lænede sig , hævede Camille begge øjenbryn i en ' so what?!' Grimasse .... Hun havde dog ikke lige set dét tog komme anmasende , som Eric sendte aftes.
" Tage med ham ... Tristan ? ... Du ved godt jeg ikke har set ham " mumlede hun forvirret over hans lille angreb der synes at forsætte ...
" bundet til hinanden på lovpligtig vis ? Nej du stopper du fandme da lige ! Hvad ævler du om ? Jeg har aldrig bedt dig om at gifte dig med mig ? Og hvis jeg har så må jeg have tygget de urter " blev hun meget i tvivl ,men selv om hun havde sagt og gjort meget , mente hun ikke et frier var iblandt.
Eric skred med oplysningen om der var mad. Hun ville da skide den mad et hvis stykke. Camille smed en bog ind i væggen og svovlede sagte.
Hvad var der med Eric og hende , de kunne jo dårligt være i stue sammen , og alligevel ønskede hun ikke at han gik.
Hvor gammeldags var han ? Hun fik en ide. Camille var ikke kendt for at få gode ideer , bare mange ideer.
Og denne var måske nok en af de ret meget mere dårligt. Men til at begynde med , var det også mere er spørgsmål end en ide, ik?

Hun gik stædigt og resolut mod Erics dør og åbnede lidt hårdt ,uden at vise det hensyn at banke på.
" Hvad ville få dig til at blive hjemme ? " spurgte hun og afventede et svar ... Hvis ikke han nåede at besvare hendes spørgsmål , ville hun stille sig med foldede arme og se på ham " Ville et ægteskab holde dig hjemme ? En kone ?" Hendes øjne var blanke som krystal , små farver funklende ind i mellem , men mest opmærksom gjorde hendes puls på sig selv.

Da døren gik op, vendte Eric sig om i stolen og kiggede mod Camille. Spørgsmålet kom bag på ham. Svaret fandt han efter lidt tid. "Det ved jeg ikke, men jeg vil ikke giftes endnu. Hvis jeg kunne, ville jeg forsøge at efterkomme min partners ønsker men det er ikke altid muligt."
Hvis Camille var tilfreds med sine svar, ville Eric vende sig om mod bordet og fortsætte med at tegne i tavshed. selvom svaret til spørgsmålet var sendt ud i rummet, spøgte det alligevel inde i hans hoved.
Når han tænkte mere over det var han ikke sikker på hans svar. Ikke at han ikke ville efterfølge sin partners ønsker, men han ville nok gøre mere end hvad han havde givet udtryk for.

Camille kiggede på ham , udtryksløst , håbede hun meget.
Hun var lige blevet konfronteret med en ret så afgørende mellemregning.
Selvfølgelig var Eric ikke interesseret ægteskab.
Og slet ikke med hende.
Så hendes elles så glimrende plan mistede en smule shine, kunne man da roligt sige.

"Det var også bare en tanke " sagde hun roligt. Klangen var nok også smuttet fra både stemme og øjne, men sådan var det nu engang med hende.
Hun sendte ham et blik af ren trods.
Hun ville jo slet ikke giftes selv , så hvorfor hun befandt sig i Eric Valentins rum og ledte efter måder at holde ham her på ? Det var et ubesvaret spørgsmål.

" Nå.." Sagde hun og trak sig ud af døren , men et spor af en mumlen .." Jamen , så er der jo kun knæskallerne tilbage " og så forlod Camille huset. Uden overtøj eller andet , gik hun ud og greb en økse.
Der skulle klæbes brænde. Og hun kunne komme på en eneste ting hun behøves een mand til nu.... Heller ikke det her . Vabler på hænderne havde aldrig taget pippet fra Camille. Ikke under turneringen med Crasie . Ikke under træningen til jæger med Ancilla , som hun så havde kommet til at dræbe ved et uheld ... Og vabler ville ikke skade hende nu hvor hun var frustreret once again over at befinde sig så tæt på og så lagt fra den Valentine dreng. " Eller mand ligner han nu " vrængede Camille sin stemme og svingede øksen.

Eric gloede dumt efter Camille, da hun vrissende forlod ham. Han anede ikke hvad hun efterfølgende lavede, men han vente sig med ryggen til døren og fortsatte sine tegninger. Først da mørket havde hængt over dem i en del tid, brød han op. Han ville lige se hvor Camille var, at hun ikke havde gjort et eller andet dumt. Det skulle egentlig ikke overraske ham hvis det var tilfælde.
Først tjekkede han hendes soveværelse, men kunne overraskende nok ikke finde hende der. Så gik han ned i køkkenet, men fandt noget urørt mad. Til sidst endte han med at tjekke hele huset og derefter gik han ud og en omgang omkring bygningen. Først der ville han finde hende, hvis ikke hun havde flyttet sig.
"Jeg ville være bekymret for om du holdte varmen, hvis det ikke var fordi jeg ser at du ser ud til at klare det fint." tænkte han højt, mens han selv trak en frakke tætter omkring sig. At gå rundt i flagrene kapper havde Eric efterhånden fundet ud af var yderst usmart og var derfor begyndt at gå med frakker i læder. De var tungere, muligvis ikke nær så varme men gav langt mere mobilitet.

Efter en lang tid med hårdt arbejde, var Camille begyndt at stable brænde stykkerne , under et lille halvtag.
De lå sirligt og der ville være kævle nok til en god tid.
Camille hørte godt Eric nærmede sig, men hun lod som ingenting. Først da han talte, så hun op på ham og rettede sig lidt ud.Hun ville få en ryg fra helvede den følgende dag, for ikke at tale om myoser i sine skuldre.
" Jeg klare mig " sagde hun stille og gik ned i knæ, for at opsamle nogle stykker og tage med indenfor, så ilden ikke ville gå ud i stuen.
Camille standsede dog på sin vej ind og kiggede lidt nysgerrigt på Eric.
" Ny jakke? Den klæder dig" indledte hun og skubbede så over til næste emne...
" Du ...fortæl mig...hvordan ser du egenlig fremtiden? En...to.... 25 måneder frem?"
Camille kunne godt tænke sig en bid af hans tanker.Det var så også den eneste slut hun tillod sig at lægge mærke til lige nu.
Tilgængæld ville hun ind og have noget at drikke...som hun plejede hver aften...alle de aftener Eric havde været væk, og hun havde siddet her alene.

Kort kiggede Eric ned af sig selv, før han så kiggede imod Camille igen. "Den næste tid skal jeg hjælpe dig med at realisere din skoledrøm og hvad jeg så skal bagefter ved jeg ikke. Det afhænger af så meget." Med hænderne i jakkelommerne, fulgte Eric med ind i køkkenet, hvor han satte sig og undertrykte et gab.
"Hvad har du tænkt dig?" Han slog sig ned på en stol og lænede sig tilbage. "Har du tænkt dig at gå i seng i aften eller er det her bare en lille pause?"
Var Camille interesseret i at arbejde mere, var Erics udfald det samme, som havde hun besluttet sig for at gå i seng. Han ville i seng, så efter den tynde samtale var afsluttet, forlod han bordet for at gå i seng.

Camille trak på skuldrene og ville gerne lige uddybe lidt omkring hendes skoledrøm.
" Du... Jeg er fra en verden hvor slaveri er afskaffet for længest og ... Jeg har aldrig haft en drøm om at være skolelærer. Jeg ... Ville være læge og lappe folk sammen. Ikke lege landevejsrøver eller blive efterlyst - men .... " camille pauserede for lige at sunde sig ..." Men ting går ikke altid som vi håber på. Min tid her skulle være en ferie med Tristan. En Time out fra deploratus hvor vi begge kom fra , men .... Ting ændrede sig. Jeg ... Jeg prøver bare skabe et formål med mit liv. At gøre en forskel for nogen. Ellers kunne jeg ligeså godt bare visne hen og dø. " hun så lidt ud af vinduet. Mørket udenfor gav dog kun lov til at se et redlekterede billede i retur.
" når ting ikke lykkes må man jo forme et nyt mål ... Et eller andet at stå op til. Derfor kom skole ideen. Det er ikke en drøm ... Det er et ... Indhold " sagde hun stille og rejste sig for at puste lys ud.
" Jeg smutter også i seng , der har været en lang dag " smilede hun skævt og mørklagde stuen , da den sidste olielampe blev slukket , netop som Eric forlod stuen.
Camille sjaskede med lidt vand og tog en af de her vildt lækre natkjoler på, i uld der gik til knæene. De var lige sagen hvis man altså var 180 og blind ! Men de holdte hende varm i en kølig nat.
Hun krøb under sit tæppe og slukkede olielampern ved hendes side.
En underlig følelse ikke at være alene i huset mere. Underlig . Men meget velkommen.

Da morgensolen skinnede igennem vinduet begyndte Eric at vågne. Han brugte først noget tid i sengen, før han væltede ud af den og trak i noget tøj. Da det sad nogenlunde korrekt, gik han ned i køkkenet, for at lave noget mad. Først havde han overvejet bare at lave et eller andet sammenkog, men besluttede sig så for at se om han ikke kunne gøre det godt igen, fra dagen før med Camille.
Med et æg og ristet brød, gik Eric med en bakke op til Camille. Der åbnede han døren og var hun vågnet ville han sætte sig i sengen ved siden af hende. "Morgenmad?" Hvis ikke hun var interesseret i det, ville han dog ikke se det som et problem. Han ville blot selv sætte det til livs. Det betød dog ikke at han ikke ønskede hun skulle spise. Det gjorde han absolut, for det var nu en gang bedst.

Camille havde nær glemt hun ikke var alene i huset længere. Den første skramlen der lød nede fra køkkenet , vækkede hende og hun fløj ud af sengen , parât til at kæmpe for liv og lemmer. Men så klarede den søvnige hjerne så småt op, og et smil sprang frem. " Valentine" mumlede hun og krøb under sin dyne igen. Ingen grund til at stå så tidligt op, en halv Time mere ville skønt og en herlig langsom opvækning , som bod på det hjerte tilfælde hun lige havde været tæt på at få udløst.
Da Eric kom trak Camille sig op med armene og satte sig i skrædderstillingen i sengen . " I gamle dage ville indianerne have kommet med en... Skalp... Som fredsgave" smilede Camille og rakte ud efter Bakken " ..men der her ser godt nok mere lækkert ud , det må jeg sige " hun fangede strakt an og takkede ham.
Imens hun krummende i sengen gik nysgerrigheden mod Eric.
" Skal vi så bygge sovesal i dag eller ? " måske han havde andre ideer.
Hun stak lidt til ægget og så op på Eric ..." Sorry hvis jeg stak min næse i dine private ting i aftes. Jeg skal prøve at lade vær , det... Det kun et udtryk for jeg kan lide dig. Det håber jeg du ved " smilede hun forlegent og tyggede videre.

"Jeg tænker at gå ud og kigge på tingende. Du kan vise mig hvor du tænker den skal være og så skal der jo måles op. Så kan jeg begynde at tegne nogle rå skitser." Svarede Eric og var lige ved at krumme tær da Camille kom med en undskyld. Han behøvede ikke at de nu pludselig skulle til at undskylde hinanden langt ud af halsen, så han gav hende bare et smil og tyggede så fortsat ivrigt videre på sin mad.
"Hvad der ellers skal ske i dag, ved jeg ikke noget om." Fortsatte han, efter at have spist færdig og fejede nogle krummer væk fra tæppet, før han lage sig ned. "Har du nogle ønsker." Han kiggede over imod Camille, mens han overvejede hvor meget der skulle lægges i 'jeg kan lide dig'. Hun havde en gang sagt at hun faktisk kunne lide ham meget, men var det stadig aktuelt?

Hun var hurtig med på ideen.
" Jeg skal bare lige i tøjet , så kan vi se på det. Jeg ved precis hvor jeg kunne ønske mig sovesalen. " den sidste bid toast og æg blev indtaget med velbehag.
Sovesalen skulle gerne ligge til højre for skole bygningen , der lå til højre for camille og Erics private husdel. Skolen ville dermed komme at ligge i midten.
Hun ville ikke have en hel sal fuld af børn til at kunne registreret og høre alt hun lavede. Privatliv betød en stor del for Camille.

Ok. Hun kunne da godt se at han ikke gad have hendes undskyldninger , selv om han prøvede at smile , så han ikke så irriteret ud. Camille var opdraget med at det var god skik at suge undskyld, hvis man havde noget at undskylde for. Skik var hun egenlig ligeglad med, men det gav da meget god mening at man undskyldte man var gået over en andens grænse.
Især hvis det var en der betød noget.

Og der gjorde Eric.
Meget. Så meget at kassen med de følelser i var sat til side. Herregud... Hun var nærmest brudt sammen efter han lidt hårdt nærmest havde vist han ikke gad hende som kæreste ,men sandelig godt gad lege ' house ' med Ruby. Hun havde forinden både kysset ham og indirekte spurgt om de skulle være sammen - øh for Miras skyld. Men han MÅTTE da vide hvad det betød ?
Anyway... Hun havde ikke tænkt sig at høre sig selv mere til grin på den konto. Hun havde både stolthed og ..., et romantisk gen. Det var ikke hende der skulle jage efter ham.
Og slet ikke når han ikke viste tegn på interesse. Så nu kunne de bruge de næste 27 måneder på at bygge skolen op. Og så måtte privatliv vente. Til en en dag stjal hendes hjerte og holdte det så fast at han ikke slap- uanset hvor meget hun sprællede.

Hun sendte Eric et spøjst drillende blik , da han trak hende tilbage fra de vandrede tanker. " om jeg har ønsker ? " hun pressede læberne sammen imens hun smilede ..." ja da ... Men ingen du er gammel nok til at høre " sagde hun og slog dynen til side. Camille svingede benene ud og sad på kanten nu. Hvis Eric på nogen måde , så... Talte... Kiggede forkert eller bare tænkte een sjov tanke om hendes rædsels bomulds natkjole ville Camille hurtigt gribe sin pude , og angribe Eric seriøst meget.
Hun kunne jo ikke vide han pludselig kom , så de natkjoler hun havde lige nu var mere praktiske end noget andet.

Hvis han derimod ikke ænsede noget , ville hun finde nogle rykke strømpebukser frem i fløde farvet , en sort kjole med lynlås i hele ryggen og en mørkerød stor vamset strik bluse . Ordne tænder og rede hår - det hele efter at havde puffet Eric ud af hende værelse.
Så ville hun hale ham med uden for - og vise ham hendes ønske.

Eric nød de sidste øjeblikke i sengen, før Camille trak ham ud og sendte ham ud. Først beklagede han sig højlydt, men endte så med at forsvinde ud af døren sammen med madbakken. Det kunne han ordne imens hun tog så af sig selv.
Det passede perfekt. Han var færdig da hun stod iklædt noget pænere end hendes uldtot. Han fulgte med hende ud og kiggede på det sted hun ville have skolen. Med et vurderende blik kiggede han på området, før han så begyndte at måle op med skridt på cirka en meter. Det skulle blive mere korrekt sener, men for nu ville det slå til. Efter lidt tid var det hurtigt målt op og med lidt hovedregning fik han brikkerne til at falde på plads. Han nikkede en enkel gang, før han så forsvandt ind i huset, for at sætte sig til tegne bordet.

Camille håbede han kunne multitaske. For mens Eric gik og talte sine meter skridt , flaksede Camille som en lille sommerfugle omkring ham . Hun snakkede læs omkring bøger og fotokopier , uden at tænke over den verden de levede i nu, var mindre teknologisk. Men begejstringen drev hende ud i dejlige planer og lyst til at gøre noget for en flok unger der ellers ville have en meget kedelig fremtid foran sig.
Hun fulgte med Eric ind og satte vand over til te.
" tænker du noglegange på Mira? Mm på de ting hun sikkert ville være udsat for , hvis vi ikke havde købt hende fri?. Der er jo andet end hårdt arbejde ... Også misbrug seksuelt ... Hård fysisk afstraffelse og jeg ved ikke hvad " hun så lidt mere indgående på Eric. Tænkte han ting som dette - eller skød han det væk, som mange fyre nok ville gøre?

Spørgsmålet havde Eric ikke rigtig tænkt over og havde heller ikke tid til det nu, så han valgte at trække let på skuldrene og fortsætte med at tegne mens Camille ordnede sit. Det krævede tilpas med koncentration til at han blev tvunget til at ignorere de tanker der lå og flød rundt i hans hoved efter spørgsmålet.
Han forstod ikke hvorfor han skulle tænke over det, da det ikke var aktuelt.
Efter lidt tid kom et par spørgsmål om alverdens små detaljer i bygningen. Hvordan vil hun have bygningen skulle laves, af planker eller træstammer, hvorledes rummene skulle laves og om der skulle være plads til ildsted.

Camille lurede forundret på ham . En smule besynderligt syntes hun da det var, at han ikke fandt det nævneværdigt interessant. Camille kunne i en stille stund godt dvæle ved tanken...frygten..om hvad Mira ville have haft for et liv, hvis ikke hun den dag havde forsøgt at udsætte Eric for røveri. For det var jo der at det hele var blevet kickstartet.
" Nå..men det nok også en for stor mundfuld for dig" kom det ret tørt og måske enda en smule flabet.
Eric var langt fra dum, han havde bare en tildens til at forenkle ting...hvor Camille måske hypede dem , bare en lille bitte smule.
Camilles the vand hyldede, og hun for afsted for at hælde det udover nogle tørred urter, og lade det trække.
Eric fik et krus serveret og Camille satte sig ved siden af ham, og fulgte med i hans tegninger.Ind i mellem viste hun med sin pegefinger, et snit...et ønske...et behov , og hun lo da han forslog et ildsted. Han var langt mere praktisk anlagt end hun, hvilke var en Guds gave lige nu.
" Jo..et ildsted tak, de skal jo gerne overleve en vinter" smilede hun og havde svært ved at se for sig, hvordan det ville blive ...når en dag skolen stod klar.
Hun ville jo skulle ud og ' stjæle ' nogle børne slaver fra de rige.
Måske hyre nogle mænd til at kæmpe for sig, for at holde børnene sikre ...og Camille og Eric , når der opstod ballade. Med mindre hun bare røvede penge, for så var de jo købt fri, på ærlig og redelig vis.
Camille smilede og puffede til Erics skulder.
" Oh..vi kommer til at pisse SÅ mange af med det her.Det ved du godt ikke?"
Efter lidt tid forsvandt Camille, for at ordne noget vaske tøj.

* boink boink*
Lyden af en næve der blev fast halet mod hoveddøren, et par gange, ville finde vej op til Eric.
Uden for stod en mand og en kvinde, på cirka samme alder som Camille og Eric. Måske en 6-8 år ældre.

OOC: *fnis* Siden hvornår er det begyndt at sige 'boink' når man banker på en dør? *ligger flad af gin*

Eric der havde været dybt fordybet i sine tegninger, rettede sig op og gloede dumt på Camille. "Pisse?" Han rystede derefter på hoved, for så at vende sig imod sine tegninger igen. "Du kommer til at pisse, ikke mig." Det var de sidste ord fra Eric, der så forsvandt ned i sit arbejde og ikke var til at komme rigtig i kontakt med, før der blev banket på døren.

Først dér, opdagede han at Camille var gået. Hvor hen vidste han ikke, men hun sad ikke ved siden af ham længere. En smugle irriteret over at måtte slippe sit arbejde, rejste han sig op og gik ned til hoveddøren for at åbne op og kigge overrasket på parret udenfor.

OOC: godt at se dig smile , basse ! Eh hvad....kan du ikke lide basse? Ærgeligt hva

Camille var optaget af at have hovedet nede i en vaske balje, hvor hun gned vasketøj op og ned af et vaskebræt. Hold da op, hun savnede godt nok en vaskemaskine! Hvorfor kunne det ikke være en eller anden fremtids dimension, en luksus lava eksplosion af en storby , hun var kommet til? Næææ nej....old mose tiden var det nærmere! Hun ænsede ikke deres gæster ved døren.

Men hånden hævet , klar til yderliger et bank, stod Lenny og hans bedre halvdel Britt.
Britt var en meget høj og åleslank kvinde. Kort mørkt hår, der strittede som en lille skovtrold og en masse ringe Piercet hele vejen i hendes øre. Hendes brune øjne og rosa læber , mildnede dog hendes træk op, så hun var ganske yndig.
Stramme bukser, støvler uden hæl og en skovmands skjorte i røde tern havde Britt på, inden under en tung regnfrakke med store lommer.
Lenny var den der døren ordet. " God formiddag, min gode herre. Undskyld ulejligheden" han nikkede mod hans hestespand . To heste med en præire vogn på.
" Mit seletøj er gået fra hinanden, og det er mig helt umuligt at styre hestene. Vi behøver tag over hovedet, bare for i dag. Så kan vi efterlade vognen og ride ind til byen i morgen" forklarede Lenny...og rakte en hånd frem til hilsen.." Lenny Bocvia...og dette er min forlovet Britt "
Lenny var ligeså høj som Britt, men af bygning langt mere robust og stærk at se på.
En sort tribal tattoo snoede sig op fra højre håndled, og helt op til hans skulder. Men det var dækket af hans mørke tykke sweater , der var sat til et par jeans og nogle almindelige sko
Lenny havde brunt blødt hår, med en smule charme krøl i, og hans øjne hvilede venligt og meget blå , på Eric.
De havde kært næsten to dage , uden søvn...så at ride til byen nu, orkede de bare ikke.

Eric betragtede i tavshed de nye gæster, før han så kløede sig i baghoved. "Ja, okay. Velkommen. Kom ind." Han var en smugle forbløffet over deres krav om at komme ind. De spurgte ikke om de måtte, men ville ind. Var det sådan det fungerede i Camilles verden?
Ud fra tøjet gættede han sig fra det var der de kom fra.
"Hvor ønsker i jeres heste hen, skal de trøjres?" Han gik forbi gæsterne og hen til gæsterne, hvor han diskret kiggede efter Camille. Han ville gerne have at hun lige tog over men han kunne ikke se hvor hun skulle være gået hen og han ville ikke begynde at råbe op.
Efter hestene var sikret et sted, gik Eric indenfor, hvor han bød gæsterne på noget at spise, for derefter at gå på jagt i huset efter Camille. Sagde at han lige skulle finde hans sammenlever.

Lenny og Britt trådte inden for da Eric bød dem.
De kiggede sig begge omkring .alt så pænt og hyggeligt ud, men også meget nyt.
" Ja, det må hestene da meget gerne" kvidrede Bitt ,der stak sin hånd ind i Lennys.
De satte sig ved spisebordet, da deres vært et øjeblik forsvandt, og ventede pænt.
Serveringen kunne de ikke klage over.Ostemader på bondebrød...enda brie ost og et krus øl var perfekt.
De gumlede løs .
Lenny havde lige tid til at spørge ind til deres vært.." fik ikke rigtig fat i dit navn? ....bor du her alene ?" Han havde allerde set en del kvindelige ting og sager i huset, men det kunne jo være en mere...løs...veninde.
De fik af vide han havde en samleverske og hende ville de da gerne hilse på også.

Camille var endt oppe i et fjernt kammer, hvor hun var ved at hænge det sidste vasketøj op under loftet på en tørre snor. Varme steg opad, så her ville tøjet sikkert tørre hurtigt, havde hun sjusset sig frem til .
Da Eric ville finde hende der, var hun netop færdig og parat til at gå ned..." Valentine! Fandt du endelig ud af du ikke kunne undvære mig længere? Beklager at måtte sige jeg skal giftes med en rig hertug, såååå ....med mindre du har en klat mudder med , ligesom klodshans, så ser det sølle ud for dig"

Eric stoppede i døren og så lidt fortabt på Camille, der snakkede om mudder og hertugner. Da hun var færdig svarede han: "Nej, men der sidder to gæster nede i køkkenet. Jeg aner ikke hvad de vil her. De sagde de ville ind til byen, da der skete noget med deres heste. Kan du ikke tage ned og snakke med dem, de ligner nogle fra din verden."
Han betragtede vasketøjet lidt, før han så gik ud på gangen. "Jeg går tilbage til tegnebordet." Med de ord løb Eric næsten bort, for han brød sig egentlig ikke om deres gæster. Han ville gerne et sted hen og gemme sig, hvilke blev bag hans lille projekt.
Der forblev han til han ville blive tvunget nedenunder igen.

Camille gloede dumt.
" sidder der gæster?"
Hvem det kunne være og hvorfor anede hun ikke, men hun var da meget nysgerrig og fik travlt med at mase sig forbi Eric, som skulle de konkurerer om hvem af dem der kom først i mål.Camille vandt!
Hun ænsede dårligt at Eric forsvandt, men hastede ned i stuen .
Camille gled ind i stuen med et åbent smil på sine læber .
Nysgerrigt og med sin læge kliniske erfaring fra den ' rigtige' dimension, lod hun sine øjne gå på opdagelse over dem begge.
" Velkommen...jeg hedder Camille. Eric sagde i havde problemer med hestene..eller..? Vil i overnatte her?" Spurgte hun ivrigt.
Først Eric ...og nu to mere! Måske å de kunne lave en hel lille fest ? Det ville da være hyggeligt.
" Eriiic...kommer du ikke ned?" Kaldte hun glad, hen mod trappen, og håbede lyden fandt vej til ham.

Eric stønnede højlydt, før han så rejste sig op. En smugle irriteret. Hun kunne godt lege vært uden ham, men den kunne han tage med hende sener. Han ville ikke diskutere det nu.
Fremme ved køkkenet placerede han sig i dørkarmen, på kanten til køkkenet. Der kiggede han afventede på Camille, med et spørgsmål i øjne. Hvad skulle han der?
At være sammen med gæster havde han ikke noget direkte imod, men netop disse to syntes han at have lidt mistanke imod. Det var mærkeligt de var dumpet ned fra himlen. De kunne godt have klaret deres heste problem, hvis de ikke havde været så anmasende. De ville blive Camilles projekt, hun kendte hvem de var - i hvert fald bedre end ham.