Dad i'm sorry...Help me //Sakref//

han kiggede hen hvor hun pegede imod og smilte.
"skide godt, du kan bare det der" sagde han og gav hende et kys og begyndte at gå hen til grotten.
grotten var af okay størrelse, den så ubeboet ud og der var plads til at man kunne gøre det til et fint hjem og gøre det sikkert så ingen kunne forstyre nogen, især vilde dyr.
"nu har vi fundet et sted at sove, nu skal vi bare gøre det beboeligt så man kan sove nogenlunde okay" sagde han med et smil og satte hende stille ned fra sine arme så hun kunne gå lidt rundt og kigge i grotten.

Hun smilede stille og gengældte hans kys. Hun kiggede lidt på grotten og undrede sig over hvorfor han ikke havde fået øje på den. Havde han ladet som om så hun kunne lære det? Hun puttede sig fortsat ind til ham og ventede på at han havde sat hende ned. Hun kiggede rundt og gik ind i hulen for at under søge den nærmere. Hun gik ud til ham og kiggede på ham "Jeg har ikke nogen ideer til det"

han stod lidt og tænkte.
"tænk på det som at vi skal lave dit værelse, vi skal have et sted at sove og nogle steder at opbevare mad og ting, så lad os starte med et sted at sove, hvad er en seng?" sagde han og spurgte hende med et smil. hvad var det for et spørgsmål han stillede.

Hun kiggede undrende på ham. Hun fattede ikke en meter af det han snakkede om. Hun rystede lidt på hovedet og var ved og være træt af at han ikke bare kunne sige direkte hvad det var han mente. Hun kiggede lettere irriteret på ham "Jeg gider ikke det her længere!" hun vendte ryggen til ham og gik væk fra ham og grotten. Hun var ved og brænde op indvendig af irritation. Hun kunne samtidig godt mærke på sig selv at hun var blevet meget varmere end hun normalt var

Melvin løb hurtigt efter hende.
"Rafaela, stop lige" sagde han og stoppede op foran hende da han indhentede hende.
"grunden til at jeg nok gør det så svært for dig og ikke bare fortæller dig svaret med det samme er fordi jeg vil have at du tænker over hvad du kan gøre i sådan en situation så hvis jeg ikke var her så ville du selv kunne tænke dig frem til svaret uden at have brug for at andre fortalte dig hvordan du gjorde tingene." forklarede han stille og roligt til hende.

Hun gik hurtigt væk fra ham og prøvede at ignorere ham. Hun var irriteret over at folk forventede så meget at hende på en gang. Hun stoppede op foran ham og det var tydelig at hun havde det varmt. "Hvorfor forventer i så meget af mig? Jeg når dårligt nok kende mig selv og mine evner før jeg bliver smidt videre!" råbte hun af ham. Hun satte sig opgivende på jorden og sukkede tungt og prøvede at slappe af. "Jeg er ikke som jer andre...er sent udviklet i forhold til dig" man kunne høre på hende at hun både var sur og samtidig ked af det. Følelserne kørte rundt i kroppen på hende. Hendes krops temperatur var blevet så høj at hun nærmest svedte.

han sukkede og smilte til hende hvorefter han satte sig ned sammen med hende.
"vi forventer intet fra dig, vi prøver bare at hjælpe dig ved at lære dig den virkelige verden, jeg er ked af at det måske virker som om vi prøver at tvinge dig ud i noget før du har overhovedet lært dig selv at kende, vi vil hjælpe dig så du er klar til den virkelige verden, nu hvor du ikke længere er en lille pige, men du er ikke set udviklet." sagde han og smilte til hende imens han kiggede dybt ind i hendes øjne.
"det der er problemet er at far har været bekymret for dig og ville ikke have at noget skete for dig så det er først nu du har fået lov til at komme ud, hvilket er den eneste grund til at du først nu er kommet hertil og ikke tidligere." sagde han og kravlede hen til hende og holdte om hende.
"men jeg kan se at du skal ikke have den samme slags undervisning som vi havde, du skal have vejledning, ikke bare blive smidt ud i det hele og lære det på den måde" sagde han og trykkede hende ind til sig.

Hun sad bare på jorden og rystede. Ikke fordi hun frøs men fordi hun havde det som om der var ved at gå ild i hende. Ligesom når hun fik sat sin evne igang på hænderne. Hun kiggede op på ham og lyttede "Hvorfor har han været det?" hun var forvirret over hvorfor der havde været særbehandling overfor hende end sine søskende. Nok var de dæmoner og hun draconianer, men det kunne vel ikke være grunden ku det? Hun puttede sig ind til ham og lukkede sine øjne og prøvede at slappe af, men det var som om hun bare blev varmere og varmere end normalt. Hun kiggede op på ham med et sløret blik da det så ud som om der var ild tæt på dem, men det var inde i hende det brændte "Det er det jeg har prøvet at fortælle jer" hun blev mere slap i hans favn og borede sig ind til ham

han undrede sig over hvorfor hun blev så pludselig varm og mere og mere slap.
"jeg ved ikke hvorfor far har gjort det som han har gjort, ingen af os ved det, men er du okay Rafaela? du er jo ved at brænde op" sagde han og kiggede undrende på hende.

Hun lå stille ind til ham og prøvede at køle af, men det var som om hendes følelser havde sat gang i hendes evner. Hun rejste sig svagt op, men det var rydeligt at der var noget der forstyrrede hendes evne. Hendes evne havde været meget ukontrolleret den sidste tid og nu var det ved at gå helt galt.
inden hun vidste af det gik hele hendes krop i flammer undtagen ved fødderne da jorden var meget fugtig. Hun stod stille og kiggede på de lilla flammer om hende. Hendes evne var blevet udløst af hendes følelsesforvirring der var sket "Melvin hvad sker der?" man kunne se på hende at hun var forvirret

han kiggede underligt på hendes flammer.
"jeg tror det er dine flammer, de bliver åbenbart påvirket af dine følelser." sagde han og gik lidt væk for ikke at ende med at brænde op.

Hun kiggede på ham og tænkte over det han sagde. Kunne det være muligt? Var dette virkelig hendes evne når den var igang? Hun Trak vejret dybt nogle gange og begyndte at slappe af for, at flammerne forsvandt.
Da flammerne endelig var væk lignede hun sig selv. Hun løb hen til Melvin og puttede sig ind til ham. Hun havde svært ved og tro, at hendes evne var udviklet. Hun var knap så varm længere som hun havde været for kort tid siden. Hun kiggede op på ham og smilede

han holdte hende tæt ind til sig.
"er du okay?" spurgte han lettere bekymret, han vidste godt at det her var hende evne, ellers ville hun nok have været mere i panik men han vidste ikke hvordan hun havde det mentalt, da det er helt nyt for hende.

Hun puttede sig ind til ham og nærmest stjal hans kropsvarme fra ham til sig selv. Hun nikkede stille til ham, men hun følte sig samtidig meget udmattet. Hun kiggede træt op på ham "Er ok, men føler mig meget træt og afkraftet" hun lukkede sine øjne imens hun lagde sit hoved imod hans brystkasse. "Undskyld..." mumlede hun lavt imens hun stod op af ham

han grinte lidt for sig selv.
"det skal du ikke undskylde for, din evne er stadig ny og du er ikke vant til den endnu, derfor bruger du meget energi bare på at kontrollere den så den ikke slipper løbsk, men jeg kan se at din evne har stor potentiale." sagde han og smilte til hende hvorefter han løftede hende op.
"lad mig bære dig hen til grotten, så vil jeg finde noget blødt i naturen som vi kan bruge til at lave et soveområde så du kan få hvilet dig." sagde han med et smil og begyndte at bære hende hen til grotten.

Hun puttede sig stille ind til ham og nikkede til det han sagde. Hun havde mest af alt brug for og sove, men de var vel taget ud for, at hun skal lære at overleve i naturen. Det tog bare mere energi fra hende, at tænke over det. Hun smilede stille da han løftede hende op i sin favn. Hun borede sit hoved imod hans skulder og slappede af ind til ham "Ville gerne hjælpe dig, men har ingen krafter tilbage" man kunne godt høre på hende, at det gik hende meget på. Hun kyssede ham på kinden og slappede af.

han smilte til hende.
"jeg ved godt at du vil hjælpe, men jeg ved også godt at du er for træt til at kunne hjælpe." sagde han og gav hende et kys tilbage.
de kom til grotten igen hvor han satte hende ned på det kolde stengulv.
"jeg vil gå ud og finde ting til vores grotte, jeg vil være tilbage hurtigst muligt" sagde han med et smil og gik.

Hun puttede sig roligt ind til ham imens han bar hende. Hun lukkede sine øjne og var næsten faldet i søvn da hun mærkede det kolde stengulv under sig. Hun kiggede op på ham og nikkede kort til det han sagde og satte sig sammenkrybbet for, at hun kunne holde varmen imens hunventede på, at han kom tilbage.

han tog ud i skoven og ledte efter ting de kunne bruge til en seng og til holde dem selv varme med, dog vidste han at han ikke havde tid til at jage, dyrene var nemlig ved at gemme sig i skyggerne og solnedgangen, det var allerede ved at blive sent, han skyldte sig at finde blade, græs, mås, alt som kunne være blødt at ligge på.
udover det så fandt han en masse kviste og store grene de kunne bruge til brænde så de kunne holde sig varme og have lyd i mørket og skræmme de vilde dyr væk fra grotten.

Hun sad sammen krybbet i hulen og ventede utålmodigt på at Melvin ville komme tilbage til hende, men hun havde en ide om at der ville gå lang tid før han kom tilbage til hende. Hun lukkede sine øjne og borede sig ind til et hjørne i hulen for at den kolde vind ikke kunne ramme hende helt. Hun gled langsomt i en rolig søvn, men hun sov løst så hun ville hurtigt vågne hvis der skete noget

efter noget tid vendte Melvin tilbage med brænde og bløde genstande.
han begyndte at lægge tingene ud, brænde for bålet og det bløde for sengen.
"jeg er tilbage min sukker søster, så nu kan vi have et lettere blødt sted at sove og noget ild til at varme os med." sagde han og begyndte at slå to sten sammen for at tænde for bålet.

Hun slog øjnene op da hun hørte nogle skridt komme ind i hulen. Hun kiggede rundt og så at Melvin var kommet tilbage til hende. Hun smilede stille og kiggede på ham imens han gjorde deres seng klar. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle mene om den, men den var forhåbentlig bedre end jorden var. Hun smilede roligt og gik hen til ham og lagde sine arme roligt om ham og borede sig søgende efter hans varme og nærvær.

han fik tændt for bålet og snart var der en dejlig varme i hele grotten.
han lagde sig på bunken af blade og græs og lignende.
det var ikke som en seng men det var alligevel blødt nok til at man ikke fik ondt.
han holdte om hende tæt så deres kroppe gned sig op og ned af hinanden.
han nød at ligge med hende op af sig i denne grotte med bålet til at varme dem.

Hun puttede sig tæt ind til ham og lagde sit hoved på hans brystkasse. Hun borede sig helt ind til ham så hun næsten ikke lå på det der skulle forestille en seng men mere ovenpå ham. Hun lå stille og tænkte "Melvin..." man kunne tydelig hører på hende at der var noget der gik hende på "Har du nogensinde oplevet at du ikke hørte til familien?" hun kiggede op på ham og så ham dybt i øjnene

han nikkede.
"altid, men det er også fordi jeg ikke er født ind i familien" sagde Melvin imens han holdte om hende.
kulden udenfor var holdt godt væk af varmen fra bålet.
Melvin vidste godt at han og hans søstre ikke var født ind i familien men skabt af deres far, de var hans af blod da de alle havde det samme blod i sig som ham men de var ikke født.