No matter what i say, hear what i mean - Camille.

Hun lod det første emne forstumme, ikke grund til at tale mere om det, ikke lige nu.
Det sidste ord var formentlig ikke faldet i den sag, men skulle dette være forkert, ville det passe hende glimrende.
Tanken om et lille fristed, var hun langt mere forhippet på at beskæftige sig med.
" Det lyder så herligt, og jeg vil kunne tage Mira med også? Så du kan møde hende, og måske Eric også?"
Hun var en smule i tvivl om Eric selv ville have lyst, men han ville ikke have forbehold omkring Mira, ikke når det var hos Tristan, det havde han med Aleck, fordi han...ja..var dæmon.

Camille begyndte at grine og daskede ganske rigtigt til hans arm " årh...hvor er du åndsvag at høre på....Så ville det være ude i køkkenet, og det er det ikke" imiterede hun på barnlig vis.
Årh...den skulle han få så meget igen for den bemærkning, sådan en kækhed havde ingen steder hjemme.
" og hvad er jeg så , skide maskulin?" mumlede hun smilende , da hun stort set aldrig bafandt sig i et køkken, udover når Eric og Mira tvang hende til at lave pandekager.

Han smilede og nikkede bare.
"Mira er din pige ikke? Jo tag hende da bare med... Eric også, han er også velkommen.. Vi kan holde en hel indflytter fest for mig" Smilede han skævt. Han ville elske at møde Mira og Eric. Efter hvad han havde fanget var de begge to mennesker og det var jo kun et plus.
Tanken om en indflytterfest var ikke helt dårlig.. Asmodeus kunne også være der, og Sean, måske han endda kunne få Thefi med, selvom han tvivlede, well it was worth a shot.. Det var ligefør han overvejede at invitere Hidalgo og Akuma også.

"Jeg ved nu ikke.. Enten det eller også er du blevet udvist fra køkkenet? Du er dte svageste led, aflever din grydeske... Eller noget i den stil?" Sludrede han videre. Han havde en tendens til at plapre når han blev træt.
Men han skulle i hvert fald have snakket med nogen om hus. Og med det nye job var penge ikke et problem.

Camille lyste op...
" Jo, det er den lille pige på 6 år, den første slave jeg købte fri- sammen med Eric, og da det viste sig hun intet familie havde, what so ever, så blev Eric og jeg enige om at tage os af hende." deeeet var måske den lidt pæne udgave af fortællingen, Eric var nok blevet godt og grundigt skubbet ind i aftalen, med røveri og emotionel pression og det endte med de fik pengene af hans far.Men nu....nu elskede Eric også Mira.
" En indflytnings fest? Hyggelig ide.....det kunne være sjovt bare at hyggesnakke og måske danse med folk...uden der var kampe og andet krig involveret" sagde hun lidt stille.Det havde jo været så som så med den del af ' ferien' her.

Det var dog utroligt som han pludselig var leveringsdygtig i Camillekøkken jokes, den lille ...argh...
" Det svageste led ? ej....nu holder du altsår, med mindre du insisterer på at komme til skade.Jeg HAR faktisk set karathe kid" truede hun og daskede igen til ham.

Han nikkede bare og svarede: " Jamen så vil jeg glæde mig til at møde dem".
Derefter rystede han bare på hovedet og smilede af hendes 'ingen krig' forslag. "Darling, du ved lige så godt som jeg at jeg ikke kan samle folk uden at noget nok skal gå galt og skabe kaos.. Specielt når der er dans involveret" Sagde han spøgefulgt.
Han betragtede haven igen og lagde mærke til at der var kommet stjerne på himlen nu. Himlen var meget klarere her end derhjemme. Stjernerne var tydeligere og tættere på. Her kunne man så flere planeter. De synes ligeså store som månen havde i deres gamle verden. Han kunne ikke lade vær' med at gyse af de største planeter. De synes så tæt på at de kunne ramle sammen hvert øjeblik.

"Karate kid? Challenge accepted ! Come at me if you dare!" Truede han tilbage med et skævt smil.

Camille smilede varmt " Eric vil du kunne lide, han er helt nede på jorden" * og vil opfører sig pænt, formenlig* tænkte hun for sig selv.
Et lille suk, da hun fulgte hans øjne og stødte på himlen.Der var noget ekseptionelt smuk men også lidt...truende...som en katastrofe der nærmede sig ...snigende sig ind på dem, uden de helt lod sig den bemærke.
Sælsomt.
" oh...IF I dare ? Give me a break" hun kunne umuligt overhøre dén der, han vidste liige hvordan hun skulle tirres, og hun vidste lige hvordan hun skulle få ham ned at ligge.
Ja...ingen havde sagtvdet var fair, men så igen....Skulle man ikke være sultat orienteret i år 2012?
Men hendes lille evne, ville stolen vælte sidelæns, og Tristan formentlig ned på jorden.
Og Camille ville så juble " I did warn you.....my kungfu is stroooong"

Før Tristan kunne nå at reagere, så vippede hans stol sidelæns og med et: "Vagr!" Ramte hans røv jorden og han lavede en ømmende grimasse.
"Oh no you didn't..." Mumlede han og gned sit baghoved. Det der skulle han nok få betalt.. På den ene eller anden måde.

Han rejste sig med et hop op igen og børstede sig af.
"Nå, men nu når min egen stol er en smule ... flyvsk... Så håber jeg ikke du har noget imod at jeg bruger din" drillede han hende og satte sig simpelthen ned oven på hende. Velvidene at han nok var en del tungere end hvis han var van til at have lille Mira på skødet.

"Ahhh her sidder jeg jo godt" Sukkede han og lænede sig lidt tilbage.

" sorry to say I did, dear" svarede hun og lagde armene over kors.
Hun var helt sikker på hun kunne have varpet ham ned uden brug af telekinesen, men det var nu engang en hurtig,nem og bekvem løsning.Hun skulle slet ikke bevæge sig.
Hun smiled stort..og sagde, imens han kom på benene " wow...du er godt nok ude af form var? Ikke nok monstre at jage her eller?" selv om hun små provokerede ham, var stemmen mild og blid.
Han dumpede ned ovenpå hende..." Arh...get of me, you'r killing me" grinede hun og skubbede til ham, men da han bare lænede sig tilbage, lagde hun istedet armene omkring livet på ham, Mon ikke det ville få ham til at tænke sig lidt om?

Han grinede og flyttede sig ikke en meter. Tilfredst lagde han armene over kors og lod hende protestere.
"Killing you is the point" Svarede han og smilede lidt bredere. Det var selvfølgelig kun for sjov. Intet ondt ment der.
Han lod hende vikle armene rundt om livet på ham og flyttede sig stadig ikke. "Godt at du har accepteret det, for jeg flytter mig ikke" Drillede han videre og rettede lidt på hvordan han sad, bare for at provokere hende. Han sagde jo hun ville få det betalt.
"Føler du dig mast? Nej vel? det tænkte jeg nok" Grinede han og slappede mere af for at virke tungere.

" killing me ? ...please...you can't even scratch me ,Tristan"
Hun gispede bare en smule fordi han med vilje gjore sig tung og maste hende.
" hmpf....hvad har du dog fyldt dig selv med ? du er tungere end end elefant flok med unger" himlede hun op og mærkede hvordan han gjore sig tungere, igen.
Istedet for at holde fast om ham, slap hun nu grebet og føte fingerspidserne lige ind under hans t shirt, og lod dem kilde langsomt i siden, hvis han mistede koncentrationen kunne hun måske vippe ham af, men lige nu var han desværre yderst opmærksom.
Fem små fingre kildede i hver side på ham.

Han smilede bare bredere og ville til at svare, men blev afbrudt midtvejs.
"Så så unge dame.. Nu skal du ikke være fr--" Mere nåede han ikke inden et par kolde fingre kilede ham i siden og han væltede helt automtisk rundt i latter..
"Nej nej .. stop.." Gispede han grinende og stoppede først da han havde rullet lidt væk fra hende.
"Hvad er det du gør?! Du kvæler mig jo!" Udbrød han og blev liggende afsklappet på græsset han var rullet ud på. Det var en smule fugtigt med aften duggen, men ellers var det behageligt og blødt.
I det mindste kunne hendes dumme kilde fingre ikke nå ham herovre !

Well...så kunne han lære det.
At næsten invitere hende til en udfordring var aldrig smart, ikke med mindre man ønskede hun tog imod den lille Dare, for det var jo stort set ikke muligt for Camille at afslå- og det havde det nok aldrig rigtigt været.

Hun grinede lidt og sagde drillende "'se....sådan skal det være.Dig der kaster sig for mine fødder.Total overgivelse.Godt Tristan, well done" teasede hun ham og næd det fact at hun havde krammet på ham, så længe det varede.Han var mester i at retalliate, så hun måtte leve i nuet.
Camille strakte sig....det var sent nu, måske skulle hun til at sende Tristan afsted hjem, hvis de ikke skulle møde Aleck denne aften.

Han sukkede og rystede bare på hovedet imens han satte sig op. "Dream on dear" Svarede han og rakte tunge af hende inden han igen kom på benene.
Han gøs af den kølige vind imod hans bare arme. De savnede helt sikkert hans trøje der stadig var ovenpå.
Det var også ved at være sent og han begyndte at have en fornemmelse af at det var bedst at tage hjem. Hvis hendes sambo pludselig kom hjem.. Han ville ikke nyde synet af hende der skulle til at forklare.. Han ville faktisk helst ikke være der når det blev forklaret.

"Hør, det er ved at være sent.. Måske skulle jeg til at tage hjem? Luck begynder også at savne mig" Sagde han så og kørte en hånd igennem sit hår.
"Vi kan aftale en dag at mødes. Jeg kunne samle dig op, også kunne du tage med ud til Asmodeus hytte?" Fortsatte han og satte kurs imod døren ind igen.
"To sekunder, lad mig lige tage min trøje"

Hans dejlige humør varmede, som altid.
Det var sjældent Tristan var nede - og når han var burde det tages alvorligt, da han ikke havde tildens til det normalt.
Camille strakte sig og gik mod døren..." jo....det er blevet sent....ja , hent den bare"
Svarede hun lidt åndsfraværende og nød blot at kunne kigge lidt på ham.Det var dejligt når han var tæt på.Denne aften havde været dejlig, og egenlig ønskede hun ikke at ende den, men ...sådan var tingene nu engang skruet sammen.
Hun ventede på at Tristan skulle komme ned igen, efter at fisket sin trøje op fra hendes værelse. Og ville så følge ham ud til døren.

Det tog ikke længe for Tristan at finde tilbage til værelset og hapse sin trøje. Den lille Panther lå stadig og vilede på sengen. Den fik et par strøg over hovedet og en kløen bag øret inden Tristan bevægede sig ned af trappen igen.

"I'm back ! Missed me?" Smilede han da han kom tilbage til Camille. Han begravede afslappet sine hænder i sine bukselommer og lænede sig lidt tilbage.Han havde virkelig hygget sig denne aften og glædere sig som altid til næste gang de skulle ses. At få .. afklaret .. det hele havde været en god ting for dem, det var han sikker på.

Hun kunne have valgt det oplagte sarkastiske' naaa didnt even know you were gone' men istedet gik hun over til ham, stilled sig på tærene og imens hun strøg en hånd let igennem hans hår- gav hun hans kind et kys.
" Always" sagde hun med blød stemme, trak sig dernæst væk og ledte så vejen over til døren.
" Tak for nu" sagde hun stille..."Og for den smukke sang, du gør originalen til vand ved siden af" sagde hun ærligt.
" Jeg skal ud til Mira og Eric ,det meste af dagen i morgen...hvad med om to dage? " fulgte hun op på hans forslag om de skulle mødes.Der var ikke grænser for hvor meget hun dog savnede at kunne bruge sin mobil.Lige at kunne ringe op eller tekste hinanden.Man var så langt væk...lige pludselig.

Han ville ønske hun havde ventet et par sekunder med at trække sig væk.. Bare lige et par sekunder. Stedet på hans kind næsten brændte, men på en behagelig måde. Gad vide om det ville være sådan altid?
Han gav hende et stort smilede og svarede bare selvsikkert:
"I know i'm a pro" Og blinkede en gang, så gik han imod døren.
"To dage lyder fint, skal jeg bare samle dig op her?" Fortsatte han og gik bare efter hende.

De nåede døren og han vente sig om imod hende.
"Så vi ses vel der?" Smilede han og viklede en arm rundt om hendes talje for at trække hende ind til sig.

" boys !" himlede hun op men gik mod døren med et varmt smil på munden.
Han gik forrest og hun trippede efter ham.
" ja..jeg er her ...såå det siger vi bare " hun glædede sig til at se den lille hytte , men ikke mindst til at se Tristan igen.

Ved døren gled hans arm omkring hende og hun blev trukket ind til ham.Han var varm og tryg at være hos og hans egen ro forplantede sigi hende.Ingen tvivl om at han var god for hende.Hun havde også kendt ham længe ,efterhånden.
Hun strøg ham langsomt fra hans hår,ned af kinden og lod hånden hvile på hans skulder, inden hun ville trække sig væk.
" Kom godt hjem Tristan, og....take care...til om to dage" sagde hun og lagde hovedet lidt på skrå.

Han fnøs og smilede skævt. "Du ved da at jeg altid er forsigtig" Spøgte han velvidene at det var løgn og latin. Han havde altid været dårlig til at passe på sig selv, men af en eller anden grund klarede han det altid. Han havde i hvert fald ikke tænkt sig at fortælle hende at han havde lidt ... risky.. planer.. de næste par dage.

"Ja vi ses... Hils omkring dig" Hilste han og lænede sig frem og lagde sine læber på hendes et par sekunder, så trak han sig væk igen. Væk fra varmen og den underlige følelse i maven.
Han åbnede døren og vinkede til hende med den frie hånd idnen han lukkede døren bag sig igen. Så skulle han hjemad.

//out ~~ //

// Out:)//

// indsamler emner * haps*