Scars(Ammon)

''Du bliver ikke passet og plejet. Du har et tilflugtssted her. Jeg ved hvor svært det kan være at stikke af Selicity.'' sagde han stille med et lille varmt smil.
''Du vil altid have et fristed her.'' smilede han varmt, mens han ikke kunne lade være med at fryde sig over hendes rødmen.
Han ville så gerne, bare et enkelt kys... Men han rystede tanken af sig. Ikke hende. Det ville ødelægge så meget mellem dem.

Hun kiggede op på ham med et skævt smil, han havde da både måtte gøre badet klar til hende og lave maden til hende, var det da ikke at passe andre eller havde hun misforstået det koncept? "Hvad vil du så kalde denne overdådige morgenmad?", let slog hun mod bordet med maden mens hun forsat kiggede ham i øjnene. Selicity følte sig en anelse genert lige nu men var der i virkeligheden meget at sige til det, hun stod kun iført en skjorte, intet undertøj eller bukser for den sags skyld og han stod iført bukser der hang meget, meget langt nede på hans hofter. Tankerne om ham der var kommet ind mens hun var i bad gled gennem hendes hoved men hun vidste også at han ikke havde nået at se noget da hun havde dækket sin krop til med benene inden det nåede at gå op for ham. "Men det er jeg da glad for, at du tilbyder mig et fristed men det ændre jo ikke på at jeg på et tidspunkt bliver nødt til at vænne hjem", ikke lige nu dog, hun kunne ikke komme hjem sådan her, det ville vise at hun havde været svag.
Hendes blik løftede sig op fra hendes fødder og hun kiggede ham i øjnene.

''Du var kommet til skade. Du kunne være døende. Jeg hjalp dig, fordi jeg føler det var det rigtige at gøre. At jeg lavede dig et bad, var fordi du var så meget rundt på gulvet at jeg regnede med at det kunne bruges.'' han smilede varmt til hende.
''Og morgenmaden? Den spiser Thrust bare resten af.'' smilede han roligt.
''Overdådig ville jeg ikke kalde den. Det er en hverdagsting for mig efterhånden.'' han blinkede charmerende til hende, inden han smilede roligt.

Han snakkede udenom men hun sagde ikke noget, lod ham bare snakke mens hun let løftede en hånd og kørte den gennem hendes lange stadig fugtige hår, grundet håret var vådt efterlod det gennemsigtige pletter hist og her men det virkede ikke som om hun selv lagde mærke til det. "Og jeg er da bestemt taknemmelig for hjælpen men uanset hvor rart det end er at blive hjulpet vil jeg nok aldrig spørge om hjælp, jeg føler mig magtesløs og svag når jeg ikke engang kan passe på mig selv", hun sukkede lettere frustreret og så lige frem for sig hvilket kunne se ud som om hun stod og nærstuderede hans brystkasse men lige nu kartede tankerne rundt og hun prøvede at få alle tankerne til at stoppe, hun havde ikke brug for at tænke på alt det der var sket, det skulle bare skubbes ind i et hjørne, låses væk og så måtte hun lade som om det aldrig havde eksisteret.
"Thrust?.... Er det her en hverdags ting for dig? Wow, for mig ville det være en luksus som jeg for den sags skyld aldrig har set før", hun havde aldrig spist den slags mad før, aldrig smagt æg eller gris. Hun levede jo i en jungle og der rendte disse dyr ikke lige frem rundt. Et let smil lå over hendes læber som hun kiggede på ham inden hun vendte ham ryggen og lænede sig en anelse frem for at få kanden og hælde noget mere te op i hendes krus. Positionen de stod i lige nu... Var lettere akavet og var ofte noget der fandt sted i soveværelset.

Han priste sig lykkelig for hans evne,i tider som denne.
''Thrust er... Ja, hun er umulig at beskrive. Du kan måske møde hende senere. Lige nu hviler hun sig.'' smilede han varmt.
''Du kan bare bruge værelset som du lyster. Det samme med resten af huset, undtagen børneværelset og biblioteket.'' han smilede kort til hende, inden han bakkede lidt væk.
''jeg går lige ind og tager et bad, og tager noget mere passende på.'' sagde han roligt, med et smil.

Da hun havde fået sin te vendte hun sig atter engang om mod ham med kruset i hendes hænder men hun var meget påpasselig med at det ikke kom til at ramme han bare hun, hendes øjne havde fæstnet sig omkring hans dybe grønne øjne atter engang som hun lytter til det han sagde, Selicity kunne mærke nysgerrigheden boble i hende men hun holdt den tilbage, hun ville ikke presse ham til at sige noget han ikke ønskede at sige, "Okay, det vil jeg da så se frem til hvis jeg altså er heldig nok", Let sendte hun ham et af sine dejlige og indbydende smil mens hun så ham bakke en anelse væk, hvorfor mon han gjorde det? Dog rystede hun det hurtigt af sig da der sikkert ikke var noget i det. "Jamen så vil jeg da nok tag mig en rundtur men undgå de to værelser.", et drillende smil gled over hendes læber og hun blinkede ganske charmerende og flabet til ham, "Jamen så må du da have et godt bad", hendes stemme var drillende. Roligt gik hun forbi ham mens hun kiggede ham i øjnene med et smil. Hendes bare fødder bar hende ned af den første gang hun fandt bare for at kigge sig omkring.

Han forsvandt ud af køkkenet, og ned til et andet værelse.
Heldigvis havde han værelser nok til at hun kunne være en evighed om at se dem alle.
Han fik smidt bukserne og hans boxers, og tændt for vandet i badeværelset.
Heldigvis kunne han bruge det 'nye' brusesystem, så han slap for lange karbade. Det var ikke hans største glæde.
Egentlig, trængte han ikke til et bad, men han skulle skylle tankerne af sig. Tankerne om hende. Han sig igen hende for sig, i skjorten. Han stod der bare, med det kogende vand ned over sig, og trak vejret dybt

//Du må lige hjælpe med hvad han har af værelser i huset

Selicity åbnede den første dør hun fandt bare en anelse interessant, det viste sig at være et form for kontor eller noget i den stil, hun kunne ikke lade være med at snuse rundt i hans ting, han havde efterladt hendes nysgerrighed på kogepunktet, hvorfor måtte hun ikke se biblioteket? Børneværelset kunne hun skam sagtens forstå, det var meget privat og et sted han sikkert ikke engang selv kom særlig meget. Hendes fingre gled langs det store skrivebord der var i rummet, hendes øjne gled over billederne der nu eventuelt måtte være herinde, hun ønskede at se hans elskerinde, hans datter og ja egentlig også finde ud hvem denne Thrust var men hun ville på ingen måde heller overskride grænsen for hans gæstfrihed og bryder de få regler han havde sat for hende, selvom den ene nu var ganske fristende at bryde. Hun hev en anelse i skjorten for at få den til at blive længere hvilket kun resulterede i at han ville kunne se mere af hendes kavalergang, men heller det end at han ville kunne se hendes nøgne bag.

//bare brug din fantasi. Der er alle de rum du vil have at der er

Efter et stykke tid, kom han i et par jeans der hang lige så meget som de sorte bukser fra før.
Han tog en skjorte på, lod den dog være åben, og begav sig derefter ud for at finde hende igen.
Hun var i kontoret. Det eneste rum han egentlig havde gidet at gøre personligt.
Tegninger prydede væggene.
En ung kvinde med en lille bylt i armene - Blair og Lucy.
En ulvinde - Thrust. Ældre og svagelig på tegningen.
En tegning af Sargonis, en af Lyssa - hans mor....

Han stod i dørkarmen og så lidt på hende, med et smil.
''finder du noget spændende?''

//Okay så, det skal jeg huske

Hendes øjne gled over de mange tegninger, der var dog kun en hun kunne kende, en tegning af Sajro. Hadede han ikke sin far, hvorfor havde så et billede af ham hængende? Den lidt ældre kvinde måtte være hans mor og billedet med den unge kvinde og hvad der øjensynligt var et barn måtte være kvinden han havde snakket om før og hans datter. Kvinden var meget smuk og Selicity kunne allerede se at hun på ingen måde lignede denne kvinde, dog kunne hun se ligheder mellem kvinden og Stella men det var nok bare det blonde hår. Let strakte hun sig og tog den ned så hun kunne kigge på den ordentlig, hun var meget smuk, det måtte hun give Ammon, det var til ingen undring at han havde kastet sin kærlighed på denne kvinde. Et let smil lå over hendes læber som hun hang det tilbage og vendte sig mod ham som døren gik op.
"Det var den første dør der så indbydende ud så jeg måtte bare se hvad der var herinde og jeg gætter mig til at det er dit kontor?", hun kiggede på ham med et dejligt smil inden hun vendte sig mod tegningerne igen, "Hun er meget smuk Ammon... Der er ikke noget at sige til at du kastede din kærlighed på denne kvinde".

''Det var ikke hendes udseende jeg faldt for..'' smilede han roligt.
''hun var menneske dengang. Og den eneste der havde den mulighed for at give mig et normalt liv. Et rigtigt liv.'' sagde han roligt.
''Hun vidste hvad der ventede i fremtiden... Et liv, hvor hendes ægtemand var død af alderdom længe før hun blev ældre..'' sukkede han.
Ammon ældede hurtigere end andre. En ulempe ved at være blandingsrace. Den hurtigere healingsevne var en del af overaktive cellereproduceringer.
Han sukkede.
''Det var klart at hun valgte en anden.'' sagde han roligt.

"Jeg er sikker på at hendes udseende hjalp med tiltrækningen til hende til at starte med. Det er sjældent at mænd der ser godt ud opsøger kvinder der ikke gør", en rødmen lagde sig hurtigt over hendes kinder da det gik op for hende hvad hun havde sagt men hun rystede det hurtigt af sig og krydsede finger for at han ikke opfangede det. Hun lyttede til det han sagde og nikkede stille mens hun vendte sig om og så ham i øjnene, roligt gik hun over og satte sig på kanten af skrivebordet, skjorten gled en anelse op så han virkelig kunne se hendes lange slanke ben men han ville dog ikke kunne se noget han nok ikke burde se. Let kørte hun en hånd gennem hendes hår der efterhånden næsten var helt tørt.
"Jeg skal ikke kunne sige om det havde noget med det at gøre men uanset hvad må tanken ikke være rar at den man elsker med sikkerhed dør langt før en selv". Hendes øjne var vendt mod et af de store vinduer.

''Det kan du spørge Sargonis om.'' sagde han stille, bittert.
Han smilede bagefter til hende.
''at se godt ud, er bare en lille del af det.'' han blinkede drilsk til hende.
''hun lever evigt nu. Og jeg er død inden for 10 år.'' sagde han roligt, inden han satte sig ved siden af hende.
''hvad med dig? Har du aldrig været forelsket?'' spurgte han roligt

Hun kunne ikke lade være med at føle en anelse vrede vælde op i hende, hun brød sig ikke om at han snakkede sådan omkring ham men valgte at lukke det inde. "Hvad ville du have jeg skulle spørge ham om dog?", hun vendte hovedet og så ham i øjnene, han ville nok kunne se et strejf af en anelse frustration, det var ikke nemt at sidde her og høre på ham tale sådan når hun havde svorget hans far troskab, altså i form af at han var hendes alpha.
Selicity kiggede frem for sig og et smil brød frem på hendes læber, hun havde aldrig været forelsket eller følt sig elsket, jovist hun havde haft seksuel omgang men det var langt fra det samme som at være forelsket eller at personen du var sammen med elskede dig. "Nej aldrig, jeg har aldrig været forelsket og ingen har heller aldrig været forelsket i mig", hun kiggede op på ham da han var en del højere end hende, smilet lå stadig på hendes læber og irritationen var ikke længere at spore i hendes klare blå øjne.

''min mor blev voldtaget og myrdet. Sargonis' hustru. Hun var ikke mere end en unge kvinde.'' sagde han bare.
''man ved sjældent hvem der er forelsket i en før det er for sent. Hvem ved, måske er der andre der også er forelsket i dig?''
han stivnede. Sagde han lige det der?
Pokkers, pokkers, pokkers og øv!
''jeg mener- jeg- øøh-aaargh!'' sukkede han grinende.

"Mener du at det er hans skyld at de ting skete for hende?".
Hun kiggede på ham og hoppede ned fra bordet og stillede sig foran ham i stedet for, når hun stod der var hun var i hvert fald bare nogenlunde på højde med ham. Hun var ikke super høj men hun var da bestemt heller ikke lav, hun var omkring 1,65-1,67 høj. Let kørte hun hænderne gennem hendes lange røde hår og begyndte at samle det til en høj hestehale, jo mere hun løftede armene jo højere op på låret kravlede skjorten. Da hun var færdig lod hun armene glide ned langs hendes side og glattede skjorten ud i samme bevægelse.
Selicity grinede stille, ikke på nogen hånlig måde. "Jeg tvivler på det må jeg indrømme men hvis der er har jeg næsten ondt af dem... Jeg er ikke lige frem kæreste materiale". Hun kiggede ham i øjnene og lagde let hovedet på skrå, det var tydeligt at hun ikke havde opfanget hvad han havde sagt, let hævede hun et øjenbryn mens hun betragtede ham. Hvad skete der her?

''De havde været oppe og skændes... Jeg lå i en koma dengang, jeg nåede aldrig at sige farvel. Hun var taget på en kro - hun savnede ham. Hun døde, uden hendes mand eller hendes søn.'' han så ned.
''Det er ikke Sargonis' skyld, men... jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hvis han var blevet hos hende, ville hun måske stadig være i live...'' sagde han stille.
Han sukkede kort, men tav da han så hvordan skjorten gled op af hendes lår.
For hans indre blik tog han skjorten af, hende, kærtegnede hende. Fik hende til at indse at kærestemateriale var relativt. Forskelligt for hver eneste person..

"Alle kan begå fejl, især dem man holder allermest af, det er dem der kan såre en mest, dem der kan begå de største fejl i ens liv. Men det er jo netop også derfor vi holder af dem fordi uanset hvad end de har gjort holder man stadig af dem. Jeg tror stadig du holder af din far selvom du siger du hader ham. Ellers ville du slet ikke lade være med at lade det gå dig på at han slog hånden af dig..", hun så ham i øjnene som hun sagde dette, det var egentlig ikke hendes plads at blande sig i deres familie foretagen men det virkede bare så underligt i hende men nu var hun også meget ligefrem og sagde tingene som de var, hun havde ikke ret meget social erfaring med den civiliserede verden så mange af de ting hun gjorde var ikke socialt acceptable men i virkeligheden var hun helt ligeglad med hvad andre tænkte om hende.
Selicity trådte en anelse tættere på ham da han virkede helt væk. Let lagde hun hånden mod hans lår og kiggede ham i øjnene med et let smil. "Ammon.. Er du okay?"

Selvom hun talte til ham, var han helt væk.
Først da hun rørte ved hans lår vågnede han fra hans dagdrøm.
''Undskyld.'' grinte han.
''det var ikke meningen at sidde og glo.'' han blinkede kort til hende.
''men det er svært at lade være, med en så lækker i intet andet end en skjorte.'' smilede han drillende

Hun kiggede ham i øjnene som han endelig blev revet ud af hans egen lille fantasiverden. Hun sendte ham et dejligt smil og fjernede sin hånd fra hans lår og rettede sig op så hun stod helt oprejst atter engang. Hendes smukke blå øjne gled søgende over hans stadig halvnøgne krop, det var jo svært når han selv nærmest lokkede hende til at kigge, dog rev hun hurtigt øjnene fra hans krop og kiggede ham i øjnene da han begyndte at snakke igen, en dyb rød farve lagde sig over hendes kinder samt over næseryggen. Let bed hun sig i læben og kiggede ned på hendes fødder. "Det går nok, jeg beder vel et eller andet sted selv om det.... Det må være en helt anden du sidder og kigger på", hun kiggede sig over skulderen med et drillende smil på hendes læber. Selicity vidste godt at hun var en køn pige men umiddelbart følte hun ikke at hun nødvendigvis var noget særligt, hun var vel meget normal af udseende i hendes egne øjne men det var jo ikke altid sådan andre så hende, hun kunne sagtens opfatte sig selv på en måde og alle andre kunne opfatte hende på en anden måde.

Han smilede varmt til hende.
''hvorfor indrømmer du det ikke bare? Du er vild med mig!'' grinte han drillende hvorefter han rejste sig og lagde hænderne på hendes hofter.
Han ville virkelig gerne bare høre hende indrømme at hun var smuk, det var hvad hun var. Bedårende. Vidunderlig.

Hun kiggede på ham med et drillende smil og rystede en anelse på hovedet af ham. Let daskede hun ham over armen mens hun så ham i øjnene, hendes dask var ikke synderligt hårdt, nærmere bare en form for markering. "Ja jeg er helt vild med dig Ammon.... I dine drømme", hun blinkede drillende til ham og kiggede ham derefter bare i øjnene, det hun sagde var ikke sagt på en nedladende måde men i drillende og flabet måde. Selicity elskede at drille, at lege, at pirre og ja sågar tirre folk, elskede når hun fik disse positive reaktioner ud af folk, det var så dejligt når hun mødte et andet menneske eller ikke menneske men person der elskede at lege mindst lige så meget som hende selv.
Let slikkede hun sine læber og kiggede kort ud af vinduet inden hun kiggede tilbage på ham da hun mærkede hans hænder mod hendes hofter, en let rødmen lagde sig atter engang over hendes kinder men det forsvandt lige så hurtigt som den var dukket op. "Men hvis du vil have mig undskyldt så har jeg stadig en masse rum jeg endnu ikke har snust rundt i endnu", hun vendte ryggen til ham og gik mod døren, hendes hofter havde en sensuel vuggen til sig som hun gik, skjorten fremhævede det kun yderligere. Roligt stoppede hun i dørkarmen og kiggede tilbage på ham, "Du må gerne komme med hvis du vil", hun blinkede yderst drillende og charmerende til ham inden hun forsvandt ned af gangen.

Han kunne ikke lade være med at smile.
Var det katten efter musen de legede?
''Jeg har et rum du skal se.'' smilede han roligt, og tog hendes hånd da han nåede hen til hende. Han hev hende nærmest med sig, ind i et værelse der var helt oplyst af sterinlys. På skrivebordet var der papirer i stakkevis med tegninger, i en hundekurv i hjørnet lå en stor grå ulvinde. Hun sov tungt.
Han trådte roligt ind, og sagde med blid stemme: ''Thrust... Se her.'' han satte sig på hyg, og ulvinden satte sig langsomt op. Hun var gammel, meget gammel. Men ikke desto mindre var hun smuk.
''Selicity. Dette er Thrust.'' smilede han da Thrust kom hen til Selicity hurtigt.

Hun kiggede på ham over skulderen og smilede stille hvorefter hun slikkede sine læber for at fugte dem. Selicity lod ham bare tage hendes hånd og hive afsted med hende, "Okay, du ved sikkert også hvor de mest spændende rum er", hun sagde det med et drillende men samtidig dejligt smil. Da de kom ind i rummet gled hendes over de utallige mange stearinlys der stod over det hele, de mange tegninger samt papirer der lå på det eneste bord der var herinde og der i hjørnet lå der en ulv i kurven. Ulven var gammel jovist men den var stadig yderst smuk at se på. Roligt knælede hun ned ved Ammons side så hun sad på knæ, hendes smukke is blå øjne gled over ulven som den luntede hen til hende, roligt rakte hun hånden frem og lod den hænge i luften for at den kunne snuse til hende, godkende hende og mærke at hun intet ondt ville i dette hjem. Et dejligt smil lå over hendes læber og hendes øjne var blide men på samme tid ganske intense og intime. Let kiggede hun op på Ammon, "Hun er meget smuk", hun så tilbage på Thrust.

Han smilede da Thrust satte sig foran Selicity og åbnede gabet og lod tungen hænge frit. Selicity var accepteret.
''Thrust er... Hun er min mor på en måde. Hun er min ældste og bedste ven. Hun har altid passet på mig.'' sagde han med et smil.
Ammon var stukket af hjemmefra da han blot var en ung knægt. Thrust fandt ham og passede på ham.
Han smilede bare. Thrust så på Ammon med et lille drilsk blik. Han så lidt ned, rødmende.