Scars(Ammon)

Hun smilede blidt og lod hånden glide gennem hendes pels for at mærke den enkelt gang, hun savnede egentlig at være ulv, det var ved at være alt for længe siden hun havde forvandlet sig men hendes krop havde været for skadet til at hun kunne klare transformationen ordentligt, hun havde ellers prøvet men det havde kun gjort den eksisterende smerte endnu værre end det havde været før. Let satte hun sig helt ned skrædderstilling men hev skjorten så den i hvert fald dækkende hendes private dele helt.
Selicitys blik gik mellem Thrust og Ammon, gad vide hvad det gik ud på. "Hun virker også som en god mor, robust men stadig omsorgsfuld. Hun kiggede på Thrust med et dejligt smil men så doog hurtigt tilbage på Ammon, hvad var der med det ulveagtige smil, "Hvad er der Ammon, hvad skal det betyde?", hun var nysgerrig af natur og havde altid været det.

''hun driller mig.'' grinte han stille. Han rakte tunge af Thrust med et smil.
''du ved hvordan mødre er når deres sønner tager en pige med hjem.'' grinte han stille, og så på Selicity.
Thrust bjæffede lavt i et grin. Han rødmede igen, denne gang voldsomt.
Han smilede og så ned på sine hænder, mens Thrust forat bjæffede

Hun kiggede på ham og løftede et enkelt øjenbryn, det vidste hun faktisk intet om, hendes mor var død under hendes fødsels men hun havde ikke lyst til at lægge en dæmper på humøret lige nu så hun kiggede bare op på Ammon med et dejligt smil, det endte med at hun til sidst egentlig bare sig på gulvet, det ene ben bukket og det andet ben strakt så langt som det nu engang var. Det var som om der var noget han ikke helt fortalt hende men hun ønskede ikke at presse det yderligere, eller jo det ville hun egentlig rigtig gerne. "Ammon... Sig mig er du noget du ikke fortæller mig som jeg burde vide siden du sidder og er helt rød i hovedet som en tomtat", Selicity kiggede op på ham med et drillende smil og blinkede til ham en enkelt gang inden hun kiggede tilbage på Thrust der bjæffede løs og logrede, hendes hænder strakte sig ud og hun begyndte roligt at nusse den ældre ulv mens skjorten hun bar gled endnu mere op og nu kun lige dækkede det den skulle.

''udover det åbenlyse?'' grinte han stille.
''jeg er faldet for dig, Selicity. Og Thrust finder det så morsomt at du ikke har opdaget det, og jeg er så dårlig til at skjule det.'' smilede han stille, og så lidt på Thrust der nu endelig tav.
Thrust lagde sig med sit hoved i Selicity's skød.
''Jeg forelskede mig i dig, den aften på kroen hvor du hjalp mig...'' sagde han stille, en smule undskyldende.

"Åbenlyse?", hun kiggede op på ham, hvad var det hun tydeligt ikke havde opdaget men som selv ulven kunne se allerede ved første gang at se dem sammen, hun skubbede sig op så hendes arme holdt hendes krop oppe og hun kiggede ham spørgende men samtidig også nysgerrigt i øjnene. Hendes hoved gled let på skrå og hun betragtede ham med et dejligt smil på hendes læber. Da ordene kom fra hans mund blev hendes kinder helt røde, dybere end hendes hår. Øjnene var en anelse større og hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, hendes blik faldt let ned på ulven der nu lå med hovedet i hendes skød, det var som om at den røde farve fra hendes kinder slet ikke ville forsvinde. "Hvor-hvordan kan det være? Jeg er jo ikke noget særligt og vi kender jo knapt nok hinanden?". Det var som om at hendes øjne var limet til ulven der lå i hendes skød men sandheden var nok nærmere at hun virkelig ikke anede hvordan hun skulle håndtere det her, hun havde aldrig oplevet kærlighed og havde ingen anelse om hvordan det fungerede.

''behøver du en forklaring?'' hviskede han hæst, inden han lænede sig ind over ulven og kyssede hende blidt, men kort, på læberne.
Han trak sig derefter væk igen, og smilede stille.
Han rejste sig og gned sit ansigt.
''jeg har brug for noget frisk luft. Du kan bare blive her hvis du vil. Ellers kan du udforske resten af huset.'' sagde han roligt inden han forlod værelset.

Hun kiggede op på ham med lettere store øjne da han begyndte at læne sig ind over hende, hun kunne mærke hvordan hendes krop frøs men samtidig gik i panik, hvordan skulle hun dog reagere på det her? Kysset var ikke dårligt på nogen måde, han var en fantastisk kysser men hun var ikke klar til at være intim med nogen trods hun ikke ønskede at indrømme at oplevelserne hos dæmonen og vampyren havde skræmt hende. Desuden ville hun heller ikke holde ham for nar, han havde følelser for hende og hun vidste ikke engang selv hvad de følelser var og langt fra hvordan de opstod eller hun overhovedet havde dem lige nu. "Un-Unskyld... Jeg vil ikke holde dig for nar", hendes blik faldt og hun kiggede ned på sine fødder, kinderne helt røde og hun kunne mærke hvordan nogle tåre pressede sig på med hun skubbede dem væk, hun ville ikke græde. "Okay", hendes stemme var ikke højere end en hvisken og først da han var forsvundet ud af døren løftede hun blikket og kiggede efter ham.