Where am I ((Alane))

Aiden trak på skulderne, han var ligeglad med hvad han sagde, det der interesserede ham var hende. "Enhver form ville tilfredsstille mig. Enten er man tiltrækkende eller også er man ikke, de former du kan påtage dig vil altid være tiltrækkende." Sagde han med et skævt charmerende smil. Hun var spændende, både personlighedsmæssigt og udseendesmæssigt.

Alane smilede stille, hun var nu ikke helt overbevist om at han også ville finde hende tiltrækkende i sin egen form men hvad kunne der skade ved at vise ham det? Hendes blik gled lidt ned og hun kiggede på sine bare fødder, hun tænkte lidt over om hun skulle vise ham den. Langsomt forvandlede hun sig til sin egen form, de røde øjne blev til nogle dybe grønne, det sorte hår blev helt rødt og hendes hud blev en lidt mere sund farve men hendes former forblev de samme samt hendes tøj. Hun så op på ham og smilede stille, gad vide hvordan ville reagere?

Aiden trådte et skridt tilbage så han bedre kunne se på hende. Han lagde en finger på sin læbe og lagde hovedet lidt på skrå. "Ja. Som jeg sagde enten er man attraktiv eller også man ikke. Du er attraktiv." Sagde han og løftede øjenbrynene kort og lod dem så falde igen. Han sendte hende et elevatorblik. Ja. Helt bestemt attraktiv.

Hun smilte stille og lod igen sine øjne falde, en let rødmen lå over hendes kinder, hun var aldrig før blevet kaldet attraktiv eller i det hele taget pæn eller noget i den stil så det var et stort kompliment for hende. Hun smilede stille og løftede så sit blik og så ham i øjnene igen og bed sig let i læben. "Mange tak", hun så ham forsat i øjnene før hun igen lod sit blik falde. Hun var lidt genert nu da de stod overfor hinanden på den måde. Hendes selvsikkerhed faldt lidt da hun nu var i sin egen form.

Aiden rystede på hovedet. "Man skal ikke takke for at være køn." Han smilede charmerende til hende og havde glemt alt om slange mennesket der var bag ham. Han kløede sig i nakken flakkede med sit blik endte med at se på hende igen, han ville ikke virke for ligefrem, men heller ikke virke uinteresseret.

Hun bed sig let i læben, "Jeg er bare ikke vant til komplimenter så det var bare det første jeg kom på at sige". Hendes stemme var blød og dejlig at høre på. Alane gav han et sødt og charmerende smil som nåede op i hendes grønne øjne. Han var flink det var han uden tvivl men spørgsmålet var hvad hans intentioner mon var, et gjorde hende nysgerrig men hun ville heller ikke være uhøflig og spørge. Hendes blik faldt igen på hendes fødder, de var lidt beskidte men det var også det. Roligt gik hun hen og satte sig i græsset, hendes øjne lå nu igen på ham. Hun ville ikke tvinge ham til at sætte sig ved siden af hende men det ville da være rart hvis du kunne forsætte med at snakke sammen.

Aiden fugtede sine læber. "Mener du det?" Aiden kunne ikke forstå hun ikke fik komplimenter, hun var både venlig, sexet og flot. Hvad mere kunne man forlange? Da hun satte sig ned i græsset tøvede han med et gå hen til hende. Han ville ikke virke for påtrængende, han besluttede sig dog for at tage chancen. Han satte sig ned ved siden af hende i det kolde græs. "Jeg hedder Aiden." De havde vidst ikke haft chancen for at præsentere sig selv.

Alane vendte sit blik mod ham, "Ja, jeg kunne ikke se hvorfor jeg skulle lyve om sådan noget eller rent generelt hvorfor jeg egentlig skulle lyve. Man kommer jo længst med ærlighed", hun smilede stille og lod så sit blik glide op på himlen, den var skyfri og blå, hendes øjne genspejlede lidt en enlig sky som gled dovent over himlen, et let smil lå over hendes læber. Han var ikke påtrængende overhovedet, han virkede tværtimod bare opsøgende og som om han nød hendes selskab hvilket bare gjorde hende glad. Roligt vendte hun sig om mod ham da han satte sig ved siden af hende, hun lå nu på siden, med fronten vendt mod ham. "Jeg hedder Alane", hun smilede stille og var glad for de nu havde præsenterede sig for hinanden.

Aiden kløede sig i nakken. "Jeg forstår det bare ikke, du er smuk." Han lagde sig tilbage i græsset og så op i skyerne, han havde brugt mange timer på at finde skybilleder som ung, et tilbageblik i den interesse var spændende. Aiden fik et smil på læben da sky formet som en kanin kom til syne, den blev dog hurtig blandet sammen med en anden sky og forsvandt.

Hun bed sig i læben og endnu en let rødmen lagde sig over hendes kinder da han igen kaldte hende smuk. "Tak", hun lod sine øjne falde og hun begyndte ivrigt at pille græsset op for at skjule hendes generthed men det lykkedes hende nok ikke særlig godt. Let bed hun sig i læben og kiggede kort op på Aiden før hun igen lod sit blik falde ned på det græs hun var ved at flå i småstykker. I stedet for at hive alt græsset op tog hun et enkelt et af gangen som hun så rev i små stykker.

Aiden sendte hende et skævt smil. "Folk fortjener at vide de ser godt ud." Sagde han og så på hende mens hun plukkede små græsstrå op og rive det i stykker, hun virkede en smule usikker, eller måske fik hun bare ikke mange komplimenter, men det gjorde hende vel også usikker på om folk gad hende. "Så bor du her i nærheden?" Lød det fra Aiden mens han rodede lidt i sit hår.

Hun så på ham og vidste ikke helt hvad hun skulle svare fordi hun kendte ikke rigtig til det med at komplimentere og få komplimenter men det var sikkert rigtigt nok det han sagde. "Det har du vel egentlig nok ret i", hun ville ikke virke som om hun var komplet dum men ville heller ikke lyve da hun ikke kendte svaret så det var bedre at sige det på denne måde. Hun vendte sit blik mod ham og lod græsset være for nu. "Ja det kan man vist godt kalde det", hun boede jo i skoven men det var nok ikke det de fleste ville mene var et hjem men det var et hjem for Alane.

Aiden mente at alle havde noget godt i sig, der ville altid være noget godt. Han lyttede til det hun sagde, så hun boede i nærheden, spændende. "Interessant." Sagde han og sendte hende et smil. Hun var da egentlig meget interessant, han ville gerne lære hende mere at kende. Aiden så op i himlen igen.

Alane troede ikke rigtigt på at alle folk havde noget godt i sig men der var mange som havde noget godt i sig et eller andet sted men langt fra alle. Hun strøg det røde hår ud af øjnene og bed sig let i læben, "Hvad med dig, hvor bor du?", hun lagde hovedet let på skrå og lagde sig så ned på ryggen og betragtede de små enlige skyer som en gang imellem gled over himmelen.