RIVER!! STAY AWAY IM A MONSTER!

En bums der ikke ønskede, at holde jul? Nah, snarer en uvidne vampyr der ikke anede hvordan denne jul skulle holdes og hvad man skulle gøre for, at den blev lige efter Yuuka og Lillys hoveder. Men, hvis de to ønskede, at holde jul, så ville han ikke holde dem tilbage, de kunne bare slå sig så tosset løs som de nu ønskede det. Han kunne altid tage ud og jage, eller bare drikke sin whiskey, den eneste form for rigtig livsglæde. Intet slog whiskey.
Imens tøserne var optaget med, hvad pokker de end nu lavede inde i stuen, stod River ude i køkkenet og dansede svagt for sig selv, stadig med whiskeyflasken i hånden. Engang imellem tog han en tår fra den og lod det fantiske væske ryge hele vejen ned. Sådan fortsatte han, lige indtil den uskyldige dukkede op ude hos ham i køkkenet, med hænderne om bag ryggen, et tydeligt tegn på at hun skjulte et eller andet, noget som han sikkert ville få i fjæset lige om lidt. Han løftede blot et øjenbryn og tog whiskyflasken op til sine læber. Selvfølgelig var han nysgerrig på den uskyldigs handlinger, for hvad kunne hun nogensinde finde på, at gøre? Hun var som en engel, gjorde alting rigtig og forsøgte aldrig, at skade nogen, selv hvis hun gik ind i ham, sagde hun så lavt undskyld og skyndte sig væk. Så hvad end denne uskyldige tøs kunne finde på, så var det sikker ikke noget River skulle bekymre sig... Ordene tænkt hurtigt fløj ud af munden på hende, og som den vampyr han nu var, reagerede han med sine hurtige bevægelser og stod nu pludselig omme bag hende, stadig med whiskyflasken i hånden og ikke en eneste dråbe spildt. I de få sekunder havde han helt glemt, at de skulle skjule hvem de var overfra denne uskyldighed og, at han sikkert nu måtte ende med, at forklare hende hvad der foregik. Han havde været så optaget over, at hun ville kaste et eller andet efter ham, at han slet ikke havde bemærket hvad det var hun kastede efter ham og nu hvor han så ned på det, kunne han grine over sine egne reflekter. Lige der på køkkengulvet, lå et lille stykke af mistelten og hånede ham, grinte ham op i fjæset. Tænkt, at han havde brugt sin vampyr fart på, at komme væk fra den ubetydelige lille gren.
Han så fra grenen til Yuuka og rømmede ned i sin hånd. Whiskyflasken stillede han på køkkenbordet, som om intet var hent og der intet var at snakke om. "Dig og Lilly kan holde jul hvis det er det i vil," Hans sorte øjne fangede hendes brune. "Jeg vil ikke stoppe jer,".
Lily kom ud i køkkenet, de altid så glitrende øjne så fra Yuuka til River, hun forventede at et eller andet måtte være sket, sådan var det altid for River og Yuuka, om det så var et lille ubetydeligt skænderi.

Det var underholdene, sådan at kunne se River der dansede rundt på gulvet, med intet andet end en whiskey flaske i hånden. Yuuka kiggede på ham, med et kækt smil på sine læber. en mistelten var altså ikke så farlig, hvilket hun ville have vist ham, hvis det ikke havde været fordi han susede væk fra hende. det var ufatteligt hurtigt, hun kunne ikke engang nå at tænke, før han var væk fra hendes øjne, og nu stod bag hende. ikke mindst det at han havde bevæget sig med lysets hastighed, så spilde han intet af sin næsten fulde whiskey!?
Hun kiggede tilbage på ham, en smule overraskede med store øjne. Hvad skete der lige, en kærlig latter slap dog hendes læber. ”Du hurtig!” lød det med en varm stemme, da han pludselig rettede sig op, og lukkede de mest underlige ord ud af munden, ville han ikke holde jul med dem? Det gav ikke mening for hende, hvis de ikke holde jul sammen, hvorfor så holde det. det ville bare være Yuuka og Lilly, hvor River ville sidde på side linjen og skule hen på dem.
”Vent hvad?!” hun rystede blidt på hovedet. ”Hvis du ikke gider, holder vi ikke jul. Det er ikke helt den rigtige stemning, hvis en af os sidder på side linjen.” hun lod de brune øjne flette sig sammen med Rivers smukke sorte øjne, hvorfor var det lige at hun gerne ville have River med til denne aften. Måske var det bare følelsen af at være samlet, men på den anden side ville det også være så underligt hvis han ikke var med. Det var hans hytte, ikke deres Lilly arbejdede der og Yuuka boede der enlig på ubestemt tid, hvor hun dog hjalp Lilly med at gøre rent.
Hvorfor lod han hende enlig blive, hun betalte jo ikke ligefrem for at være hos dem, så hvad skete det lige for dette. Hun slog sin pande blidt, væk med de skrækkelige tanker! Ellers ville dette ende i et skænderi.
Hun lagde sine arme over kors, hvor hun blidt skød hoften ud til siden. ”hvorfor vil du ikke holde jul med os? Er du bange for at du kommer til at holde af julen eller hvad?” hendes stemme blev en smule drillende dog også en smule arrig, hvis han ikke ville holde jul skuffede han så ikke både hende og Lilly, nok mest Lilly. det var hende der aldrig havde prøvet at holde jul sammen med nogle før.

((mobil svar. håber det går ^^''))

Selv efter at have vist hvilken hurtighed han besad, mistænkte hun ham ikke for, at være det han var. Hvor blind og uskyldig sindet var denne tøs lige? Han smilede kækt ved tanken om det, dansede igen rundt for sig selv og engang imellem drillende rundt om hende.
"Fint," svarede han og fortsatte med at danse. "Lad os holde den forbaskede jul, men ingen hellige genstande!" Han prikkede hende på næsen med whiskyflasken. "Jeg er allergisk overfor gud!" Selvfølgelig var det løgn og umuligt, men en eller anden latterlig undskyldning skulle han vel bruge, for at holde de hellige ting ude af huset! Han smølfesparkede Lilly i panden og forlod køkkenet... Igen, igen. Som sagt, han var en enspænder, den man ikke kunne tæmme og finde rundt i.
Lilly rystede på hovedet og krammede Yuuka. "Yes!" Hun dansede rundt med hende. "Vi må holde jul!"

River forsatte underligt nok med at danse rundt som en anden idiot, med sin whiskey flaske. Yuuka rystede blidt på hovedet, han var og blev underlig. Ikke nok med hans fart, men også denne dans. Gad vide hvordan han kunne bevæge sig så hurtigt, måske ville det være bedre hvis hun lod det ligge. Hvis hun spurgte ind til det, kunne det altid have konsekvenser, især hvis hun bare så syner.
"Great! bare rolig, der bliver intet helligt i nærheden af djævlen." Hun rakte drillende tunge af ham, inden hun drejede rundt på hælen og begav sig ind mod Lilly igen, mens lyden af hans stemme kørte gennem hendes trommehinder. "Hvad er du ikke allergisk overfor, hr vampyr." Hendes stemme var drillende. River var jo allergisk overfor solen, hvidløg og nu også gud. Det ville ikke tage særlig lang tid før hun ville sætte spørgsmål over alt ved ham.
Hun blev pludselig krammet af Lilly, hvor en varm latter slap hendes læber. hun krammede Lilly igen, hvor Lilly selvfølgelig begyndte at danse rundt med Yuuka. Hvis ansigt langsomt blev rødt, hvorfor lige danse lige nu? Hun skimte rummet, for at tjekke efter folk. Hvor pinligt ville det ikke være hvis River var der, vent hvad?! Hvad tænkte hun lige på, hun kunne da være ligeglad med ham. Lige nu galte det om julen! "Jul wooop" Lød det kækt fra hende.

dagene gik med at pynte op, desværre skete der det mest underlige nogen sinde. Yuuka kunne ikke få misteltenen op på dørkarmen, hvilket resulterede i at hun fik sat River til det. Selvfølgelig efter at have fortalt ham om og om igen, at den ikke var hellig. Da hun var færdig med at gøre rent, greb hun fat i River. Spurgte en smule akavet om han overhovedet ville være det, eller om han ville smutte fra dem i løbet af jule aften. Begge stod under misteltenen, mens Yuuka kløede sin arm en smule. Var det underligt at spørger om han blev, eller bare spørger om han kunne ønske sig nogle form for gave?
hendes blik kørte roligt op i hans sorte øjne, de kunne virke så skumle engang i mellem. men på samme tid også rare, som om han engang havde været en helt anden person. Som om hans liv havde ændret sig, og nu var hjertet så godt som låst inde i brystet på ham. Dog stoppede det ikke helt Yuuka i at have en smule følelser for ham, selvom hun med glæde afslog det igen og igen.

Dagene gik. Både Lilly og Yuuka var mega spændte på julen, de pyntede op, sang underlige og irriterende sange, for ikke at nævne de konstant snakkede om gaver! Hvorfor skulle man give hinanden gaver? Der var ingen som havde fødselsdag... Var der? Han bed sig i kinden og så rundt. De var lige blevet færdig med huset og nu lignede det et legehus, med alt det pynt og lys... For ikke at nævne at Lilly slæbte et træ med ind, hvad skete der lige for det!? Det var beregnet til, at stå udenfor, det kunne ikke overleve herinde! (skoveleveren kom lige frem der.. kattens!)
Da den uskyldige var færdig med, at gøre rent, tog hun fat i ham og stillede sig i dørkarmen, det perfekte sted at snakke, man stod i midten af gangen og stuen. Han foldede armene på kors over brystet og så ellers ned på hende hele tiden. Om han ville smutte? Det var fristende... Men... der var noget i denne Yuukas øjne, der gjorde, at han ikke havde lyst til det og at han nok blev nød til, at blive hos dem. Hvor lidt han så end forstod af hvad der foregik..
Før han overhovedet nåede at svare, pegede Lilly på dem og trippede ivrigt på sine små fødder. "I står under misteltenen!" Hun snurrede en omgang om sig selv. "Kys!"
River kiggede op og ganske rigtigt, den underlige form for plante hang over hovedet på dem, en plante der åbenbart betød: Nu står i sammen under en plante, nu skal i kysse ellers kaster jeg en forbandelser over jer..
Han så ned på Yuuka. Som altid panikkede den uskyldige, det var kun et kys, det var ikke fordi planten bad dem om, at have omgange i sengen.. Uden nogen form for advarelse, lænede han sig ned og kyssede roligt hendes læber. Han lukkede sine øjne i og placerede sine hænder på hendes kinder.

Hun så op på ham med de blide øjne hun altid havde ved sig, dog en smule tøvende, genert som altid. Dog var hun begyndt at være en smule mere åben, overfor River for tiden. Hun havde nemmere ved at skælde ham ud når han ikke lavede noget, eller faldt i søvn på sofaen med en tom whiskey flaske i hånden. Det ændrede dog ikke at hun stadigvæk, havde det svært ved at snakke normalt til ham. Hvad nu hvis de hun sagde var forkert, samt det at hun havde en smule følelser for ham, hvis hun så pludselig snakkede normalt til ham, ville det måske virke underligt. Det var også nemmere at skjule følelserne for ham, når man kunne skjule det bag en råben eller latter.
Han nåede dog aldrig at svare, takke gik selvfølgelig til ingen andre end den ivrige Lilly. Yuuka kiggede først mod Lilly, og derefter op i karmen, hvor der ganske rigtig hang en mistelten. "Vent.. uhmm, men" Nervøsiteten drog op i hende, hendes hjerte hamrede hårdt i brystet på hende. Skulle hun nu kysse ham, hun ville jo bare sikre sig at han blev jule aften! Undskyldningen for ikke at kysse under den, var skam svær at finde for hende. Hun kiggede ivrigt rundt, for at få bare den mindste ide til en undskyldning. "Deet..." Hun kiggede kort op på River, der allerede havde lænede sig fremad. Hans læber ramte hendes, hvilket skabte forvirring i hendes system, skulle hun trække væk? kysse igen, holde vejret eller hvad! HVAD SKULLE HUN GØRE!
Hendes øjne spærrede op, mens følelsen af hans hånd der lå på hendes kinder. skabte nærmest en tryghed i hende, var det underligt? det var et kys under trang, han virkede også meget ligeglad, burde hun bare tænke på noget andet. eller? måske kunne det betyde noget, måske... naah hun prøvede bare at være optimistisk igen, igen. Dog endte hun med at lukke øjnene i og kysse ham igen, da nerverne var faldet bare en smule til ro igen. Dog var hjertet ikke helt stille endnu.
Det skreg stadigvæk om at komme ud, ud og slå til ting. Rødmen bredte sig på hendes kinder, mens følelsen af hans underligt nok, bløde læber gav hende en indre varme.

Noget sagde den selviske vampyr, at dette var hendes første kys, sådan som hun næsten ikke vidste hvad hun skulle gøre. Lige som han skulle til, at trække væk og bede hende om, at slappe af og trække vejret gennem næsen, faldt hun selv til ro og kyssede ham igen, så det nærmest fik hans knæ til at føltes som gele. Lilly klappede henrykt i sine hænder. Så godt hun nu kunne gav hun dem privatliv ved, at vende sig om rode med julepynten.
Med øjnene lukket i, placerede River nu armene om Yuuka og trak hende tættere ind til sig, uden rigtig at give hende noget valg. Forsigtigt nappede han hende i underlæben, blødt og loggende, ikke noget der kunne skade hende. Efter et sidste kys på hendes bløde læber, trak han væk og afslørede et kækt smil, samt sorte øjne der lyste op. ”Glædelig jul,” hviskede han forførende. Et sidste kys på hendes læber og han var forsvundet op på sit værelse igen… I stedet for, at fokusere på sig selv deroppe, skulle han faktisk op og pakke Yuukas gave ind. Gaven var noget som han var helt sikker på, at hun ville elske. Det var en violin, og ikke en hvilken som helst en, det var lige nøjagtig den han havde set hun kiggede på i butiksvinduet. Om hun kunne spille på den, var en anden sag, så længe hun blev glad for den. Det var det vigtigste…
Imens han pakkede den ind, mærkede han igen følelsen af Yuukas læber. De havde været bløde og søde, ligeså uskyldige som hende. Han smilede skævt for sig selv…

Kysset virkede så loggende for hende, hvordan kunne hun have det godt med at kysse ham? og hvorfor bankede hendes hjerte så hurtigt, det virkede underligt for hende, men på samme tid så rigtigt. Hans læber virkede så bløde, himmelske hvis man altså kunne bruge sådan et ord omkring et kys. Rødmen spredte sig op og fyldte hele hendes ansigt, lyden af Lillys klappen, forsvandt fra hende. Da han pludselig trak hende indtil sig.
Hendes hænder lagde sig en smule tøvende på hans brystkasse, var ikke underligt for ham? han virkede nærmest selvsikker omkring det, burde hun være bekymret. Hendes tanker kørte løb afsted, som væddeløbs heste på en overfyldt bane. Han havde sikkert kyssede flere kvinder, end Yuuka overhovedet kunne tænke på. Hans lille nap fik hende til at knuge sine hænder en smule, hvorfor slog hendes hjerte så hurtigt. Burde hun være bange for at få et hjertestop, og var det alt for gennemskueligt, når hun også kyssede ham igen? På den anden side var det reglen at kysse under misteltenen, men kysset plejede jo kun at være kort og hurtigt!?
Da han træk sig væk, åbnede hendes øjne, hvor de tøvende kiggede fra hans mund til hans øjne. Det kække smil fik hende til at bide sig i tungen kort, ikke hårdt bare for at bide i noget. Hans øjne lyste nærmest op, betød det noget og han plejede ikke rigtig at smile til hende... mere nåede hun ikke at tænke over før han havde kysset hendes læber endnu engang, hvilket frøs hende fast til jorden. Hun stirrede på ham til han forsvandt, hvor hun placerede den ene hånd på sin mund. Hans læber virkede så blide, mere blide end hans personlighed i hvert fald. Ud i et kom hun tilbage til jorden, hendes øjne blev store og svang rundt i lokalet! Hun havde lige kysset ham, ikke en gang men to... eller han kyssede hende to gangen, men den ene gang kyssede hun igen! udover det havde Lilly set det hele! Tøvende drejede hun hovedet mod Lilly, med hånden oppe for munden.

Lilly sendte hende et smil, det kære Lilly smil som ingen kunne stå for. Hånden Yuuka så fint havde placeret oppe foran hendes mund, fik også den kære stuepige til at klukke en smule, den søde lille kluklatter.
"Så øhm, var det et godt kys?" spurgte hun drillende og stillede nogen få stearinlys ud på bordet. "Det så i hvert fald sådan ud," For at drille sin kære veninde, lavede hun trutmund og demonstrerede kysset.

Julen gik overraskende hurtigt. Før den sortøjet overhovedet havde nået, at se sig omkring var det blevet denne såkaldte juleaften og gaverne skulle snart deles ud. Med alt sin opsparing, havde Lilly købt en masse forskellige gaver til Yuuka, ikke alt vildt store gaver, men en masse små hyggelige nogen. Alle sammen nogen hun kunne bruge. Alting var sat op, det store træ var parat til at blive pyntet og gaverne klar til, at blive lagt under det. Lige nu var Lilly i fuld gang med, at pynte træet og selvfølgelig havde hun ingen andre end Yuuka som selskab. Ude i køkkenet stod River og holdt øje med julemaden, om det så kunne spises af ham selv eller ej. Så godt han kunne, holdt han tungen lige i munden, imens han stædigt holdt øje med maden.
I løbet af de 24 dage, havde han selvfølgelig snakket sammen med Yuuka, kysset hende et par gange mere, hver gang han ville have hende til, at stoppe med og skælde ham ud. Og det havde skam lykkedes... hver gang!

Hendes hjerte bankede så hurtigt, burde hun tænke over dette. Plus!!! Han kyssede hende bare, uden overhovedet at tænke sig om, hun burde ikke ligge noget i det, men alligevel. Den måde hendes hjerte bankede på, fik hende kun til at blive nervøs i knæende, hun... hun var vidst nok vild med ham, men han var kold som altid, hvorfor skulle hun også lige falde for sådan en person, hvorfor ikke en kær varm person, der tænkte på hendes følelser engang i mellem.
Lillys drilleri, fik Yuukas ansigt til at lyse op i et rødt skær. "Shhh!" Var alt hun kunne få ud af sin mund, inden hun forsvandt ind på værelset, hvad skulle hun ellers sige. Derimod var det klart at hun blev nervøs, da hun som altid endte med at smelte ting når hun blev meget nervøs eller bange, dog smeltede håndtaget på døren ikke helt, man kunne bare se jernen dryppe to gange ned på gulvet inden det stoppede igen.

Dagene forsvandt hurtigt, River fandt derimod Yuukas svaghed. Hver eneste gang hun skældte ham ud, for at vække hende om natten når han kom hjem eller smide alt sit lort rundt på gulvet. Valgte han selvfølgelig at kysse hende, hver eneste gang. Det at deres læber rørte hinanden fik hende hele tiden til at klappe sammen som en musling, og hver eneste gang forsvandt hun ind på værelset i noget tid.
Så forvirret, hvordan kunne han bare kysse hende, uden at tænke over hvad sådan noget betød, eller måske... hun rystede på hovedet, han havde ingen følelser for hende, han gjorde det kun for at få hende til at klappe i... eller...
Hun gik til sidst rundt og pyntede træet med lys og små papirs pynt, som Lilly og Yuuka havde lavet hver eneste dag, da de ventede på at julen ville komme nærmere. hun smilte kærligt til Lilly, som havde et højt humør, som altid. Hun kløede sin arm, inden hun satte flere ting op på træet. Hun derimod havde ikke særlig mange gaver til River og Lilly, da hun ikke fik penge nogle steder fra, og fik heller ikke sin krop ud af hytten på nogle tidspunkter. Medmindre man tænkte på de gange hun gik ud i haven, og plantede blomster. Dog var det løb kørt, da sneen var faldet over byen, hvilket gjorde at hun bare skovlede sne eller sad udenfor i sneen med varm kakao. Hver eneste gang Lilly ikke var der, var hun meget stille og altid et deprimerende sted, som ude i sneen alene, eller siddende i et hjørne med en bog.