Why is it so hard to say? -Alex-

Alex så intet dårligt i det, de blev jo ikke solgt for at have sex med dem. Kun solgt i en dag, til at spise med dem. Udover det, ville hun måske kunne finde ud af nogle gode kontakter, hvis hun var heldig. Eller så kunne hun også bare hygge sig lidt, med at stjæle deres pung når de skulle betale og bruge det som en undskyldning, for aldrig at se personen igen. Hun ville få penge, og personen ville finde det akavet i at se hende igen.
”Ja, ud af min tid.” Hun smilede kækt tilbage til ham, mens hendes venstre hånd gled op af hans bryst og stoppede ved hans hals. ”Jeg gør det nok, også selvom du siger jeg ikke må.” Hun blinkede drillende til ham. ”Come on, det er jo ikke sex. Bare et par timer af vores liv, også bestemmer vi jo også selv. Altså om vi ønsker at have sex med personen, der nu byder højest” Hendes stemme var forførende og drillende, hun kunne nu godt lide at drille Josh, han var så kær når han blev irriterede eller bare vred.
Inden hun overhovedet kunne mærke hvordan hans hjerte hamrede, blev hun pressede op imod den anden væg. Hvor han derefter placerede hans bløde varme læber mod hendes nakke, hendes øjne lukkede sig, da følelsen nærmest gav et sæt i hende. Var han ikke for syg til dette!? Nej vent, hvad tænkte hun på! Han lagde jo ikke op til sex, han ønskede bare at drille hende, som hævn for at hun tvang ham op af en mur?
Da hans læber blev fjernet fra hendes nakke, rødmede hun så utrolig meget, at hun næsten følte at hendes hoved ville eksplodere! Hvorfor var hun også så pervers, hun plejede aldrig at have så skumle tanker. Det hele startede først, efter deres lille hygge tur i grotten! Han ønskede ikke at sige det alligevel? Hvorfor ikke. Hendes hjerte hamrede, så det næsten var for smertefuldt at leve. Hun placerede sin venstre hånd tæt ved sit hjerte, hvor hun forsøgte at køle sig selv ned. Pokkers ham, at få hende til at føle utallige lyster!
Hun drejede hovedet væk, og smilte kort af sin egen latterlige opførelse og tanker. ”Så de var ikke så vigtige alligevel, du sagde mit navn. Også Jeg, da du blev afbrudt.” Hun drejede hovedet mod ham, med et drillende smil på de røde læber. ”Hvad ville du sige? Jeg har ondt i maven Alex, eller måske Jeg pruttede, så du bliver nødtil at smutte, inden du dør af mine gasser?” Hun krydsede sine arme, og lod hoften skyde ud til siden.

Det hun sagde kunne der vel være noget om. Der var bestemt ingen som sagde, at man skulle ende i sengen, sammen med den der 'købte' en for en dag. En middag var alt det ville blive fra deres side af. Kvinderne kunne sikkert godt opføre sig pænt, dog var han i tvivl om mændene. Måske var han en smule strid imod sit eget køn lige nu, men han kunne ikke gøre for det, han var mistroisk.
Og at Alex ville gøre det, selvom han bad hende om ikke, at gøre det undrede ham ikke spor. Det var Alex de snakkede om. Hun gjorde hvad der passede hende og forsøgte man, at stoppe hende, havde man rodet sig ud i noget af en udfordring! Han himlede bare drilsk med øjnene af hende, hvor han derefter klikkede med tungen. "Fint, gør hvad du vil, men jeg stiller ikke op, så heller være på arbejde end ham fyren der solgte sig selv," sagde han drillende til hende. "Men når den mand der har købt dig, glider sine hænder op af dine lår, så kom ikke og sig, at jeg ikke advarede dig,"
Selvfølgelig vidste han godt, at hun kunne passe på sig selv og mændene nok skulle vise respekt overfor hende, men han kunne bare ikke holde sin drilske bemærkning tilbage. På den anden side, ville han også bare gerne have ret i noget. Som regel, var det altid hende der fik ret når de diskuterede.
Hendes pludselig generte adfærd, takket være kysset på halsen, gav ham et sejrsmil på sine læber og han måtte se den anden vej for, at hun ikke skulle opdage det. Nok kunne han ikke læse hendes tanker, men han kunne fornemme på det hele, at han havde gjort hendes knæ bløde som smør. Hævnen var sød!
Det hun sagde, løftede han spørgende på et øjenbryn af og kunne ikke holde sit smil tilbage denne gang. Sejrsmilet var dog udskiftet med et 'seriøst Alex?' smil. Var det virkelig det hun havde troet, at han ville sige til hende. "Ja Alex," Han drejede hovedet hen imod hende. Hendes drillende smil blev ikke andet end gengældt. "Det var det jeg ville sige, ingen længe vil du falde død om pga. mine gasser er så giftige," I ren sjov, gik han truende hen imod hende. "Først... vil du blive svimmel, derefter vil din øjne løbe i vand og til sidst, vil du ikke kunne få vejret!" Da han var helt henne ved hende, havde han endnu engang presset hende op af muren, med sin egen krop. "Men, ikke nok med det... det vil pludselig kilde over det hele!" Han begyndte drilsk af kilde hendes hofter, uvidende om hun overhovedet var kilden. I så fald, ville det lille drilsk angreb ikke have nogen effekt.

Han ønskede måske ikke at hun skulle gøre det, men han var hverken hendes far eller kæreste. Så hun havde vel sin egen vilje til at gøre det hun nu havde lyst til, udover det, skulle Josh ikke holde hende fra grattis mad. Man kunne ikke sige nej, til grattis ting kunne man?
Da han snakkede om at han ikke ville huskes, som fyren der solgte sig selv. Kunne hun ikke lade vær med at overveje sine muligheder, hun kunne altid gøre det for ham. Så ville han blive husket som fyren der blev solgt af en kvinde, lidt ligesom slave handler. Det var der vel intet galt i, hun fik ham jo tilbage dagen efter, så hvad kunne gå galt.
Hans snak om hvor perverse mange mænd var, fik hende til at ryste på hovedet. ”Nej, det når jeg ikke.” Hun pegede på ham, med et forførende smil på sine læber. ”For du stopper ham sikkert, hvis du overhovedet opdager det.” Hendes stemme var drillende, men havde en fantastisk forførende undertone.
Hun kunne sagtens tage sig af et simpelt menneske, der var intet problem der. Udover det, så havde Josh også været en af de fyre, der helt sikkert ville stoppe det hvis han så det. Hvis han ikke gjorde, ville hun, medmindre hun var fuld. Så ville hun mere drille personen og virke flirtende overfor ham, hvilket bare ville give manden de forkerte tegn!
Hendes knæ var seriøst blevet til smør, hun placerede begge sine hænder omme bag ryggen. For at holde sig oppe, mens hendes pande hår dækkede hendes øjne. Det var så pinligt! Pinligt, at hun viste sin tøsede side lige nu. Hun burde virke mere selvsikker og stærk, så Josh ikke troede at hans små drillerier ramte hende. Det var dog nemmere sagt end gjort, hendes flettet hår, var over den venstre skulder, mens den anden var bag den højre. Hun førte sin ene hånd op til det venstre hår, og begyndte at lege en smule nervøst med det.
Efter sine ord, blev det nemmere at takle det hele. Lige til han valgte at give hende igen, hun kiggede op i hans smukke mandelfarvede øjne, mens hvert et skridt han tog imod hende, fik hendes hjerte til at banke. ”Jeg tænkte det nok, du går og hørmer mens jeg er her. Hvilken gentlemand du er!” Sagde hun drillende, for at dække over sin nervøsit. Hun begyndte at presse sig selv op af muten, mens han blev ved med at gå imod hende. Hvad havde han gang i!? Ikke at hun ikke kunne lide det, men det gjorde hende nervøs, hvordan burde hun reagere på dette?!
Hun adskillede sine læber forsigtigt, for at mumle en smule over hans pludselige nærgående opførelse. Dog blev hendes ord/mumlen, afbrudt af hans hænder. Der befamlede hendes hofter, for at ramme alle hendes nerver. Hun bøjede sig en smule for over, mens en varm latter slap hendes læber. Hvad skete der!? Var hun kilden!! Der var aldrig nogle der havde kildet hende før, så hvordan kunne hun vide det? Hvorfor kunne hun ikke stoppe sin latter, den forsatte bare. Mens hun vred sig rundt, for at slippe væk fra hans hænder. Hun greb fat i hans arme, hvor hun trak ham ned og uden at tænke over det. Kyssede hun hans bakterie fyldte læber igen, hun var ligeglad. Hvis hun blev syg, blev hun syg. Hvis ikke, så havde hun i det mindste fået kysset ham!
Hendes øjne var lukket, mens hendes greb var om hans håndled. De bløde læber, fik hende nærmest til at smelte. Hun elskede følelsen af hans læber, hans øjne og tilstede værelse, hun elskede i det hel taget bare ham!

Uden tvivl, hvis en mand rørte Alex, havde han selv bedt om, at få ham på nakken. Nok var de ikke et par, men han ville gøre alt i sin magt for, at være der for hende og passe på hende. For ham, var hun nok et og alt, uden det skulle lyde alt for pladder. Hvad kunne han sige? Tøsen foran ham gjorde ham en smule skør i hovedet!
Han himlede bare drillende med øjnene af hende med sine mandelbrune øjne. Der var vel ikke mere, at sige i den sag, da hun nok gjorde som hun ville i næste uge. En hver mand ville sikkert byde på hende. Det skulle ikke undre Josh, hvis de endte med, at komme op og tjene tonsvis af guldmønter. Hvilket var det Alex ville opnå, udover det gratis måltid. Hende og mad, var det stærkeste par i verden. Han grinte svagt ved den tanke..
Før han overhovedet vidste hvad der skete, fyldte hendes varme latter hver en krog i værelset, for ikke at nævne hver en krog i hans hjerte. Han havde aldrig gættet på at hun var kilden. Ikke at det gjorde noget hun var, det gjorde jo bare, at hans lille hævnforsøg virkede. Et kækt og selvsikkert smil blomstrede på hans læber. Det ville sige, lige indtil hun tog fat om hans håndlede, forhindrede ham i at kilde hende og kyssede ham så sødt og blidt.
Til at starte med, spærrede han overrasket øjnene op og mærkede hvordan blodet steg til hans kinder. Han var virkelig en omvandrende tomat i dag!
Som sekunderne gik, forsvandt han væk i hendes bløde, smagefulde læber og lagde armene om hendes smalle hofter, hvor han trak hende tættere på sig. Han lod både savn og hungren blive blandet ind i det smagefulde kys.. Det der startede som et sødt kys, udviklede han roligt til et inderligt kys. Han gik roligt frem, nærmest som man testede om vandet var for dybt. Ville hun lade ham drukne i det dybe vand eller lade ham passere det lave?
Hans kys vandrede nu ned af hendes smukke halslinje. Hvordan kunne både læber og hud smager så sødt?
Det lille eventyr land blev dog til et hurtigt mareridt, da et ryk bagfra trak ham væk fra Alex. Rykket havde været kraftigt og bestemt, samt... skærende en smule?
Han drejede hovedet om og så ingen andre end Ghost, se op på ham, med stikkende og advarende gyldne øjne. Noget sagde Josh, at Ghost tydeligvis ikke ønskede, at der skulle ske noget imellem Alex og ham.
Josh sukkede irritabelt for sig selv, før han så hen på Alex med et skævt og akavet smil. Tænk at hans ulv endte med, at bestemme det hele.. "Tydeligvis jaloux huh?" Han nikkede ned imod Ghost, der bare utilfreds satte hovedet på skrå.

Joshs himlen med øjnene, fik hende til at smile fjovet til ham. Han var skam ikke helt ligeglad, med at hun ville ende på en date med en anden person. Hvilket hun måske forstod en smule, hun kørte en hånd gennem sit brune hår, fletningerne blev langsomt viklet fra hinanden og endte ud en hendes lokker. Hun lod blikket falde omkring sig, mens hånden forsigtigt gled gennem det bløde hår.
Da hendes latter udbrød, vidste hun ikke helt hvad der skete. Hun ønskede ikke at grine, men kunne ikke stoppe. Han ramte nogle naver, der fik hende til at grine som bare pokker. Hvilket irriterede hende en smule, hun havde en svaghed! En svaghed som hun ikke selv kendte. Hvilket fik hende til at gå i panik, panikken steg med latteren. Samlet med at den hurtigt forvandlede sig om til et kys.
Det var hendes måde at vende panikken på, ved at presse sine læber mod hans. Hvis dette ikke kunne berolige hende, eller få ham til at stoppe. Var der intet der kunne, hvis han ikke følte så meget for hende. ville han trække sig væk og nok smide hende ud, eller så ville han kysse hende igen hvis der var følelser indblandet.
Hans læber var bløde også varme, hvilket nok skyldtes hans feber en smule. Hun anede ikke helt om det var en god ide, men hvis hun skulle være ærlig, var hun ligeglad! Han betød noget for hende, hvilket hendes hjerte hele tiden fortalte hende, ved at banke som bare sindssyg. Hendes hænder slap roligt om hans håndled, hvilket fik ham til at placere armene om hende hofter, hendes ene hånd blev placerede på hans skulder, da han trak hende tættere indtil sig, mens den anden hånd kærtegnede hans nakke.
Kyssede ændrede sig forsigtigt, fra en lille uskyldig følelse, til store bølger, der oversvømmede folks hjem. Han fik hende næsten til at forsvinde væk fra virkeligheden, mens deres kys kun blev mere og mere intimt. Lige til hans læber kørte ned af hendes bløde nakke, det fik hende nærmest til at ryste en smule. Hovedet der stille gled en smule til siden, for at give mere plads til de bløde læber. mens en rødmen langsomt spredte sig over hendes kinder, tankerne var forsvundet fra hende.
Men sprang tilbage, da Ghost trak Josh væk. Hende øjne åbnede sig i et sæt, mens rødmen kun blev stærkere. Hvad havde de gang i?! dette var ikke et passende tidspunkt, at ’hygge sig’ med Josh! Han var syg, og havde sikkert smittet hende nu. Hun satte sin ene hånd op til munden, mens hendes blik blev placerede på Ghost. Det var akavet, hvad skulle hun sige?! Følelsen af at løbe væk, eller gemme sig under dynen blev stor. Men forsvandt, da Joshs stemme lød. Jaloux? Ghost?! ”Sikkert” Hun fniste kort, en ulv være Jaloux på sin ejere, han så nok mere Alex som hun så en radise. Sært udseende og lugter sært, i forhold til andre ting.

Hvad tænkte han på? Han var syg! Han kunne ikke lægge op til det! Til tider var det bare svært, at lade hjernen herske, når ens hjerte hungrede efter det der stod foran ham. Og lige nu og sikkert for evigt, hungrede hans hjerte efter Alex, den smukkeste skikkelse han havde set. Han kunne ikke forestille sig en dag uden hende.
Du godeste, hvad var der i vejen med ham!? Han lød som en forelsket teenager, der ikke turde erklære sin kærlighed til den skolens populære pige, i frygt for, at hun ikke følte det samme. Det værste var nok, at han på en måde vidste, at hun nok stadig havde noget for ham, og alligevel turde han ikke sige noget.
Hvad var der med ham? Han ville så gerne være sammen med hende, men kunne ikke åbne sin ellers altid så rappe kæft og spørge hende. Hvorfor var det så svært?
Han smilede skævt til Alex, før han kløede Ghost bag øret, der stadig stod stolt og rank over sin præsentation.

I løbet af næste uge, var han blevet rask og gik nu muntert rundt i sin uniform. Han var på banen igen. En masse drinks blev solgt og flere samtaler blev indført. Op til flere gange, måtte han pænt undskylde og smutte, da han trods alt var på arbejde og skulle sælge drinks.
Da aftenen rigtig var skudt i gang, stillede ingen andre end kroejeren sig op på baren, med det mest fjoget smil man kunne tænke sig på hans læber.
"Hør efter kære kunder!" råbte han.
Hvert et ansigt i kroen blev rettet imod ham. Op til flere øjne var nu rettet imod den fjoget kroejer. "Vi holder en lille date auktion," Ligesom kroejerens fjoget smil, spredte der sig nu en fjoget stemning i krostuen. Der var ingen tvivl om, at hvert et menneske var friske på denne lille auktion. Josh derimod, himlede bare drilsk med øjnene og fortsatte med, at fjerne tomme glas fra bordene.
"Nogen der er modige til at stille op?" Kroejeren så håbefuldt rundt.

Alex kiggede ned på Ghost, den altid så stolte ulv. Selvfølgelig havde han hjulpet dem, med ikke at ende i kanen med hinanden mens Josh jo var syg. Men på den anden side, ønskede hun bare at det var sket alligevel. Hun kunne godt lide ham, hvorfor skulle Ghost så lige vælge at stoppe det.
Hun lænede sig en smule frem over og rakte tunge af Ghost, mens Josh kløede ham bag øret. Alex var sikker på at Josh følte noget for hende, come on. Hvem ville kysse hende så mange gange, aldrig bede hende om at stoppe med at være nærgående og altid være med på det værste. Udover det, var han også jaloux omkring Xander. Hver gang Xander blev nævnt, var han som et lille utilfreds barn. Tegnene omkring hans følelser var tydelige, men siden han intet sagde. Kunne det betyde to ting.. et, han havde noget med en anden, derfor ønskede han ikke at ødelægge de andre chancer. To han kunne altid være for bange, til at sige hans følelser.
Hun rejste sig fra sengen, og skubbede Josh tilbage så han faldt ned og ligge i sin seng igen. En lille rødmen havde formet sig på hendes kinder, mens hun valgte at gå hentil vasken og gøre skålen ren, som Josh havde spist af. ”Prøv at sove din feber væk.” Lød det lavt fra Alex.

Det var rart at se Josh på arbejdet igen, hans humør var højt og han snakkede som altid godt med kunderne. Alexs øjne kunne ikke lade vær med at beskue ham, mens han arbejdede. Hvilket gav mange af de andre kunder en underlig smag i munden, nogle blev sure andre blev romantiske psykologer, som begyndte at snakke om at hun burde sige noget til ham.
Dog blev det helt stille, da selveste kroejeren stillede sig oppe på bar bordet, hvor han begyndte at råbe op omkring en date auktion. Alex havde helt glemt dette, efter den uge der nu var gået. Hun rettede et drillende blik mod Josh, som stadigvæk fjernede glas fra bordene.
Hvilket fik hende til at række hånden op i vejret, hvor mange mænd begyndte at fløjte og råbte op. Det var sjovt, sjovt at tænke over hvor mange idioter der ville betale for at komme på en skide date med en. Auktionen tog tid, da mange råbte hinanden i munden, hvilket gjorde at kroejeren havde svært ved at svare på tingene. Dog endte hun selvfølgelig med at gå ud med, intet andet end en høj meget maskulin fyr, gode ansigtstræk og en god struktur. Han lignede lidt en hertue, men tøjet var mere frisk og drillende. Hans kække smil, fik Alex til at smile for sig selv. I det mindste var det ikke en grim fyr hun skulle ud med.
De forlod derfor stedet sammen, med det samme hvor kroejeren begyndte at spørger Josh om han ikke ville op, mange af folkene i kroen begyndte at puffe til ham. Som et tegn på at han da også skulle komme op.

Fra en ret intim stemning, til akavet, hvor man ikke vidste hvad man skulle gøre af sig selv, medmindre der var et musehul til stede. Lige nu kunne Josh godt bruge det mindste musehul der eksisterede. Ikke, at han var flov over det der var sket, han var mere flov over, at hans ulv rent faktisk havde afbrudt dem, hvilket han både var irriteret og lettet over. Når alt kom til alt, ville han gerne være sammen med hende på den måde. Bare tanken om det lige nu, fik ham til at rødme svagt og først da han blev skubbet ned på sengen, kom han tilbage til virkeligheden. I det øjeblik satte hans hjerte sig i halsen. Dog faldt det til ro igen, så snart det gik op for ham, hvad hun havde sagt og hvad hun var i færd med. Han bed sig i underlæben og nikkede, hvor han derefter forsvandt ned under dynen, stadig med lysten til at Alex skulle krybe ned under den sammen med ham.

Selvfølgelig gjorde hun det. Trods alt havde hun advaret ham om det. Af alle de mænd der bød på hende, håbede han inderligt, at det blev en lav lille mand med rund mave. Men, den gik verden ikke med til. I stedet gav den hende en høj, maskulin og desværre tiltrækkende mand. Josh prøvede så godt han nu kunne ikke, at virke jaloux eller generet over, at denne mand skulle ud og have en dejlig aften sammen med Alex.
Han lod som om, at han ikke havde lagt mærke til auktionen ved, at gå rundt med glas og dele drinks ud som han altid gjorde. Først da der blev puffet til ham, løftede han hovedet og så til sin forskrækkelse, hvor mange øjne der nu var rettet på ham. Med et fuldkommen rødt ansigt, rystede han på hovedet og klukkede for sig selv. Som sagt, han ville aldrig sælge sig selv, heller ikke hvis det var noget så uskyldigt som dette.
Lige nu, ville han egentlig bare vente på, at Alex kom tilbage i god behold.

// undskyld det ikke er det bedste svar! o.o fik pludselig travlt xD

Kroejeren grinte af Joshs rødmen, da han tydeligvis havde været i en anden form for verden, mens Alex var blevet budt på af så mange forskellige folk. Det var underligt, underligt at sælge en hel dag væk, bare af et par mønter. Eller mønter og mønter, han havde nu tjent ret godt på det. Og ville sikkert tjene ligeså godt ved Josh, dog ønskede Josh ikke at blive solgt på den måde. Hvilket fik kroejeren til at tilbyde andre af de ansatte, til sidst begyndte nogle af selve kunderne, at sælge sig selv på samme måde. Udover at kroejeren tjente på at sælge kunder, hvor sært var det lige?
Det meste af aften forsvandt, og der kom selvfølgelig ikke en eneste Alex forbi. Hun kom først dagen efter, med kæmpe tømmermænd, men arbejdede stadigvæk. Jokede en smule rundt med at der ikke var sket det store, og snakkede kun få gange med kroejeren. Der spurgte om manden, om der var sket noget og om hun var okaii. Man vidste jo aldrig hvem den person havde været, Alex derimod kunne forsvare sig imod alle. Hvilket fik hende til at klappe kroejeren på hovedet, og grine af hans adfærd. ”Hvis du ønsker at sælge dine ansatte, skal du ikke have skyldfølelse bagefter” Lød det drillende fra Alex, inden hun begyndte at betjene kunderne.
Hun puffede under pausen til Josh med sin hofte, hvor hun smilte kærligt til ham. ”hva så? Gik du op, eller blev du nede i gulvet?” Lød det fra hende, med en kærlig latter. Hun stod med bakken i sine hænder. Hvor kun nogle få tommeglas var på den.

Timerne gik, og under lukke tiden. Fortalte kroejeren af kroen ville være lukket i en månedes tid, da der skulle bygges om. Nu havde han jo tjent så fantastisk mange penge ind, siden Josh og Alex var kommet. Hvilket betød, at han ville udvide kroen. Der skulle være en masse nye borde, nyt alkohol og måske nye ansatte. Det kom selvfølgelig an på hvor mange nye folk der ville komme, måske var der ikke den store behov for at forstørre stedet. Men bare at den var større, gjorde det nemmere at arbejde og overskue folkene på.
Alex var smuttet ud på toilettet, selvfølgelig for at brække sig. tømmermændene, havde hun skjult godt mens kunderne var der. nu hvor de så var væk, kunne hun slippe masken og smutte på toilettet. Ingen anede jo at hun havde været så pløre stiv, at hun var ude og kaste op. De kunne også bare tro at hun skulle skide, eller noget i den stil!
Mens hun var væk, kom en budbringer ind. Som spurgte efter Alex, han holdte et brev i sin hånd mens han viftede med den. Råbte op omkring et telegram til Alex, hvor han kiggede omkring stedet. Kroejeren sagde at han bare kunne give den til Josh, som selvfølgelig skulle give den til Alex. Kroejeren lagde nøglen på bar bordet, som altid var det Alex og Josh der skulle låse stedet af. inden de gik, han forsvandt så med budbringeren. Mens Alex var ude på toilettet, dannede der sig ikke andet end en klam ubehagelig stilhed, i den mørke kro.

((Det er okaii ^^!! du skal vel klippes?))

Det var alt for ydmygende, at stille sig op på baren og udstille sig selv som en, der bare vidste med sikkerhed, at nogen ville byde på ham. For ham, var det simpelthen bare for meget og over hans grænse. Det var han ikke selv fed nok til. I hans øjne ville der ikke være mange der bød på ham, med andre ord, det ville være fuldkommen spild af tid, at han stillede sig op på bardisken, som en anden stripper, klar til at smide tøjet.
Aftenen skred ud, kunderne kom og gik, nogen få turde stille sig op og blive solgt, imens andre bare så på. Alt i alt, var det en god aften, kroen tjente flere penge end normalt og kroejeren kunne ikke være lykkeligere. I løbet af aftenen, snakkede Josh med Kayla om nærmest alt, lige fra hvor latterlige de syndes auktionen havde været, til at den havde været ret så praktisk for kroen. De grinte og havde det sjovt. Det var takket være hende, at Josh glemte, at hans drømmepige var ude på en date med en anden fyr. Forhåbentlig, kom hun ikke tilbage, fuldkommen forelsket i denne fyr.
Det var første næste dag, at Alex kom tilbage, oversvømmet af tømmermændens ubehagelige magt. På samme tid med, at det fik Josh til, at klukke svagt, så bekymrede det ham også, eftersom Alex kunne finde på unævnelig ting når hun var fuld.
Først da det var blevet pause, snakkede de sammen og hun spurgte ham selvfølgelig om, han havde turde at stille sig op på baren. Han klukkede kærligt af hende. "Nej, som jeg så tydeligt sagde, jeg sælger ikke mig selv på den måde," svarede han hende og tog en tår vand. Den behagelig væske kølede hans halsrør ned. "Jeg er ikke så selvfed som vise andre," Han blinkede drilsk til hende. "Hvordan gik daten med ham... øh.. fyren så?" Så godt han nu kunne, spurgte han hende stille og roligt.

Takket være alle de penge de havde skaffet, skulle kroen renoveres og lukkes ned i en måned, med andre ord, han kunne ikke komme på arbejde og måtte finde et nyt sted at bo. Han kunne jo altid bo sammen med Stella eller Jacob. Dog boede Jacob sammen med Nille, så han kunne ikke bare komme dumpende som det passede ham. Derudover, var han nok en smule eftersøgt i Doomsville, indtil en ny engle leder havde overtaget. Det kunne han bekymre sig om på et andet tidspunkt! Lige nu, ville han bare gerne gøre jobbet færdig, så kroejeren kunne få lukket ned og renoverer sin drømme kro.
Et telegram kom til Alex og før han kunne nå, at blinke havde han fået det stukket i hånden og kunne knap nok nå, at spørge hvem det var fra, før budbringeren var gået igen. Josh bed sig nysgerrigt i underlæben og så ned på telegrammet. Normalt ville han have været en god dreng og lade Alex beholde sit privatliv, men nu hvor det fristende stykke papir lå i hans hånd, var det så fristende bare, at åbne det og læse hvert ord.
Han kunne ikke holde igen. Inden længe havde han åbnet brevet og læst hvert et ord. Han skulle aldrig have gjort det... Hvert et ord gav ham kuldegysninger ned af ryggen og stik i hans hjerte..
Det var et telegram fra Alexs... Han kunne næsten ikke sige det. Det var fra hendes mand. MAND.
Han havde det som om, at han skulle kaste op og hive efter vejret på samme tid. Det lette papir føltes nu så tungt i hans hænder og før han kunne nå, at styre sin krops bevægelser, var han på vej ud på toilettet for, at konfrontere Alex. Uden nogen form for hensyn, åbnede han døren derud og smed nærmest brevet foran hende.
"Forklare venligst det her," hvæste han og foldede armene på kors over brystet.

Alex grinte kærligt over hans kommentar, om at han ikke var selvfed nok til at stille sig op på en bar. ”Så jeg er selvfed?” Hun smilede drillende til ham, mens hun slog ham kærligt i maven, dog med en smule kræfter. Hun samlede et nyt glas op fra en af bordene, bare fordi det stod der. hvor hun placerede det på en gaffel for at skabe en balance over det, mens Josh stillede hende et spørgsmål omkring daten.
Hvad skulle hun sige, hun anede intet omkring daten. Hun havde glemt alt omkring den, nok på grund af alt det hun havde drukket. Men det var pinligt at have glemt det hele, hvilket fik hende til at smile skævt til ham. ”Den gik fint, han var meget rar. Medmindre du vil vide om jeg gik i seng med ham?” Hun rykkede tættere på Josh, hvor hun placerede sin ene hånd på hans brystkasse. Hun holdte en pause inden hun selvfølgelig udbrød. ”Det gjorde jeg ikke, bare rolig. Jeg så derimod hans mave, og han har en behårede mave.” Hun lavede en lille grimasse, inden hun gik væk fra ham.

Alex havde rejst sig op, hun skyldte munden, for at få den væmmelige smag af bræk ud af munden. Selvfølgelig også for at fjerne lugten af bræk. Hun tog en dyb indånding, og kiggede på sig sin refleksion i spejlet, hvor et suk slap hendes læber. ”Aldrig, Aldrig mere drikke.” Lød det fra hende, inderst inde vidste hun godt det var løgn. Selvfølgelig var det løgn, hun kunne jo ikke stoppe sig selv i at drikke. Hun følte sig altid så fri, når hun endelig var fuld.
Hun sprøjtede vand i ansigtet, da lyden af døren gik op og et papir blev smidt ved vasken. Hun rettede sig en smule op, hvor vandet løb ned af hendes ansigt og dryppede fra hendes hage. En smule forvirrede kiggede hun op på Josh og ned på papiret. ”Altså…” Et lille uskyldigt smil formede sig på hendes læber. ”Nogle folk fælder træerne, hvor de laver papir og derefter skriver de på det med blæk, sender det og en budbringer kommer med det. Andre sender det med en due, blæk kommer fra knust og vådt kul, medmindre du køber det dyre som kommer fra en blæksprutte. Efter min mening, er det lort at skrive med. Da det er mere flydende end det andet” Hun tørrede sit ansigt i et håndklæde der hang ved siden af vasken, inden hun smilte kærligt til Josh. End ikke læst brevet, som bare var blevet smidt siden af vasken.
Han virkede sur, meget sur. Selv hans stemme var hæs, mens armene der foldede sig over hans bryst. Fik hende til at kigge en smule ned i gulvet, de brune øjne kørte straks hen på papiret. Hvor hun roligt samlede det op, hendes blik skimte bare papiret over. Hvor der var skrevet alt muligt, omkring ægteskab!
”Vent, jeg…” Hun lagde en hånd på sin pande, mens hun læste papiret igennem. ”Jeg husker ikke at jeg er gift, der er en der fucker med mig… vent… du åbnede et brev til mig!?” Hun rettede omgående sine øjne mod Josh, hvor hun lagde sine arme over kors og skød hoften til side. ”Har jeg intet privatliv eller hvad?! Man åbner ikke andre folks breve, især ikke mine! Hvad nu hvis det havde været dit brev, ville du så have at jeg åbnede det. HUH!?”

Selvfølgelig spurgte han ind til daten med denne mand. Hvis ikke havde hans tunge endt med, at sprænges eller knække over på midten ved, at holde spørgsmålet indenborgs. Man kunne jo aldrig vide om hun til hans største skræk havde forelsket i denne mand i løbet af aftenen. Det kunne vel ske, selvom hun sagde, at hun intet havde med Xander, kunne han stadig mærke på hende, at der var små følelser for ham, om hun så ville indrømme det eller ej.
Jalousi var som sagt aldrig egoisten for, at dele, tvært imod var det frygten for at miste nogen. Nok havde han troet, at han havde mistet Alex for altid, men det betød ikke, at han tabte alt for hende. En lille smule var blevet tabt, men ikke nok til, at han ikke længere kunne se, at han rent faktisk elskede hende.
Tabt i sine tanker, bemærkede han ikke, at han stod foran Alex, før hun slog ham kærligt i maven og sendte ham tilbage til virkeligheden. Med et svagt smil på læben, nikkede han lettet og forstående på det hun sagde, før hun gik igen og efterlod ham med hans tanker endnu engang.

Det flabet svar til det han spurgte om, fik ham til at himle opgivende med øjnene og kaste ud med armene. Lige nu havde han ikke brug for den flabet side af hende. Men et svar på det der stod på brevet kunne være ret så rart at få. Hvis hun i alt den tid de havde været sammen tilhørt en anden, ville han slet ikke vide hvad han skulle gøre af sig selv, eftersom tanken om, at han stjal hende fra en anden og at han blot var en affære, gjorde ham tung i hovedet. For ikke tale om, at det gav ham lysten til, at kaste op i det toilet Alex lige havde brugt.
Svaret kom. Hun huskede ikke, at hun var blevet gift, sjovt, det plejede ellers at være noget man huskede! Han skulle lige til, at snerre af hende, da hun spurgte ind til det faktum, at han rent faktisk havde åbnet hendes brev.
En svag rødmen spredte sig nu på hans kinder og skamfuldt så han den anden vej. Selvfølgelig skulle han ikke bare sådan åbne hendes breve uden tilladelse, det var uhøfligt og privat, men han kunne bare ikke lade være. Trods alt, kunne det ikke have været så privat igen. Tvært imod, det var et brev fra hendes MAND. Det var meget privat.
"det jeg... Jeg kunne ikke dy mig... jeg..." forsøgte han ivrigt at fortælle hende. Sandheden var bare, at der ingen undskyldning for, at han havde læst hendes brev. "Svar nu bare på brevet! En mand, har du været gift i alt denne tid? Er jeg bare din lille affære, imens din mand er ude at arbejde!?"
Det var måske noget hårdt, at sende efter hende, men han kunne bare ikke holde det tilbage. Nogen gange lod man desværre vrede stige en til hovedet og lige nu kunne han kun se hende i armene på en anden mand, der så glædeligt kærtegnet hver en del af hendes bløde hud.

Hans rullen med øjnene, fik det til at løbe koldt ned af ryggen på hende. fuck, hvad skete der overhovedet ligenu. Hun havde stadigvæk alkohol i blodet, alt for meget til at kunne tage sig af alt dette. Alting sværmede omkring hende, sammen med Josh. Få gange virkede det endda til at der var to af ham, hun rystede enkelte gange på hovedet. Han havde åbnet hendes post, uden så meget at blinke. Læst hvert et ord i brevet, inden hun havde læste det.
Sådan plejede han da aldrig at være, han skulle jo forstille at være den lille dreng der opførte sig ordentligt, gjorde som der blev sagt og altid. ALTID gjorde det rigtige, de var ikke engang sammen, og han åbnede hendes post?!
Hun rystede opgivende på hovedet, hvor hun krøllede papiret sammen og smed det ned i toilettet. ”Jeg… det!” Vent, hvis Josh så sig selv som en affære, betød det så at de havde noget sammen? Bare tanken fik hendes hjerte til at slå, et lille smil formede sig på hendes læber. da hun pludselig slog sig selv, forkert tidspunkt at blive glad på. Ligenu skulle hun være sur, ikke blive lykkelig over dette tegn på at de havde noget sammen. Også selvom han ikke havde fået taget sig sammen, i at spørger hende. hun kunne også spørger ham, men det virkede bare så underligt, hvis hun gjorde det?
”Jeg er ikke gift, det er en prank. Der står jeg skal mødes med ham, på et eller andet sted. Who cares, det er helt sikkert en prank! De beder mig om at komme ud til et eller andet, mystisk sted. Hvor de selvfølgelig ikke dukker op, så jeg ligner en idiot der blev ude hele aften. Mens jeg ventede på at han ville komme!” Hun løftede kort på skulderne, inden hun krydsede sine arme igen. Hun huskede intet omkring et bryllup, hvilket gjorde alting underligt. Hvilket kvinde ville glemme sit eget bryllup?!
”Hvis du ikke tror på mig, så tag med! Jeg beviser at det ikke er sandt, vi venter der ude og når der så ikke er nogle der dukker op. Så ligger vi det hele bag os… og hvis du ikke tager med, smutter jeg alligevel!” hun kiggede ned i gulvet, hvor hun kort sparkede til jorden. Inden et drillende smil kom frem på hendes læber, roligt adskillede hun sine læber endnu engang. ”Også kan du hoppe ud af affæren og måske få noget med mig i stedet for denne lille leg vi køre rundt med.” Hun gik direkte forbi ham, efter sine drillende ord.

Hvordan kunne det være muligt, at glemme sit eget bryllup!? det burde, at være noget af det mest vigtige der var sket i ens liv. Det kunne umuligt være en prank, hvilke folk ville lave sådan en prank?
Han beroligede sig selv ved, at se den anden vej et kort øjeblik og suge luften ind, som afhang hans liv kraftigt af det lige nu. Inderst inde ønskede han jo, at hun talte sandt, at det blot var en prank og der ikke var nogen mand derude, som blot ventede på, at hun skulle dukke op. Men, hvad nu hvis der var en derude? En der stod klar med roser, ved siden af et springvand og hvor haven var på størrelse med en regnskov. Han havde ingen anelse om, at hvis det var tilfældet, hvordan han så skulle konkurrere med denne mand, trods alt var han ikke længere ledere og kunne ikke længere give Alex beskyttelse bag de mure. Alt hvad han tjente var disse penge på kroen og halvdelen af dem blev brugt til mad, samt ophold på kroværelset. Hvis denne mand var rig, kunne han umuligt konkurrere med ham.
Da hun forslog, at han kunne tage med hende, så han igen hen på hende, med et blik der kunne få ham til, at minde om et forvirret hundehvalp, der ikke kunne finde sin ejer i menneskemængden. Det kunne han vel godt, selvom tanken om, at hvis der ventede en mand derude, gav ham kvalme, hvilket gjorde at han ud af sin øjenkrog strejfede toilettet.
Lige som han skulle til, at svare hende, sagde hun noget som tog vejret fra ham og hans hjerte til at slå. Mente hun, at efter dette kunne de... spurgte hun direkte om de skulle komme... Han smilede stort for sig selv, drejede hælen om og fulgte efter hende ud af toilettet. Da han gik forbi hende, hviskede han et ord, som hun forhåbentlig vidste hvad betød. "Aftale," Han gik direkte forbi hende med et drillende smil og fortsatte arbejdet, indtil de skulle ud og møde hendes 'mand'.

De ankom til en borg eller snarere et slot. Hvad det end var, så fik det Josh hjerte til at banke hårdt, imens den høje murstens bygning kastede en større og større skygge over dem. Manden havde uden tvivl penge...
Perfekt..
Han kunne ikke finde ordene lige nu. Forhåbenlig havde Alex ret i, at det blot var en prank og ingen ville dukke op.

Hun drillede på ingen måde, hvis dette bare var en joke, ville hun være sammen med Josh. Hun elskede ham jo, så hvorfor virke som uvidende teenager. Hvis han ikke kunne få sig selv til at sige det, måtte hun jo være den der skubbede ham ud af vinduet, i stedet for Ghost denne gang. Hun smilte kort over sine ord, da han pludselig gik forbi hende og hviskede hende i øret.
Ordet fik hendes hjerte til at springe et slag over, blodet kogte og røg direkte til ansigtet, smilet forsvandt kort. Dog kom det frem igen, større og mere kærligt end noglesinde. Var det sådan glæde virkede, glæde blandet med kærlighed. Hun skreg nærmest indeni hovedet, hvis det ikke var fordi dette lorte brev var kommet, ville denne dag være den bedste nogle sinde. intet ville kunne ødelægge den, altså, udover denne joke. Hvis det altså var en joke.

det nye tøj.
De nåede til stedet, hvor hun nærmest spærrede sine øjne op. Stedet var smukt, hvis det altså var lyst. Ligenu så det skræmmende ud, lyden af vinden der kørte igennem stedet, fik hende til at gyse. Hvem ville bo her? Det lignede et sted, bygget før krigen, kun få vinduer var ødelagt. Hun rystede blidt på hovedet og skød sin hofte ud til siden. Det var en smule koldt, men det skulle nok gå. Hvis de altså skred inden solen valgte at stå op, i det mindste havde hun taget lange bukser på for en gangs skyld.
Normalt gik hun jo i kjole, da det viste flere af hendes former. Men havde man brug for at være pæn hele tiden? Selvom hun enlig kun gjorde sig i stand, for at få Josh til at kigge mere på hende. var det underligt? Hun rødmede en smule over sine tanker, hvor hun lagde en hånd på sin kind og rystede på hovedet, for at køle af.
De stod i næsten en time, hvor hun til sidst blev træt af at vente. Roligt slog hun sit hoved ind i Joshs skulder fire til fem gange, hvor et suk blev udbrudt. ”I brevet stod der, han ville mødes udenfor stedet… ved for døren, der er ingen… så se selv,” Hun rettede sig op og krydsede sine arme. ”Det var en joke, der kommer ikke nogle.”… ”Hej! Undskyld jeg kommer for sent” Lød det foran dem, mens manden som havde budt højest på hende, kom løbende mod dem. Alex kiggede op og ned på han, hvor hun derefter rystede på hoved endnu engang. ”Vent vent vent! Jeg mødte dig først i går, vi kan umuligt være gift!” Hun lagde en hånd på sine tendninger, hvad skete der lige nu.
”Vi blev gift i går, og ja. Men det var dig der spurgte, hvor vi sprang ud i det… hej Alfred.” Han rakte hånden ud som en hver anden gentelmand til Josh, hvor hans store tandpasta smil kunne ses i mørket. Alex gik en smule frem og tilbage, hun fattede intet af dette. ”Hvorfor er vi her overhovedet, især når du ikke engang bor her?” Spurgte hun en smule arrigt, og forvirret. ”Oh, jeg tænkte at det kunne være et godt sted at begynde, der er mange soveværelser. Hvilket kan laves om til børneværelse, legerum og andre ting. Det er også uhyrligt billigt, så kunne lige se det for mig… du sagde jo du havde en datter.” Hans stemme var blid, dog var han forpustet efter alt den løben.
Alex kiggede ud af øjenkrogen, for at se op på Josh. Hvad ville han sige til dette, hun var selv ved at sprænge i luften. men hvordan havde han det lige?

De stod og ventede der ret så længe, skjorten blafrede om kroppen på ham og blottede nogen gange hans mave, så han automatisk trak den tættere om sig. Havde han vidst, at de skulle vente udenfor så længe, ville han i det mindste have taget en jakke på. I stedet stod han nu kun iført en havblå skjorte, uden noget indenunder og et par mørkegrå cowboybukser, der heldigvis var af tykt stof. På fødderne bar han selvfølgelig også sko, et par varme efterårs støvler, der var puttet ind under buksebenene.
Ud af sin øjenkrog kiggede han på Alex, ledte efter et hvilket som helst tegn for, at hun var nervøs og vidste hvad der ville ske om få minutter. Han fandt dog intet. På hendes ansigt og de smukke brune øjne, så han ikke andet end irritation og forvirring. Hvis det da var det han så, måske var det jo slet ikkesådan hun havde det.
Hun afbrød stilheden, fortalte at det hele blot havde været en joke og hun havde ret, hvilket fik hans hjerte til at lette. Dog, lige da han skulle til, at gå kom en mand løbende imod dem og undskyldte for forsinkelsen. I det øjeblik kunne Josh mærke hjertet springe ud af brystet på ham og det blev pludselig svært, at trække vejret i det blæsefulde efterårsvejr. Ikke nok med, at der rent faktisk kom en mand, det var manden der havde haft budt på hende for få dage siden. Han så fra manden til Alex. Det kunne ikke passe, kunne det? Ville hun gifte sig med en hun lige havde mødt? For ikke at tale om, at det var en som havde købt hende til en auktion?
Da manden sagde, at det havde været Alexs ide om, at gifte sig gav det et stik i hans hjerte, der ellers lå splattet ud på jorden foran ham. De sprang bare ud i det!? Vidste de overhovedet nåede om hinanden!? Han kunne slet ikke finde sine ord. At Alex gik frem og tilbage forvirrede ham blot, så han besluttede derfor, at fokusere på manden i stedet, som gik under navnet Alfred. Ikke nok med, at hun giftede sig med en fremmede, hans navn var også Alfred?
Alfred rakte en hånd hen imod ham i en venlig gestus, som han så uhøfligt valgte ikke, at tage imod og stedet folde armene på kors over brystet. ”Hvem tror du lige, at du er? Du kan da ikke bare gifte dig med en du ikke kender!” Hans stemme var en advarende knurren. Lige nu kunne han mene om Ghost.
Ikke nok med, at de havde giftet sig, der var åbenbart også planner om, at få flere børn og gøre dette til deres hjem. Da Carrie kom på banen, gik manden bare over stregen og Josh gjorde sit bedste for ikke, at gribe ham om halsen og kyle ham ned i jorden.
”Ja, hun har en datter, som er MIN datter,” vrissede han. ”Så drop din lille far, mor og børn drøm, det kommer ikke til at ske med MIN datter,” Han så ned på Alex bagefter. De mandelfarvede øjne strålede af vrede. ”Vores lille affære er tydeligvis ovre,”
Uden at samle hjertet op, lod han vreden tage over ham og han skyndte sig, at forlade stedet, så hurtigt hans ben nu kunne bære ham. Han nægtede at vende sig om…

Joshs truende stemme mod Alfred, fik Alex til at kigge op mod ham, mens Alfred roligt trak hånden til sig igen. ”Det kunne jeg så godt, og hvad er dit problem lige!” Han kiggede mod Alex, hvor han hævede et øjenbryn. ”Hvorfor er han her overhovedet, troede jeg gjorde det tydeligt i brevet at det bare skulle være os.” Hans stemme viste en smule irritation, mens han rettede sig op.
Alex kiggede forvirrede op på ham og derefter hen mod Josh, da hun sukkede for sig selv. ”Jeg husker intet om et bryllup, derfor så jeg alt som en joke og ville ikke være her alene. Så derfor inviterede jeg ham, det burde ikke være et problem!” Hun kiggede ned i jorden, af en grund kunne hun ikke kigge på nogle af dem. Hvorfor klokkede hun altid op i den, alt hun ønskede var at have Josh ved sin side. ikke en der havde et åndsvagt navn, som Alfred.
Alfred hev et papir op af lommen og rakte det til hende, hvor hun roligt tog den til sig. et bevis på ægteskab, alting stod på papiret. Så dette var ikke en løgn, men hvem var så syg i hovedet at gifte sig med en fremmede! Altså udover hende selv, hun var nok og blev en idiot. Dog blev alt opmærksomheden rettede mod Josh, da han vrissede op omkring Carrie. Sådan havde hun alligevel aldrig set ham, selv når hun nævnte Xander opførte Josh sig heller ikke sådan. Alex kiggede kort op på ham, hendes hjerte hamrede hårdt i brystet, hun vidste godt at Josh ønskede at være en faderlig figur for Carrie, men det gjorde hende alligevel glad når hun hørte ham sige det.
”Hey! Du kan godt droppe…” Alfred nåede ikke at sige mere, før Josh afbrød ham og så ned på Alex. Som tydeligvis spærrede øjnene op, hvor hans ord ramte hende hårdt. Hun lod hænderne falde ned, hvor hun lod papiret falde ud af sine hænder. Dog samlede Alfred det op igen, Alex stirrede på Joshs ryg. Alfred nåede knap nok at samle papiret op, før Alex greb fat i Joshs skjorte og nærmest svang ham over sig. i ren vrede, han ville smutte. Hun vidste nu hvordan han måtte have det, da hun skred fra ham. Men hun kunne ikke forme ord på nogle måde, hun kunne kun vise sin reaktion.
Hvilket nok ikke var den bedste, hun greb fat med begge hænder, drejede rundt på hælen og kylede ham ind i huset. Dog ramte han ind i Alfred, så han lå ovenpå Alfred, som ømmede sig af slaget fra Joshs krop og gulvet. hvor Alex roligt gik hen mod ham, hendes pande hår dækkede hendes øjne. Med tunge skridt, stoppede hun for hans fødder. ”Affære, det var ingen affære… det ved du også godt selv.” Hendes stemme var lav, hun knyttede sine hænder. Hvor Alfred skubbede Josh væk, han rejste sig op i et sæt og greb fat i Alexs ene skulder. ”Alex, hør på dig selv… det er en affære når du er gift, du ved det jo godt. Stop det der.” Hans stemme var hævet, en smule vred og bange for at miste hende, han var en skummel fyr.
Alex kiggede ned i gulvet, hvor et brag bag dem lød, lyset fra et lyn der slog ned, stormede gennem rummet de nu var i. Alfred bankede sin fod ned i gulvet, for at få hende til at kigge op på ham. Dog rettede hun sig først op, med et kærligt smil på hendes læber. med de blodrøde tåre, i øjenkrogen. ”Du må ikke gå… Jeg elsker dig Josh…” Var det sidste der lød, da gulvet under dem, faldt sammen. Et meget tøsede skrig fra Alfred, lød gennem rummet. Alex derimod lod bare sine øjne sidde på Josh, inden hun klemte dem sammen. Hun var den første der ramte et gulv, tre forskellige kældere, hun landede på sidste sal. Mens Josh og Alfred derimod ladede på den første, luften forsvandt fra Alfreds lunger. Hvor han ømmede sig og hostede, af smerten og pusten der forsvandt. Han satte sig roligt op, mens lyden af regn og torden over dem. Der var mørkt som bare pokker der nede

Hvad var hans problem, hvad var hans problem!? Måske denne Alfred skulle begynde noget af den hjerne, han så tydeligvis aldrig brugte noget af eller måske havde han bare ikke en!
Josh var ligeglad med, at han var uhøflig lige nu, i hans øjne kunne der ikke reageres på andre måder, når den pige man elskede rent faktisk havde giftet sig med en hun lige havde mødt, under en beruset tilstand.
”Hun var fuld! Hvordan kunne du overhovedet tro, at hun rent faktisk mente, at hun ville gifte sig med en som dig!” råbte han vredt af ham. Han følte sig nok en smule truet over denne Alfred, han var en pæn mand og havde penge, hvorfor skulle han ikke have grund til at føle sig truet over ham? ”Da du købte en aften med hende, betød det ikke, at du skulle købe hende resten af livet! Hvad er du for en freak!” Alle ordene strømmede bare ud af ham lige nu. Han ville have Alex for sig selv…
Papiret der blev trukket op af Alfreds lomme, for derefter at blive givet til Alex, gav ham kuldegysninger og han turde ikke, at læse med på det, da han allerede kunne regne ud hvad det papir stod for. Deres kærligheds erklæring var skrevet ned på dette papir.
Han nåede ikke særlig langt, i sit forsøg på bare, at komme væk fra dette mareridt og håber, at dette ikke var andet end en drøm. En drøm han snart ville vågne fra. Et ryk i skjorten bag fra, eller snarer et voldsomt hårdt ryk, fik ham kylet ind i Alfred og derefter huset, som var han ikke andet end en tennisbold for hende. Aldrig havde i sit liv troet, at Alex havde kræfterne til, at løfte ham og kyle ham af helvedes til.
Med andre ord, han skulle ikke forsøge, at gå fra hende igen. Men, nu vidste hun da i det mindste hvordan han havde det, dengang hun blot skred fra ham uden, at se sig tilbage eller sige farvel.
Hendes ord satte sig fast bagerst i hans sind. Det var ikke en affære. I det han ville sige noget til det, blev han skubbet væk Alfred, som farede op og vredt gav sig til, at råbe af Alex som en hver anden mand ville gøre det. Lige nu kunne Josh have kylet ham ud af huset. Han snakkede allerede til Alex, som havde de været gift og kendt hinanden i flere år. Det var kvalmende.
Han rejste sig op, børstede støvet af sin skjorte og noget knap nok, at stå stabilt på benene igen, før han havde som om, at de var ved, at smelte under Alex valg af ord. Forskrækket så han hen imod hende, øjnene spærret op i glædelig overraskelse. Han kunne ikke tro det… Havde hun virkelig lige sagt det, han havde drømt, at høre fra hende i så lang tid nu og som han selv havde gjort sit bedst for, at fortælle hende?
Hans hjerte galoperede, varmen i kroppen var spredt ud til tåspidserne og han følte sig endelig modig nok til, at fortælle hende sine følelser.
”jeg el…” Ordene kom aldrig ud. Gulvet faldt sammen under dem og Alfreds tøsede skrig, var det sidste tegn på, at de havde været oppe i huset.
Fra et sus i maven over der intet jord var under fødderne, til et slag fra det jord der nu pludselig var under dig. Josh landede på siden og ømmede sig højlydt, hvor han derefter satte sig op og så sig omkring. Personen ved siden af ham, var ikke den person han ønskede, at se og det irriterede ham gevaldigt. Hurtigt var han oppe, at stå på benene, hvor han ikke tøvede med, at råbe efter hjertets begærer.
”Alex!” råbte han så højt han kunne. ”Alex!”
Da der intet svar kom, så han hen på Alfred med øjne så stikkende som knive. ”Var dette en del af din plan?! Hvor er vi!”

Alfred blev en smule overraskede over Joshs råben, hans vrede der sivede ud og den hæse stemme. Hans på pegede selvfølgelig den måde han havde brugt hende, selvfølgelig havde han været den der havde drukket hende fuld. Men, han havde været på den bar hver eneste dag i de sidste fire måneder, hvor han snakkede med hende og enlig havde det hyggeligt med deres små samtaler. Man kunne vel godt sige, at han var blevet vild med hende, på så korte samtaler. Hvilket havde gjort at han havde brugt det lille øjeblik, på at købe hende og være gået med på sådan noget.
”Freak! Det er ikke mig der opføre mig som et pattebarn, hun er ikke en ting! Hun er gift og så opføre du dig pludselig som et lille barn, der har mistet sin dukke til en anden!” Han råbte næsten ligeså højt som Josh, for at overdøve hans stemme.
Joshs få ord der slap hans læber, fik kun Alex til at beholde sit smil. Hun vidste godt hvad han ville sige, men havde altid håbet på at høre ordene komme fra hans mund. Dog lod skæbnen, til at ville adskille dem endnu engang. da gulvet forsvandt under dem, hun var den første der ramte et gulv, hvor et knæk lød og hun blod dryppede fra hendes hoved, som dryppede ned af det hul de nu alle havde lavet. Hun havde mistet bevidstheden, men var dog ikke kommet slemt til skade.

Alfred satte sig forsigtigt op, mens han holdte en hånd på sin side. roligt rejste han sig op, kun ventede på Alexs stemme, der ville råbe tilbage til denne idiots skrigen efter hende. da han pludselig kiggede på Alfred, sendte han ham de samme kolde stikkende øjne. ”Vi er i en kælder Einstein! Og Ja, hvem planlægger ikke et stort smertefuldt fald, ned i en klam kælder! Jeg troede ikke engang stedet havde en kælder, da jeg blev vist rundt viste de mig ikke en kælder eller en dør til en kælder!” han vrissede af Josh, hvor han derefter skubbede til ham. ”Seriøst hvorfor kom du overhovedet, du vidste tydligvist at hun var gift, så hvorfor komme. Hvis du ikke var her lige nu, var vi ikke endt her!” Han kiggede omkring sig, hvor han derefter fnyste. ”Det var sikkert dit store ego der fik gulvet til at brase sammen!” Han trådte væk, da blod dryppede ned på ham. Ramte hans skulder, og fik ham kort til at kigge op. Intet ud over mørke var over dem, det var svært at se noget overhovedet. Alt der gav lys var det kæmpe hul de havde lavet, under faldet.
Han rettede på sit tøj, hvor han derefter samlede noget af brændet op og satte hurtigt fut i det. For at kunne få lidt lys omkring sig, da alt omkring dem, var skelletter døde mennesker og andre ting. Mange af dem havde et kæmpe hul i brystet, hvor hjertet burde sidde. Alfred sprang hurtigt væk, med endnu et tøsede skrig der slap hans læber. han kastede faklen fra sig, så den gik ud endnu engang.

Neeeej, var de en kælder, det havde han da slet ikke gættet! Lysten til, at kvæle denne mand og gøre en endelse på hans liv, blev alt for fristende for ham, hvilket gjorde, at han automatisk puttede hænderne i sine bukselommer og så rundt. Hvor de end var endt henne, så var det ikke nemt, at komme ud af og det så ud til, at de var nød til, at begive sig rundt i det ukendte mørke.
Alfreds ord, fik ham kort til, at knurre og med hånden løftet i en advarende trussel, vendte han sig om imod ham og pegede på ham. ”Hun vidste ikke, at hun var gift med dig og du holder dine klamme hænder fra hende! For hvor meget du end forsøger, at bilde din hjerne ind, at du betyder noget for hende, så betyder du ikke en skid og hun kender dig ikke!” Lige nu var Ghost og ham ens på alle punkter. Det eneste Josh manglede var en mund fyldt med skarpe tænder og kroppen overdækket med hvid pels. ”Så spar dig selv for besværet narrøv!”
Deres lille krig blev afbrudt, da noget ramte Alfreds skulder og fik ham til, at løfte hovedet op og tjekke. Ikke andet end mørke fandt hans blik. Josh kiggede sig selv omkring, søgte i mørket og han lagde ikke rigtig mærke til hvad Alfred lavede, før hans tøsede skrig rungede igennem kælderen og fik Josh hjerte til at hoppe. I det han snurrede rundt for, at tjekke til den omvandrende skrigmagnet, forstod han nu udmærket hvorfor han havde skreget til, at begynde med. Lige der, ikke så langt fra dem, lå der lig over alt, sprættede op der hvor hjertet skulle have været. Josh kunne mærke kvalmen stige ham til hovedet.
De måtte se, at komme ud herfra og det skulle være nu! Men, han gik ingen steder uden Alex.
Så uden så meget som, at tjekke om denne Alfred kunne følge med, brugte han elonadas lys og løb af sted, over de forskellige lig og andre ruiner.
”Alex!” råbte han højt. Højere end hans stemme overhovedet kunne begære. ”Alex, svar mig!”
Hvad der end var sket eller endnu være, hvad der end var hernede, så skulle de se, at komme ud derfra og det skulle være nu, medmindre de ønskede, at ende som ligene.

Det gjorde selvfølgelig ondt, de ord Josh lukkede ud. Alfred kunne med det samme føle vreden stige i ham, inderst inde vidste han det jo godt. Især efter hendes tre små ord, til Josh. ”Så du siger at hun går i seng med fremmede folk, er det også helt rigtigt? For så ser du hende på en helt anden måde, end jeg gør!” De begge stod nu som hund og kat, råbte i vrede af hinanden. "Det var i hvert fald ikke dit navn der blev stønnet i MIN seng!" Mens deres situation ikke blev bedre, ingen af dem vidste hvor Alex var. Dog havde Alfred set hende falde, og ramme et af de øvrige gulve. Hvilket gjorde ham klar over, at hun var over dem.
Alfreds hjerte hamrede som en gal, mens han kiggede ned på de forskellige lig. Han holdte sig for munden, for ikke at skulle kaste op, hvad i alverden kunne forsage så meget død?! Han rettede sit blik mod Josh, da et lys sprang fra ham.
Aldrig i hele hans lange liv, havde han set et lys stamme fra en person. Da han så begyndte at løbe, gjorde Alfred sit bedste for at følge med, han skulle ikke nyde noget af, at være alene her. De begge løb nu rundt og kaldte på Alex, et håb om at høre hende råbe tilbage til dem. Intet svar blev givet, inde i mørket som elonadas lys ikke ramte, kunne man skimte noget der bevægede sig. nærmest som en hale, Alfred greb fat i Joshs skulder for at stoppe ham fra at løbe derhen.
Med en rystende hånd pegede ham mod halen, som rørte på sig. i det de begge stoppede op, forsvandt halen og en gigantisk hånd, med lange klør blev sat på karmen af døren. Alfred trådte kort tilbage, hvor det så sprang ud. Et monster. den havde så vandskabt ud, hvordan skulle man reagere på dette uhyre. Man kunne vel gøre ligesom Alfred og kaste en pind, hvor han derefter greb fat i Josh, så de begge faldt ned på gulvet. da den lange spidse hale svang ud efter dem, den ramte muren, som fik et kæmpe snit. Alfred fik hurtigt rejst sig op igen, hvor han stak halen mellem benene og løb væk igen, den anden vej. Han skulle ikke nyde noget af dette monster, og siden den blokerede den vej, måtte de finde en anden!
Slim fra dens mund, dryppede ned på gulvet i nærheden af Joshs hoved. hvor jorden nærmest ætsede ved hver berøring af dens 'savl'

Josh nægtede at tro på, at Alex rent faktisk følte noget for denne mand, alt det hele bare var det purre opspind og så snart de var ude af det her, så ville det hele blive glemt og det samme ville Alfred.
Hvis de da nogensinde kunne komme ud herfra. Alt Josh kunne se lige nu, var bare ren mørke og stanken af død, samt blod og elendighed hang så kvælende i luften.
Så snart Alfred nævnte noget om, at hun gik i seng med fremmede folk, pustede han blot mere til ilden inde i Josh og han var så fristet til bare, at kyle ham i gulvet med en knyttet næve. Hvad i alverden snakkede manden nu om, Alex havde fortalt, at der intet var sket på deres date, hvorfor nævnte han nu noget om at… Det næste han sagde, fik både lungerne til at snøre sig sammen og hjertet til at gå i stå. Det kunne ikke passe, det måtte ikke passe! Alex havde ikke været i seng med denne mand, det havde hun selv sagt ærligt og reddeligt til ham. Medmindre, hun havde løjet for ham. Nej, sådan var Alex ikke… Men, kunne hun virkelig være gået i seng med denne mand, som hun knap nok kendte og hvis hun nu havde gjort det, hvad kunne han så gøre ved det? De var ikke et par, han kunne ikke skælde hende ud for det, men var det i det mindste tilladt, at føle sig en smule forrådt?
Hun havde ikke gjort det… Det nægtede han at indse. Men alligevel, mærkede han hvordan hans hjerte blev knust i bitte små stykker, for hver gang han overvejede om det måske var sket. At Alfreds hænder havde haft begramset hende, fået hende til at sukke nydende for ikke, at tale om, at hun havde haft stønnet hans navn.
I ren vrede, knyttede han sine næver og hamrede den ene knyttede næve ind i Alfreds kæbe, i håb om, at han brækkede noget. Nok var der ikke tid til dette, men han kunne ikke bare lade det passere. Manden stod direkte og pralede med, at han havde været i seng med den pige han elskede. Umuligt kunne han lade dette forbi passere ham. ”Du skulle lære at holde munden lukket noget oftere,” Mere var der ikke, at sige i den sag og hvis Alfred så meget som vovede, at tage den op igen, så sværgede Josh på, at det næste slag ville blive endnu hårdere.
Da han satte i løb, havde han godt forventet, at Alfred ville forsøge at holde trip med ham, for hvem ønskede, at være alene nede i dette forfærdelige sted.
Før han overhovedet nåede langt, blev en hånd lagt på hans skulder, hvilket irriteret fik ham til, at dreje hovedet om og løfte spørgende på et øjenbryn af Alfred, der ikke gjorde andet end at pege frem for sig, lige der hvor Josh havde været parat til at løbe en. Joshs blik gik fra irriteret til, at være forvirret og måske en smule skræmt. Så da han drejede hovedet om, vidste han ikke hvad han ville se, men han havde bestemt ikke regnet med, at se et væsen som dette. Tænderne på dette væsen var takket og skinnende som diamant. Det havde ingen øjne og… Ja, det var slet ikke til, at beskrive. Væsnet var hæsligt.
Hjertet satte sig i halsen på ham, gjorde ham tom for ord og i et forsøg på, at bakke langsomt bagud og regne med, at det ikke havde set ham, kastede idioten (Også kendt som Alfred) en pind efter den og stak derefter sin hale imellem benene. Havde det ikke været for det voldsomme monstre foran ham, så havde han haft råbt og skreget af Alfred for, at være sådan en idiot. Hvad havde han regnet med, at pinden kunne gøre imod dette monster? Derudover, havde han også lige skubbet ham til jorden, så Josh nu lå og kiggede direkte op på monsteret, der uden tvivl ingen sjæl bar bag sit kranium eller hvad det nu var.
Savlet der var få centimeter fra hans ansigt, ætsede gulvet og først der, gik det op for Josh, at han virkelig var på spanden. Hurtigt var han oppe at stå på benene, brugte sit lys imod væsnet, vel i håb om, at den ikke kunne tåle det og ville krybe væk. I det sekund, tog han selv benene på nakken og fortsatte flugten igennem ruinerne, med blod dryppende ned fra loftet og blod splattet ud over hele jorden.
Det eneste han kunne tænke på lige nu var, at han skulle finde Alex og få hende ud af dette mareridt, før monsteret fik fat på hende… forhåbentlig havde hun ikke stødt på det endnu.

Alfred stod på en petestal, da Josh valgte at slå ham ned i gulvet. en hel del kraft blev sat ind i det slag, hvilket fik Alfred til at falde bag over og ligge på jorden, med en hånd på sin kæbe! ”Argh! What the hell man!” Han rettede nogle kolde stikkende øjne mod Josh, som stod foran ham. Dog klappede han i som en øster, efter Joshs truende ord. Måske havde han ret, dette var heller ikke ligefrem den bedste tid at skændes på. Alex kunne jo være død ligenu?! Han rystede på hovedet af sine tanker, hvis de havde overlevet et fald som dette, kunne hun umuligt være død. Hun ville sikkert bare være bevidstløs et eller andet sted, ikke at det var bedre hvis der gik en morder rundt nede i kælderen!

Væsnet overfor dem, var skræmmende. Alt der stod foran dem, havde intet ansigt, kun en mund fyldt med tænder. Alfred som selvfølgelig stak af fra Josh, som brugte lyset. Hvilket fik Alfred til at stoppe op, hvis Josh døde lige nu? Ville han så ikke være alene nede i denne kælder, det ønskede han heller ikke. Ikke med sådan et monster i nærheden!
Da han ville løbe tilbage til Josh, var Josh allerede løbet forbi ham. Af ren overraskelse, stod Alfred stille i få sekunder. Hvor han derefter satte i løb efter Josh, han hev efter vejret hvor de begge løb i hvad føltes som timer. dog gemte de begge sig inden i et rum, Alfred kiggede omkring sig, hvor han endnu engang tændte en fakkel. Der var tomt, ikke andet end en kommode og et skrivebord. Hurtigt åbnede Alfed kommoden, for at lede efter våben. Hvad som helst kunne bruges, han var næsten desperat!
Lyden af et kæmpe brag og derefter et skrig, kvindeligt skrig. Som denne gang ikke var Alfred, fik ham til at dreje hovedet mod døren igen. Da banket endnu engang lød, han kiggede kort mod Josh. Usikker på om de burde skynde sig efter skriget, da det var tydeligt at dette monster ville være der, derimod ville der være en chance for at skriget stammede fra Alex!

Det var ikke til, at beskrive hvor lettet han følte sig, da monsteret krøb sig sammen under lyset og forsvandt, så han nu havde chancen til, at gøre det samme. På løbeturen løb han forbi ingen andre end Alfred, der var vendt om i sidste øjeblik, af en grund Josh ikke havde tid til, at lytte til lige nu. Der gik få sekunder, før Josh kunne fornemme Alfred var bag ham igen. Forpustet og behov for en pause, åbnede Josh døren ind til et rum og lukkede den forsigtigt i bag sig. Imens han kæmpede for, at få vejret igen, tændte Alfred endnu engang en fakkel og afslørede nu for dem begge to, at de havde fundet et form for kontor, hvor der ikke var andet end en kommode og et skrivebord. Desperat som bare pokker, begyndte de begge, at søge efter noget som kunne hjælpe dem igennem dette mareridt, for det lå ikke til at det var muligt, at vågne op også vil du ligge i din seng igen.
Alfred tjekkede kommoden og Josh undersøgt det støvede skrivebord, hvor han ikke kunne finde andet end en gammel brevkniv. Skarp nok til, at åbne breve, men kunne den bruges imod et panseret væsen med dolke som tænder? Sikkert ikke! Det var i en tid som denne, at Josh hadede sig selv for, at have ladet være med, at tage sine dolke med i troen om, at de ikke blev nødvendige.
Et skrig hørtes sammen med et brag og der var ikke længere tid til, at gemme sig for monsteret. I modsætningen til Alfred, så tøvede Josh ikke med, at spurte ud af døren, da han ikke turde tage chancen om, at det ikke var Alex skriget tilhørte.
Bumpende igennem mørket, stoppede Josh aldrig med, at løbe og søge efter Alex. Da han endelig fandt hende, lettede det ham, at hun stadig var i live og ikke sprættet op, som ligene på jorden. Hurtigt løb han hen til hende, svang armene om hende og så sig omkring. ”Er du uskadt, hva sker der?” Han forstod det ikke helt… hvor var monsteret henne i alt dette?

Alfred stormede Efter Josh, alt han havde fundet var en skue nøgle. som ikke ville være behjælpelig, da det krævede at han skulle helt op i ansigtet på uhyret, hvilket han allerede vidste at han umuligt kunne få sig selv til, han ville helt sikkert løbe skrigende væk!
Skriget der fik ham til at fryse fast på stedet, bragte billeder op i hans hoved. op omkring hvordan Alex ville ligge død udenfor, uhyret der fortærede hendes tynde dog smukke krop. dog var Josh anderledes, han blinkede ikke to gange, før han var ude af døren og løb mod skriget. Alfred måtte følge med, dog ikke ligeså hurtigt som Josh, hvis Alex var død. skulle han helst ikke ende som hende, egoistisk var han med sit liv, men han var nød til det. hvis han døde, hvad ville der så ske med hans familie, ikke at de ikke kunne klare sig uden ham. men de ville aldrig vide hvad der skete med ham, medmindre de selv faldt her ned og døde af det.

Alex var løbet ind i en kasse, som hun så var væltet over. hvilket havde lavet braget, hun havde derefter skreget, af ren og skær frygt. hvilket gjorde hendes skrig en smule skingeret, da hun pludselig hørte noget foran hende. noget der løb, det var mørkt og man kunne næsten ikke se ham, til han var tættere på. hun sprang derefter ind i hans greb, hvor han slog armene om hende og hun gjorde det samme. da han spurgte indtil hende, rystede hun på hovedet. hvor hun derefter kiggede bag sig, den store plet der havde kravlet rundt på hende før. var på vej imod hende, hun sprang bag Josh.
"Dræb den! dræb den DRÆB DEN!" råbte hun, hvor en edderkop kom kravlende imod dem. hun pressede sig ind mod hans ryg, mens hendes øjne stirrede stift på edderkoppen der kun kom nærmere.
Alfred kom løbende lidt bag efter, hvor han så Alex stå op af Joshs ryg, et vredt fnøs lød fra ham. hvor han gik med hænderne i lommen, mod dem. hvorfor skulle hun også lige være kommet med denne Josh, hvis hun var kommet alene, ville han have nemmere ved at vinde hendes skide hjerte.