Here we go ~ Sean

Tid ? Ja , klokken var blevet omkring midnat.

Vejret viste sig fra en god side, det var tørt og brisen der kærtegnede alt og alle var lun.

Omgivelserne bød på mennesker og sikkert også væsner der alle havde et formål med at færdes ude, netop denne aften.

Stedet var natklubben i Camilles distrekt Angerforge - eller mere korrekt uden foran klubben.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hun stod lænet op af et træ ,med iagtsomme øjne og et opmærksomt sind havde Camille St. Clair , taget plads nær ved den aftalte klub.
Aftenen var endelig kommet , hvor hun igen skulle møde Sean, og hendes kriller i maven ville ingen ende tage.Der var meget på spil. Det var lidt af en vovestykke at ligge sig yderliger ud med Isabella de Minion, rygtet havde det at hun allerede ønskede Camilles hoved, nærmest spiddet på en pæl. Og Aleck havde advaret imod dette. Hun ville gerne havde indfriet hans ønske om at holde sig væk, hun ville gøre meget for ham, men aftalen havde været indgået så der var ikke meget hun kunne gøre.Man skulle holde ord.
Tristan havde hun ikke haft mulighed for at tale med dette om, og hvis operationen var så farlig som hun havde en fornemmelse af, så ønskede hun heller ikke at lede Isabella i hans retning også.
Camille havde sat sit hår op, for en gangs skyld , og stukket små nåle med kunstige diamanter ind i det og så var hun hoppet ned i en sort tæt kjole, der små tynde striber af sølv ii stoffet.Det eneste dikkedar der var med den, var at to tynde stropper holdte den på plads.Tynde strømper der selv holdte fast på hendes lår og en sort sko med hæl.
Det var nu ikke fordi hun skulle på date eller fornøje sig på anden vis, men her var det meget nødvendigt at blænde ind og skaffe sig alibi.Så Sean og hende skulle ligne nogle der skulle feste.
Men...naturligvis var hun også klædt på til arbejde , så derfor sad hendes hecklernog gned sig mod det ene lår og en kniv lå presset ind imod det andet.
Det var special velcroagtig tape, udarbejdet at dusør templet i Deepshell, som Tristan havde givet hende, netop så de kunne sidde der...i skjul...uden at generer hende.
Hun så sig omkring...mon snart han kom?

Denne nat var dejlig lun. Perfekt til lidt af hvert...Og til arbejde.
Han havde kontakten Camille og de var blevet enig om at mødes endnu en gang, ved en club så de havde et slags alibi...Og dog, et sted hvor mange så dem sammen. Det var ikke lige just han fremgangsmåde, men det gik vel an. Man måtte risikere lidt en gang i mellem.
Denne aften havde han nogle lette bukser på, en skjorte, samt redt sit hår lidt tilbage, selv om pandehåret stadig gled ned over panden på ham.
Han lignede altså sig selv...Man alligevel en der var fin nok til fest.
Bare fødder som altid.

Det tog ham ikke lang tid at finde vej. han var rejst dertil i løbet af dagen og snuppet en morfar midt på aftenen, så han nu var vel udhvilet. Desuden havde han snuppet sin en ung pige på vejen...
Der gik ikke lang tid før han kunne se clubben og endnu mindre tid før han var ved den. OG han spottede hurtigt Camille, samt en halv dusin andre folk i nærheden.
Han gik direkte hen til Camille med sit vanlige venlige smil og de rolige, mørke øjne.
"Rart at mødes...Uden du først prøver at vriste mine penge fra mig" drillede han let.
Åh ja, denne aften var han frisk.

Hun stod og spejdede lidt efter ham, og så pludselig var han der....på vej mod hende.
Han var en flot mand, ingen tvivl der, og flere blikke fra kvinder der stod nær fulgte ham på hans vej over mod Camille.
Hun kløede sig lidt på hagen, imens hun forsøgte at tænke et par ting igennem.
Der var stadig noget vigtigt, noget afgørende hun ikke var afklaret med, ikke havde besluttet sig for hvorledes hun skulle gribe det an.
Desværre havde hun ikke haft mulighed for at vende det med nogen, for Aleck skulle helst ikke vide noget om det her...han ville enten spærre Camille inde, eller selv tage over og flå hovederne af alt og alle i de Minions residens.Og hun ville ikke have han blev indblandet, det samme galte for Tristan....han ville nu ikke bremse hende,men ville have insisteret på at tage med...og med det had Isabella nu personligt havde i forhold til Camille, skulle hun ikke hendlede Isabellas opmærksomhed , til dem hun holdte af.

Seans bløde stemme hilste på hende og hun rettede sit blik op i hans øjne.
" Godaften Sean....Dine penge? Jamen , hvem siger jeg ikke bare har udsat det til lidt senere på aftenen" , drillede hun tilbage...og tænkte i sit stille sind * Oh boy , du skulle bare vide Sean*

Han smilte lidt til hende.
"Det siger min fornemmelse mig. Og skulle jeg tage fejl, gik det jo ikke særlig godt sidste gang, vel?" svarede han igen.
Han gjorde tegn til om de skulle gå indenfor og lege med på legen.
han lod en hånd glide gennem håret og lod blikket glide rundt på de nærmeste kvinder, de fleste havde kigget eller kiggede på ham. Men han var van til det...Tog sig ikke af det. Han var jo ikke ude og jage.
Han smilte ved tanken...I hvert fald ikke efter mad.
"Lad os finde et bord og få lidt og drikke...Så kan jeg give dig en status" sage han, da han så på Camille igen.

Hun slog et lille klik med tungen og sendte ham et strålende smil.
Nej, det var gået helt ad h til sidste gang, men hendes mest mislykkedes overfald , havde - indtil nu- haft virkelig gode afslutninger, sååå det var jo ikke helt dårligt.
På vej ind i klubben, fangede hun nogle af kvindernes blik, de hang på Sean dog af og til, misundeligt på Camille.Hun kunne ikke dy sig, altid var hun sådan en artig pige...arh....måske ikke altid...men indimellem da....nu blinkede hun til den ene af dem, slikkede sig om læberne og mimede ' min' .
Så ttede hun igen blikket mod klubben og bad til gus at Sean ikke have set hendes lille provokerende leg med pigen.
" Lyder godt med en update " skyndte hun sig istedet at sige , da de satte mod baren.

Efter at have mast sig igennem den værste del af mennesker, nåede de baren.
Han så smilende på Camille.
"Nuvel...Hvad ønsker du at drikke? En øl som sidst eller...?" selv havde han tænkt sig at holde sig ædru. Han lod blikket glide rundt i lokalet...Han havde ikke været her i et stykke tid faktisk. Han var ikke det store festmenneske.
Men nu var han her jo også af andre grunde.

Som altid på diverse klubber , var der fyldt med folk og pladsen derfor en smule trang.
Hun havde ingen intention om at drikke noget videre, men en enkelt øl til lige at tage toppen af nerverne, var nok iorden?
" ja, tak...en øl er fint" svarede hun og sendte ham et svagt smil.
Pigen bag baren, modtog også Seans bestilling og da hun vendte tilbage med deres bestillinger, efter bare få sekunder så hun udelukket på Sean da hun sagde" Denne omgang er min" da hun skubbede deres drikkevarer over disken, lå der et lille slags visit kort under Seans glas, hendes navn og datoer for de næste arbejdsdage og hvad tid hun forventede at have fri , var noteret på .Camille så forundret til.Hvad var der med ham og kvinder?

Han blinkede til pigen.
"Tak" svarede han, med et ikke så lidt charmerende smil.
Han lagde visitkortet i lommen da hun kiggede, men tog så sin vand og Camilles øl, lod blikket glide rundt og fandt et ledigt bord.
"Lad os sætte os derovre" sagde han og var allerede på vej derhen.
Han satte vandet og glasset med øl på bordet, og satte sig ned.
Han så smilende på Camille, som han regnede med fulgte med.

Enlig ville han ikke bruge visitkortet. Kun hvis han virkelig var sulten, men hun var nok en pige man netop ville savne, netop fordi hun havde et job at vende tilbage til. Så det var lidt risikabelt.
"Nå, jeg lovede dig vist en status..." smilte han og tog en lille tår af sit vand. køligt, let smag af kalk.

Camille gad ikke engang forsøge skjule smilet der afslørede hun morede sig.Han mindede bare SÅ meget om Zean, at det var umuligt ikke at komme til at synes om ham.
Igen var det så ærgeligt ikke at kunne ringe til Zean, og fortælle ham om det hele.
Han var og blev hendes mentor og mere vigtigt, en hun elskede.kærlighed kom i mange former og farver, havde hun erfaret....på den hårde måde.
De satte sig ved bordet og hun rakte ud og snuppede sit ølglas.
" Nåå, du kan ikke rigtig tåle de stærke sager" drillede hun ham lidt og nikkede mod hams vand.Hun vidste udmærket godt at dæmoner kunne drikke tons vis mere end mennesker, inden de kunne mærke promillerne kaste et slør over deres sanser.
" men...jo...en status vil jeg gerne have.Jeg er så spændt." indrømmede hun og vidste at hun snart skulle beslutte sig for hvad, helt præcist hun skulle fortælle ham.Gudske lov virkede han til at være i et glimrende humør....men det betød jo ikke at hun ikke kunne ændre på det, med få ord.

Han smilte lidt til hende.
"Tværtimod...Jeg kan tåle en del faktisk. Men jeg foretrækker at være ædru. At kunne bruge alle mine sanser, uden de er påvirket....Tanken om den manglende kontrol man kan få..." han rystede kort på hovedet, men stadig med et lille smil.
"Nuvel. Status: Alt er klart" han tog endnu en tår af sit vand og virkede ikke som om han ville sige mere, men til sidst åbnede han dog munden igen.
Han skulle lige hurtig tænke over hvad der kunne være trygt at sige.
"Jeg har brugt mine alt for gode taleevner og smigret mig ind på den ork der har kontrollen over vagterne. Han havde selv et problem...Og lige så havde jeg. Detaljer er lige meget, men man kan sige jeg spiller dobbeltagent lige nu. Jeg er ved at have de detaljer der skal bruges og..." han smilte lidt
"...Orken har ikke noget helt dårligt øje til mig" Hvilket gav dem nogle fordele. Men det var begrænset hvor meget de kunne tillade sig at stole på dette. Orker var jo heller ikke til at stole på...

Hun sad og kørte sit glas lidt frem og tilbage mellem hænderne, nøjagtig som var det varm kakao hun varmede sig ved.
" Det er nok meget...klogt Sean" sagde hun kort og tænkte at hun selv arbejdede fint på en øl eller to, det gjore hende mindre anspændt og faktisk gavnede det hende lidt.
En kort lille kedelig tanke lå på spring, var hun begyndt at drikke lidt for meget? For at slappe af, for at få ...ting...på afstand? Nej! Det var hun i hvert fald ikke!
En lille tår i ny og næ havde aldrig skadet nogen, og det var jo ikke fordi hun ikke kunne fungerer uden at drikke!
Hun blev lidt irriteret på sig selv, men skubbede det dog i glemmebogen igen, da Sean begyndte sin update.Det lød jo alt i rigtigt godt , men een ting var hun lidt beklemt ved.
" Sean..det der dobbelt agent, deet er lidt...risikabelt.Nu passer du vel ordenligt på dig selv, ikke? Du må love mig ikke at risikerer der sker dig noget, ikke for at få krammet på Isabella" .
Pludselig have hun svaret på hendes eget dilemma.Svaret...ja- men ikke løsningen.
Men hun vidste at hun ikke ville kunne snyde ham bevidst, ikke for penge.
" Sean...der er en lille....udfordring....men jeg skal nok få den løst"

Han så på hende i et stykke tid og smilte så igen lidt.
"Camille..Lad være at bekymre dig om mig, gider du? Jeg er arbejdere du arbejdsgiveren. du skal være fuldkommen ligeglad med hvad jeg gør, så længe arbejdet bliver gjort. Desuden er det for sent, jeg har halve byer der leder efter mig, begrund af mit arbejde og de fleste ønsker mig vist død" smilte han roligt.
Men så blev han alvorlig, hvilket viste sig i at hans smil forsvandt og øjnene blev lidt hårdere.
"hvilken udfordring? Og hold den nu ikke hemmelig, selv det mindste kan koste mine mænd livet i sidste ende..." sagde han advarende.

Hun hev sig blidt i håret med begge hænder " argh...jeg lærer det aldrig, Sean....det en arbejdsskade...jeg er uddannet læge og det strider imod min personlighed ikke at bekymrer mig" sagde hun smilende.
Det ville nok blive en kold dag i helvede, den dag hun ikke længere tænkte på andres ve og vel." Men jeg skal nok forsøge. jeg kan dog stadig ikke lide det!" sagde hun lidt mumlende.
Og så skulle hun til det ...svære.
Hun så på Sean, han tog fejl denne gang, troede det var en forhindring de skulle uden om, en konkret en....det var det på en måde også , men kun Camille kunne løse den.
" Det vil ikke koste dine mænd...livet, Sean...d-det mere at det vil koste" hun spidsede læberne.Hvad skulle hun dog stille op såfrem han valgte at afbryde samarbejdet? Ville hans mænd shangheje Sean...eller hende? Hun pillede lidt uroligt ved sit glas, inden hun tog tyren ved den horn...
" Sean....pengene...jeg har rigtigt svært ved at skrabe dem sammen.De der truselsbreve gør jeg ikke kommer så meget ud alene på egen hånd" hun så ned i bordet.
Pinligt var det, at han arrangerede så meget, satte så meget på spil...og så kunne hun ikke leverer varene.Hun havde enda været på bordel, for at snyde penge fra mænd der.
Hun beholdte blikket i bordet da hun stille sagdem" Undskyld...jeg skal nok gøre alt, alt hvad jeg overhovedet kan for at samle det hele sammen...men jeg mangler ...meget. "

Der var stille længe, mens Sean sad tilbagelænet og så rundt i lokalet.
"Vi blev enige om 30.000, til udstyr, til mændene som kræver en høj pris da deres liv risikeres...Og så endelig en smule til mig selv" han så hen på hende.
"Jeg kunne skære mit eget fra og det ville sænke prisen til ca. 25.000. Men vi ved jo alle dette er forretning. Jeg gør aldrig noget uden at få min belønning for det" han lænede sig frem over bordet og så direkte på hende, hans rolige øjne var blevet ret alvorlige, med en kant af hårdhed.
"Hvad vil du gøre? Afblæse det hele, mens vi stadig har tid, eller overbevise mig om du kan finde pengene?"

Mænd der risikerede livet...bare for at hjælpe hendes sag? De burde jo nærmest have 300.000 og ikke 30.000.
Camille fik et irriteret udtryk i hendes øjne, hvorfor havde hun ike forsøgt hårdere...arbejdet mere? Jo jo...der var folk i røven på hende, folk der ville have hendes skalp, og uden at kunne forklarer hvorfor, fornemmede hun at de kredsede ind på hende.Det var årsagen til hun ikke så ofte kunne sent ude alene, men samtidig også grunden til pengene var nødvendige - for hun måtte ind og se hvad hun kunne påvirke indefra med hensyn til Isabella.
Hun mødte hans blik , og blev lidt bekymret da hun godt kunne det ikke just var begejstring der lyste i hans smukke øjne.men en ting var sikkert, det skulle ikke afblæses, uanset hvad.For meget var på spil.
" Jeg skaffer dem!" sagde hun trodsigt. " På ære"
Ellers måtte hun tigge Aleck om hjælp.

Hans lille venlige smil kom tilbage og han lænede sig tilbage.
"Tag det ikke personligt...Jeg kender det at være jaget...Og jeg har skam forståelse for at din sikkerhed også er nødvendig." svarede han så og tog sit glas i hånden, mest for bare at sidde med det, måske køre det rundt så vandet hele tiden var på grænsen til at falde ud...
Men til sidst satte han det på bordet igen.
"Men jeg er heller ikke ond. Skal vi sige 25.000? Det skal kunne klare det" han kunne ikke gøre for det.
Han havde altid fået at vide at han var god til forretninger, men han viste det ikke selv. Han gjorde bare som hans fornemmelser sagde ham...Og lige nu sagde de at han nok ikke så sine penge bagefter...
"Bare husk jeg ikke er Zean...Jeg har ikke noget forhold til dig." han lænede sig smilende ind over bordet og blinkede til hende
"Endnu..." drillede han

Efter et øjeblik vendte der lidt smil tilbage i hans øjne, og hun åndede lettet op.Lidt.
Hun hadede det at hun ( endnu) ikke var i stand til at leve op til sit eget ord, det var både nødvendigt og et spørgsmål...ikke så meget om ære, nej...men om tillid!
" Jeg tager det ikke personligt, og som sagt skal jeg.." han afbrød og forslog nu istedet 25.000 , hvilke fik et varmt smil frem på Camilles læber.
Hun fulgte kort hans lille leg med vandet, der dansede lige på kanten af hans glas,hele tiden, med uden at der spildtes en dråbe.Var det sådan han levede sit liv? Lige på kanten uden at spilde? Hun blev nysgerrig.
Camille kunne godt genkende det, hun levede på en måde selv sit liv nøjagtig sådan- bortset fra at hun naturligvis spildte, jævnligt.
Hun kiggede ind i hans øjne, da han gav hende en lille reminder, eller var det en nænsom advarelse?
" J-jeg ved godt du ikke er ..Zean.. Og jeg forventer ingen særbehandling" forsøgte hun af afvæbne ham lidt.Han havde tydeligvis iført sig fører trøjen her og hans lille ' endnu' efterlod hende med et forfjamsket udtryk i ansigtet.
Det var mere det at han havde brugt ordet forhold istedet for relation, det emmede ligesom af noget andet.Og hans lille blink fortslte hende at han udemærket vidste det.
Efter nogle sekunder med et lidt fåret udtryk, begyndte hun at le.
" Endnu..? Spændende Sean....du giver mig håb ? " sendte hun i retur og mente at lidt dril på uforpligtende vis, kunne han vel godt tåle.
" jeg skal nok skaffe dine penge, så du Ikke fortryder din aftale med mig "
Et par piger , et lille stykke derfra , havde fået kastet deres kærlighed på Sean og sad og prøvede at bestemme sig for hvem af dem der skulle tage kontakt til ham, hvilke resulterede i at de endnu ikke havde rykket mod ham.
Camille blev igen mindet om Zean, han havde den eksakt samme effekt på trunterne, men de lignede nu også hinanden på det ydre, så det var nok forventet.
" Du kan gå derover.....en enkelt dans, hvis du vil?" ' tillod' hun med et smil og vidste hun igen udfordrede ham med lidt dril.Han behøvede jo ikke tilladelse til noget som helst og slet ikke med et krav om ' kun en dans' . Hun sendte han et stort smil.

Han så på hende i et stykke tid og grinte så selv.
"åh...Jeg giver håb til så mange. Desværre ødelægger jeg det for endnu flere" smilte han. Hvad han mente med det var jo ikke til at sige.
Han lod blikket glide rundt i lokalet og opdagede hurtigt de fnisende tøser. Han viste ikke hvorfor, men lige nu irriterede det ham faktisk en smule...Og han fik lyst til at ødelægge deres...håb. Valget af ord fik ham til at smile.
Håb...Et ret brugt ord faktisk.
"Jamen så skal du også danse med mig" smilte han uskyldigt tilbage, da hans øjne igen vendte tilbage til hende.

Hun antog at han var en rigtig hjerteknuser, at mange piger måske ville få indfriet første del af deres drøm, en smule flirt med ham.Nogle ville endog være en kende mere heldige at få trukket ham med hjem og udforske hinanden lidt nærmere, men så ville deres lille eventyr måske slutte.Han ville efterlade dem i en små forelsket tilstand og det eneste de ville nå at registerer, var når døren smækkede efter ham. Men hun vidste godt at hun bare hyggede sig med lidt gætteri, hun anede intet om hans personlige liv.Ikke andet end han ingen pige havde valgt som sin udkårende.
Han ville danse med hende, også? Tjo..hun så ingen grund til atvafslå det.
Det ville være perfekt, da de sådan set skulle ligne nogen der var på date, og dermed ikke ligne nogen der var ved at planlægge et mindre attentat, så det Var vel okay.
Desuden havde hun ikke danset i evigheder, ikke siden hun var til bryllup med Tristan.
Hun huskede den aften mere detaljeret, end hun sikkert burde.Men lige nu...lige nu sad hun her så ingen grund til at benægte at hun faktisk vuille nyde en dans med ham.
" Okay....den er jeg da med på " gengældte hun hans smil, nøjagtigt ligeså uskyldigt, bortset fra
camilles virkelig var det.

Hans smil blev lettere gavtyvsagtigt, da han rejste sig op og bød hende op, med en hånd mod hende så hun kunne tage imod den. Let bukkede som en galant mand.
Pigerne fniste stadig, en enkelt så lidt sur ud, men de andre skubbede til hende og af hvordan deres læber bevægede sig, sagde de nok noget i stilen af "Det er da lige meget"

Der var nogle spillemænd ovre i hjørnet, som prøvede at komme igennem med deres musik, gennem al snakken og folk ivrige bevægelser og erotik.
Men hvor de stod kunne de sagtens høre de lette toner...En faktisk meget glad melodi.
"Åh, jeg advarer dig lige, jeg er en elendig danser" Smilte han.
Årene havde dog lært ham et trin eller to...Men måske nok af en håbløs forældet dans...

Hun vidste godt det ikke var en pæn ting at..hoverer.
Men der var altsår bare en lille del af hende der ikke kunne undgå at nyde, når hun ' tog stikket hjem' lige foran snuden på andre.I dette tilfælde den lille fanskare.
Camille strålede simptelhend, tilgav ham enda det smil der burde få hende til at tænke sig om en ekstra gang, da placrede sin hånd i hans.
Hun kom op og stå , elegant og tænkte at uanset om han havde manglet begge ben, var de fleste ad klubbens kvinder med garanti misundelig på hende netop nu.
" Bare rolig, jeg skal nok passe godt på dig" svarede hun ham fornøjet igen.
Hun kendte ikke den sang der blev spillet, med den var let at bevæge sig til, da rytmen var tydelig og kørte i samme spor, samme glade spor.
Hun holdte fast i hans hånd og begyndte lige så stille at bevæge sig lidt, i takt til musikken.

Han bevægede sig med, i nogle af de trin han havde lært fra verdenen her. Og det var alligevel et par stykker, ikke bare fordi han havde øvet sig med tilfældige piger en gang i mellem, men også fordi det var godt at...blive-i-et med den verden man nu var i.
Og det hele gik da også stille og roligt...Lige end til nogen åbenbart kendte ham...
"Dig!" en ung mand stoppede op midt i det hele, og fik flere til at stoppe pludseligt op da her var ret fyldt.
Sean stoppede også overrasket op og lod blikket glide hen til den yngre mand..Eller dreng...Og genkendte ham.
Han smilte svagt og lod hurtigt blikket glide rundt. Dette kunne han ikke have...Hvis drengen sagde mere kunne han blive jagtet og her i dette rum, alt for let fanget...
Han var søn af en mand han arrangerede mordet på for vel...en måned siden? Gode penge ja...
"Hvem er du knægt?" spurgte han og legede simpelthen dum.
"Jeg kender dig! Det var dig...Du..." drengen var åbenbart fuld...Endnu en god ting.
"Undskyld min Camille, drengen er tydeligvis beruset og ved ikke hvad han laver, jeg hjælper ham ud at få noget frisk luft..." han smilte og sagde det netop højt nok til de nærmeste kunne høre det.
Derfor mistede folk også hurtigt interessen, da Sean tog drengen ved den ene arm og ville hjælpe ham med ud...
Den unge dreng prøvede hele tiden at sige hvad han gerne ville, men nu var det ikke kun besværet af fuldskaben, men også at sean som stak ham i siden uden nogen så det...

Hun smilede tilfreds, han dansede da helt fint.Hun havde danset med dem der var langt værre, og det havde ikke altid været lige muntret.Nogen kunne være så umulige til bens, at det dårligt kunne gå under katagorien, dans.
Men Sean her var helt udmærket.Hun kiggede forvirret , da en ung drenge stemme brød ind.
Hun trak hagen lidt ind og så forundret først på knægten og bagefter på Sean.
Mon han kendte drengen ? Det fik han selv svaret på, og forklarede at det blot var en beruset fyr, som lige skulle hjælpes lidt ud i den friske luft.
Ingen synes at tage beskik af dette, og Camille lod dem gå afsted.
Men ....hun bestemte sig om, måske hun skulle følge med.Lige at tjekke om han overhoved kunne finde ud af at komme hjem selv, eller om der sad nogen og ventede på ham , indenfor...så kunne hun finde dem og fortælle at han sad uden for og ventede?
Camille gik efter Sean,der allerede var ved hoveddøren, selv var hun en 15 skridt bagved.
" Sean...lad mig hjælpe dig" kaldte hun efter ryggen af ham , da de begge var gået gennem døren og var havnet uden for.

Han vendte kort hovedet om mod hende, men sagde så ikke noget. De kom endelig ud af døren og Sean trak ham med væk, måske lidt længere end man normalt ville have gjort.
Og så slap han ham. Drengen faldt nærmest ned på jorden og havde lidt små problemer med at komme op igen, det endte med han sad op.
Sean satte sig på hug foran ham og greb fat i hans arm.
"Er du sikker på du vil sige, hvad du har at sige?" drengen sendte ham et ondt blik.
"Du...slog...ham ihjeæl!" fik han endelig hvislet frem og prøvede forgæves at komme fri.
"Sig det en gang til, vil du?" Drengen skulle lige til at åbne munden, da det gik op for ham at Sean faktisk truede ham.
"Lad mig være!" sagde han
"Først når jeg er sikker på du ikke sladre" seans hårde blik gennemborede drengen.

Camille var hurtigt efter dem.Hun kunne ikke forstå hvorfor Sean slæbte ham , drengen, så afsidigs ...skulle han ikke barenhave noget luft?Men efter lidt tid gik det opnfor hende at de havde en kampnaf en art.De kendte hinanden.Hvad mon Sean have lavet af Ulykker, drengen var tydeligvis påvirket af det- Og ophidset.
"'Sean...er det nødvendigt " begyndte hun...og spidsede så øre...hvem havde han slået ihjel? Hun kiggede frustreret fra drengen til Sean.Tydeligvis ønskede Sean ikke at nogen havde kendskab herril.
Camille skyndte sig over mod knægten og spurgte" hvorfor...eller hvad tror du min ven har lavet?" hvis Sean blandede sig ville hun tysse højtlydt på ham.