The Lost One and the Future Heir - Rafaela

tid: kl 18:00
sted: Darkwind Citadels privathospital - observations lokale.
vejr: gråt og stormer udenfor.
omgivelser: Hospitals værelse. kedeligt, hvidt og meget rent men med de nyeste ting og bedste behandling.

Vejret var trist på sådan en begivenhedsfuld dag. Rafaela havde født sit incestiøse barn. en søn hun fik sammen med Melvin. dette var dog ingen nyhed for Morladin familien eller dem som arbejdede og boede på slottet, men omverden vidste kun dele af tingene som rene rygter. hvilket er et mirakel at der kan være nogle rygter til at starte med, med Sakrefs special styrke af hemmelige agenter som arbejder i skyggen og fjerner alle folk som røber oplysninger om familien.
dog var dette ikke det eneste som var sket på slottet. flere ting var på vej til at ske. man vidste ikke hvad der skulle ske men man kunne mærke det i luften hvordan alting stod næsten stille.
dog var der en ting som man kunne høre fra lang afstand. det var Sakrefs fødder som kom trampende igennem slottets gange imod observations stuen.
Sakref havde tidligere på dagen fået oplysninger om at Rafaela var blevet set sammen med Sakrefs modspiller Sean. det undrede Sakref en del den information så han beordrede en større undersøgelse og det har åbenbart vist sig at Rafaela har været sammen med flere skumle typer uden Sakrefs viden eller hans specialstyrke hvilket gjorde ham rasende.
han havde gjort alt for at beskytte sin lille pige som ikke havde endnu lært at beskytte sig selv og det her var takken. dette var noget som Sakref ikke havde tænkt sig skulle gå uden straf.
han havde uden Rafaela vidste noget beordrede Melvin til at tage sin nyfødte søn og efterlade det til at dø i the valley of the dead. dog var Melvin meget imod det men Melvin har før oplevede Sakrefs vrede og dette var ikke noget man ønskede at møde en anden gang.
Sakref kom ind af døren til observations stuen hvor Rafaela lå og snakkede med sine storesøstre.
Sakref havde et alvorligt blik i sine øjne.
"piger. lad mig og Rafaela være alene. jeg skal have en snak med hende. " sagde han og med det blik han havde i øjne tog det ikke pigerne to sekunder at komme ud af døren.
Sakref sukkede og kiggede fast på Rafaela.
"hvad er det her jeg får af vide Rafaela?" sagde han hårdt og smed en mappe på bordet ved siden af hende. mappen spildte en masse billeder ud af Rafaela og Sean som var sammen og snakkede samt en masse dokumenter om flere øjenvidner som dokumenterede hvad de så af både det med Sean og de andre.

Rafaela lå på en hospitalsseng i en kridhvid hospitalsskjorte. Hun var træt og samtidig forvirret. Tingende kørte rundt i hovedet på hende. Hun var forvirret og havde mest af alt brug for, at have Melvin ved sin side. Få snakket ud om det. Der havde været en undelig stemning i familien i et godt stykke tid, men det var heller ikke så lang tid siden hun og Melvin var endt fra en hytte i skoven til hospitalet. Hun vidste ikke hvor Melvin var og når hun spurgte Surzi og Zaela fik hun blot, at vide, at han snakkede med deres far. Hun undrede sig over hvorfor, men ville ikke spørge.
Hun havde blot holdt sin nyfødte søn i armene for, at amme det, hvor det derefter blevet taget fra hende, hvor hun havde fået, at vide det ville blive lagt ind på en anden stue for og slappe af da hun selv havde brug for det. Hun havde gjort protest om, at barnet skulle væk fra hende, men både Melvin og hendes far havde fået hende overtalt. Hun var på en måde lykkelig, men samtidig var hun nervøs hun vidste ikke helt hvorfor, men der var noget som virkede helt forkert.
Hun hørte nogle høje skrdt komme ude fra gangen af og ind imod hendes stue. Det kunne kun være hendes far. Alt andet ville være underligt. Han havde virkert så underlig og det skramte hende, men hun var blevet mere selvstændig end hendes familie vidste, men de burde da vide, at hun kunne klare sig. Hun var jo en Morladin. Det mente hun ihvertfald selv. Hun kiggede hen imod døren i håb om, at Melvin var med, men det var han ikke. Hun kunne se på sin far, at der var ballade. Hun satte sig lidt op og kiggede ned i dynen efter han havde bedt søstrene om og gå ud af stuen. Hun kiggede kort på mappen med billederne og kiggede blot kort på nogle få af dem som var med Sean og hende og derefter kiggede hun op på Sakref "Hvad mener du far?" hun var forvirret. Hun modvilligt tog mappen og kiggede den igennem. Hun begyndte og ryste da hun så nogle af billederne. Mest af dem med Chev, hvor han havde voldtaget hende ude midt på gaden, hvor der var flere end hende der var kommet til skade pga hun gjorde modstand. Hun smed mappen på gulvet og kiggede op på ham "Snager du i mit privatliv?" råbte hun imens nogle enkelte tårer viste sig ved hendes øjne.

Sakref var vred. man kunne se det som en mørk aura rundt om ham som så ud til at sluge alt lys.
"du skal ikke svare igen! der var en regel. forlad ikke slottet uden tilladelse eller opsyn og det her er takken? jeg arbejder konstant med at holde vores navn til at være af stor betydning. vi er Morladin og det her er så det du vælger at gøre? du vælger at liste ud af slottet og derefter hænge ud med de farlige typer som Sean og Chev. du er blevet voldtaget på offentlig gade og jeg i min gode tro har valgt at ignorere disse rygter fordi jeg stolede på at du hørte efter hvad din far siger til dig. jeg er dybt skuffet og vred over denne opførsel og jeg kan ikke bare ignorere dette. du har vanæret vores families navn og brudt min tillid. hvad har du at sige til dit forsvar?" sagde Sakref. han så ud som om der kom næsten flammer ud af hans øjne, så vred var han og selve luften var blevet så tung af skuffelse at det var som om at tyngdekraften blev 10 gange stærkere.

Rafaela kiggede ned i dynen da han begyndte og skælde hende ud. Hun vidste godt, at hun havde skuffet ham, men han havde selv bedt om det. Han kunne bare haft mere tillid til hende og ladet hende gå frit rundt istedet for og holde hende fanget som en fange eller som en slaveejer der holdt slaver indendøre. Hun var vred over, at han snagede i hendes privatliv, men samtidig ked af, at hun havde skuffet ham. Hun stirrede ned i dynen og vidste ikke hvad hun skulle svare. Hun trak vejret dybt og kiggede hen mod Sakref, men ikke i øjnene på ham "Er du klar over, at det er ligemeget om det var mig eller en anden der for kvinder har ingen rettigheder i denne lorte by!" sagde hun vredt til ham. Hun viste, at hun bare mere ballade af og svare igen, men hun måtte komme ud med sin vrede. Hun svingede benene ud af sengen og rejste sig op. Hun havde ikke andet en den hvide hospitalsskjorte på der var lidt for lang til hende. Hun så ned i jorden "Undskyld far" hendes stemme var lav. Hun begyndte og gå hen imod døren. Hun ville ind til sin søn.

inden hun nåede hen til døren så smækkede Sakref sin hånd hårdt ind i døren som hun var på vej imod så der lød et ordenligt brag som var der blevet en eksplosion.
"først det her og nu også spytter du på mit hårde arbejde på denne by. jeg har skabt frihed og fred og muligheden for at nyde livet i en verden som var ved at synke ned i kaos og dette er takken?" sagde Sakref som lød næsten som om han prøvede at bide sin vrede ind i sig.
Sakref trak vejret dybt og kiggede på hende med øjne som kunne skære igennem alt.
"som jeg sagde før så kan jeg ikke lade dette gå forbi mig uden videre. som straf for at have vanæret familien og brudt min tillid tager jeg dit barn fra dig. du vil aldrig se dit barn igen." sagde Sakref koldt og nærmest lignede et monster som har dømt hende til dommedag

Hun kiggede skræmt på ham da han smækkede sin hånd ind i døren. Hun kiggede overrasket på ham da han sagde folk havde frihed i byen "Frihed? Fred? Nu må jeg le! Kvinderne i denne by bliver behandlet som lort! De fleste kvinder bliver virkelig undertrykket af mænd og ingen forsvare dem!" råbte hun af ham. Hun vidste ikke hvilket ben hun skulle stå på. Hun var vred, men samtidig også ulykkelig over, at havde skuffet ham. Hun havde frygtet dette hele sit liv og nu skete det.
Det slog helt klik i hovedet på hende da hun hørte han sagde, at han tog barnet fra hende og hun aldrig kom til og se barnet igen. Hun sprang på ham og begyndte og kvælde ham "Du har ingen ret til og tage mit barn fra mig!" skreg hun i hovedet på ham så man kunne høre de i flere miles omkreds. Tårerne trillede ned af hendes kinder imens hun ruskede i ham og var begyndt og få flammer frem på sine hænder. "Du er min far du burde støtte mig og ikke behandle mig som om jeg er en fange! Du straffer mig og ikke dem der behandler mg dårligt som Chev gjorde! Jeg er offeret ikke ham, men han går frit rundt jeg gør ikke! Jeg bliver straffet!" hun var vred og rystede over hele kroppen af vrede. Hun var stærkere end man troede. Hun slap ham og begyndte og smide rundt med stole og bordet der var ved siden af sengen i vrede.

hun nåede ikke langt. Sakref var hverken blevet skadet eller påvirket af hendes angreb og som et lyn havde han fanget hende ved halsen og løftede hende op i luften og banket hende ind i væggen.
"din lille møgunge hvor våger du på at angribe din far. og mere af alt beskylde ham for at straffe de forkerte." sagde han med spydige ord.
"du har glemt din plads vist. jeg er ikke kun din far men også din konge og derfor har jeg alt magt." sagde han imens han holdte lidt hårdere fast så hun kun lige kunne få luft.
"Chev straf skal skam nok straffes og de kvinder som bliver undertrykt skal nok blive befriet. du ved intet om det jeg laver og hvem jeg dømmer og du har ingen ret til at dømme mit arbejde og mine valg." Sagde han og gav slip på hende så hun faldt til gulvet.
"som ekstra straf for din overtrædelse skal du arbejde for mig i mit laboratorium og du skal gøre hvad end jeg siger eller du vil finde ud af hvad rigtig straf er." sagde han og vendte ryggen til og forlod lokalet.

Hun stivnede i hele kroppen da han tog fat i hende og bankede hende ind i væggen. Hun slukkede for flammerne og lukkede sine øjne kort i og kiggede derefter usikkert på ham. Hun havde aldrig set ham vred før. Han var skræmmende. Hun sagde ikke en lyd. Hun lyttede bare til det han sagde til hende. Tårerne løb ned af hendes kinder. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hun blev siddende på gulvet efter han havde sluppet hende. Hun kiggede skræmt op på ham og kiggede efter ham. Hun satte sig sammenkrybbet og begyndte og græde. Hun rystede over hele kroppen og havde mest af alt lyst til og løbe efter ham, men hun turde ikke og hun følte, at hele hendes verden brød sammen omkring hende. Hun fortrød, at hun havde råbt af ham. Hun skulle nok haft prøvet og snakket stille og roligt til ham istedet for, men nu var det forsent. Hun havde gjort ham vred, vanæret familien og det værste af det hele havde hun skuffet ham. Hun blev nervøs for, hvad Melvin ville sige til det hele. Var han også skuffet over hende? Ville han hade hende? Hun var bange for hvordan hendes familie ville se hende for fremtiden. Hun rejste sig op efter lidt tid og gik hen til vinduet og kiggede ud. Hun havde en bange anelse om, at hun ikke ville blive sluppet af syne fremover. Hvordan skulle hun kunne hjælpe de kvinder der havde brug for hende. Hun ville haft fortalt sin far omkring klanens værker, men det måtte hun ikke. Hun måtte beskytte klanen. Hun ville stå til mere end en tur i fængslet. Hun ville stå direkte til en hængning eller en anden form for dom til døde for det hun havde gjort selvom hun var datter af Sakref, men det var ikke nok i denne sag. Hun lænede sig op af vindueskarmen og stirrede ud imens hun holdt om sig selv.

Sakref gik ned af gangen. han skulle hen et sted hvor han kunne tænke så han gik ind i tronsalen og satte sig på tronen. han beordrede vagterne til at forlade ham til at være i fred i tronsalen hvilket de selvfølgelig gjorde.
ikke lang tid efter kom Valiona ind i tronsalen og gik hen til Sakref.
"måske var du noget hård med Rafaelas straf min skat, hun er jo trods alt din datter" sagde Valiona blidt. hun havde en stemme som kunne få en til at råbe halleluja for det var som at høre engle synge. hun gik hen til Sakref og satte sig på det venstre armlæn på hans trone og kiggede på ham med blide øjne.
"jeg ved det godt min elskede. jeg kunne bare ikke lade dette stå til mere. hun tænker ikke over hvad hendes handlinger har af betydning for familien." sagde Sakref og sukkede nedtrykt.
"sandt nok min skat at hendes handlinger har betydet meget imod familiens navn men hvorfor så ikke prøve at lære hende ordenlige mannere? hvis hun ikke ved hvad der er rigtigt og forkert fordi hun aldrig har lært det så må hun jo lære det fra os af." sagde Valiona og hoppede fra sit sæde og lænede sig istedet op af armlænet med sine arme så hun strittede med røven og havde blikket imod Sakref på samme højde som ham.
"vi har nok været for blide med hende min skat, men ja du har ret. hvis vi skal undgå fremtidige problemer som disse så må hun lære tingene." sagde han og smilte til Valiona.
"og prøv at giv hende friheden til at forlade slottet. jeg siger ikke du skal gøre det nu og at det skal være uden begrænsninger men ekstra chance kan være det der er behov for, for at hun lærer af sine fejl" sagde Valiona og smilte til ham.
han nikkede.
"du har nok ret min skat som altid. jeg vil snakke med hende om det lidt senere men jeg ændre ikke på min straf." sagde han og kyssede hende på munden.
Valiona kyssede igen og nikkede af det han sagde vel vidende at hun aldrig ville kunne få ham til at ændre mening med sin straf. det var noget han altid holdte fast på.
Valiona smilte til ham og rejste sig op hvilket fik hendes meget store bryster til at hoppe lidt.
"nå men imellemtiden min skat. hvad siger du så til at du og jeg går op og får lidt kvalitetstid sammen" sagde hun med et glimt i sine øjne og vendte sig om imod døren til trapperne hvor hun så gik afsted imens hun svingede forførende med hofterne.
det kunne Sakref ikke sige nej til og skyndte sig efter hende.

imellemtiden ved observationsstuen.
Melvin kom ind af døren. han havde lige været ude og sætte barnet ud for at dø. hans ansigt var bleg blå og hans hovedet var fyldt med tanker. han ønskede ikke at Rafaela skulle vide at han var den som var beordret til at gøre det så han gik stille hen til hende og holdte om hende som trøst får både hende og ham.

Hun kiggede kort hen på mappen som lå åben på gulvet hvor en masse billeder og dokumenter omkring hendes færten. Hun sukkede lidt og krøllede sin hale bag sig som bare lå stille på gulvet. Hun stirrede igen ud af vinduet. Hun vidste ikke om Melvin ville komme til at se barnet eller ej hun var ihvertfald bange for at han også ville blive sur på hende. Tårerne trillede ned af hendes kinder og stirrede ud af vinduet igen. Hun ville snakke med Melvin. Høre om han også blev straffet for hendes handlinger eller ej. Hun kiggede ikke hen mod døren da den blev åbnet. Hun lukkede sine øjne da hun mærkede nogle arme rundt om sig. Hun trak vejret dybt og vendte sig om imod ham og kiggede op på ham med et trist blik. "Bliver du straffet for mine handlinger? Får du lov til at se din søn?" hun måtte vide det. Hun ville vide sandheden. Hun vidste at hun havde dummet sig, men hun kunne ikke ændre på fortiden. Hendes arme hang ned af hendes sider og man kunne tydeligt se, at hun kun ville høre sandheden fra Melvin. Hun vil vide om han vidste det hele og om han var sur på hende og skuffet ligesom hun havde skuffe resten af familien.

Melvin var var fortvivlende han vidste ikke hvad han skulle gøre med sig selv.
"jeg er skam blevet straffet selv men det er ikke for dine handlinger men mine egne." sagde han hvilket passede. han havde jo været med til at dække over for hende.
"far har givet ordren til at vores barn skulle stilles ud. jeg prøvede at stoppe ham men som du selv har opdaget så nytter det ikke." sagde Melvin nedtrykt. han kunne intet gøre ved denne situation. sket var sket og det var slut nu.

Hun stirrede på ham. Tårene trillede ned af sine kinder. Hun puttede sig ind til ham og lukkede sine øjne. "Er du du på mig eller skuffet?" hun kiggede ham i øjnene. Hun måtte vide om han havde det på samme måde som deres far. Hun havde vanæret hele familien og skuffet alt og alle. Hun gik hen til sengen og satte sig på den. Hun kiggede hen på mappen og nogle af billederne som lå fremme "Beviserne er der jo, men der er ingen historie bag dem så han kan kun gå ud fra billederne" hun kiggede trist på ham hun følte sig magtesløs og vidste at hun ikke ville kunne komme nogen steder længere "hvad skal jeg gøre Melvin? Du kender far bedre end mig"

Melvin rystede på hovedet.
"jeg er ikke skuffet over for dig. vi begge har gjort ting som vi ikke skulle gøre. du har nok gjort en del som du ikke skulle og vær glad for at far ikke ved mere end det han gør men det ændre ikke på noget." sagde han og prøvede at smile til hende også selv om at han selv var nedtrykt.
da hun spurgte om hvad hun skulle gøre med sin far så trak han på skuldrene.
"indtil videre kan du ikke gøre noget. han er ikke til at rykke sig hvis han ikke ønsker det selv. så jeg kan kun foreslå at du indtil videre bare gør hvad han siger og så når der er gået noget tid og du har bevist dig selv så kan du prøve at tage den med ham igen. men lige nu er det bedste at spille sikkert og det er at gøre hvad der bliver sagt. fars vrede kan sagtens være værre end dette. så vi skal helst undgå det." sagde Melvin og smilte til hende.

Hun kiggede på ham og sukkede "Det ikke dig der har vanæret familien. Jeg angreb far i vrede." man kunne høre gråden i hendes stemme. Hun lagde sig på sengen og stirrede i loftet. Hendes bryster var blevet noget større pga der var dannet mælk i dem til barnet. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv eller noget som helst. Hun kiggede på Melvin "Far havde straffet mig meget hårde hvis han vidste hele sandhede hun kiggede lidt på ham. Hun vidste ikke hvor meget han vidste "synes du jeg kan klare mig selv eller ej? man kunne tydeligt høre på hendes stemmebat hun ville høre hans ærlige mening og ikke at det blev pakket ind. Hun vidste ikke hvor længe hendes far ville holde hende der eller om han ville sørge for, at hun var tæt på ham hele tiden. Det måtte tiden vise

der gik længe før han sagde noget mest fordi han ikke vidste hvordan han skulle svare.
"det kan godt være du angreb far men det har jeg selv også prøvet og hvordan han stoppede dig var en mild måde i forhold til hvad jeg fik. men ja far ville have straffet dig langt hårdere hvis han vidste hele sandheden." sagde han med et smil.
"jeg synes du kan klare dig okay for dig selv men du har stadig meget af lære. du har gjort det bedste ud af dårlige situationer men du er ikke trænet. hvis du fik træning ville du kunne klare tingene bedre." sagde han med et smil.

der gik en uge hvor tingene gled ind i sig selv.
Rafaela havde gjort som Melvin havde rådet til og hjælpe hendes far i laboratoriumet og bare gøre hvad der blev sagt. i den periode hvor hun hjalp til blev hun brugt som forsøgskanin når Sakref havde fundet en formel som skulle testes. dog skete der intet. de formler var ubrugelige heldigvis. når hun ellers ikke var forsøgskanin var hun sat til at gøre rent på laboratoriumet. rense burer. sætte ting på plads og vaske bordere eller generelt hjælpe hendes far.
Sakref havde også snakket med Rafaela om at han synes at hun skal til at lære mannere og hvordan hun forsvare sig selv og derfor havde han bestemt at når der var gået nogle uger så skulle til at blive oplært.
når hun så var gået i oplæring så ville hun få tilladelse til at komme udenfor igen men det måtte kun være mellem 11:00 og 16:00. kl 16:00 skal hun være hjemme igen og ikke et minut for sent.
dog ville den her stilhed hurtig blive brudt af en nyhed som skete den dag der var gået en uge.

Sakref var igang med en af hans formler som han næsten var færdig med imens Rafaela gjorde rent som altid. der var stille i laboratoriumet som altid og kun lyden af ting der boblede fyldte lokalet.
"Rafaela jeg skal have dig til at sætte dig på stolen og lægge armen på bordet. jeg har en ny formlen som du skal have." sagde han og puttede det han havde arbejdet med ned i en sprøjte.

Hun vidste ikke hvor meget Melvin vidste omkring klanen og hvad hun lavede men det gjorde hende glad for at han stolede på hende og ikke var sur overhoved. Hun havde frygtet at de 2 der betød mest for hende ville vende hende ryggen.

Hun hadet og gøre rent nede i laboratoriet, men hun gjorde det og sagde aldrig imod eller noget. Hun snakkede nun når hun blev spurgt om noget og gik næsten i røven af sin far for ikke og blive straffet i den anden ende. Hun var igang med og gøre en af burene klar så rotten kunne komme i sit bur igen da Sakref kaldte på hende. Hun var stadig ked af at han havde taget barnet fra hende og det kunne man tydeligt se på hende. Hendes bryster var stadig store da hun ikke var kommet af med mælken som blev ved med og dannes. Hun satte sig på stolen og trak ærmet op så hendes arm var blottet. Hun lagde den på bordet og kiggede ned i gulvet. Hun havde ikke rigtigt set på sin far siden han havde vendt hende ryggen og skældt hende ud. Hun kiggede kun når hun fik ordre på det. Hun bed sig i læben og undrede sig over om denne formel ville virke eller ej ligesom resten af dem han havde prøvet.

væsken i sprøjten var fin lyserød med en slags glød til sig.
han tog en gummi slange og bandt rundt om hendes overarm hvorefter han stak nålen ind i hende og sprøjtede indholdet ind i hendes blodårer. da det var gjort tog han et plaster og satte på nålstikket.

i starten var der ingen reaktion og Sakref var blevet lidt skuffet over at der intet var sket hvorefter Rafaela fik en pludselig følelse af urolighed i kroppen og som om alting blev sløret og varmt i hendes krop.
hun kunne mærke hvordan der var ved at ske noget i hendes krop som var ikke til at beskrive. det var næsten den samme følelse hun fik da hun fik sin fars blod ind i sig men denne gang var det som om de kun påvirkede hendes krop.

//kan du beskrive hvad der sker med hendes krop eller skal jeg?//

//kan prøve ellers kan du bare suplere op med noget som mangler//

Hun bed sig i læben da hun mærkede nålen stikke ind i armen på sig. Hun knyttede sin hånd i et kort øjeblik. Hun trak let på skuldrene da der intet skette. Hun kiggede kort op på ham som om hun forventede at det ville gå udover hende at den ikke virkede. Hun var nød til og vise mere respekt overfor ham.

Hun begyndte og sidde uroligt og fumlede lidt med sine fingre og rejste sig op selvom hun ikke havde fået lov til det. Hun svedte meget og mærkede at hendes krop begyndte og ændre sig. Hun fik større bryster og større røv. Hun vred sig og tog sig til hovedet da alt svimlede for hende. Hun kiggede undrende på ham og alligevel var der et glimt af frygt i dem. Hun forstod ikke hvad der foregik

det var ikke kun hendes krop som var ved at ændre sig. hendes tanker var ved at blive fordrejet hvilket var årsagen til hun var blevet svimmel og varm. det var ikke fordi kun at hendes krop ændrede sig men også fordi hendes liderlighed var steget meget hvilket fyldte hendes tanker nu og druknede alle andre rationelle tanker væk. der var kun en ting i hendes hovedet og hun var nød til at få det og det var med det samme. hun kunne mærke hvordan panikken var ved at komme i hende. panikken efter denne hungren for den. den som hendes far havde lige i rækkevidde. hun kunne mærke hvordan hun ville gøre alt for at få den. om hun skulle ligge og tigge om nåde eller ofre sig selv til evig tid for at få tilfredsstillelsen.

Hun kiggede på ham. En måde ville hun kæmpe imod sig selv da zero havde gjort det klart at hun ikke skulle have noget med familien at gøre på den måde, men hun vidste også at hun ikke ville kunne kæmpe imod da lysten var for stor. Hun gik hen imod ham med et tydeligt blik i øjnene der sagde at hun var meget trængende. Hun stillede sig tæt op af ham og nussede ham på overkroppen. "Jeg elsker dig" sagde hun forførende og slikkede ham op af halsen. Hun begyndte og åbne hans bukser og kiggede lidenskabeligt op på ham for og se hans reaktion "Vil have dig" sagde hun lavt med et forførende klang i stemmen.

han var overrasket over sprøjtens effekt på Rafaela. det var ikke ligefrem det han forventede ville have været sket. dog så han det som en god overraskelse da han selv ikke har haft den nydelse i en uges tid.
han lod hende knappe hans bukser op så hun til sin egen overraskelse kunne allerede se at hans lem var blevet i sin fulde store størrelse.
han var blevet meget liderlig af at se Rafaelas meget store bryster næsten ødelægge hendes tøj på grund af deres nuværende størrelse og hvordan han vidste at de næsten var ved at springe af mælk inde i sig. han næsten lyst til at malke hende for at se om hun kunne få en orgasme af det alene.
han nød hvordan hun var så opslugt af ham at hun næsten ikke vidste hvad hun skulle gøre af sig selv.

Hun kiggede bedende op på ham og nussede hans krop "tag mig" sagde hun med en tiggende klang i stemmen. Hun tændte på at hun ingen magt havde når det gjaldt seksuelt. Hun åbnede hans skjorte og smed den hen over buret hun lige havde gjort rent. Hun kunne ikke styre sig selv og alt modarbejdede hende så det meste hun gjorde blev til nogle fumlende værk. Hun smilte lavt for sig selv da hun så, at han også havde en lyst. Hun begyndte og snave ham groft.

han nød det og gengældte hendes opførelse.
han tog om hende og trak hende ind til sig. men den bevægelse var rigeligt til at hendes corset sprang fra at været presset af hendes størrelse af bryster hun havde lige nu.
det gjorde det bare nemmere for ham at omfavne hende og nyde hendes nye udseende.
"ned på knæ" hviskede han blidt i hendes øre som en blid kommando imod hende som han vidste hun ville gøre villigt for at få stillet sin træng.

Hun ignorerede at korsettet sprang og nussede ham i håret. Hun kiggede op på ham med et lidenskabeligt blik og satte sig på knæ foran ham som han bad hende om. Hun vidste ikke helt hvad han ville gøre ved hende, men hun var på en måde også ligeglad bare hun fik stillet sine lyster var hun godt tilfreds. Hun nappede ham drilsk på låret og nussede ham på indersiden af låret. Hun havde en stor trang til og bore sine negle ned i låret på ham til han blødte, men gjorde det ikke

han smilte frækt til hende og tog sin lem og vendte den imod hendes mund.
"åben vidt op min pige og hvis du er dygtig skal du nok få stillet dine lyster." sagde han med et blik i øjet hvor man kunne se at han var også ved at blive liderlig.
han havde lyst til at voldkneppe hende i alle hendes huller og han havde ikke tænkt sig lade hende gå før hun var helt færdig.
dette var faktisk noget som han godt kunne forestille sig at bruge igen, sprøjten altså.