The Lost One and the Future Heir - Rafaela

Sakref vidste ikke helt hvad han skulle gøre. hverken med Rafaela eller den situation der var kommet ud af den her mission. han var selvfølgelig meget bekymret for hende. men han var mere bekymret for hvordan det kunne gå så galt. han havde af hvad han selv mente, taget alle de forsikringer som han kunne for at sikre Rafaelas sikkerhed under missionen. men alligevel gik det galt og det kunne have endt med hendes død. han ville finde ud af hvorfor det gik så galt, så det ville aldrig ske igen.

Hun lå bare på bordet. Hun kunne ikke bestemme sig men samtidig følte hun sig træt og alene i varmerummet. Hun lå og tænkte på om han havde tænkt sig og stille seng osv i varnerummet hvis hun valgte ikke og drikke hans blod. Hun ville ønske at der var nogen der ville sidde hos hende. Fortælle hende at det ikke var hendes skyld det gik så galt selvom hun godt vidste, at hun var skylden til, at missionen mislykkes på den måde. Hun holdt da Stryke og Tank væk men hun havde sat sit eget liv på spil
Tårerne trillede ned af hendes kind og hun havde mest af alt brug for og snakke med en. Hun var ligeglad med hvem

"hvorfor græder du lille schnitzel?" kom der fra en lille stemme ved hendes fødder med en meget tyk tysk accent.
en rotte på størrelse med en gnome, dværgenes mindre brødre, stod på en stol ved hendes fødder og havde knap nok hovedet over bordet. rotten havde en laboratoriums kittel og et par briller på.
det var selvfølgelig Rottenstein. et menneske som var en gal videnskabsmand som endte med at blive forvandlet til en rotte ved en fejl i en af hans eksperimenter.

Hun blev overrasket da hun hørte nogen snakke til hende. Hun kiggede ned imod sine fødder og så lige akkurat Rottensteins hoved. Hun trak vejret tungt og rystede på hovedet. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige for hun vidste at det ville komme til Sakref. Hun stirrede op i loftet "Jeg fejlede under missionen. Jeg gjorde ikke arbejdet godt nok. Jeg kunne være død nu og det eneste min far tænker på er og få fat i dem der reddet mig" hulkede hun og lukkede sine øjne "Jeg er invalid de næste 6 måneder medmindre jeg drikker fars blod, men det vil jeg ikke være afhængig af de næste 2 måneder. Hvad skal jeg gøre?" hulkede hun og kiggede på Rottenstein

Rottenstein kravlede op på bordet. det lignede virkelig som om det var hårdt, for sig selv.
han gik hen til hende.
"åh du lille stakkel. du har vidst misforstået din egen papa fuldstædig. din far er meget bekymret for dig. han brugte flere dage på at forberede de vigtige papirer der skulle bruges til de folk som skulle holde øje med dig og sikre sig at du ikke kom i fare. det kan være han lyder hård men det er fordi han er bekymret. det er også derfor han gik nu. for at finde ud af hvad der gik galt så han er sikker på at de ikke gentager sig. han holder meget af dig lille schnitzel. du har sågar ligget på det her bord i flere timer hvor han har sørget for din sår på din nøgne krop imens du stadig var bevidstløst" forklarede Rottenstein imens han gik hen til hende. så tæt på at hun næsten ikke kunne se ham fordi han lå direkte under hendes store bryster.
"men du vælger selv om du vil ligge her i 6 måneder og ikke kunne gøre noget eller tage en chance. du kan også prøve chancen og blive en forsøgskanin til en af mine forsøg." sagde han og kom med et rottesmil som virkede lettere farlig.

Hun lå på bordet og lyttede til det Rottenstein sagde. Men hun vidste hvad der gik galt under missionen, men hun turde heller ikke og fortælle det for så ville hun blive straffet på det groveste. Hun vidste ikke hvad hun skulle svare Rottenstein på det han lige sagde. Hun havde ikke lagt mærke til, at hun rent faktisk lå nøgen på et bord uden noget over sig før Rottenstein sagde det. Hun ville haft lagt sig sammenkrøllet hvis det ikke var fordi det gjorde for ondt i hele hendes krop. Hun vidste også godt, at det ville gøre ondt i hendes ryg hvis hun skulle blive liggende på bordet så længe. Bordet var ikke just det mest behagelige eller bedste man kunne ligge på. Hun kiggede efter Rottenstein men havde svært ved det. Han var en sær fætter måtte hun indrømme. Hun begyndte og spekulere på hvad det var han ville gøre af eksperimenter på hende. Hun kunne ikke flytte sig overhoved udover lige armene hoved og benene til en hvis grad. Hvad var denne rottelognene mand egentlig gang i? Han ville kunne gøre alt imod hende uden hun ville forsvare sig eller noget. Hun havde ikke en gang energi nok til og sætte ild til sig selv. "Hvad er det for et forsøg du har i tankerne?" spurgte hun lidt usikkert. Hun ville hverken det første eller det næste og det tredje virkede ikke særligt betryggende overhoved. Hun vidste jo ikke særligt meget om Rottenstein. Hun havde kun været i samme rum som ham når Sakref havde været der aldrig alene før nu hvor hun lå på et bord nøgen uden og kunne forsvare sig da der var noget til og holde hende nede med hvis hun prøvede og rejse sig op så det kunne han jo udnytte hvis han havde det i tankerne. Tankerne kørte rundt i hovedet på hende og det gjorde hende bare mere træt

Rottenstein kravlede op på hendes krop og gik hen til hende så hun bedre kunne se på ham.
selv om at han var en rotte så var han faktisk meget renlig og lignede mere en kælerotte frem for en rigtig kloakrotte.
"jeg har ikke vist din far alle mine hemmeligheder. jeg har stadig nogle mixture som kunne hjælpe dig eller måske kunne hjælpe dig. det er nemlig længe siden at jeg har lavet denne mixture. det er sågar før jeg mødte din papa. og det var tilbage på jorden hvor det var nogle andre ingredienser men jeg ved nok om de her planter her til at kunne genskabe mixturen. den skulle også virke meget hurtigt. med det samme for at være mere præcis og du behøver ikke at tage mere af det senere." sagde han med et smil. det var ikke til at sige om hans smil var en god ting eller ej for uanset hvad så så det skummelt ud når en rotte smilte.

Rafaela stovnede kort i hele kroppen da hun mærkede nogen kravle op på hende. Hun knyttede sine næver og bed sig i underlæben for ikke at skrige eller vride sig. Hun kiggede op på Rottenstein og tænkte lidt over det han sagde. Hin fattede har af det for hun vidste ikke hvad han fablede om udover noget med en mixtur der ville virke med det samme, men hvad var hagen ved det?
"Men hvad får du ud af og prøve den mixtur på mig Rottenstein? Og hvad ville det ske hvis den ikke healer mine skader?" spurgte hun usikkert. Hun vidste ikke hvor meget hun egentlig kunne stole på en rotte. Hun vidste ikke en gang hvad Rottenstein forventede af og få tilbage for og prøve mixturen på hende.

Rottenstein tænkte lidt over om hvad han ville have for det.
"hmmm... hvis den virker så vil jeg gerne bruge dig til mine eksperimenter. jeg lover at det ikke bliver permanente ændringer men har ingen at teste på." sagde han og kiggede på hende forventningsfuldt.
"hvis den ikke virker så burde der ikke ske noget. men hvis den virker så skulle den virke men jeg er usikker på om den overhovedet vil virke på en draconianer som dig. men jeg er 90% sikker på at den virker." sagde han og kløede sig på hagen.

Hun lå og lyttede til det han fortalte. Endnu en gang skulle bruges som forsøgskanin? Det føltes som om hun ikke skulle andet end være forsøgskanin for Rottenstein og Sakref eksperimenter eller også tage på missioner som ikke just var noget hun brød sig om. Hun lå lidt og tænkte over det "Hvad kan bivirkningerne være ved mixturen, hvis den virker?" spurgte hun nysgerrigt. Hun ville ikke sige ja eller nej før hun vidste hvad bivirkningerne var for hun havde haft rigeligt af dem i den tid hun fik Sakref blod i kroppen som nu var blandet med hendes forevigt samtidig med de forsøg Sakref havde lavet på hende samt det og drikke hans blod og været afhængig af det før. Det havde været en kamp for hende og komme ud af den afhængighed. Hun kiggede på Rottenstein med et lettere forvirret blik.

Rottenstein stod lidt og tænkte.
"hmmm... tja det kan være fysiske påvirkninger siden den reparerer din krop, så måske skifter du hårfarve eller bliver højere. måske bliver du mere muskuløs eller så kan det være dit syn bliver bedre. det kan også være psykisk påvirkning som måske dårligere hukommelse og i værste tilfælde hukommelsestab. det kan også være du bliver mere sulten end normalt. jeg kan ikke svare på det fordi jeg ikke har prøvet den her mixture på en draconianer. jeg kan selvfølgelig tage noget af dit blod og tjekke hvad der sker hvis det bliver ramt af mixturen. ellers er der kun en måde at finde ud af hvad der sker og det er ved at drikke den selv." Sagde han og gik lidt frem og tilbage på hende.
selv om at han ikke vejede meget og at han faktisk ikke gik på selve hendes skader. så ville det nok stadig gøre ondt.

Hun lå og lyttede til det han sagde. Hun ville ikke drikke det før hun kendte bivirkningerne ved det "Så må du tape det blod du skal bruge for og finde ud af det for drikker det ikke før jeg kender til bivirkningerne" svarede hun direkte. Hun vred sig af smerte da han gik oven på hende selvom det ikke hjalp meget da det at hun vred sig gjorde det værre. Nogle tårer trillede ned af hendes kind "Vil du ikke godt træde af mig? Det gør virkelig ondt når du står oven på mig og går rundt på mig" spurgte hun og man kunne tydeligt høre på hendes stemme at det faktisk gjorde ondt på hende.

Rottenstein nikkede.
"selvfølgelig" sagde han og hoppede ned fra hende.
han gik hen til et rullebord i metal og tog en kanyle. han gik derefter hen og stak nålen i Rafaela's håndled og tog noget af hendes blod.
han fandt derefter en grøn mixture frem og blandede blodet sammen med noget af mixturen i et reagensglas.
han tog derefter glasset hen til et mikroskop og undersøgte det.
"super!" sagde han pludselig og hoppede hen til Rafaela med den grønne mixture.
"af hvad jeg kan se så vil den påvirke dine blodceller stærkere. det vil derfor gøre det nemmere for dem at transportere det din krop skal bruge. det vil gøre dine muskler stærkere men ikke større. du vil kunne løbe længere og hurtigere end før og dit hjerte vil være i bedre tilstand. men mere kan jeg ikke se. jeg kan ikke se om der er nogen anden bivirkning fysisk eller psykisk andet end det den er beregnet til, og vi vil ikke kunne vide det før du har drukket det." sagde han med sin tyske accent.
han holdte flasken hen til hende som tegn til at drikke det.
han holdte flaske

Hun lå stille og ventede på svarerne fra den lille prøve han tog med mixturen. Hun nægtede og tage den før hun vidste bivirkningerne. Hun ville ikke ligge på bordet for hun ville kun få flere skader af det end det ville gavne hende. Hun kiggede på Rottenstein da han havde svaret og begyndte og snakke. Hun lå lidt og tænkte over det. Hun kunne vel prøve men hvad ville hendes far ikke sige? Han var umulig af og til og specielt når det galt omkring hende. Der var han ikke bare en streng far men en direkte streng konge selvom han var det og meget mere for hende. Hun kiggede hen på ham "Jeg kan vel prøve og drikke det men hvad vil far ikke sige til det?" hun var mest bekymret for det sidste og de bivirkninger man ikke kendte til.
Hun tog flasken fra ham og kiggede lidt skeptisk på det. Hun lukkede øjnene og drak det. Hun brød sig slet ikke om smagen da den gav hende trang til og skulle kaste det hele op igen. Hun gav ham flasken tilbage og bed sig usikkert i ubderlæben

inden Rottenstein kunne nå at sige noget så havde Rafaela drukket den.
"forresten. det kommer nok til at gøre lidt ondt. en krop er ikke bygget til at kunne reparerer sin krop så hurtigt som den vil gøre det. men du vil ikke dø eller tage flere skader af den. det vil nok bare føle lidt som om du brænder der hvor du har skader." sagde han som om han først lige havde kommet i tanke om det.
"men jeg skal nok tage ansvar for hvad end ændringer du vil opleve. det skal du ikke tænke på." sagde Rottenstein.
effekten fra mixturen satte igang. det var som om nogen brændte hendes sår og skader sammen og imens var hendes muskler ved at gå amok så hun ikke kunne ligge eller sidde stille. det var som strøm igennem hendes nerver fik hele hendes krop til at spænde op som en bue.
men på samme tid kunne hun også mærke hvordan hendes puls steg. hendes muskler blev stærkere og hendes lunger blev større og på samme tid blev hendes bryster også større. hendes hår begyndte langsomt at blive hvidt og hendes øjne blev langsomt til syregule dyreagtige øjne.

hår
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
øjne:
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

//kan ikke se billederne ordentligt send link//

//hvad med nu?//

Hun nåede kun lige og høre det Rottenstein sagde til hende da effekten gik igang? Hun begyndte og skrige og vride sig som en gal. Hun havde lukket sine øjne og kunne ikke styre sin krop overhoved. Udover hendes hår havde skiftet farve voksede det også så det gik til slutningen af hendes skulderblade. Hun voksede også godt og vel 10 cm. Hendes hale som stak ud voksede også lidt, men ikke meget.
Der gik et godt stykke tid før hun igen lå stille på bordet. Hun blev liggende stille på bordet et stykke tid. Hun turde næsten ikke og åbne øjnene for hun vidste ikke hvordan hendes krop ville se ud eller om den lignede sig selv inden den blev skadet. Hun kunne dog godt mærke at hendes hår var blevet længere da det lå hen over hendes bryster og det plejede hendes hår slet ikke og gøre da det var for kort inden. Hun satte sig langsomt op da hun var bange for at det ville gøre ondt men det gjorde det ikke. Hun svang benene ud over bordkanten og åbnede langsomt sine øjne. Hun kiggede på sig selv og opdagede hurtigt at hendes hår var blevet længere og havde skiftet farve. Hun kunne se lidt tydeligere ens hun gjorde inden. Hun kiggede hen på Rottenstein "Ser jeg slem ud?" var det eneste hun kunne få frem da hun var i chok over bare det at se hendes hår havde ændret sig så meget.

han lagde en hånd på sin hage og analyseret hende.
"det vil jeg ikke sige. du ligner i hvert fald ikke en lille pige mere. nu ligner du en fuldvoksen dame som din mutter. prøv at se." sagde han og hoppede ned fra bordet hvor hun havde ligget. han gik hen og tog et spejl som var på samme størrelse som ham selv. han hoppede op på bordet igen og satte spejlet i sådan en vinkel at hun kunne se sit eget ansigt.
"det jeg synes er interessant er dog at dine øjne har skiftet udseende. det kan være at du ikke kun er blevet stærkere men også har fået forbedret dit syn. dine reflekser burde være næsten overnaturlige nu. samtidig burde du også have nemmere ved at se i mørke. det her er så interessant at jeg har næsten lyst til at få chef til at lave mine ynglings småkager for at fejre det" sagde han og lignede som om han næsten ikke kunne stå stille af glæde

Hun kiggede lidt undrende på ham. Hvorfor var han så tilfreds med det der skete? Hun var mere forvirret end nogensinde før. Hun vidste ikke hvordan folk ville reagere når de så hende, men hun havde jo ikke set sig selv endnu så hendes egen reaktion var hun heller ikke forberedt på overhoved. Da Rottenstein kom med spejlet kiggede hun på sig selv. Hun stirrede usikkert på sig selv i et godt stykke tid før hun gav et skrig fra sig. "Jeg ligner overhoved ikke mig selv!" sagde hun og man kunne tydeligt høre på hende at hun var overrasket og ikke vidste hvordan hun reelt skulle reagere. Det var så meget for hende. Hun vidste godt at hendes syn var blevet bedre. Hun hoppe ned fra bordet da hun opdagede der var få cm fra hendes fod til gulvet. Der plejede og være noget længere. Hun kiggede på Rottenstein "Skal snakke med far" sagde hun hvor hun derefter løb op fra laboratoriet for og finde Sakref

Rottenstein prøvede at stoppe Rafaela.
"vent stop!"råbte Rottenstein så højt han kunne imens han løb med sine små fødder efter Rafaela.
men han kunne ikke nå at stoppe hende før hun allerede var kommet op fra kælderen og vagterne havde opdaget hende.
de løb direkte hen imod hende meget hurtigt og omringede hende.
"vi har en indtrængende. forsvar slottet!" råbte den ene vagt.
de allesammen pegede med deres stor spyd imod hende og pludselig kom den ene og slog sit spyd imod hende.
dog i sidste sekund nåede Rafaela rent instinktivt at smide sig tilbage så det kun endte med at hun blev skåret ved øjet. men hendes øje blev dog heldigvis ikke ramt.
Rottenstein kom forpustet op af trapperne og løb ind under vagterne og hoppede op på Rafaela som lå på gulvet og holdte sine hænder imod vagterne for at få dem til at stoppe.
"stop! det er Rafaela Morladin, hun har bare fået ændringer!" råbte han og prøvede at få vagterne til at stoppe.
pludselig kom Sakref. han var blevet informeret om at der var en indtrængende.
"hvad sker der her?!" råbte Sakref og skubbede vagterne væk.
selv med de forandringer Rafaela havde gennemgået så kunne han stadig genkende hende en smule.
"rafaela? er det dig?" spurgte han helt forvirret. han kunne næsten ikke genkende hende.

Hun havde for travlt med og tænke på og få fat på sin far til og huske at hun var på et slot med mange vagter og endnu flere efter rafaela var blevet angrebet og nær døden. Hun havde brug for og snakke med sin far. Hun løb direkte ind i en af vagterne. Hun kiggede forvirret på dem "Være venlig og smut skal snakke med min far!" råbte hun af dem men inden hun fik set sig om blev hun angrebet. Hun var stadig nøgen da hun ikke havde haft noget tøj på siden hun var sammen med Tank og Stryke. Hun nåede lige og undvige. Hun vidste ikke helt hvordan det kunne lade sig gøre at hun kunne undvige så hurtigt. Hun nunlede irriteret da hun mærkede Rottenstein ovenpå sig igen.
Da Sakref kom puffede hun Rottenstein af sig og rejste sig op. Hun kiggede på ham med et lidt forvirret men også irriteret blik "Kender du andre i denne by der har denne hudfarve og som bliver brugt som forsøgskanin og oveni tit er tæt på døden?" spurgte hun lettere irriteret. Der løb lidt blod fra såret og ned af hendes kind og hals. "Det her er bare ikke min dag" brummede hun irriteret

Sakref tog hurtigt sin kappe af og dækkede Rafaela til.
"kom min pige. lad mig tage dig op til dit værelse så vi kan få snakket sammen og finde noget tøj til dig" sagde Sakref og holdte om hende så hendes krop var dækket af kappen.
"jeg kommer også herre. jeg er årsagen til dette" sagde Rottenstein og fulgte hurtigt efter.

Hun holdt hans kappe om sig. Før i tiden kunne hun næsten svømme i hans kappe, men hun lagde mærke til, at den var blevet mindre siden sidst hun havde haft hans kappe om sig. Var den krybbet under vask eller noget? Hun undrede sig lidt. Hun snerrede lavt af vagterne da de gik forbi dem. Hun puttede sig stille ind til Sakref imens de gik imod hendes værelse. Hun undrede sig lidt, at hendes hoved ikke lå under hans skulder som det plejede. Var han også ved og krympe? Han var jo ved og være en gammel mand og hun kendte mange gamle folk som blev mindre med tiden måske var det også sådan for ham? Det havde hun ikke troet. Hendes hoved var næsten over hans skuldre og det plejede det aldrig og være "Du er krympet far" sagde hun stille og kiggede op på ham imens de gik.

Sakref rystede på hovedet med et smil.
"nej min pige. det er dig der er vokset. hvad end mutation du har været igennem så har det ikke kun ændret dit ansigtsform men også din højde. det har også ændret din krop, dine øjne og dit hår." sagde han imens han holdte om hende.
de kom ind på hendes værelse hvor han stille og roligt satte hende ned på sin egen seng