XXX!! - An ability i need. -Jacob-

De burde ikke.. men det føltes så godt.
Han havde bare lyst til, at skubbe alle andre tig væk, glemme hvor han var, hvem han var og hvad han burde gøre lige nu, i stedet for at ligge her med Evalines læber smeltet sammen med hans egne og hendes nøgne krop presset imod hans. Det var ikke til at holde ud. Han havde lyst til at røre hende.. Hvad fuck skete der med ham!?
Han kyssede hende dybt tilbage, lod begge hænder køre op i hendes hår, hvor han greb fat i det en smule stramt. I en situation som denne blandet op med hormoner og dæmonstyrke, var det ikke altid han lige tænkte over hvor stærk han var. Hendes læber fik hans til at føles som om at de smeltede. Blødheden fra hendes hud gjorde ham helt elektrisk, da hun lod sin hånd køre ned af hans hals, for at nusse brystet kort og køre op igen.
Det var vel i orden, at han bare lå og kyssede med hende en smule, var det ikke? Hvorfor skulle han retfærdiggøre det... De kyssede. Det var vel bare det. Han sukkede nydende imod hendes læber og krummede sine tæer. Hvem prøvede han at narre.. Han elskede dette..
Det var da han kørte en hånd ned af hendes ryg og mærkede hendes sår, at han kom til at tænke på hvor skadet hun egentlig var og han nok burde stoppe det de var i færd med. En smule ufrivilligt, trak han ud af kysset igen og så hende i øjnene, før han rømmede sig en smule.
"Uhm.. Jeg må heller.. arbejde.." hviskede han lavt og en smule flovt. Så godt han kunne uden, at gøre mere skade på hende, gjorde han tegn på at han gerne ville ud derfra og at hun skulle fjerne sig, stille og roligt selvfølgelig.

Den næste dag kunne han ikke rigtige finde rundt i sig selv. Han havde sovet op af pælen. Det havde en forfærdelig nats søvn og det mest skræmmende var, at det ikke engang var pga. pælen. Grunden havde intet mindre været Evaline. Han kunne ikke få hende ud af hovedet. Hendes kys, hendes bløde hud, hendes boblende stemme og det han vil gætte på var varmen fra hende. Hver gang han så meget som nærmede sig de tanker, måtte han ryste på hovedet og håbe på, at de faldt med ud. Han plejede ikke at være sådan! Hvad skete der med ham.. Det var ikke til at holde ud!

Hans krop var så kølig, at det nærmest fik hendes krop til at sitre, smerterne forsvandt langsomt for hver eneste gang deres læber blev presset imod hinanden, hun kunne føle sig selv presse sig mod Jacobs hud. Var det underligt, hvordan hun ønskede at føle mere af hans hud, hun ønskede at føle mere af ham. Måske bare en lille tand mere. Hun følte hans hånd køre op i hendes hår, hvor han strammede sit greb omkring hendes mørke lokker, så hun kort trak hovedet lidt tilbage, dog ikke meget, hendes læber forholde sig i Jacobs nærvær.
Hans ene hånd kunne sagtens føles, mens den kørte ned af hendes skulder og ned til hendes ryg. Hun følte kort smerten springe frem igen, bare få berøringer også kunne smerten følelse. Det fik hende sågar til at knuge sine hænder en smule mod hans skuldre. Hvorfor kunne det overhovedet stadigvæk gå ondt, hun havde da sovet i en dag. Burde det så ikke være gået væk?... Hvem prøvede hun at lyve for, smerterne var stor, og stoppede bestemt ikke den første måned. Hun åbnede langsomt sine øjne, da han trak sig ud af kysset. Hans ord virkede underlige, han havde jo intet arbejde? Hvad skulle han lave, hvis han skulle lave noget, ville det så ikke være at sidde foran pælen, måske slappe af.
Han havde trods alt intet job her, måske han skulle gøre rent hos hestene? Da han gjorde tegn på at han ville op fra det så kaldte senge bord, adskilte hun kort sine læber. "Arbejde?" Hviskede hun kort, hun kørte sine hænder ned af hans nakke og ned på hans bryst, hvor hun løftede sig selv fra ham og lagde sig endnu engang på ryggen ved hans side. Det gjorde ondt, men at have lidt pres mod sårene, var ok, fik det til at føles som om hun selv styrede sin smerte. Hun så kort mod ham, hvor hun fugtede sine læber kort.

Sjovt nok, næste dag var Evaline kravlet ud af teltet. Hun måtte dog stille sig op af de forskellige pæle der var, for ikke at snakke om at hun var nødtil at holde sig selv på benene ved at knuge sig mod de forskellige ting, for ikke at snakke om at hun enkelte gange tog fat i en af de folk der stod og snakkede, hvor hun så på dem og derefter rundt. Alting gjorde stadigvæk ondt, men at ligge stille inde på det lorte bord, var så dødsygt at hun hellere ville føle smerten springe rundt i hendes krop.
Hun ende dog med at sætte sig i sneen, hvor nogle af deres ulve kom hen og snuste til hende, lagde sig omkring hende. Hun kørte sine hænder rundt i den varme pels, mens hun holde sig til kulden ved hendes ben, der kørte op i hendes krop. Sjovt hvordan hun kunne føle sneen smelte under hendes ben. Gad vide om hun burde tage et bad i det varme hotspring som lå ikke så langt væk fra spise kammeret. Hun følte dog ikke for at rejse sig op igen, sådan ca i de næse tyve år... Eller i det mindste til smerten var forsvundet en smule, så kunne hun sikkert kravle hen i det varme vand, og føle det indtørret blod forsvinde fra hendes ryg. Da sårene havde det med at åbne sig når hun sov, hvilket vækkede hende, men det var trods alt altid rart at vaske sig enkelte gange.
Gad vide hvad Jacob lavede lige nu, arbejdede han? Eller lavede han overhovedet noget, sad han stadigvæk fast til pælen?