What kind of creture are you? ( Naggrü)

Han følte hendes hænder der skubbede ham lidt af hende, måske var det også for det bedste, de havde jo nærmest kun lige mødt hinanden og han havde direkte kysset hende på første dag og opgivet sig selv til hende, så måske trængte hun til et lille pusterum.
Men han lyttede aktivt til det hun sagde, og han skulle gøre sit bedste med at lystre ordre det skulle hun nok være sikker på, men hvis han skulle være hendes husdyr, ville han ikke bare være en som lystrede ordre men også beskyttede hende i fare, og sørgede for ingen kom ind uden det blev hørt, og var hendes ven i gode så væld som hårde tider, så meget vidste han i hvert fald. Og roligt tilføjede han.
"Og vil gerne have dit navn på mit halsbånd" sagde han og blinkede til hende, men han kunne godt se der var noget som ikke bragte hende helt behag i hans forslag og havde det ikke været for deres lange samtaler havde han sikkert ikke kunne regne det ud.. men et varmt og kærligt smil kom fra hans læber og han lod stille sin hånd tage hendes.
"Husk det ikke er slave men kæledyr, jeg vil ikke være hvad du hader aller mest, men jeg vil være din bedste ven i dyreform, ham du altid kan snakke til, ham du altid kan falde til ro ved, og ham der altid vil bide hovedet af folk der ikke respektere dig" sagde han og fnes lidt af det sidste, selvom det egenligt var rigtigt nok. Han tænkte lidt over det og kom så med en lille tanke.
"Du kan næsten kalde det for din personlige og lidt mere hyggelig og mindre stressende bodyguard" sagde han så og så meget spændt og interesseret på hende, hun havde virkelig vækket hans livs glæde i ham på et højere plan end før. Og slave var jo sådan hans race havde startet som, så måske var det ikke sådan en fjern ting alligevel, skønt de brød ud og væk fra slaveverden.
Han tænkte lidt over hvad han egenligt skulle kalde hende nu hvor hun havde taget ham ind til sig, hvad kunne være et passende kaldenavn?
"Frøken Panpan" prøvede han så, for at se om hun reagerede på det, han syntes det altid var lettets at bare finde på noget som lød godt og stadigvæk var tæt på hendes navn. Og det lød godt også, så det var jo godt. Det eneste han tænkte på nu var, hvad hun mund ville bruge ham til nu hvor han var under hende. Han bukkede let overkroppen for hende, for lige at mærke hvordan det føltes egenligt at bukke for en anden, og han måtte indrømme at det var lidt underligt, men han skulle nok vende sig til det på et eller andet tidspunkt alligevel. Og det kunne godt være hun ikke var helt for det, men han kunne føle at de nok skulle komme rigtig godt ud af det her, de to skulle nok kunne finde ud af det her sammen og få det til at blive noget rigtig godt. Selv hvis han skulle degradere sig selv, men igen, hvor lavt kunne man være når man levede på gaden frem for at bo i et hus?

Panthea vidste stadig ikke helt om situationen blev bedre af hans forsikrende ord, men hun havde tænkt det igennem og han ville så gerne for hende kunne det  måske også blive spændende , men hvordan det måtte tiden vise, det der pressede nu var hvordan de fik ham ind i byen uden vække for meget opsigtigt. Panthea brød sig nemlig ikke om når folk var opmærksom på hende. Panthea var en som elskede leve i skyggerne og betragte folk og der var ikke det man ikke kunne finde ud af ved at kigge. Panthea kunne bruge lang tid på  bare at kigge og finde ud af hvem var den næste på hendes liste skulle være. Panthea bed sig svagt i læben hvilket hun tit gjorde når hun tænkte og det skulle ikke vare længe før de skulle tilbage til byen, for solen ville nok inden længe vise sit ansigt, faktisk vidste hun ikke hvor længe de havde været her, for det hele havde i hendes hoved gået stærkt ” lige en ting til jeg har en ret så ny vampyr hjemme ved mig ved navn Clara” sagde hun og måtte advare ham. Panthea ville selvfølgelig sørge for at hun ikke gjorde ham noget, men man kunne aldrig vide med nye vampyrer. Panthea rykkede tættere på og betragtede svagt hans ansigt ” er du sikker på at det er en god idé?” spurgte hun og det var tydeligt at hun stadig var i tivil, men hun kunne se hvor glad det gjorde ham. Hun lod svagt en hånd igen kærtegne hans kind. Panthea havde ikke skubbet ham af sig fordi hun ikke kunne lide hans kys hun ville gerne have mere og elskede hans varme læber imod hendes, men vis han spurgte havde hun ikke tænkt sig at sige at det var sådan det var faktisk ville hun ingen gang bede ” fortæl mig at du har en plan til hvordan jeg skal få dig ind i byen?” spurgte hun og ville gerne have en idé for hun anede ikke hvordan hun skulle bære sig ad med at få så stort et væsen ind byen ubemærket. Hun tog sig selv i stirre lidt for længe på hans læber.
Hun betragede ham da han kom med hendes kælenavn og hun hævede svagt øjnbrynet det lød mærkeligt, men ikke dårligt hun var bare ikke vant til at have kælenavne og lige præcis dette her fik til at føle sig lidt som en abe. Da han bukkede for hende nikkede hun svagt inden rykkede ydligere tættere på. Hun tog sig igen i stirre på hans læber og så trak hun ganske kort skulderne og rykkede sig så tæt på at kunne komme til at kysse ham. Hun kunne godt lide de varme læber imod hendes det nød hun og om det var hans eller andres var ligemeget varme læber og kroppe gjorde noget ved hende. Hun betragtede ham kort inden hun forsigtigt tog omrking hans hoved  med hendes hænder og på den måde tvang ham til se op på hende.  Panthea betragtede ham og der var ikke spor af tivil at finde i hans øjne og det muntrede hende alligevel en smule op. Vis nogen havde erfaring med at være nogens måtte det jo være hende for hun havde engang været nogens. En ejendom man bare kunne erstatte når det vidste sig at man ikke ville have den mere og vis ikke man kunne sælge den ejendom så dræbte man den bare, men Panthea ville gerne have folk til at tro hun var nådesløs, men faktisk var det måske ikke hele sandheden til hvem hun var. Hun kunne også være kærlig det var bare en af de mere gemte engenskaber, dog som hun ville beskytte ham imod Clara ville hun også uden tøven sætte ham på plads vis hun mente at han gjorde noget forkert.
Panthea ret lige frem og lod det ikke gå længe vis nogen trådte på hende og bestemt ikke vis hun syntes andre havde gjort noget forkert også igen hun var nok heller ikke den bedste til at se sine egne fejl.
Måske de skulle være her ude i skoven en dag også gå tilbage til byen aften efter, men hun vidste ikke om han kunne vente så længe. Hun lod svagt sine hænder falde ned og slap hans bløde hoved. Panthea havde set det hun ville og var sikker, han ville gerne ind til byen og hun skulle ikke stå i vejen for hans glæde. Det var mærkeligt at hun følte sådan især fordi hun altid var så kold og ligeglad med alt og alle omkring hende. Hun vidste ikke hvad det var han vækkede i hende, men noget vække han og hun sikker på at det var noget hun havde brugt så lang tid på at gemme væk.

Han hævede et øjenbryn da hun sagde pludseligt at der var endnu en vampyr i huset ud over hende selv, og dog, han skulle nok ikke havde forventet andet med hendes lange levealder at der var lidt familie eller venner i huset så hun ikke var mutters alene. Men det overraskede ham stadigvæk en smule at det var en pige der var der hjemme, han måtte indrømme at han havde troet at det skulle være lidt mandeligt lugt der ville være i hjemmet. Men så igen, så ville hun vel heller ikke have så mange problemer omkring at skulle forklare kvindelig problemer til en mand som alligevel ikke fattede halvdelen af det, nøjagtig som ham selv. Sikke en hovedpine hans mor kunne give ham når hun skulle forklare alle de kvindelige problemer han kunne blive udsat for at skulle være øjne og næse og øre for.
"hvordan er hun? hende Clara? skal jeg også adresse hende som 'Frøken' lige som dig?" spurgte han Panthea undrende og syntes nu selv det var et okay spørgsmål, for han ville heller ikke være ubehøvlet eller misforstået når det var han skulle møde hende Clara pigen. Også for Panthea's skyld nu hvor han tænkte over det, for han ville heller ikke give hende hovedpine over at skulle høre på det hele.
Men hendes andet spørgsmål undrede ham lidt, troede hun ikke at han kunne snige sig igennem en by? en nat var rigeligt syntes han selv til at smutte igennem byen og til der hvor hun boede. Et selvsikkert smil bredte sig over hans læber.
"det kan godt være jeg er stor, men tvivl ikke, jeg kan godt forsvinde hvis jeg ønsker det" sagde han varmt til hende og mente det faktisk, han havde trods alt været jæger, og der krævede det at være usynlig nogle gange til at få byttet tæt nok på til at flå levende.
"jeg tænker på at tage gyderne, jeg har set i har mange af dem, undgå lys, undgå mennesker, som i forvejen er ret let at lugte, imens du viser vej på min ryg" sagde han seriøst til hende og nikkede bekræftende, det var nok den eneste og den mest rigtig måde at gøre det på, ved mindre hun altså kendte en måde han kunne blive skjult på og samtidig gå i det offentlige. Så vidt han vidste kendte han nemlig ikke til nogen usynligheds magi endnu eller magi til at ændre hans udseende, ved mindre hun ville gøre ham til et omvandrende bark-monster for det kunne han nu godt med sin egen magi.
Men alt det blev overskygget da hun pludselig rykkede tættere på og tog fat om hans hoved og fik ham til at se hende i øjnene dybt, han tænkte lidt at det var lidt underligt at gøre men hun gjorde ham ikke nervøs på nogen måder, faktisk var det en smule dejligt at hun tog fat, måske var det sådan noget han godt kunne lide? En kvinde som vidste at hun var stærkest og ikke var bange for at bruge det imod ham? Da hun slap ham igen fik han lidt et undrende blik, men med et dybt suk trak han sit hoved endnu tættere på hendes og kyssede hende på hendes læber igen. I starten var det lidt intenst men efter de første sekunder slappede han lidt mere af og kyssede hende mere blidt og kærligt, imens han lagde sine hænder på hendes hofter. Det var svært at holde sig fra hendes læber.
Dog vidste han også i baghovedet at hvis de skulle nå ind til byen skulle de måske skynde sig lidt nu, der var ikke mange timer til solen stod op og han vidste faktisk ikke direkte hvilken vej det var de skulle for at finde hen til byen, indtil videre havde han bare strejfet rundt på må og få, for at se om der var noget spændende han kunne se og oplevelser han kunne få. Derfor slap han stille kysset og så alvorligt ind i hendes øjne.
"vi har kun få timer igen, så hvis vi skal ind til byen i nat så skal vi nok gøre det nu, så du ikke bliver ramt af solen" sagde han og roligt kom op og stå på alle 4 ben og måtte strække sig kort før han vendte siden til hende så hun kunne hoppe op, han var hurtig, udholden, og ret fleksibel, så han tænkte at han nok var den hurtigste til at komme hen til byen.

Panthea havde ikke ment det sådan at han ikke kunne snige sig ind i en by, men der var mange mennesker og det kunne være svært snige sig nogen steder hen i en by. Desuden var gyderne ødelagt af jordskælvet og det betød at de kunne støde på fare, hun havde hørt så meget om disse væsner som kom op af jorden, men hun havde aldrig mødt et af dem i virkeligheden så på den måde vidste hun ikke hvor stor en trussel disse væsner kunne være. Panthea vidste også at de kunne komme i skoven. Panthea smilede svagt og et suk undslap hendes læber der han kyssede hendes. Hun bed sig svagt i læben igen og hun gjorde det måske noget kun tydeligt at det lang tid siden hun havde kysset med nogen. Hun kiggede vantro på ham, ville han havde hende til at ride på ham, hun gjorde store øjne. Panthea brød sig ikke om at ride og skulle hun noget med en hest blev det i en hestevogn. Hun kiggede på hans ryg blinkede et par gange, hun kunne bedre lide at gå eller løbe. Hun havde jo sin overnaturlige fart, men hun skulle jo have ham med. hun overvejede ganske kort at hive op i kjolen og så løbe ved siden af, men det kunne hun vel heller ikke. Panthea stod vidste ikke helt hvad skulle gøre. Panthea havde aldrig i sit liv redet og vidste ikke hvordan man gjorde. Hun lod svagt sin fingre glide igennem hans pels og kom en smule adkavet op faktisk imens hun sad der mærkede hun varme fra hans krop og den var rar, men hun måtte jo være kold.
Hun vidste ikke rigtigt hvor hun skulle holde og klemte en smule hårdt med sine ben for at holde balancen. Hun følte sig slet ikke tilpas og hun vidste ikke om han kunne mærke det på hende, men hendes krop var en smule stiv og hun virkede en smule anspændt ” hvor skal jeg holde?” spurgte hun og vidste ikke om der var et bestemt sted at holde. Hun anede ikke om hun skulle stige af igen. Dyr man red på virkede for hende store og skræmmende. Hun brugte dem aldrig, Panthea skulle nok komme der hen hvor hun skulle også selv vis det tog tid.
Panthea valgte tage omkring hans krop og nu kunne hun rigtigt mærke den, den var varm imod hende lige som resten af ham, men hun måtte koncentere sig for ellers ville det gå galt og hun ville falde af det var hun næsten sikker på. Mon han kunne mærke lige som med dyr at hun var nervøs han kunne lige vove på at nævne det for hende for så ville hun blive vred. Panthea var aldrig nervøs vis hun skulle sige det selv. Selv  ikke knive kunne gøre hende bange selvom det heller ikke passede, men det behøvede han ikke at vide.  Hun sad ganske stille end til hun rettede en smule på sig så hun kom til at sidde så tæt op af hans mandlige del  og imens hun lod sine hænder og arme finde omkring den veltrænede krop. Hun klamrede sig til  ham og det var tydeligt at det var uvant for hende, men heldigvis var det ikke en firbenet skabining som en hest, som med det samme ville lugte hendes frygt og selv blive bange. Nej han kunne vel tænke ” jeg er klar” sagde hun og lagde tryk på klar for munter sig selv op og glemme at hun faktisk ikke kunne lide at ride.
Når hun tænkte over det var der faktisk mange ting som hun ikke kunne lide og mange racer hun ikke brød sig om, faktisk så var hun som regel fastlåst i sin rolle som kold og fjern at det nærmest var blevet en vane med mindre hun så en som var værdig af hendes tid eller som i hans tilfælde at han havde gjort hende nysrrig. Panthea havde ikke regnet med at hun ville komme hjem, med en løvemand som til med var hendes private bodyguard. Det hele virkede så uvirkeligt at hun havde været ude i skoven for spise og så var endt med at få en mere som hun skulle leve med lærer at kende. Hun kom tanke om hun ikke havde svaret ham på hvad han skulle kalde Clara. Faktisk ville hun ikke have ham til at kalde hende selv for frøken for Panthea så ham ikke som en hun ejede og det var det samme med Clara, men vis Naggrü og hendes plan skulle virke blev han nød til det og da Clara var hendes søster når folk spurgte ja så blev han vel nød til at Clara at kalde for frøken. Hun sad lidt og ventede det var rart at han stod stille for så kunne hun vænne sig til at sidde på hans ryg.
Hun lod svagt sit hoved hvile imod hans ” jeg tror det er bedst vis du kalder os begge for frøken, for hun spiller min søster lidt ligesom du spiller min slave” sagde hun og blev smule usikker da hun nævnte ordet slave.

Han holdte kærligt øje med hende da hun først overvejede om hun skulle tage imod hans tilbud og dernæst kravlede op på hans ryg, han kunne godt mærke hun ikke var vant til det hvilket han nok skulle få noget sjovt med, især fordi han kunne mærke hun klamrede sig ind til ham.
"du skal holde lige hvor du lyster, jeg tror nok jeg skal kunne klare det" sagde han varmt til hende og ventede lidt til hun var færdig med at finde ud af hvor hun skulle være og endte med at klamre sig om hans overkrop.
"Godt men føl nu ikke for meget, kunne være du mistede koncentrationen" sagde han drillende til hende og begyndte så at gå lidt rundt i en cirkel, bare så hun kunne få følelsen når det var at han bevægede sig, for hun skulle jo være klar til at musklerne i hans krop bevægede sig lidt, så hun ikke pludselig bare forsvandt fra hans ryg, og dukkede op ti meter tilbage. Han nikkede blot bekræftende på at han havde hørt hende omkring hvad han skulle kalde dem begge to.
Det ville være lidt underligt, men han håbede bare at han ikke skabte ballade der hjemme hos hende, han havde ikke lyst til at være den som fik folk til at skændes.
Han skulle til at komme afsted nu, hvis de altså skulle nå det. Han gik roligt ud af huset og så kort tilbage imens han lagde sine hænder tilbage og lod den ene være på hendes bagdel og den anden på hendes ryg omkring hendes skulderplader og hjalp med at holde hende tæt på sig.
"Så hvilken vej er det vi skal?" spurgte han hende og stod lidt før han kunne se hende pege den vej han skulle løbe, og kradsede kort i jorden, før hele hans krop satte af i kraftig løb. Et smil bredte sig ud over hans læber, det var en super rar følelse, vinden var i håret, musklerne arbejde dejligt. Og det var godt hun var tæt på hans overkrop for det var hans underkrop som bevægede sig mest. Især fordi han næsten sprintede, så det var store bevægelser der kom der fra. Han var skam pænt hurtig, havde man set det fra siden af, ville det være som at se en gepard jage et bytte med støvsky bag ham.
Men hvad hun nok ville mærke på ham, var at han ikke trak vejret så tungt, selv med sådan en fart, for normalt ville man nok hive efter vejret, men med 4 lunger, så var det faktisk ikke noget problem overhovedet for ham. Det ville kun ske når han skulle nå sin top fart, men det var også kun når det var et spørgsmål mellem liv og død. Men nu kunne de godt tage det lidt roligt, der var stadigvæk nogle gode timer til at solen ville stå op, og med deres fart ville de nå byen inden for ikke så længe.
Han gjorde stadigvæk sit bedste for at holde på hende med sine hænder, hvilket ikke føltes så svært, for hun var ret tynd, men heldigvis ikke skind og ben, for så havde hun nok set skræmmende ud frem for sød og nuttet som hun gjorde lige nu.
"sidder du godt? og nu ikke noget med at blive ridesyg vel?" spurgte han hende, en smule drillende med det sidste, siden hun havde set nervøs ud for at skulle ride på ham, men det var også derfor han opdaterede sig lidt med hende så han kunne stoppe hvis det var at hun ville have det, skønt de ikke havde det meste af tid, så det skulle være hurtig tænkning hvis hun skulle ombestemme sig.

Panthea vidste tydeligt at han vidste at hun var bange og det irreterede hende en smule, men hun gav ikke udtryk for det, men klamrede sig endnu mere ind til ham, da begyndte at gå. Panthea følte at det var ubehageligt ikke at kunne styrer. Hun vant til være den som havde bukserne på, men dette her var ude af hendes hænder og op til ham hvordan det gik, selvfølgelig skulle hun selv holde sig fast. Hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle sige da han snakkede om hans krop ” det behøver du ikke at være bange for” fnøs hun kort da hans bemærkning gik lige lidt for tæt på. Hun vidste intet om hvad der skulle ske efter dette her, men da  han gik ud af døren trak hun vejret tungt og en smule nervøst. Da han spurgte hvad vej de skulle gå, gik der lidt tid før hun pegede i retningen af byen. Hun kunne bestemt ikke mærke noget med frihed. Hun følte sig fanget i en stiv og spændt krop som havde en smule svært ved følge hans bevægelser. Hun vidste ikke at han var så hurtig alting fór forbi dem og vinden fik hende alligevel til at slappe en smule af og da hun begyndte at slappe af hun blev hendes krop så rolig at hun nemmere kunne føle hans krops bevægelser. Han lignede en der ikke havde besvær med at bevæge sig og holde hende på samme tid.
Panthea følte lidt at tiden gik i stå imens hun sad på hans varme ryg og hans varme overkrop imod hendes, det sneg sig nok alligevel en lille smule frihed ind i hendes krop og sind, men ikke nok til at hun nogensinde ville prøve dette her igen og det var ligemeget om det var på ham eller en hest. Panthea lagde hovedet så tæt hun kunne komme på hans ” jeg tror ikke du skal regne med at jeg nogensinde sætter mig op på din ryg igen” sagde hun og lød stadig en smule nervøs over dette her.
Hun håbede snart at de var i byen og hjemme ved hende, for hun gad snart ikke sidde her mere, hun fik ondt  i lårene fordi hun klemte så meget med benene for holde sig på, men vis ikke de skyndte sig så ville de ikke kunne nå hjem og det var sikkert derfor at havde så travlt. Panthea ville hjælpe ham vis han fik brug for det, men end til videre var de på vej i den rigtige retning.
Hun sad og tænkte hun rykkede igen sit hoved så tæt på hans så hun kunne sige noget ” vis du siger til nogen at jeg var nervøs for ride så lover dig at du vil få det smertefuldt” sagde hun og hendes stemme var en smule dyb og mange ville sikkert tolke dem som truende, men for hende var den advarende, man var normalt ikke i tivil når hendes stemme blev truende for så var den mere kold end dyb. Hun lagde hovdet på hans ryg og trak vejret dybt. Hans fært var så anderledes end dem hun var vant til, men på den anden side kunne lide den. Hun forbandt den med noget rart og trygt. Hun ville ikke havde ham til at forlade hende, hun ville have han skulle blive i byen sammen med hende så længe han levede. Hun kunne være den hun var sammen med ham uden han dømte hende, han havde set så mange sider som hun ellers holdte skjult, men han fik hende til åbne op for dem.
Selvfølgelig vidste hun at det ikke kom til at ske, på et tidspunkt skulle han videre for at se om han kunne finde nogen af sin race og det betød at han på tidspunkt ville forlade hende og de skulle sige farvel. Panthea hadede at skulle sige farvel, men hun behøvede jo ikke tænke på det nu, men hun kunne ikke lade være.

// undskyld du måtte vente så længe på mit svar //