Why are you hier? //Sakref og Assorian//

S: Sunflower District - Parken
T: Middagstid
V: Solen skinder
O: Træer
R: Rafaela- Sakref Morladin- @Assorian

Rafaela gik rundt i parken og nød sin fridag eller hvad man nu skulle kalde det. Hun havde boet hos sin fætter Vincent og onkel i godt og vel 2-3 måneder og havde vænnet sig til det nye liv. Det havde taget hende flere uger og vænne sig af med, at folk bestemte hvad hun skulle sige, gøre og tænke. Hun havde haft mange kampe i starten med Vincent fordi hun slog over i det flere gange. Hun havde dog faldet godt til og hun var begyndt og få mere ro på sig selv, men der var stadig langt igen.
Selvom hun var langt væk fra Doomsville havde hun stadig kontakter med dem fra sin klan og de vidste godt hvad der foregik i Doomsville og på slottet som de meldte tilbage til hende. Hun havde endda fået sat gang i nogle mord på voldelige mænd der undertrykkede kvinderne. Hendes mistanke med klanen var også mindsket nu, hvor hun overhoved ikke var i Doomsville og hun ville ikke kunne nå og angribe dem før hun ville blive opdaget i og være væk.
Hun gik stille og roligt rundt i parken og nød stilheden. Hun vidste ikke helt, hvad hun skulle tage sig til, men hun ville ihvertfald nyde roen og føle sig fri selvom hun følte sig endnu mere fri når hun var i haven i træningsringen og trænede med sin evne. Der var hun fri og i balance med sig selv. Hun havde overrasket sig selv og Vincent meget over hvor meget i balance hun var når hun legede med evnen

Sakref og Assorian havde kommet til Sunfury City natten før da man ikke kunne rejse over den brændende ørken om morgnen medmindre man gerne ville være grillstegt.
Sakref havde taget Assorian til Sunfury for at give ham kontakt til de spioner Sakref havde i Sunfury så Assorian også vidste hvad der skete der. nu hvor Sakref og Assorian havde gået ind i en aftale med at Assorian ville fungere som Sakrefs spionsmester til gengæld for støtte og kontrol over en kro. det nyttede jo så ikke at Sakref havde stadig alle sine spioner ud nu hvor han havde fået en spionsmester.
Sakref havde tidligere været i Sunfury for at få en snak med Andrea, dronningen af Sunfury City. derfor havde Sakref ekstra fokus på hvad end information hans spioner i Sunfury havde fundet ud af. Sakref ville være 100% sikker på at Andrea ikke havde nogle skumle planer om at angribe ham eller lignende. Sakref var en meget forsigtig mand og man lever ikke ligefrem til at være over 10.000 år gammel hvis man ikke var forsigtig.

Det var blevet en hård tur da Sakref havde taget Asso med for at møde de andre spioner som Sakref havde rundt i Sunfury det var noget af en tur men også spændende, da han får et stærkere venskab med Sakref og han følte også selv at Sakref stoler på ham og ved at Asso har vist ham loyalitet, Asso havde to andre skyggevæsener med for at de kunne tjekke området nu når både Asso og Sakref var rejst sammen, så ville det være et perfekt mål for skurke, men de kan bare prøve, Asso har også regnet ud selv at Sakref er en stærk person som man heller ikke skal komme op i mod, tværtimod er Sakref nede på jorden når man har fået hans tillid.
"nå Sakref hvor var det at dine spioner var henne? nu når vi er endelig kommet til Sunfury" sagde han og kiggede på ham, hvor Asso så vendte sig om til sine to medhjælpere "i to, når vi er fremme sikre området, få lavet en perimeter og hvis nogen mistænksomme personer bryder perimeteren så kontakt mig hurtigst muligt" sagde han med en befalende stemme.[/b]

Rafaela gik bare rundt i parken og nød bare roen der var rundt omkring hende. Hun havde dog ikke den store ide om, hvordan resten af dagen ville foregå udover, at hun havde planer om, at træne lidt med sin evne når hun kom hjem igen.
Hun havde gået i parken i et godt stykke tid før hun valgte og gå ud af parken igen og hen imod villaen som også var hendes hjem

//Sorry det korte svar//

de stod lige nu ude på den store park og kiggede rundt efter Sakrefs agenter men indtil videre har der ikke været noget som har dukket op. hvilket undrede Sakref en del.
"hmmm... underligt. mine mænd skulle have været her nu. enten er der sket noget eller så er de forsinket. lad os lige vente fem til ti minutter og se om der er nogen der dukker op." sagde Sakref og kiggede rundt.
dette havde indtil videre været en hemmelig tur da de havde kun rejst som en lille gruppe og uden vagter. Sakref havde sågar undladt at tage nogen af sine lærlinge med. Sakref var jo ikke ligefrem svag så han kunne sagtens klare sig selv. selv hvis en mindre hær skulle komme så har han tidligere sagtens kunne overmande 500 mænd. han var dog meget udmattet bagefter og det tog ham mange måneder at komme sig bagefter men han klarede det uden at få en eneste skade på sig.

Asso lyttede til Sakref "okay vi venter nogen minutter mere, men hvis der går for langt tid så kalder jeg mine hjælpere tilbage og så synes jeg vi skal komme videre, det er alt for farligt at stå stille sagde han og kiggede sig lidt omkring, og tog så en lille flaske med whiskey i og drak en lille tår af den for at holde sig vågen, han var ved at være udmattet.

//undskylder for mit korte svar.. x.x

Da hun var på vej ud af parken fik hun øje på 2 personer som hun hurtigt kunne genkende. Nok havde hun ikke set dem i flere måneder, men hun ville altid kunne genkende sin far og en af sine rigtig gode venner, hvis det ikke var hendes bedsteven. Hun smilede stille for sig selv og fik lyst til og drille dem. Hun forsvandt imellem nogle træer og klatrede lydløst op i træet. Hun satte sig i et træ der var er godt stykke væk fra dem så man ikke ville kunne se hende eller høre hende. Hun havde frit udsyn til dem. Hun sad stille og kiggede på dem i et stykke tid før hun sendte nogle ildkugler efter dem som landte rundt omkring dem på jorden uden, at ramme dem. Det lyste ud af hendes øjne og ansigtsudtryk, at hun var drillesyg.

Sakref sendte en hånd op i luften som et tegn på at Assorian skulle være stille.
"jeg kan fornemme nogen." Sagde Sakref og kort tid efter kom ildkuglerne flyvende imod dem.
som reaktion kom der hurtigt røg ud af hans ene arm og som formede sig til en stav og pludselig ud af røgen havde han en sort stav med en grøn krystal på toppen som var holdt fast på det der lignede skorpioner der var skåret ud i staven.
han slog staven ned i jorden og pludselig blev skyggen på jorden fra det ene træ til en mur som stoppede ildkuglerne fra at kunne komme videre.
ud fra sin anden hånd kom endnu mere røg som Sakref pludselig slyngede afsted imod træet hvor Rafaela var. skyggen ville tage fat i hende og trække hende ud af træet hvis hun ikke skyndte sig væk hurtigt.

Asso kunne høre skridt, men det kunne jo være Sakref's skridt han kunne høre tænkte han og lad det passere væk "hmm jeg synes vi bliver.. overvåget Sakref?" sagde han og kiggede lidt omkring sig og så på Sakref.
Et par ildkugler kom flyvende og ramte ved siden af dem, Sakref forvandlede hurtigt skyggerne til våben og hans skygger fløj oppe i træerne for at finde den skyldige, Asso forvandlede sig hurtigt til sin skyggeform og kastede en mellemstor røgsky og gjorde så den ikke ramte Sakref for ham ville det kun være en tåge "hvem kastede de ildkugler?" råbte han højt med sin skyggevæsenstemme.

Rafaela var allerede hoppet hen til nogle andre træer som var tættere Sakref og Assorian. Hun smilte stort over deres reaktion og fik sig manøvret lydløst hen til et træ lige ved siden af dem. Hun vidste godt at det ikke var sødt og skræmme livet af dem, men de skulle have en lille lærestreg og specielt hendes far. Hun sprang ned fra træet og landte på Sakrefs skuldre som et lille barn der blev båret på den måde "Skygge væsnernes leder og kongen af Doomsville blev skræmt af en lille pige som mig" grinte hun og hoppede ned af Sakrefs skuldre og gav dem begge et stort kram "Hej far og Ass. Vi fik lige konstateret at i ikke er særlig gode til og finde ud af hvor I bliver angrebet fra" grinte hun drillende. Man kunne tydeligt se at hun var drillesyg og var glad for at se dem igen

Sakref grinte lidt da han så Rafaela hoppe ud af træet.
"din lille ballademager. ja vi er måske ikke så gode til at finde ud af det men det skal du måske være glad for ellers ville du selv have været skadet" sagde Sakref med et smil og gengældte krammet til Rafaela

Asso fjernede hurtigt røgen igen og forvandlede sig til sin menneskelige form "jeg burde have gættet at det var dig Raf din drilleskid altså, kom her og få et kram!" sagde han og gik hen til hende og krammede hende, og var glad for at det kun var hende og ikke nogen fjendtlige folk som valgte at angribe de forkerte folk.

//elsker det Rafaela siger til Asso og Sakref xD

Hun grinte lidt over det Sakref og Assorian sagde. Det var ikke noget nyt, at hun var en ballademager "Siger herren som ikke ved hvad der er sket de sidste 2 måneder" svarede hun til det Sakref sagde. Hun undrede sig dog lidt over, hvad de egentlig lavede i Sunfury for så vidt hun vidste af så snakkede hendes onkel og far ikke så godt endnu. Hun smilede stille til dem "Meget havde jeg troet om jer, men aldrig, at i ville arbejde sammen, men hvad tiderne skifter. Hvordan går det i Doomsville?" hun ville ikke høre om hendes lillebror. Nok var hun blevet meget bedre til og slappe af i kroppen og have styr på sin vrede og føle mere ro i sig selv, men der var stadig meget der skulle arbejdes med.

Sakref ville ikke kommentere videre på hendes flabethed. det var ikke derfor han var kommet og han ville ikke ende med at lave problemer i hendes fremgang med hans bror.
Sakref trak på skuldrene.
"lad os bare sige at selvom du ikke er på slottet her på det sidste så er der i hvert fald kommet mere liv på slottet end før både med Assorian og alle mulige andre som også kommer til slottet nu" sagde han med et smil.
han vidste godt at han ikke skulle nævne noget om sin nye søn da det ville bare ødelægge hendes fremgang.
"hvad med din fremgang? hvordan går det med det?" spurgte Sakref nysgerrigt.

Assorian's medhjælpere vendte tilbage og sagde at området var sikret og de nu kunne bevæge sig videre, Asso sagde det så til Sakref at stedet er sikret og at vi kunne forsætte til der hvor Sakref ville hen.
Han gik så hen til Raf "vil de følges med mig?" sagde han med et lille sødt smil til hende.

Assorian's medhjælpere vendte tilbage og sagde at området var sikret og de nu kunne bevæge sig videre, Asso sagde det så til Sakref at stedet er sikret og at vi kunne forsætte til der hvor Sakref ville hen.
Han gik så hen til Raf "vil de følges med mig?" sagde han med et lille sødt smil til hende.

Hun vidste godt, at der var mere liv på slottet siden hun var taget afsted og på en måde havde det skuffet hende og finde ud af, at der var mere liv bare fordi hun var væk, men hun ville ikke lade det ødelægge hendes fremtid. Hun havde ladet det passere og fortsat med og kæmpe sig videre. Det havde givet hende mere styrke til og ændre sig. "Ja det høre jeg. Man høre en masse rundt omkring selvom man ikke er i byen" svarede hun stille. Hun trak let på skuldrene. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle forklare hendes fremgang. Det var nok mest Makkadin og Vincent som kunne svare på det for hun kunne ikke det præcise svar. Det gik vel fremad? "Det går fremad må jeg indrømme, men hvad laver i egentlig her i Sunfury?" spurgte hun nysgerrigt for og undlade og snakke for meget om hendes fremgang.
Hun smilede stille til Asso og rystede på hovedet "Ellers tak skal hjem og træne lidt, men i kan altid komme smut forbi senere når i har ordnet jeres ærinder" sagde hun stille og smilede sødt. Måske kunne Sakref også selv se, hvor meget hun havde ændret sig bare de 2 måneder hun havde været hos sin onkel.

Sakref kiggede lidt rundt i parken.
"vi er faktisk her for at få kontakt til nogle af mine agenter her så Assorian kan møde dem. han er jo blevet min spionmester og derfor skal have styr på både sine egne agenter og mine. men det er underligt at mine agenter ikke er kommet endnu. det kan være de er blevet opdaget og taget til fange." sagde Sakref og kiggede rundt.
Sakref var ikke helt glad for ideen at se sin tvillingebror men siden det havde været så længe siden og at han havde sluttet lidt fred med ham så kunne han jo lige så godt.
"det kan vi da godt, så kan Assorian også møde min bror, bare sig at min søster ikke er der også" sagde Sakref og med en let bekymret stemme, det var dog en person som selv Sakref ikke kunne måle sig med. det var hans storesøster. hun var utrolig stærk og meget uforudsigelig, hvilket gjorde det ikke nemt at kæmpe imod hende. samtidig var hun nogle tusind år ældre end ham selv så det hjalp slet ikke.

Asso fik hans spioner til at holde øje med Sakref's agenter hvis de nu skulle dukke op, de har så aftalt at mødes der hvor Sakref's bror bor hvis det er de nu dukker op men hvis de ikke dukkede op indenfor to timer skulle de straks komme hen til Asso så han kan fortælle det videre til Sakref "Okay Sakref vi kan tage derover og være der indtil vi høre noget fra dine agenter, jeg har fået mine medhjælpere her til at vente her og se om dine agenter dukker op og hvis de ikke dukker op indenfor to timer vil de komme tilbage til os ved din bror og melde besked til mig som så kommer videre til dig, så må vi tage den efter det og se hvad vi skal gør så, lyder det som en ok plan?" sagde han og sendte sine medhjælpere ud på deres poster og kiggede så på Sakref efter, det vil være dumt hvis det her var en fælde og de snart ville blive angrebet så det var bedst at komme til et andet sted i mens de afventer svar fra Asso's medhjælpere.

Rafaela vidste godt hvad der foregik på slottet "Ja man er væk i 2 måneder og så bliver en af mine bedstevenner din spionmester, men det er ikke en nyhed" svarede hun kort. Det var utroligt, hvor meget hun egentlig ville gå glip af bare af og være væk. Hun kendte endda til den nye lærling, men hun ville ikke sige noget for det ragede sådanset ikke hende.
Hun rystede på hovedet til det næste Sakref sagde. Hun kiggede kort på Asso som snakkede med nogle af sine mænd. "Hun var der ikke da jeg tog afsted, men det er også ved og være nogle timer siden" svarede hun kort. Hun ønskede lidt, at hendes faster var der bare for, at hendes far fik en lærestreg om, hvad der kunne ske ved og holde hende væk fra slottet selvom det var for hendes eget bedste i sidste ende.
Hun smilede stille til dem og gik ud af parken og hen til villaen. Hun vidste ikke hvordan hendes onkel eller fætter ville reagere på, at hendes far og hans spionmester var kommet, men det var vel også på tide, at de fik set hinanden efter over 200 års ingen kontakt. Ihvertfald hvis du spurgte hende. Hun havde planer om og træne sine evner lidt mere idag selvom hun var blevet utrolig god til og styre den, men hun var begyndt og presse sig selv mere og mere til, at udvikle evnen så hun kunne mange flere ting med evnen end hun havde kunnet inden hun begyndte og træne for 2 måneder siden.
Man kunne godt se på Rafaela, at hun havde tabt sig lidt, men at der også var nogle flere muskler og se på hendes krop end der havde været inden. Det var ikke sådan så hun lignede en der trænede konstant. Nej det var smukkere til hende og det var ikke overdrevet.

Sakref nikkede som svar og sukkede.
"lyder som en god ide Assorian. jeg må bare overleve med at min søster så kan komme når som helst. forhåbenligt så ender det ikke med en kamp igen hvor vi ender med at smadre en hel by." sagde Sakref og sukkende begyndte at gå hen imod sin brors bolig.
efter 10 minutters gåtur igennem byen kom de til et stort villa hus. det var ikke i nærheden af hvor stort slottet er men det var en fin størrelse for en familie.
de gik ind i boligen og Sakref blev nærmest blindet af hvor lyst der var inde i sin brors bolig. væggene var sandhvide og gulvet var pyntet med en flot dyb blå tæppe. møblerne var hvide og pyntet med guld og så meget antikke ud og så var alle lokalerne lyst helt op af de forskellige stearinlys og lignende. dog så det ikke ud til at Makkadin; Sakrefs bror eller Vincent; Makkadins søn var i stuen eller lignende. de måtte være udenfor i haven.

Asso fulgte med efter ham, og hans medhjælpere sad på deres poster og afventet signal fra Sakref's agenter. Da de var kommet til huset tog han lige fat i Raf "du skal lige følge efter mig, jeg har noget vi skal snakke om" sagde han og kiggede om Sakref stod der, det gjorde han ikke så gav han hende et kys på munden "du bliver nød til at hjælpe mig, og du må love mig, du ikke blive sur når jeg fortæller dig det her" sagde han og kiggede på hende, og gik så ud til Sakref "jeg håber det er okay jeg får en lur, jeg er lidt træt, jeg skal nok holde øje med mine medhjælpers signal og informerer dig så snart jeg ved noget" sagde han og gik tilbage til Raf "er der et sted vi kan være, dig og mig?" hviskede han til hende.

Rafaela gik roligt ind i villaen og kiggede sig omkring. Hun kunne hurtigt regne ud, at de var ude i haven. Hun kiggede hen på sin far "Bare gå ud i haven til dem skal lige skifte tøj og lave noget the til jer så kommer jeg ud til jer" sagde hun venligt og kiggede efter Sakref da han gik ud i haven. Hun kiggede på Asso der havde bedt hende om og snakke med ham. Hun undrede sig over, hvad det var. Hun gengældte stille hans kys, men var samtidig usikker på, hvad det var han ville snakke med hende om siden hun ikke måtte blive sur. Hun kiggede stille på ham "Du kan gå med op på værelset der kan vi snakke i ro" sagde hun stille og gik op af nogle trapper der førte op til første etage, hvor værelserne var. Hun gik hen ad gangen og ind på sit værelse. Hun låste døren da hun jo skulle skifte tøj. Hun kiggede stille på Asso "Hvad så søde, hvad er det du vil snakke med mig om?" spurgte hun nysgerrigt med en snært af bekymring i sin stemme. Hun gik hen til klædeskabet og fandt sit træningstøj frem og begyndte og skifte imens Asso snakkede.

Sakref sukkede og gik ud i haven. sandt nok der sad både Makkadin Morladin hans tvillingebror, hans søn Vincent Valentine og hans storesøster Victoria Morladin.
det var som om Sakref blev en bid lavere af at opdage deres tilstedeværelse. han holdte af sin familie selvfølgelig men de var gode til at trykke på hans knapper og han vidste at han intet kunne gøre.
især hans Storesøster var god til det. men det var også fordi at Sakref havde ingen styrke imod hende.
Victoria Morladin. også kendt som "lyn dæmonen" ikke fordi hun var en lyn dæmon. nej hun er nemlig en Succubus ligesom hans to døtre som Assorian har mødt og ja hun har også en evne til at kunne snog hvilken som helst rundt om sin lillefinger hvis hun ønsker det. men nej det hun er mest kendt for er hendes evne med bueskydning. hun kan skyde hurtigere end nogen pistol nogensinde kunne og sågar vil kunne sende flere skud ud end en maskingevær vil kunne.
hun var lyn hurtig med en bue og samtidig kunne hun bevæge sig double så hurtigt som sine skud hvilket gjorde det næsten umuligt at ramme hende. hun er lige så farlig som hun er smuk og det er ikke små ting. det irriterede Sakref gevaldigt at hun var så stærk. og hendes evne var det som gjorde hende mest farlig. hvilket som helst element hun end rørte med sin arm kunne hun forvandle til pile at skyde med. så hvis hun rørte til noget ild så ville hun kunne skyde pile lavet af ild som vil eksplodere ved den første berøring. af samme grund kunne hun røre luften og lave skud som nærmest blæser en væk som var det en orkan.
"hej allesammen. jeg håber ikke det gør noget at jeg kom lige forbi." sagde han og de vendte sig imod ham.
med det samme rejste Victoria op med et kæmpe smil på ansigtet og Sakref vidste med det samme hvad der ville ske.
Victoria gik direkte hen til Sakref og gav ham et kæmpe kram og nærmest tvang hans ansigt ned imod hendes bryster så han var ved at blive kvalt. det skal måske lige pointeres at Victoria har også overnaturlig styrke.
"Sakref min lillebror! det er sku længe siden. hvordan har min lille djævel det!" sagde hun imens hun krammede Sakref og kørte sine bryster rundt i ansigtet på ham. han kunne slet ikke sige noget fordi han var ved at blive kvalt.
Makkadin og Vincent sad bare og grinte af hvad der skete.

Victoria Morladin:


Makkadin Morladin:


Vincent Valentine:

Asso begyndte at fortælle "da jeg var oppe til det møde med din far og hvor jeg blev spionmester, der mødte jeg også dine.. søskende.. Zaela og Surzi.. de.. de.. kontrolleret mig og fik mig til at få lyst.. til sex med dem.. jeg kunne ikke styre mig selv.. jeg slikkede Surzi og fik hendes saft i mig som så.. er en slags gift, hvis du ikke hjælper mig.. så ender det nok med det sker igen.. jeg har ikke lyst til dem overhovedet, jeg vil ikke have noget med dem at gøre over hovedet" hans ansigt blev meget meget trist "deres væske får mig til at høre en stemme, men jeg er stærk mentalt så det påvirker mig ikke, men det gør det når de er i nærheden.. jeg har ikke lyst til at have noget med dem at gøre.. please Raf.. du må hjælpe mig.. fordi hvis de kontrollere mig, så har jeg.. så har jeg ikke de følelser for dig som jeg har.. men.. da vi var igang.. så det der faktisk fik mig væk var.. tanken om dig, det reddede mig.. og så vidste jeg at det er kun dig der kan hjælpe mig.." sagde han og kiggede på hende "og ja.. du hørte rigtigt, jeg har følelser for dig Raf.." så satte han sig på sengen og slog sine hænder på hans ansigt så det sagde "klask" han havde det så skidt og håbet hun ikke blev sur, men forstod ham fordi det er ikke hendes søstre han kan lide.. det er hende.. han turde bare ikke sige det til hende.
"vi må nok snart komme ned søde.." sagde han og kiggede op igen.