Why are you hier? //Sakref og Assorian//

Rafaela var ligeglad med, at hun var badet i tøsens blod og af regnen der løb ned af hende. Hun kunne endda smage tøsens blod da det flere gange løb ned i munden på hende fra hendes hår hver gang hun trak vejret med åben mund. Hun måtte indrømme at hun var blevet godt forpustet af kampen og det, at hun havde brugt så mange kræfter på, at få tøsen ned med nakken og regnen der havde pisket ned på dem havde ikke just gjort det nemmere for hende. "Du mødte dem dog først tøs" sagde hun lavt til sig selv imens hun stod med tøsens hoved i hånden som om hun rev hende i håret. Hun vendte sig om og kiggede irriteret hen på de andre. Hun kastede hovedet hen til dem så pigens øjne kiggede direkte op på dem "Der kommer flere efter os senere" sagde hun blot. Hun kunne godt se på Assorian, at han ikke var tilfreds med, at hun havde råbt af ham, men han havde vist hende som en kujon overfor en fjende og det, at han ikke havde troet på hende ved, at dukke op gjorde det ikke nemmere for hende. Hun havde det dog ikke godt med, at have råbt af ham, men hun var så rasende, at hun ikke kunne styre det der røg ud af hendes mund. Hun vidste ikke helt om det var godt eller skidt, at ingen sagde noget til hende. De troede sikkert stadig, at hun var den svage pige. Hun gik hen og gav hendes far krystallen tilbage. "Tak for lån uden den havde jeg kæmpet endnu" sagde hun stille og kiggede op på ham. Hun kiggede rundt på folkene der var kommet.

de rystede deres chok væk og smilte til hende.
"godt gået min pige. jeg tror dog ikke det var nødvendigt at skære hendes hoved af." sagde Sakref og kiggede lidt med væmmelse imod hovedet der var i hendes hånd.
det var ikke fordi han var sart eller lignende og han har personligt selv prøvet at hugge hoveder af mange personer men det var stadig lidt makabert.
Makkadin lagde stille en hånd på Rafaelas skulder.
"er du okay Rafaela?" spurgte han bekymret. ikke fordi han frygtede at hun var kommet til skade men sådan en oplevelse måtte stadig have lagt en plet på hendes sind.

Asso kiggede på de andre, og var stadig pisse sur, så han forvandlet sig til sin skyggeform og hoppe ud fra bygningen, svævede ned til jorden, og forvandlet sig normal igen, og gik så tilbage til huset for, at sætte sig i sengen, og begynde og kaste syretåge ud over blomsterne der var i skoven bare for, at se dem rådne op.

Hun kiggede på sin far og lyttede til det han sagde. Det havde han måske ret i, men hun var så vred, at hun var ligeglad, men det ville hun ikke fortlle ham. Hun og Ass havde jo skændtes lige inden Theda blev dræbt så det var enten eller. Man kunne sikkert også tydeligt se den negative stemning der var imellem de 2. Hun trak vejret dybt og kiggede efter Ass da han forvandlede sig og forsvandt. Hun sukkede kort og kiggede ned i jorden. Hun var til dels stadig vred på ham, men noget i hende var også ked af, at hun havde været oppe og skændes med ham, at hun havde råbt af ham og snakkede sådan til ham. Han ville bare passe på hende og det vidste hun sådanset godt. Hun kiggede hen på sin onkel og smilede kort da hun mærkede hans store og tunge hånd på sine skuldre "Jeg har det fint onkel. Ænsede dårligt nok, hvad der skete før jeg opdagede hendes hoved i min hånd, men vil bare hjem nu og slappe af" sagde hun stille og lavt. Hun vidste godt, at hun ikke ville kunne få ro over sig før hun havde fået snakket med Ass og det ville hun gøre med det samme hun kom hjem.
Hun begyndte og gå hjem af imod huset i fuld tavshed. Hun sagde ikke en lyd til nogen og svarede dem ikke hvis de snakkede til hende hun tænkte hele tiden på hvordan hun skulle sige undskyld til Ass og om han overhovedet ville tilgive hende igen eller hvad der ville ske nu imellem dem.