Why are you hier? //Sakref og Assorian//

Hun lyttede stille til det Asso fortalte hende imens hun skiftede tøjet. Hun havde været i rigtig godt humør hele dagen og havde ikke haft en negativ følelse i næsten 2 måneder for følelserne var begyndt og forsvinde langsomt med tiden og var helt væk efter en uge. Hun kiggede på ham med et vredt blik da han var færdig med og fortælle hvad der var sket. Hun ignorerede alt der havde med og have følelser for hende. Hun knyttede sine næver "Du hvad?!" råbte hun af ham og fortsatte "Det kan fandme ikke være rigtigt, at du med det samme kommer hjem til min familie går i seng med tjeneste folkene og mine søskende!" hun var rasende og stormede ud af værelset og trampede ned af trapperne. Hun var ligeglad med om Asso fulgte efter hende eller ej. Da hun var kommet ud til haven kunne man tydeligt mærke den negative stemning der var kommet over Rafaela. Hun kiggede vredt på Sakref "Hvis I i virkeligheden kom for og fortælle mig, at alt og alle jeg holder af får Zaela, Surzi og tjenestefolkene kan i godt gå nu!" knurrede hun af Sakref og gik ned til træningsringen. Hun havde brug for og komme af med en del vrede. Tårerne trillede ned af hendes kind og hvis man havde set den udvikling hun havde gjort de sidste 2 måneder ville man undre sig over, at hun havde fået et så stort tilbagefald af negativ stemning "Jeg hader dem!" råbte hun og kastede en masse kulsorte ildkugler efter forskellige skydeskiver og ramte lige i midten af dem ligemeget fra hvilken retning hun skød eller hvor de sad. Tårerne blev ved med og løbe ned af hendes kinder imens hun prøvede og få kontrol over sig selv. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre af sig selv. Hun stod stille og stirrede ned i jorden et kort øjeblik, hvor hun trak vejret dybt nogle gange og fik meget langsomt kontrol over sig selv igen. Hun begyndte og tænke tilbage til den første dag hun var kommet til villaen der havde hun lavet en slags dans med sin evne og det havde beroliget hendes indre vrede.
Hun fik sat ild til sine hænder. Flammerne var kulsorte da hun stadig var meget vred indvendigt og fuld af negativitet. Hun begyndte og danse rundt imens hun begyndte og danne 2 store sorte drager af hendes flammer der var på hendes hænder som begyndte og danse rundt sammen med hende. Man kunne se, at hun var ved og finde ro i sig selv ved, at den ene drage begyndte og blive lyselilla imens den anden var alm lilla så man kunne se forskel på dem. Hun var ved og blive god til og kontrollere farven på sine flammer, hvor det før i tiden var alt efter, hvordan hendes humør var. Imens hun dansede rundt med dragerne kunne man også se på Rafaelas kropsprog, at hun var et med sig selv og havde fuld koncentration på sin evne og på hvert et skridt hun tog. Efter hun havde danset rundt i et øjeblik begyndte dragerne og skyde ildkugler ud af deres mund og ramte skydeskiverne der sad rundt omkring i haven.

Sakref kunne ikke rigtig gøre noget i den situation han sad i lige nu. men med det samme da Victoria så Rafaela så gav hun slip på Sakref så han kunne komme fri igen.
da hun så havde sagt det hun sagde så vendte Victoria sig imod Sakref og slog han i ansigtet.
"hvad har du nu lavet?!" spurgte Victoria og så groft på Sakref.
dog kunne Sakref intet gøre for han havde intet gjort i den situation.
"jeg aner ikke hvad hun snakker om generelt." sagde Sakref og var selv helt forvirret om det.

Asso fulgte efter hende, han havde nok regnet med at det ville ske, hvordan han skulle få det til at blive godt igen ved han ikke, fordi han blev jo nærmest tvunget til det af de to så han kunne ikke gøre noget, han ville bare gerne have at hun blev okay igen fordi han har følelser for hende, men turde ikke fortælle hende det, han fulgte efter hende og så da hun skød med sine ildkugler den ene træffer efter den anden, han beundrede hende og hendes evne, efter hun var blevet mere rolig gik han ned til hende "undskyld Raf jeg håber du vil hjælpe mig så det der ikke sker en anden gang, fordi hvis det gør så tager jeg sgu livet af mig selv.. og.. " han tvivlet da han skulle til at sige de sidste ord til hende "jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det her.. eller om det vil ødelægge noget" han tog så hendes hånd "jeg tror jeg.. er ved at få følelser for dig Rafaela" sagde han og kyssede hendes hånd og gik så videre mod huset igen, det blev for meget for ham fordi han tænkte at de nok kun var ham der følte det. Da han var kommet tilbage til huset så han signalet men der var to signaler og det ville sige der var noget galt, han skyndte sig straks og finde Sakref "Sakref jeg har set to signaler og det er et dårligt tegn, fordi jeg sagde til dem at hvis der skulle ske noget skulle de sende to signaler, vi må finde ud af hvad der er sket" sagde han og tænkte hvad der kunne være sket.

Hun stoppede sin evne da hun hørte Asso's stemme. Før i tiden mistede hun kontrollen, hver gang nogen snakkede til hende, men nu kunne hun stoppe den, men hendes mål ar både og snakke og bruge sin evne samtidig uden hun burde flytte sig fra sit punkt, men det havde hun ikke haft trænet endnu da hun stadig skulle lære og kontrollere sin evne på det punkt hun var i på nuværende tidspunkt. Hun vendte sig om imod ham og kiggede på ham. Hun var ikke vred længere men såret for hun troede virkelig ikke, at folk kunne være bekendt og tage noget så vigtigt fra hende som hendes følelser for folk. Hun lyttede stille til det han sagde. Det med hendes søstre kunne hun forholde sig til da hun kendte til deres evne, men det med tjenestepigerne kunne hun ikke tilgive for der var det hans valg og ikke deres "Det kan godt være, at min søstre tvang dig, men det giver dig ikke nogen undskyldning for, at være sammen med tjenestepigerne!" sagde hun bestemt og højlydt. Man kunne tydeligt høre på hendes stemme, at hun var virkelig såret. Hun havde svært ved og tro på, at han havde fået følelser for hende siden han gik i seng med dem på slottet "Det er svært og tro på når du godvilligt går i seng med tjenestefolkene!" sagde hun bestemt og tog sin hånd til sig. Hun vidste, at han ikke kunne komme med nogen undskyldning for det punkt.
Da Asso gik op til Sakref gik hun ud af træningsringen og hen til et springvand og satte sig på kanten og kiggede ned i vandet. Man ville kunne se hende fra terassen. Hun kørte en hånd rundt i cirkler i vandet.

Sakref nikkede men inden han kunne sige noget rejste Vincent sig.
"jeg tager med dig. Assorian var det?jeg kender den her by bedre end nogen anden så jeg kan bedst hjælpe hvis der er noget" sagde vincent og gik hen til Assorian. Man kunne se på Vincents kropsbygning at han var en tynd type men så ud til at være meget muskuløs alligevel. Han gik indenfor for at finde sin kappe og sine våben.
Victoria så hvor Rafaela gik hen og vendte sig imod Sakref.
"prøv at lade vær med at lave mere ballade lillebror eller jeg sender din bror efter dig" sagde hun og gik hen til Rafaela.
"er du okay min favorit niece?" spurgte Victoria med et sødt smil og satte sig ved siden af hende på springvandet.
Sakref sukkede. Det var typisk hele hans familie var sådan her over for ham så han satte sig ned ved bordet med sin bror.
Han hældte noget te op i en Tom kop og tog en tår.
"der er intet som familie" sagde Sakref sukkende og Makkadin kunne ikke lade vær med at grine lidt.
"åh broder altid så negativ som altid. Du har været savnet" sagde Makkadin og gav Sakrefs skulder et venligt klask

Asso var klar men inden han gik, så gik han op til Raf gav hende et kram og et kys på kinden "jeg har ikke været sammen med nogen tjenestepiger, det kan jeg forsikre dig om, du har hørt rygter, nu må du tro mig eller ej.. men jeg sværger på mit liv, at jeg ikke har været sammen med nogen tjenestepiger, vi ses senere Raf når jeg kommer tilbage, okay?" sagde han og gav hende et hurtig kys på munden, han var lidt ligeglad hvad de andre ville tænke.. men ja han skulle videre og finde ud af hvad der er sket "okay Vincent hvis vejen" og inden de nåede at begynde og gå kom der to signaler mere, denne gang var de bredere og større, det betyder at det er slemt og der er noget galt, der skulle gøres noget hurtigt.

Rafaela kiggede ned i vandet og nogle tårer løb ned af hendes kinder. Hun kiggede dog op på Victoria da hun var kommet ned til hende. "Nej jeg er langt fra okay" svarede hun kort og tørrede tårerne væk fra sine kinder. Hun hørte nogle skridt komme hen til sig og så det var Asso. Hun lyttede stille til det han sagde. Hun vidste ikke om det passede eller ej for det med tjenestepigerne havde hun hørt fra en kilde fra selve slottet af. Hun sukkede lidt og kiggede ned i jorden "Jaja smut nu bare" sagde hun trist. Hun blev lidt overrasket over, at han kyssede hende på munden, at han overhoved turde og gøre det foran hele hendes fars familie og når hun var så negativ over det der var sket. Hun gengældte dog ikke kysset. Hun kiggede ned i vandet igen og så på sit spejlbilled. Hun havde forandret sig så meget og kommet så langt med sig selv de sidste 2 måneder, at hun helt havde glemt hvordan det føltes og være såret "Han fortalte, at han havde været sammen med Zaela og Surzi..." hun hadet, at de var efter alt der bare havde en puls for det gjorde, at de også var efter det hun elskede.

Vincent nikkede og på rekordtid var han løbet op. taget sine pistoler og løbet ned og havde taget sin røde kappe på.
"prøv at se om du kan følge med. det kommer til at gå meget stærkt" sagde Vincent og lige så snart han åbnede døren begyndte han at løbe. han løb ufattelig hurtigt. det var overnaturligt den hastighed han løb. det var så hurtigt at hver gang han satte fodenpå vejen så hev han alt sandet der var rundt om sin fod med sig i farten som blev en stor sky.
han vidste lige præcis hvor signalerne var henne. det var nede ved en gyde lige ved siden af parken.
han løb så hurtigt han kunne og når han drejede så stoppede han ikke op men istedet hoppede op i luften så hans fødder landede på muren fra der hvor han drejede og løb et stykke på væggen før han valgte selv at komme ned til jorden igen.
han havde faktisk hastigheden nok til at kunne løbe op af huse og lignende.
på rekordtid så var han der og trak sine kæmpe pistoler imens han kiggede rundt efter hvem end der ville angribe. han var den farligste dusørjæger der findes så han ville ikke blive besejret af hvem som helst.
*imellemtiden tilbage ved villaen*
Victoria holdte sig for munden og smilte lidt af at Assorian kyssede hende på munden men inden hun kunne sige noget så fortalte Rafaela om at Assorian havde været sammen med Zaela og Surzi.
hun smilte lidt skeptisk til Rafaela.
"er du sikker på min pige at det ikke er Zaela og Surzi som var sammen med Assorian og ikke omvendt." sagde hun med et smil.
Victoria havde skam mødt Zaela og Surzi. de var nogle søde piger når man kom ind på livet af dem og hun havde faktisk meget til fælles med Zaela og Surzi da hun var på deres alder og at de allesammen var Succubies. så hun vidste godt at Assorian havde nok intet at skulle sige om at have været med dem eller ej. han har bare været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
"jeg kan sige til dig at han holder meget af dig. på grænsen til at elske dig hvis jeg må selv sige." sagde Victoria og krammede Rafaela og holdte sine hænder imod Rafaela's skuldre.
"han har ikke ønsket noget og jeg må ærligt sige at kender hans type. den som prøver at være sød ved alle. men den som han holder mest af vil han kæmpe for. og jeg kan sige at han kæmper skam for dig" sagde Victoria og smilte til Rafaela og kiggede hende dybt i øjne.
hun havde været sammen med utallige af mænd og kvinder. så hun vidste hvad hun snakkede om.

Asso prøvede at følge med så hurtigt han kunne, han var hurtig men ikke hurtig som Vincent han var dog næsten liiige efter ham men han var godt nok hurtigt ham Vincent tænkte han. Da de var kommet til stedet kunne han ikke se sine medhjælpere, Vincent havde dog allerede trak sine våben og var klar, Asso forvandlede sig til sin skyggeform, et kæmpe skyggevæsen kom frem, Asso var det største skyggevæsen, han var store og mørk og hans stemme var dyb, rigtig dyb, han sendte så et specielt røgsky op i luften som betød at han var ankommet til stedet og hvis de ikke kom frem ville det betyde at de nok var døde eller bevidstløse nogen lyde kom omkring dem "hørte du også de lyde der Vincent?" sagde han og kiggede sig omkring, man kunne se at hans syretåge var omkring hans hænder og klar til at blive kastet. Han havde dog stadig Rafaela i tankerne han tænkte at hun nok stadig var sur når de kom tilbage, men han håbet dog at hun ikke var og ville snakke med ham, men det var kun et håb.

Godt nok var Assoden første fyr hun nogensinde havde fået et kys af på munden foran hele familien som ikke havde oprindeligt noget med familien, at gøre. Hun var vred, men ikke nær så meget på Asso som hun havde været, men mere på Zaela og Surzi der nok mere skullelære og styre deres dumme evner end hun skulle. Hvorfor var det altid hende der skulle træne mere end alle andre? Hvorfor var det hende der skulle lære og styre sine evner når alle andre ikke kunne? Det var ikke retfærdigt og det gjorde hende mere rasende. Hun lyttede dog stille til det Victoria sagde, men ikke så meget som hun normalt ville gøre da hendes tanker hele tiden fløj tilbage på hvorfor hun skulle behandles som den dårlige person når de andre ikke var bedre? Det var ikke retfærdigt! Nok havde Vincent fortalt hende i 2 måneder, at hun ikke skal kunne skyde skylden tilbage på den opvækst hun havde fået og opdragelse, men det var da lige så meget miljøet og hvordan folk behandlede en der gjorde en til den man var ikke? Familien havde så meget med det og gøre det burde alle kunne se!
Hun sukkede lidt og kiggede op på Victoria da hun krammede hende. Hun puttede sig stille ind til hende og lod tårerne endnu en gang bare løbe. Hun følte bare et behov for og græde ud. Hun hadet sig selv for og overreagere på Asso. Hun kendte sine søstre og havde selv med vilje smidt andre der ind for og hævne sig, men det var noget andet! Hun var vred på dem, at de ikke kunne styre deres evner. Hun mente ihvertfald ikke selv, at de kunne styre det da de brugte det konstant når nogen bare havde tanken om og gå derind eller være i samme lokale som dem. Hun var så aldrig blevet påvirket og det undrede hende så også meget, men hun havde aldrig rigtigt fået en grund til, hvorfor det var sådan. Hun kiggede på Victoria "Er ikke sur på ham længere...Men Zaela og Surzi. De får lov til alt uden og få ballade. De snørre konstant far om fingrene så de ikke får ballade, men jeg får ballade bare jeg tænker en forkert tanke" fortalte hun lavt så hverken hendes onkel eller far kunne høre det hun sagde "Det ikke retfærdigt. Jeg bliver konstant smidt under træning og opdragelse, men de nej de slipper konstant" man kunne godt høre på hendes stemme, at hun var træt af og være en kæmpe efternøller og det, at lillebroderen var kommet på slottet havde ikke gjort det bedre for han er jo åh så nuttet bare fordi han udvikler sig hurtigere end alle andre. I hendes verden var han et misfoster der skulle dræbes.
Alt den ro og stabillitet Makkadin og Vincent havde arbejdet med hende var forsvundet som havde nogen tømt den balje med vand som var hendes kerne til stabillitet.

Victoria smilte sødt til Rafaela og krammede hende igen.
"åh min søde pige, du kender vist ikke så godt dine søstre kan jeg se, ser du, jeg var ligesom dem da jeg var på deres alder og jeg var skam lige så ond over for din far som de er over for ham. Sakref har altid haft en svaghed for den seksuelle charme og det har jeg udnyttet da jeg var mindre og det gør dine søstre også, men en ting er sikkert er at de fuld kontrol over deres evner men en ting de ikke har kontrol over endnu er deres seksuelle sult som alle Succubies har" sagde Victoria og rømmede sig lidt.
"prøv at forstille dig en sult inden i dig som ikke kan komme væk men den ligger så naturligt i din krop at du ikke kan se det som et problem. Og til tider kan man godt have kontrol over den sult og være rationelt men på et tidspunkt så knækker filmen og så bliver man som et sultent rovdyr som skænker ikke en tanke over hvem det går ud over" sagde Victoria og smilte til hende. Hun prøvede ikke at godtgøre zaela og surzis opførsel men prøvede at få Rafaela til at forstå deres side af historien også.
Sakref sad stadigvæk henne ved bordet og drak The og snakkede med Makkadin om fortiden og lignende.

*imens henne hos vincent og Assorian.*
Vincent hørte godt lyden og havde vendt en af sine våben imod der hvor lyden kom fra og var klar til at skyde.
"jeg hørte godt lyden jeg kan også lugte at der er nogen her" sagde Vincent og gik langsomt imod lyden.

Asso gik hen til lyden og opdaget at det kom fra en af en hans medhjælpere som sagde at de var blevet angrebet af nogen folk, men de vidste ikke hvem det var, han var ikke kommet slemt til skade men nok til at han havde fået nogen ar i ansigtet og store skrammer, Asso sagde til ham at han straks skulle komme tilbage til hovedkvarteret og meddele at han har brug for en læge, han sagde også at den anden af Asso's medhjælper var blevet taget til fange "okay Vincent det her lugter lusket, jeg sværger når jeg finder den der har gjort det her så kommer de til at bøde for det" inden han kunne nå at snakke færdig kom der nogen bagved dem "hvem der?" sagde han og gjorde klar til at kaste sin syretåge afsted, det var så Sakref's agenter som havde ledt efter Asso's medhjælpere fordi de så at de var under angreb men de ved ikke hvem det var "okay, men vi går ikke nogen steder uden jeg har fundet min anden, i kan bare vende tilbage til Sakref mig og Vincent har styr på det her, vi mødes ved de andre" sagde han og gav tegn til Vincent.
Han kiggede sig lidt omkring og så at hans medhjælper havde lagt en besked hvor der stod at han havde fundet ud af hvor dem der angreb dem havde befandt sig, nemlig lige bag væggen ved dem, det var en hemmelig dør men der stod også at han ikke vidste hvordan man kom ind "Vincentvi må finde ud af hvordan vi kommer derind fordi vi skal have ham den sidste tilbage, jeg går ikke uden mine egne, men hvordan fanden kommer vi derind" sagde han med sin dybe skyggevæsen stemme da han stadig var forvandlet til sin skyggeform.

Rafaela var ligeglad med alt det Victoria sagde. Hun ændrede ikke sin vrede over deres opførsel. Hun var mere ligeglad end, hvad egentlig skulle tro. Hun kiggede på Victoria "Skal træne videre" sagde hun kort og rejste sig op. Man kunne godt se på Rafaela, at hun ikke havde noget til overs for sine søstre og så slet ikke på det punkt. Så kunne alle komme med en kæmpe prædiken om, at de ikke kan styre deres sult, men deres evne. Hun rejste sig fra vandet og kiggede rundt på det hullede skydeskiver. Hun brummede irriteret. Skydeskiverne havde store huller i midten. Hun kiggede irriteret rundt og hun gad ikke til og skifte dem det var hun for sur til. Hun kiggede rundt i haven og vidste ikke hvad hun skulle tage sig til. Hun ville bare ikke høre flere prædiker om hendes søskende på slottet. Hun ville nok miste kontrollen helt, hvis der kom mere informationer om dem. Det var nok kun Melvin hun ville høre om, hvis hun skulle høre om nogen af hendes søskende. Hun gik op på terassen og satte sig på trappen der gik fra terassen og ned på græsset.

Vincent kiggede på Assorian og vendte derefter blikket mod døren.
Vincent var ikke ligefrem den der blev holdt tilbage af en dør. så han sigtede sin ene pistol imod døren og skød.
det var dog ikke et normal pistolskud der kom ud af pistolen men istedet en stor stråle af ødelæggelse der var på størrelse med Vincent. den totalødelagde døren så der var et kæmpe hul ind til bygningen. Vincent gik med det samme ind af døren i et stille tempo. imens han gik så drejede han på sin pistol så en af de tre andre rør var den øverste. der kom fjender løbende imod dem og med ekspert sigte så skød Vincent dem med et enkelt skud til hver person. den her gang var det ikke denne kæmpe stråle men istedet kugler af sort energi som ramte fjenderne hvorefter de vældtede ned og lå døde. hverken sår eller noget. det lignende som om selve energien bare ødelagde deres sjæl.
dog var der ved at ske noget med Vincent. hvor hvert angreb han lavede med sit våben af mørke angreb gjorde at han fik en tykkere og tykkere sort tåge der svævede om ham. hans øjne blev også mere og mere røde for hvert skud han sendte.

*imellemtiden i Villaen*
Victoria sukkede og kiggede bekymret på Rafaela imens hun gik væk. stakkels pige tænkte hun. hun har stadig meget at lære og så sker dette her for hende.
Victoria gik tilbage til Makkadin og Sakref og fortalte kort hvad der skete.
Makkadin rejste sig derefter op og undskyldte for at forlade dem kort.
han gik hen til hvor Rafaela stod med stadig tunge skridt.
"du er blevet stærkere Rafaela, men alligevel ser du så fortabt ud som da du først kom herhen. vil du fortælle din onkel hvad dit hjerte føler?" spurgte Makkadin og kiggede på hende med sit altid venlige smil. hans gyldne hår og skæg flagrede blidt i den stille vind.

Asso nåede ikke engang og kigge før det sagde "KABUM" og døren blev sprængt op "tja kære Vincent, sådan kan man også komme ind uden en nøgle, hahaha" sagde han og lo lidt, Asso kunne godt lide Vincent fordi han var "eksplosiv" og godt kunne lide at ødelægge ting og han var nu meget flink synes han selv. Inden Asso kunne nå og gøre noget ved de fjender der kom var de allerede døde og der var ikke flere, de fandt Asso's anden hjælper, han var såret men han var den der var budbringeren så det var ham der vidste det hele, han kunne godt gå så de fik ham op og gå og begyndte at bevæge sig imod Sakref og Rafaela "vi skal have ham her over til de andre med det samme, Sakref kan fikse ham op, han er den der ved det information som i skulle få af vide, og vi skal have nogen til at holde øje med om der skulle dukke flere op imens vi går" og med jer mente han Sakref's agenter, de skulle jo drøfte information til hinanden og det var ham der vidste det der skulle vides.

(efter en meget lang og stille gåtur)

De kom tilbage til huset, fik Asso de andre til at hjælpe den såret budbringer imens han gik ned til Rafaela hun var på terrassen, han kom op til hende og satte sig ved hende og holdt om hende og gav hende et kys i nakken "jeg er inde i huset hvis du vil snakke med mig Raf" sagde han og rejste sig op og gik indenfor igen og fandt så Sakref Sakref min budbringer mangler din ekspertise i medicin da han er hårdt såret og han er den eneste med det information mine og dine agenter skulle drøfte" sagde han og kiggede så over på sin budbringer, han hader altid at se dine egne såret.

Hun kiggede ned i græsset og prøvede og slappe af, men der var for mange følelser der kørte rundt i hendes lille krop til, at hun kunne kontrollere det. Hun var kommet ned på jorden indenVictoria var kommet ned og komme med en stor prædiken omkring hendes søstre, men det gjorde bare, at hun så mere ned på hendes søstre og andre af hendes slags. Hun kiggede op på Makkadin da han var kommet hen til hende og skyggede for solen "Hvis du er kommet for og komme med en endnu prædiken om, at jeg tager fejl af mine søstre må du gerne gå for jeg ændre ikke min mening om dem eller andre som dem" sagde hun kort og kiggede ned i jorden. Hun vidste godt, at det ikke var i orden og snakke sådan til ham eftersom han havde gjort så meget for hende, men hun ville ikke høre mere om hendes søstre og om, at hun tog fejl og ikke kendte dem, men de slap jo fri for alt de gjorde. Hun var næsten sikker på om de blev voltaget eller voldtog hele byen ville de slippe fri, men hun selv blev voldtaget tit i Doomsville, men hvem blev straffet for det? Det var ikke dem der gjorde det. Det var offeret.
Da Asso kom kiggede hun kort om på ham "Senere" sagde hun da han gik. Hun kiggede op på sin onkel igen og rejste sig fra terassen. "Hvorfor er det egentlig, at jeg bliver straffet for det jeg gør når andre i denne familie ikke gør?" spurgte hun direkte. Endnu en gang gik hun ned til springvandet og satte sig på kanten. Hun håbede lidt, at Makkadin fulgte efter hende så de kunne snakke i fred uden indblanding fra andre.

i ren automatik da Sakref hørte at de var skadet så fandt han hurtigt de hjælpemidler der var i huset og gik hen til dem for at se på deres skader. den ene med alt informationen var meget mere skadet. sikkert på grund af tortur.
Sakref startede med at give han noget afslappende hvorefter han bedste Vincent, Assorian og den sidste agent til at holde på den mest såret imens han syede hans store sår.
da det var ordnet. hvilket Sakref gjorde på rekordtid på grund af sin ekspertise, begyndte han at putte bandage og lignende på den sårede.
til sidst var Sakref sikker på at han ville klare den og vendte sig til den anden agent som blev hurtigt bundet ind i bandage på sine sår. han var heldigvis ikke behov for at blive syet men han kunne se at bandagen skulle være stram da han havde fået brækket ting også.

*imens udenfor*
Makkadin havde rigtig nok fulgt med Rafaela.
han lyttede til det hun spurgte om imens de gik og da de nåede springvandet så satte han sig ved siden af hende.
"måske skulle du spørge dig selv om hvorfor de andre ikke bliver straffet?" sagde han og satte sine hænder ned i sine ben.
"du tænker stadig meget ensidigt min pige, ting har ikke kun en side men to, som en mønt" sagde han og tog en mønt frem fra sin lomme og skød den op i luften hvorefter den landede i springvandet med et lille plask.
"jeg forstår du føler dig uretfærdigt behandlet og det er kun normalt i din situation, men ting er ikke altid så simpelt som du tror, mange ting spiller ind, af samme årsag vil du ikke tænke på et årstid som noget simpelt, fx er forår ikke bare forår. forår er naturen der begynder forfra, en genoplivelse fra den kolde vinter og til en ny cyklus i den store cirkel som er kendt som livet, måske skulle du overveje om dit syn er så simpelt." sagde han og lagde en betryggende hånd på hendes skulder. Rafaela havde stadig meget at lære om at åbne sig op for verden, hun var stadig meget lukket inde for sin egen verden og kun kunne se sin egen, men ved at glemme de andres verdener vil hun altid leve i ignorance.

Asso var lettet over at han nok skulle klare den, han vidste at Sakref ville kunne ordne det "tak for hjælpen Sakref nu må vi lade ham hvile lidt, han taler når han vågner igen, vi kan spørge dine mænd hvad de så senere, nu synes jeg vi skal tænke på noget andet, feks holde øje med tingene omkring huset, som jeg sagde inde i gyden til Vincent det her lugter lusket" sagde han og kiggede udenfor, og undrede sig og tænkte over hvem de mongoler var og hvad de ville "jeg kommer lige om lidt Sakref jeg skal snakke med din datter", så så han Rafaela og valgte at gå ned til hende, han stoppede dog på afstand fra hende fordi han fortrudt og gå ned til hende, han synes ikke han fortjente og snakke med hende, så han stod bare og holdt øje med hende, kiggede på hendes flotte hår, og smilede til sig selv, han stod der i nogle minutter indtil han så kiggede ned i jorden og gik så indenfor for at finde Victoria, hun var ude i køkkenet "du Victoria? kan jeg drøfte noget med dig kort.." sagde han og vendte sig om for at se efter Rafaela.

Hun lyttede stille til det han sagde. Hun sukkede opgivende "Men de andre bliver ikke straffet for og blive voldtaget eller voldtage nogen" sagde hun stille. Man kunne stadig høre på hendes stemme, at hun mente det havde været uretfærdigt og straffe personen som var et offer som ikke kunne forsvare sig.
Hun så ned i vandet og trak vejret tungt "Når jeg tænker på andre skal jeg være egoistisk og når jeg er egoistisk skal jeg tænke på andre end mig selv" sagde hun opgivende. Hun følte virkelig, at hendes verden var ved og falde sammen igen og hun havde ellers haft 2 fantastiske måneder og var nået længere end hun selv kunne tro, men nu følte hun, at hun var tilbage, hvor hun startede. Hun lagde sit hoved på Makkadins skuldre "Jeg ved godt, at det ikke var i orden måden jeg reagerede på og ved godt, at jeg selv er skyld i alle de straffe jeg har fået..." hun var begyndt og se sig selv som en fejl endnu en gang. Hun rejste sig op og kiggede på Makkadin med triste øjne "Hvorfor kan jeg ikke bare være som alle andre så havde det jo været så nemt, at holde mig ud og opdrage mig og samtidig så havde jeg ikke haft alle de problemer jeg har" sagde hun og satte sig igen efter lidt tid og vendte sig rundt så hun havde ryggen på terassen og fødderne nede i vandet og kiggede ned på sig selv "Undskyld, at jeg spilder jeres tid på og lære mig og træne mig" hun følte hun var til besvær.

Makkadin vendte sig også med hende så hans fødder var i vandet også. som om han gerne ville vise hende at han stod på samme side som ham.
han lagde endnu engang en blid hånd på hendes skulder.
"du er ikke til besvær at træne min pige. du har brug for tid, det er en omvæltning i dit sind og du har dæmoner du skal besejre, men du skal aldrig ønske at du var ligesom alle andre, alle andre er nemlig ikke ens, og det er du heller ikke. for hvis du var ligesom andre så var du ikke Rafaela, istedet skal du selv vælge om hvad du vil ændre på dig selv som du selv ønsker at ændre, ingen skal diktere hvordan du skal være andre end dig selv og du skal kun ændre på noget hvis du selv synes det skal ændres og ikke for nogen andre, og vi vil selvfølgelig altid være der til at hjælpe dig på din vej og jeg kan love dig for at din far vil ikke blande sig i din opførsel i fremtiden, du er voksen nok til at kunne vælge hvem du er nu og det har jeg også drøftet med din far og han er også gået med til det, din skæbne er nu i dine hænder og du har selv valget om du vil forsætte med at træne hos os eller om du vil rejse" sagde han med venskabeligt smil. han ønskede kun at hjælpe hende og det at bryde kæderne og blive fri for sig selv er nok det hun havde behov for.

*imellemtiden indenfor*
Sakref nikkede til det Assorian sagde.
"jeg vil holde øje med dem indtil de vågner for at holde øje med at de holder sig stabil." sagde Sakref til Assorian inden han gik.
Victoria var ude i køkkenet og var igang med at hygge sig med at bage. det var noget hun gjorde for at slappe af. hun elskede at bage, hvilket passede slet ikke til hendes normale attitude.
hun vendte sig om til Assorian med en kagedej på kinden.
"hvad er der Assorian?" spurgte hun nysgerrigt. hendes velformet figur lettere dækket af et forklæde.

Asso kiggede på hende, han ville snakke om Rafaela men ville ikke fortælle at han havde følelser for hende, men ville blot snakke om hende, måske havde Victoria snakket med Rafaela og havde fået hende til at blive rolig igen "ved du om Rafaela stadig er gal på mig? eller om hun vil snakke med mig.. jeg har virkelig brug for og snakke med hende, men ja.. jeg smutter igen" han vidste ikke hvad han mere skulle sige, så han gik ovenpå og satte sig i sengen i det værelse han havde fået lov og låne, det var ved at være aften og hans budbringer var stadig ikke helt på toppen, så han valgte at det nok var tid snart til at komme i seng, han håbet dog at Rafaela kom op og snakkede med ham inden, ellers ville han ikke kunne sove og ville blive oppe resten af natten.

Hun kiggede stille på sin onkel da han lagde en hånd på hendes skuldre. Hun kiggede ned i vandet imens hun lyttede til det han sagde til hende. Ham og Vincent havde gjort så meget for hende i den tid hun havde været der. Hun ville ikke skuffe dem, men hun kunne heller ikke finde ud af og være fri hverken fra andre eller sig selv. Hvordan skulle hun kunne finde ud af det? Hun lagde sit hoved imod hans skuldre og trak vejret dybt "Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre af mig selv længere. Det er ikke nemt og være en Morladin når alle andre virker så perfekte og så kommer jeg der viser det modsatte for alle" hun bed sig usikkert i underlæben. Hun ville gerne videre i sit liv og vise for alle, at hun ikke bare er Sakrefs datter som de fleste ser hende som. Rowan havde sagt til hende, at hun var unik og kun skulle være sig selv og ikke Sakrefs datter, men hvordan var man sig selv? "Jeg dur ikke til og være fri onkel. Har levet under folk der har dikteret mig lige fra jeg blev født til nu, hvordan gør man det modsatte onkel? Jeg vil så gerne hjælpe dem som ikke kan klare sig selv. De forældreløse børn og de kvinder der bliver undertrykket ligesom jeg har været" fortalte hun stille. Hun vidste ikke hvordan hun skulle få det hele igennem. Hun ville så gerne hjælpe folk der ikke kunne klare sig selv.

Victoria tog fat i Assorians skulder inden han nåede at gå væk. hun var faktisk pænt stærk for med bare styrken i sin ene arm holdte han hende fra at gå nogle steder hen uden selv at ende med at blive rykket en meter.
"sæt dig ned Asso. jeg kan se du har brug for at snakke med nogen og jeg står med glæde som en du kan snakke med" sagde Victoria med et smil. hun virkede hård men alligevel venlig på samme tid. måske virkede hun kun hård fordi hun havde taget fat i Assorian med sådan et fast greb.

*imens udenfor*
Makkadin grinte da Rafaela sagde at hun syntes at alle i Morladin familien var perfekte.
"åh min pige det er længe siden at nogen har fået mig til at grine sådan. hør ingen i Morladin familien er perfekte. langt fra. din far brugte de første 500 år af sit liv til at ødelægge alt han rørte ved. det var først da han blev smidt ud af vores far; din farfar at han så rejste ud og prøvede at opdage sig selv og der gik 1500 år før han vendte tilbage igen. det eneste vi er gode til i denne familie er at være os selv og acceptere at vi er os selv. det samme skal du også gøre. ellers ville din far ikke have sendt dig herned hvis han ikke ønskede at du skulle lære at være dig selv og bare acceptere dig selv." sagde Makkadin med et smil.
"det bliver selvfølgelig ikke nemt at lære at være sig selv med den barndom du har haft. men det er aldrig for sent at lære det. du skal bare åbne op og lære at acceptere alt ved dig selv og sige at du er perfekt som du er. både dine normale sider og dine dyriske sider" sagde Makkadin med et smil.

Han nåede ikke langt før han mærkede en voldsom styrke tage fat i hans skulder, først troede han det var Sakref eller en af de andre, men det var Victoria sikke en styrke hun havde "mange tak Victoria det er sødt af dig.. jeg vil bare spørg dig.. om du ikke kan få Rafaela til og komme op på mit værelse? jeg.. har brug for og snakke med hende" han trak på skulderne og kiggede ned i jorden i et kort øjeblik, han hadet at hun var sur på ham.. og ville bare ønske hun ville forstå "hvis du ikke har hørt det.. så tvang Sakref to djævelske døtre mig til noget.. eller de forheksede mig til noget jeg har fortrudt af hele mit iskolde og hadefulde hjerte.. og jeg forstår godt Raf er sur på mig og ville bare ønske hun ville snakke med mig.. kan du ikke prøve og få hende til og komme op på mit værelse? jeg går derop nu for jeg har brug for og tømme hovedet" sagde han og kiggede så ned i jorden igen, han ville så gerne have hun kom med ham op på værelset og snakkede med ham, han havde brug for det og håbet at Victoria kunne snakke med hende lidt.

Hun kiggede undrende på ham da han begyndte og grine. Hvad havde været så sjovt i det hun sagde. Det kunne godt være, at hele hendes liv var en stor forandring, men tingende forandrede sig så meget for hende, at hendes lille hjerne ikke kunne følge med og det havde gjort, at hun havde glemt sig selv på vejen for længe siden og nu skulle til og samle hende op igen og lære hende de nye ting plus fortsætte med og følge med i den udvikling der foregik omkring hende. Hun skulle lære og acceptere den hun var blevet til samtidig med og bare prøve og acceptere forandringerne i familien plus det og acceptere alt det der elleres foregik omkring hende. Hun gav ham helt ret i, at det ville blive en kæmpe kamp for hende og utroligt svært, men hun ville ikke bruge hele sit liv på og finde sig selv ligesom hendes onkel fortalte som hendes far havde gjort. Hun kiggede underligt på ham "Hvordan skulle jeg kunne acceptere mig selv når andre ikke acceptere mig for den jeg er?" hun sad lidt og tænkte over, hvad han havde ment med den dyriske side af hende. "Og hvad mener du med den dyriske side af mig?" hun var forvirret og følte bare, at hele hendes liv var et stort kaos og det kunne man også tydeligt se på hende.
Hun kiggede opgivende i vandet efter lidt tid "Jeg duer jo ikke til noget udover og lave ballade og ødelægge andres liv og humør" sagde hun trist og begyndte og lave en lille drage af flammer i sin hånd som var mørkelilla og det lignede, atder løb nogle tåre ned af dens kinder.