Why are you hier? //Sakref og Assorian//

Victoria nikkede "jeg forstår dig godt og det du har oplevet er noget Rafaela godt ved at det ikke er noget du kan gøre for. Hun er sur over at du har været sammen med tjenestepigerne. Det er det hun ved at du kunne have undladt at gøre." sagde Victoria med et seriøst blik. Hun havde hørt det hele fra Rafaelas side.

Makkadin smilte til hende et godhjertet og varmt smil.
Hun nussede stille hendes ryg
"jeg mener sex og hierakiet og lignende. Det er kun hos dyr" sagde Makkadin med væmmelse. Makkadin har aldrig været glad for den måde Sakref styre tingene men han er hans bror så han ville ikke blande sig.
"du ødelægger og ikke noget. Og du er ikke en ballademager. Og du skal ikke tænke på hvad alle andre folk tænker. Du skal tænke på dig selv og vide at hvad end folk tænker er ikke det som tæller men hvad du selv tænker om dig. Du er en god pige og det skal du altid huske" sagde Makkadin dog efter

Asso kiggede undrende på hende, han forstod ikke helt hvad hun mente med at han havde været sammen med nogen tjenestepiger, ja han havde overvejet det, og ja han sagde han ikke ville der men på et andet tidspunkt kunne han dem godt.. men gjorde det ikke, måske havde hun hørt nogen rygter der ikke passede helt, for han var jo ikke sammen med dem? "hvad snakker du om Victoria? jeg var ikke sammen med dem på nogen tidspunkter, det var Sakref der var det, de eneste jeg var sammen med var hans døtre, som jeg nogen så meget fortryder.. selvom de tvang mig.. hekse.. men ja, jeg har jo såret hende, men jeg er ærlig og siger at jeg var ikke sammen med nogen tjeneste folk.. gud hvor jeg hader hun er sur på mig.." sagde han og kiggede ned i jorden og kiggede så ud igen og så Rafaela snakke videre, han sukkede, og håbet hun endeligt snart ville komme hen til ham, men på den anden side ville han også lade hende snakke færdig da hun havde brug for det "jeg går altså op nu Victoria jeg har brug for og være alene, sig til Raf at jeg venter på hende hvis det er" sagde han og gik så op på sit lejeværelse.

Hun lyttede stille til det han fortalte om det dyriske. Hun forstod stadig ikke helt hvad han mente med det han sagde. Var der et hiarki der hjemme? Hun havde haft en ide om det, men var det sådan. Hun var forvirret og ville virkelig gerne forstå bedre hvordan livet egentlig hang sammen hun kendte ikke til andet end og være dikteret rundt. Hun havde været fri hos Makkadin og Vincent, men de dikterede når det galt pligter og træning i starten for og lære hende det, men hun var fri og dog var de strenge under træningen, men de havde sikkert en rigtig god grund til det. Hun lagde sit hoved på Makkadins skuldre og nogle enkelte tårer trillede ned af hendes kinder. "De eneste gange jeg har fået, at vide jeg er klog, smuk og en god pige er når jeg gør hvad der bliver sagt eller når jeg har udført den ordre jeg fik stillet aldrig midt i det hele før jeg kom her hos jer" fortalte hun stille. Hun havde selvfølgelig hørt detfra nogen udenfor familien, men de var heller ikke så diktoriske som hendes familie var. Hun puttede sig ind til sin onkel for og finde tryghed hos ham. Hun var blevet meget roligere i kroppen og det kunne man tydeligt mærke på hende.
Hun kiggede ned i sit spejlbillede der var i vandet "Jeg vil gerne have, at du og Vincent lære mig og være normal og ikke være den jeg er nu" hun håbede inderligt, at han forstod, hvad det var hun prøvede og fortælle ham.

Victoria smilte til ham.
"jeg tror på dig. jeg kan se på dig at du mener det, men det ændre ikke på noget. hun er stadig sur på dig og indtil hun er kølet ned nok til at hun kan høre fornuft kan du ikke gøre noget" sagde hun med et smil og med en forstående fornuft.
"og de er ikke hekse. men succubies. de kan ikke gøre for det. det er lige så naturligt for dem at have sex og sæd som at spise mad og trække vejret hos dig. men de kommer til at lære at kontrollere det. jeg er selv en succubus og jeg lærte det efter noget tid at styre mine lyster og behov" sagde hun med et smil.
hun lagde blidt sin hånd på hans skulder.
"men smut du op med dig og få tænkt over nogle ting. så sender jeg hende op når hun er klar." sagde hun og blidt gav slip på ham igen.

Makkadin smilte til hende.
"vi kan ikke lære dig at være Normal for som at der ikke er to stjerner ens så er der aldrig noget der hedder normalt. vi vil dog med glæde hjælpe dig i at blive guidet frem til din egen selvopdagelse. men vi kan ikke give det til dig eller lære dig det." sagde han med et smil og sad stille imens hun lå og puttede sig op af ham. han vidste hvor meget hun havde behov for det.

Asso sad på værelset, og ventet og ventet, gik frem og tilbage og overvejet og gå ned til Rafaela, hvis han fandt ud af hvem der havde fortalt det rygte med at han har været sammen med nogen tjenestepiger, han ville slå dem ihjel, for døde mænd sladre ikke - tænkte han. Han valgte så og gå nedenunder og udenfor og gik så ned til Rafaela han stod der i ca to minutter og bare stod stille og kiggede på hende hvor han så gik tilbage igen og gik en i køkkenet og fandt en flaske whiskey og tog den med ovenpå og begyndte ligeså stille og drikke den imens han tænkte videre.

Hun kiggede på ham imens han snakkede. Hun vidste bare ikke, hvad hun skulle gøre af sig selv. Alt virkede så forkert for hende. Hun trak vejret dybt nogle gange "Det vil jeg gerne og vil også gerne have i lære mig og være mere selvstændig og kunne klare mig selv" hun havde altid haft svært ved og forklare det hun egentlig godt kunne tænke sig folk lærte hende.
Hun havde siddet i et stykke tid og kigget ned i vandet på sit eget spejlbillede da hun fornemmede, at der var nogen som kiggede på hende. Hun kiggede om på Ass og sukkede kort. Hun blev vel nød til og snakke tingende igennem med ham før eller siden og hun vidste med sig selv, at hun ville have svært ved og sove natten igennem uden og få snakket med ham og måske også sige undskyld til hendes far over det hun havde sagt til ham.
Hun kiggede op på sin onkel og gav ham et stort kram "Tak for snakken onkel og for, at du ville lytte til mine frustrationer. Må nok hellere få snakket med Assorian om tingende ellers får jeg ikke sovet i nat" sagde hun stille. Hun ville stadig overveje og snakke ordentligt med hendes far igen, men det måtte vente. Hun måtte redde en tråd ud af knuden før hun kunne tage den næste for og få knuden fri. Hun rejste sig op og gav Makkadin et kys på kinden og gik op til Ass' værelse og stod lidt udenfor hans dør. Hun trak vejret dybt nogle gange før hun bankede på døren og ventede til han åbnede den eller sagde 'kom ind'

Makkadin lagde blidt sin store hånd på hendes skulder med et forstående smil.
"det er helt okay Rafaela. jeg er bare glad for at høre at det hjalp at få snakket om tingene. men det er nok en god ide at du får snakket med ham og hørt ham ud. stakkels mand ligner en hane uden hoved som han vandre håbløst rundt" sagde Makkadin grinende og grinte som var han nærmest julemanden. lige så muntert var hans grin.
Makkadin havde nemlig lagt mærke til hvordan Assorian gik rundt på villaen og ikke lignende en som ikke vidste hvad han skulle gøre med sig selv
imellemtiden havde Victoria holdt øje med Assorian for at være sikker på at han ikke gøre noget dumt. hun var bekymret for dem begge to. også selvom at hun intet vidste om deres forhold. men som en succubus kunne hun tydeligt mærke følelser og deres følelser imellem hinanden var stærke men meget imod hinanden lige nu.
hun trak en flot tærte og satte den op på vindueskarmen til køling. hvilket ikke ville tage lang tid i den her kolde ørkennat.

Asso sad i sengen med hænderne på panden da han hørte at det banket på, han kendte de bank, det var Rafaela "kom ind søde" sagde han og rejste sig op og gik hen til hende og krammet hende holdt hende tæt, han kunne mærke hvordan en tårer kom men han græd ikke, han græder aldrig, han får kun tårer i øjnene og det er det, han har grædt så meget at han ikke kan mere "undskyld søde.. for alt.. jeg.. jeg ved ikke om jeg kan sige det her til dig.." sagde han og kiggede på hende, deres munde var kun få centimeter fra hinanden og han havde så meget lyst til at bare og give hende et kys.

Hun gik stille og roligt ind af døren da hun hørte, at hun måtte komme ind. Hun blev ret overrasket over, at han kom hen for og kramme hende. Hun gengældte krammet og puttede sig stille ind til ham. Hun var ked af, at hun havde været så sur på ham.
Hun kiggede ham i øjnene med nogle enkelte tårer løbende ned af sine kinder "Det ok. Jeg kender mine søstre. Det var ikke i orden og skælde dig ud over, hvordan de tøser er" sagde hun stille imens hun lagde sit hoved imod hans skulder og puttede sig stille ind til ham. Hun bed sig lidt i underlæben. Hun havde lyst til og kysse ham. Hun trak vejret dybt og kiggede op på ham. Hun kyssede ham stille på munden.

Sakref havde stadig travlt med at holde øje med Assorians mænd. hvis han gik væk og de fik det værre ville de kunne ende med at dø.
Makkadin var gået indenfor igen og sad i køkkenet og snakkede med Victoria. de to har altid været gode sammen. dog har Sakref altid været det Sorte får i familien.
Vincent var dog gået udenfor i haven. han havde brug for at tænke over hvem der angreb Assorians mænd. men det behøvede ikke at tage mere end to sekunder at svare på.
der stod nemlig en skikkelse i haven. klædt i sort fra top til tå med en maske på ansigtet. masken var blank hvid med et sort malet smil på.
Vincent rejste sig hurtigt op.
"du er den som angreb mændene." sagde Vincent til denne indtrængen. Vincent sagde det højt nok til at Rafaela og Assorian ville kunne have hørt det fra Rafaelas værelse.
skikkelsen svarede dog ikke. istedet trak han et katana og et Wakizashi (en lidt kortere version af et katana).
Vincent fnøs af det.
"jeg har ikke tænkt mig at holde tilbage. sagde Vincent og trak sine pistoler lyn hurtigt og skød og skudet ringet igennem natten og brød stilheden af mørket.

Asso kyssede hende igen, hvor havde han dog ventet på det i langt tid, han kyssede hende og løftede hende så hun havde hendes ben rundt om hans mave og løftede hende så over i sengen hvor han lagde hende ned og kyssede hende endnu, men alt det ændrede sig da de hørte Vincent tale, Asso kunne tydeligt høre hvad han sagde og inden han nåede at gøre noget lød skudende, og Asso farer op men går lægger sig lige hurtigt igen for at give Rafaela et kys mere "der sker noget, vi må vente til senere søde, skynd dig og komme med" sagde han til hende og forvandlet sig til sin skyggeform, et stor skyggevæsen var nu kommet i huset og ville dræbe alle dem som er imod ham eller hans elskede Rafaela, havde der ikke været den afbrydelse, havde han nemlig overvejet og fortælle hende hvad han egentlig føler for hende.

Rafaela var glad for og mærke ham tæt på sig og mærke hans læber imod sine bløde læber.
Hun var allerede henne ved vinduet da Asso sagde, at hun skulle følge med ned. Hun havde ikke tænkt sig og lade nogen skade Vincent eller andre. Hun kiggede kort ud af vinduet og observerede sine træk og hvad der ville være bedst muligt for hendes angreb og ramme den fremmede som var kommet ud i haven. Hun åbnede vinduet og kravlede ud på taget og kiggede ned på den fremmede. Hun fik dannet 2 store drager af sine flammer som var mørkelillae og almindelig lillae. Man kunne tydeligt se på dem, at de var lavet af flammerne, men samtidig virkede de alligevel faste i formen. Der kom nogle store ildkugler ud af deres munde og ned mod den fremmede.
Hun sprang ned af taget og det var som om dragerne fløj hende ned på jorden. Hun landede lige ved siden af Vincent. Hun så alvorligt på den fremmede. Man kunne tydeligt mærke på hende, at hun var klar til kamp. Endelig var der noget modstand for hende som hun kunne få sine frustrationer ud samtidig med, at hun ville træne sine kræfter og styrke hendes koncentration med det der skete omkring hende og samtidig med og kontrollere sin evne. Hun begyndte og danse rundt imens dragerne begyndte og flyve rundt med hende rundt omkring og over den fremmede. Dragerne blev ved med og kyde ildkugler efter den fremmede imens de slog efter ham med deres haller af flammer. Hvis hun ramte manden ville han blive brandt af deres haler.

den fremmede var hurtig. han nåede at dukke de fleste angreb fra både Vincent og Rafaela. men Rafaela var så heldig at tvinge ham flere gange til at parerer hendes angreb. hvis hun bare kunne få ham i et blindt punkt så kunne hun ramme ham perfekt men den fremmede så ud til at være stærk og meget trænet.
Makkadin, Victoria og Sakref stod allerede derude. men de havde valgt at lade Rafaela, Vincent og Assorian klarer tingene. hvis det blev for slemt så ville de selvfølgelig blande sig.
måske kom den fremmede for at vise hvor stærk han eller hun var.
Vincents hud blev mere og mere mørk jo flere skud han skød. Makkadin endte med at træde frem.
"pas på min søn. du ved hvad der sker hvis du bruger for mange af dine mørke angreb." sagde Makkadin. men Vincent så ikke ud til at være påvirket af det han sagde.
men ham her fjerden var overalt. han var lynhurtig og så ud til at være en mester til at bruge sine våben.

Asso opladede sin venstre arm med røgtåge og sin højre arm med syretåge og kastede det så hen imod den fremmede så det var omkring ham hvor han så tog sit sværd og svævede med en hurtig fart hen til den fremmede, han lagde dog mærke til at de træ ældre i huset ikke lavet en dyt og bare stå og kigget på, det irriterede ham dog lidt men lige nu var den største trussel af og få den fremmede bevidstløst så man kunne få svar ud fra ham, men han var dog stærk og parrede flere af hans angreb men Asso er klog nu mere han kæmper nu mere husker han hans teknikker og nu større chance er der for at finde et svagt punkt.

Rafaela smilede stille imens hun fortsalle med og danse rundt omkring ham imens hun sørgede for, at dragerne angreb ham ved og bide efter ham, slå deres haler imod ham og kastede nogle store ildkugler efter ham. Der gik ikke mere end 5 sekunder imellem hvert angreb for dragerne. Hun kunne se på den fremmede, at han ikke var svag og han var samtidig temmelig hurtig så hun vidste, at hvis de skulle kunne få ham ned med nakkem måtte en ihvertfald holde hans fokus et sted samtidig med, at nogen måtte finde et af hans blindepunkter, men fokuset måtte komme et sted fra og det måtte hun bruge sine drager til. Hun kiggede dog flere gange hen på Asso og Vincent for og se, hvordan de klarede sig, men de var jo stærkere end hende. Det ville hun ihvertfald tro så de ville nok klare sig. Hun havde stadig meget og lære.
Hun kom pludselig i tanke om det Rottenstein havde fortalt hende da hun havde drukket noget af det stads der havde muteret hende sidst. Hun var jo blevet meget hurtigere og mere udholden. Hun begyndte og danse hurtigere og hurtigere rundt omkring den fremmede og det gjorde også, at dragerne angreb ham meget hurtigere. Hun lagde flere gange mærke til, at den fremmede ikke kunne holde øje med dem alle 3 samtidig med, at hun brugte sine drager det ville sige, at der var 5 der angreb ham, hvor dragerne ikke brugte mere end 2-3 sekunder før deres næste angreb og de angreb på skift så der var ingen tid han kunne give af for sit næste angreb.
Hun ville ikke blande sig i, hvordan Asso og Vincent angreb ham for hun kunne ikke lægge ordentligt taktik, hvis hun skulle snakke med dem ville deres chancer for og vinde ham meget lavere end hvis de lagde deres egne taktikker for så ville de kunne kombinere dem efterhånden.
Efter lidt tid og Rafaela endte med og stå bagved manden. Blev der sendt 5 sorte ildkugler afsted fra hende af, med stor kraft imod ham imens dragerne fortsatte med og angribe ham fra forskellige vinkler.

den fremmede kunne ikke klare denne bombardement der kom fra dem allesammen og det endte med at den fremmede pludselig sendte en chok bølge ud af sine arme som var af ren energi og elektricitet som slog alle deres angreb væk.
den fremmede hoppede op på en af lamperne i haven og vendte sig imod dem.
den fremmede tog sin maske langsomt af og afslørede en kvinde med langt sort hår.
"dette bliver ikke sidste gang i ser mig" sagde hun og tog masken på igen og forsvandt i et lynnedslag.
braget fra lynnedslaget rystede i hele byen og pludselig fra himlen. noget som man ikke så så ofte i Sunfury City. men det begyndte at regne. og ikke bare småt regn men slem regn.
"godt gået allesammen. vi vidste at i sagtens kunne klare det." sagde Makkadin og stod og klappede af dem imens han blev næsten badet af regnen.

"Jaja det siger du jo, og næste gang du kommer vil jeg bade mig i dit blod! HØRER DU MIG!!" sagde han med sin dybe skyggevæsen stemme og forvandlet sig tilbage igen, man kunne se på ham hvor gal han var på hende, lynet eller torden gjorde ham ikke bange det der gjorde ham bange var at hvis Rafaela kom til skade, det var det han frygtede mest "hvis den nar kommer igen.. jeg sværger" sagde han og gik så over til Rafaela som stod i regnen, han løftede hende op og kyssede hende igen "jeg har nok set de to smukkeste drager i dag, og det bedste ved dem er at de kom fra dig, hold nu kæft hvor jeg dog elsker din evne kære" sagde han og kiggede på hende i mens han løftede hende, han var forbavset over hvor stærk hun egentlig var men mest forbavset over hendes evne, sådan en stærk evne kan se så smuk ud det forbavset ham virkelig "nå vi må hellere se og komme ind, og have tjekket mine mænd, efter det Rafaela så kommer jeg op til dig på værelset" sagde han og lod hende komme ned på jorden igen og gik så ind til Sakref "hvordan står det til mine mænd? tror du at de vil være færdige med at heale til i morgen?" sagde han og kiggede på sine mænd, han hadet altid at se sine mænd være skadet, skader man dem, så skader man også ham og han vil få sin hævn.

Hun var overrasket over, at det var en pige de havde kæmpet imod, men hun var rasende over, at hun kom og troede, at hun kunne klare dem. Hun kiggede efter hende og trak vejret dybt. Hun var forpustet for i forhold til de andre havde hun været meget aktiv og det og få 2 drager til og bevæge sig samtidig med sig selv tog meget af hendes energi. Hun lukkede sine øjne og dragerne forsvandt tilbage til ingenting. Hun bleb overrasket da Asso pludselig kom over og løftede hende. Hun lyttede stille til det han sagde. Så han forventede, at hun gik op på sit værelse? Det kunne han godt glemme! Hun gengældte hans kys og smilede stille til ham. Hun vidste ikke om hun skulle være stolt af sig selv eller om hun skulle til og træne noget mere for og blive endnu bedre eller hvad hun skulle. Var hun blevet stærk?
Hun stod lidt og nød regnen løbe ned af sig for og køle sig selv ned. Hun var varm efter og danse rundt og styre dragerne med sine flammer. Sveden løb ned af hendes pande selvom det godt kunne snydes af regnen. Hun gik hen til Makkadin og smilede stille til ham "Skal træne meget mere" sagde hun stille. Hun syntes selv, at hun virkede meget svag.

de gik indenfor udover Makkadin som blev ude med Rafaela.
Sakref stod lidt og kiggede på mændende som stadig lå bevistløse i sofaen og stolen.
Sakref rystede på hovedet efter nogle sekunder hvor han kiggede på mændende "der vil gå en uge før den sidste vil kunne bevæge sig uden at hans sår går op. den anden vil være klar til at gå igen om nogle dage. men jeg vil foreslå at vi holder os her indtil den sidste har det bedre. hvis det selvfølgelig er okay med min bror." sagde Sakref og kiggede på Assorian.
Sakref var nysgerrig over hvem denne kvinde som angreb dem var. hun var stærk og hvis de andre ikke havde været der så ville de have tabt hver for sig. dog ville hun ikke have gået op imod Sakref eller hans familie men selv Assorian ville være sat på en prøve. det kan godt være at han var et stærk skyggevæsen men selv lynets hastighed ville han ikke kunne følge med.

Imellemtiden udenfor.
Makkadin havde lagt hånden på Rafaelas skulder som svar til det hun sagde til sig selv.
"du er til gengæld på rette vej. du skal dog lære at kontrollere dine drager uden behov for at danse med. hvis vi ikke havde været der så ville du have været et nemt mål." sagde Makkadin med sin konstruktive kritik. han synes hun havde forbedret sig en del og var faktisk imponeret men hun havde stadig meget hun kunne lære.

Asso lyttede til hans ord, han kiggede så ned på sin mænd Aú Jú Revoir" sagde han til ham, det er en sætning ham og hans mænd bruger når de ser en kammerat kommet til skade så bruger siger man de ord for at vise at man ønsker ham god bedring, ordet betyder Hvil dig min ven, vi vil få hævn.
"okay Sakref tak for hjælpen, sig lige til hvis der sker noget jeg skal lige ud og sende et signal til mine mænd, jeg vil have det her område under opsyn" og det ville han faktisk kun pga Rafaela intet skulle skade hende når han var der. Han gik ud og opladet en speciel form for røgsky en som kun skyggevæsener kan se forskel på, for andre vil det ligne en helt normal røgsky, han pegede mod luften og skød så det varede i 2 sekunder, efter 2 sekunder stoppet han og gik så efter Rafaela for at se hvad hun lavet, hun ville sikkert gerne træne men Asso ville nu hellere have lidt alenetid med hende, det havde han brug for efter alt det fis med hendes søskende. Han gik så ind først og tog lidt vand, vandet var ikke særlig koldt men det var vand og væske som han lige havde lyst til og gik så ind til sine mænd igen, kiggede ned på dem og op igen, begav sig så ud for at finde Rafeala men som stod henne ved Makkadin og han ville ikke forstyrre de to og vendte så om og gik så ovenpå igen og satte sig i sengen "Aú Jú Revoir mine krigere, Aú Jú Revoir" sagde han og gik over til vinduet som stod åben endnu og kiggede ud, han kunne se Rafaela, han smilede, han var glad for hende. Han gik så over i sengen igen, satte sig, og begyndte og meditere, det gør han af og til når det er han har været stresset eller været rigtig rigtig sur.

Rafaela kiggede på Makkadins hånd da han lagde den på hendes skuldre. Hun vidste godt, at der var lang vej igen, men hun havde også kun lige lært, at have ordentlig kontrol over dragerne selvom hun flyttede sit fokus til noget andet og det havde været meget svært for hende og det gjorde, at hun var nød til og holde sig i bevægelse. Hun kiggede om på ham da han snakkede til hende og nikkede. Hun vidste godt, at hun havde været et nemt mål, men det havde hun været alligevel for hun var sådanset den svageste ved huset og endda i familien så hvad havde de egentlig forventet af hende? Hun vidste godt, at hun var svagere end alle andre. Hun kunne sådanset ikke komme på nogen der var svagere end hende. Selv hendes lillebror på knap 2 måneder var stærkere end hende og det lagde hun sådanset ikke skjul på, at hun vidste selvom alle andre sagde hun var stærk, men hun var ikke stærkere end nogen anden. Der var hun den svageste og det ville hun sikkert altid være. Hun trak let på skuldrene "Jeg ved, at der er lang vej igen for mig, men det hjælper heller ikke og samligne mig med resten af familien. Det ved du lige så godt som alle andre. Jeg er svagere end alle andre i denne familie og ja jeg ved godt, at nogen skal være den svage" sagde hun stille og var ligeglad med, at hun var plask våd og at tøjet sad tæt ind til hendes krop. Hun gik roligt indenfor og kiggede omkring sig for og se på de forskellige. Hun trak vejret dybt og gik ud i køkkenet og begyndte, at lave en kop varm kakao til sig selv for og få varmen igen. Imens hun stod og ventede på, at vandet blev varmt kiggede hun ud af vinduet og stirrede på regnen.

Makkadin smilte til hende.
"det kræver en stor styrke at indrømme selv sine svagheder. og det er også det første skridt til forbedring. følg dit hjerte min pige og du vil finde visdom, styrke og viljen til at blive til noget stort." sagde Makkadin og gik med indenfor. køkkenet stod tomt og det var kun Rafaela der nu var derude.
pludselig kom der et brag fra et nyt lynnedslag og i det korte glimt imens Rafaela kiggede ud af vinduet så hun et kort glimt af den maskeklædte kvinde igen. da glimtet fra lynet var væk igen var der pludselig en seddel på vinduet.
"hvis du vil stoppe mig. så kom alene til teatret om en time. oppe over koncerten. medbring dit valgte våben og vi vil se hvem der er stærkest." stod der på brevet. den var tydeligt rettet imod Rafaela.

Asso sad og mediteret endnu, inde i ham var han ved et gammelt tempel, hvor henne det lå var ligemeget, men der trænet han sin mentale jeg både skyggevæsenet som skyggevæsen men også i sin menneskelige form, bjerget han var på var koldt og det fik ham til at træne endnu mere for at holde varmen, men han stoppet da han hørte et brag, og kom til sig selv igen. Han var i bedre humør men gik ned og kiggede hvad det var der braget og så en seddel på jorden og gik hen og kigget på det var en speciel håndskrift en han aldrig havde set før, han kløede sig på hovedet, men da han så Rafaela's navn på sedlen blev gik han grasat og forvandlede sig til sin skyggeform, når han bliver udsat for for meget negativ energi forvandler han sig automatisk til sin skyggeform, og imens han gjorde det kom fem andre skyggevæsener "jeg vil have husets område her sikret OG sker der noget udsender i et signal MED DET SAMME OG I FORLADER IKKE JERES POSER, ER DET FORSTÅET" han råbte højt og de blev lidt forskrækket men forsvandt så i fem forskellige retninger og udgav et signal om at de var kommet i position.
Han var sur, vreden i ham brændte og brændte han ville ikke have at Rafaela tog over til den kælling der angreb dem, han fløj forbi sedlen og over til Sakref "den kælling der angreb os vil have Rafaela til at kæmpe mod hende, når jeg finder den kælling, hun er DØD" sagde han til Sakref med sin dybe stemme, han var alvorlig og sur, man kunne se skyggen i ham meget tydelig, nu mere mørk den var, nu mere sur er han og så er det med at passe på, ellers kan det gå hurtigt galt. Han forblev i sin skyggeform og ville vente til at se hvad Rafaela ville sige til det, tog hun afsted ville han tage med, ingen ville stoppe ham, han ville forsvare den pige.

Rafaela blev forskrækket da hun h'rte lynet. Hun kiggede på kvinden med et advarende blik. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle reagere på brevet der pludselig hang på vinduet. Hun læste brevet stille og roligt og brummede lettere irriteret. Hun havde ingen planer om og tage afsted. Hun blev endnu mere forskrækket da hun så Ass der reagerede som en psykopat bare over og se brevet. Hun rystede på hovedet. Hvorfor var det, at folk ikke kunne slå koldt vand i blodet og høre, hvad hendes ideer var? Hun lavede sine varme kakao og kiggede bestemt på Ass "Gider du godt og slappe af! Jeg har overhoved ikke tænkt mig og møde den tøs! Vi ved alle sammen godt, at den eneste grund til hun vil møde mig er og få den svageste i vejen for og få jer andre til og blive mere vrede så i mister kontrollen!" råbte hun imens hun kiggede rundt på de andre. Hun trak vejret dybt nogle gange før hun satte sig ved bordet og drak sin kakao. Inderst inde var hun nysgerrig over og finde ud af, hvad denne kvinde ville hende, men hun måtte få de andre til og tage parraderne ned før hun overhoved skulle tænke på og snige sig ud.
Hun kiggede hen på de sårede og derefter hen på sin far "Giv dem engleblod så er de hurtigere friske" sagde hun stille og kiggede derefter ned i sin varme kakao for, at få varmen i sin krop igen.

Sakref stod lidt og tænkte.
"hun har helt sikkert tænkt sig at tage jer ned en af gangen. hun er meget stærk og farlig. men ifølge brevet er hun ved koncerten. men vi vil ikke kunne fange hende hvis vi alle tager afsted. hun vil opdage det med det samme og flygte. Rafaela er ikke parat endnu til sådan en fjende. og det har intet med styrke af gøre. men hvis du mener Assorian at du kan klare hende så må du med glæde tage afsted. men undervurder hende ikke. selv jeg ville få en god kamp ud af hende. men du skal have et våben med. har du et selv? dog vær klar med dine evner hvis hun vælger at snyde og bruge sin evne." sagde Sakref til Assorian. måske var Assorian stærk nok til at kunne få banket hende nok til at fange hende. men Sakref var dog usikker på om det ville være muligt. det var deres eneste mulighed for at fange hende.
Sakref nikkede til det Rafaela sagde.
"du har ret min pige men vi har desværre ingen engel i nærheden og jeg har ikke fået taget noget blod med." sagde Sakref.
Victoria gik hen til dem.
"ellers må en af os Sakref tage afsted. vi vil nok sagtens kunne få nedlagt hende men det gælder jo selvfølgelig om Assorian og Rafaela har noget imod det." sagde Victoria.
Sakref og Makkadin nikkede begge som svar.
"vi kan dog risikere at hun flygter hvis nogen af os kommer. hun ved godt at vi tre er for stærke for hende. det er måske derfor hun valgte at udfordre Rafaela. hun vidste at det var en modstander som var enten på samme niveau som hende eller svagere." sagde Sakref og grublede. dette var en svær beslutning.
imellemtiden ventede en fremmede kvinde stille øverst over koncerten som langsomt var ved at gøre sig klar til koncerten. det var en meget klassisk teater som spillede klassisk musik.