Why are you hier? //Sakref og Assorian//

Rafaela hun var den eneste der kunne få ham til at blive rolig igen, han lyttede til hvad hun sagde og blev rolig og forvandlet sig igen "undskyld søde, jeg vil bare ikke have der sker dig noget, men jeg sværger jeg vil have fornøjelsen og slå hende ihjel" sagde han med en ret bestemt stemme, han ville gøre det også selvom hun var en stærk modstander.
Asso lyttede til Sakref "jeg vil gerne gå imod den kælling, men som du siger hun flygter nok hvis hun ser en af os andre.. vi bliver nød til at finde en metode til hvordan vi kan få hende væk uden at hun flygter.." sagde han og tog armene om kors.. og tænke og tænkte, han gik frem og tilbage.. "jeg bliver nød til at gå op og meditere, forstyrre mig kun hvis det er højst nødvendigt, jeg skal have tænkt det her igennem" sagde han og gik ovenpå.
Han satte sad i sengen, tændte stearinlys, satte sej oprejst og lukket så sine øjne, få minutter senere var han igen ved templet, han trænet og imens han gjorde det tænkte han igennem på en plan, det ville tage tid, måske kunne han ikke finde en men noget måtte der gøres fordi, han vil ikke miste Rafaela.

//undskylder for mit underlige svar.. x.x

//undskyld mit skriveflip //

Rafaela lyttede blot stille til det de andre snakkede om. Hvorfor var det som om, at alt afhang af hende og hendes beslutninger. Hvem siger overhoved, at hun ville dø? Ingen af dem havde set hende i drageform udover Valiona, men hun var der ikke. Der var ikke en der tænkte på, hvor meget bedre hun egentlig var i drageform end i sin menneskeform, hvor der var en hale der tit var i vejen.
Hun kiggede hen på Ass "Det fint nok. Det hjælper bare ikke og fare op i en spids pga et papir. Jeg havde forstået det, hvis jeg bare var taget afsted og ladet papiret være, men det der var lige lovlig for meget" sagde hun stille og kiggede ned i sin varme kakao. Hun lyttede stille da Sakref sagde, at hun havde ret og det vidste hun sådanset godt. Hun smilede kort for sig selv og rejste sig op uden et ord og gik op på hendes værelse. Hun havde mødtes med Luce nogle gange imens hun havde været i sunfury og der havde hun fået nogle poser engleblod for og skulle heale hendes sår når hun havde nogle slemme eller hvis hun fik nogle slemme. Luce havde været afhængig af engleblodet pga en gift der kørte rundt i hendes krop, men kunne godt unde Rafaela nogle poser. Hun åbnede skabet, hvor der stod en kasse, hvor der stod 'privat' på den. Hun tog kassen og bar den ned i stuen igen og lagde den på stuebordet "Være altid forberedt på livets mysterier. Du ved aldrig hvad du kommer ud for og hvornår du får brug for de ting du kan skrabe til dig" sagde hun stille imens hun så på Sakref og gik endnu en gang hen til spisebordet og drak af sin kakao. Hun sad stille og fortsatte med og lytte til det de snakkede om "I værste tilfælde så flygter hun så snart hun ser nogen af jer udover mig da det jo er mig hun venter på så der er nok ikke meget i kan gøre end og lade hende vente, men så kommer hun sikkert her igen og så begynder krigen forfra" sagde hun stille med ikke en følelse i stemmen. Hun vidste det var alvor, men hun kunne intet stille op. Hun var den svageste af dem alle og sikkert den som ikke ville få nogle chancer for og få hende ned med nakken. Det havde været held, at hun havde overlevet den sidste kamp for hun brugte alt sin energi på og holde sig selv og dragerne kørende.
Hun kiggede hen på Sakref da han sagde, at den tøs havde valgt hende fordi de andre var stærkere og hun enten var på niveau som hende eller svagere og hun var helt sikker på, at det var fordi hun var meget svagere "Vi ved alle, at det fordi jeg er meget meget svagere end nogen af jer og endda meget svagere end hende. Er langt fra på hendes niveau og det ved i godt og vi ved også alle, at det skal være held, hvis jeg bare skal komme lidt tættere på jeres eller hendes niveau og det ved I ikke sker" hun drak det sidste af sin kakao og gik ud i haven i regnen. De kunne lige så godt få, at vide, hvad det var for nogle kort der fylte oppe i hendes hoved.
Hun var ligeglad med regnen der ramte hende. Hun måtte bare væk fra deres kaos om og minde hende om, at hun var den svageste. Hun vidste det jo godt og det ville ikke ændre sig så hvorfor køre i det? Hun var stadig lidt træt efter kampen, men hun måtte få afledt sine tanker så kunne hun lige så godt træne det hun skulle blive bedre i, at styre dragerne stående. Hun gik ned i træningsringen og stillede sig op midten. Hun kiggede kort rundt om sig og fik skabt en drage til og starte med da hun vidste, at dette ville være svært for dem så heller en drage end 2 drager. Dragen var lidt svagere end normalt pga regnen og det hadet hun ved regn, men hun kæmpede med og skulle holde dragen i live så det ville dræne hendes energi endnu mere, men hun var ligeglad. Hun begyndte så småt og flytte sin arm rundt i luften for og se om det ville få dragen til og flytte sig.

Da de gik begyndte Sakref at sætte drop til de sårede søde fik engleblodet. Han sad lidt og tænkte og der fik han så en god ide.
Han fik nogle af vagterne til at hente Assorian og Rafaela og ventede på at de kom.
"jeg fik en god ide. Rafaela. Du siger du er den svageste og det er måske også rigtigt men hvad hvis vi kunne ændre det i en kort periode? Derfor går jeg altid med denne krystal under min hud" sagde Sakref imens med en skarp negl skar sit håndled op og trak en lilla krystal ud.
Han tørrede den af i sit ærme og og puttede er læderbånd ind i det hul der var i krystallen og rakte den til Rafaela.
"denne krystal vil styrke dig til et niveau hvor du er stærkere end Assorian og Vincent til sammen. Men virkningen virker kun i 15 minutter og så vil du være tilbage til dig selv. Den vil både gøre dig hurtigere, stærkere, få bedre reaktionsevne, tænke hurtigere og bedre, samt styrke dine færdigheder. Du skal bare sige 'lad blodet flyde' imens du har krystallen på og så vil kraften aktiveres." sagde Sakref og rakte den til Rafaela. Dette kunne måske være den chance de har brug for.

Asso fik ikke gennemtænkt sin plan, men fik dog trænet og gjort sig selv klar til hvad der skulle ske, han vågnet dog da nogen vagter ruskede ham på skulderen, ikke hårdt men stille for at få ham til at vågne, han vågnet lige så stille og var klar "javel jeg følger med jer" sagde han og gik med dem ned til Sakref, mange tanker fløj forbi ham, han havde fuld energi til hvis der skulle ske noget ville han være klar.
En krystal, hm, Asso spekulerede dog over hvad det var for en krystal, han var dog glad for at den gav Rafaela en styrke som kunne klare den kælling der angreb dem, Asso overvejet dog om han skulle følge efter hende hvis det var hun tog afsted.

Rafaela kæmpede meget med og holde sig selv og dragen oppe, men evnen slugede meget mere energi fra hende end hun egentlig troede. Hun syntes virkelig, at det var svært og styre dragen stående. Det var nærmest umuligt for hende og det gjorde det ikke bedre, at det regnede og slugede en masse energi fra hende. Hun stoppede op efter kort tid og var udmattet. Hun ville langt hellere i seng end noget andet og man kunne også tydeligt se på hende, at hun var blevet utroligt træt. Hun kiggede hen på vagten der kaldte på hende fra terrassen og gik roligt indenfor. Hun kiggede træt hen på Sakref imens hendes hår klistrede sig fast til hendes ansigt. Hun lyttede blot stille til det Sakref sagde. Hun tog dog imod krystallen og kiggede lidt på den. Var det den der gjorde ham stærkere? Hun spekulerede lidt men hun var for træt og hun kendte kun til Sakrefs blod der ku få hende op på mærkerne, men det havde jo sine bivirkninger. Hun skulle altså kæmpe imod denne tøs og havde ingen energi. Hun sagde ikke en lyd, men gik hen til Sakref og trak ham med ud i køkkenet og lukkede døren efter sig "Far jeg har ingen energi overhoved og min evne er svag fordi det regner. Jeg kan ikke kæmpe sådan som det er nu far" sagde hun stille og lignede en der kunne sove som hun stod. Det var så heller ikke løgn, men det behøvede ingen og vide.

Sakref lagde blidt en hånd på Rafaelas skulder.
"gå op og få hvilet dig. indtil da må vi se om vi kan distrahere hende længe nok til du kan få udhvilet dig." sagde Sakref og gik tilbage ind til Assorian og dem.
"Assorian. jeg er nød til at have dig til at tage afsted og kæmpe imod hende. Rafaela er for udmattet til at kunne kæmpe så vi er nød til at distrahere denne kvinde indtil Rafaela er frisk igen. du og Vincent kan tage afsted og så vil Vincent være klar til assistance hvis du får brug for det." sagde Sakref og kiggede på dem begge.
Vincent nikkede blot som svar. han var klar til det hele.

Asso lyttede til Sakref og følte at han var klar, han kunne godt tage den kælling ned, ikke så hun dør men besejre hende og så tage hende tilbage til huset så man kunne få "en snak" med hende, han var stadig tørstig efter død og havde stor lyst til at slå hende ihjel så hun aldrig kunne forstyrre dem igen.
"jeg skal nok tage over og få hendes opmærksomhed til Rafaela har det bedre, men først vil jeg lige gå op til din datter, inden jeg tager afsted" sagde han og gik op til Rafaela, han løj lidt for Sakref for selvom han skulle tage opmærksomheden fra hende havde han dog stadig lyst til at slå hende ihjel, han gik op til hendes værelse og stille på døren, hvis hun nu var faldt i søvn så ville han ikke vække hende.

Rafaela kiggede træt på Sakref og rystede på hovedet "Far hvs jeg skal hvile ud så er jeg først klar i morgen aften og så længe kan i ikke holde hende i skak" hun kiggede stille på ham og gik med ham ud i stuen og så træt på dem. Hun kiggede flere gange på Sakrefs sår på håndledet og bed sig i læben. Hun ville ikke svigte dem nu så måtte hun tage de trælse bibirkninger senere selvom de ikke var så slemme for hende længere da hun havde drukket for meget af Sakrefs blod i løbet af det sidste år. Hun trak vejret dybt "Ingen af jer ville ku klare og holde hende i skak til i morgen tidlig" sagde hun trættende og tog hårdt fat i Sakrefs underarm. Kørte spidsen af sin hale imod hans arm og bed sig derefter fast for og drikke hans blod. Man kunne godt se på hende, at det kvikkede hende op. Hun havde dog en ting der var svært når hun først begyndte og sluge hans blod i sig og det var og stoppe det var en kamp imod sig selv og tusind gange værre end det.

Sakref nåede ikke at reagere før Rafaela var igang med at drikke blodet. dog var han lidt bekymret for virkningen på Rafaela efter en sådan lang pause væk fra det. det kunne ende med at hun fik en ændring i fysikken igen som da hun første gang drak blodet.
efter lidt tid hvor Sakref var begyndt at mærke at hun ikke behøvede mere så skubbede han med sin styrke hendes hoved væk imens han trak armen til sig.
han kiggede bekymret for hende for at se om hun nu ville ændre sig igen eller hvad der nu ville ske.
han havde faktisk ikke forventet at Rafaela ville frivilligt ville have gået med til at drikke hans blod. men hun kom med en meget god pointe.

Asso stod og så hvad hun gjorde, var det ikke Sakref's blod der havde ændret hende? hvorfor drikke det igen? han blev lidt.. nervøs over det, stod og tænkte hvad han skulle dog gør nu, og noget sagde ham at hun ville tage afsted og kæmpe mod den.. kælling. Han tog sine solbriller på, kløede sig i håret og så forvirret ud, hvad ville der dog ske med hende nu? ville hun kunne klare hende? så mange tanker fløj i hovedet på ham, han ville på ingen måder have at hun kom til skade, aldrig.
Han var dog også lidt skeptisk over det med at hun drak Sakref's blod men hvis det var det der skulle til så.. var det vel nødvendigt, han stod på lidt afstand for at se om hun ville ændre sig, ville hun det ville det dog ikke ændre på hvordan han følte for hende.

Hun blev ved med og drikke af hans blod. Hun kiggede dog af og til op på de andre og hendes øjne blev mere og mere blanke jo mere hun drak af hans blod. Hun bed sig hårdt fast, men slap dog modvilligt da han skubbede hendes hoved væk. Hun slikkede blodet væk der var rundt om hendes mund og kiggede på dem. Hun kiggede på Sakref "Undskyld..." sagde hun stille. Hun havde en blandet følelse af hævn på tøsen der havde udfordret hende og samtidig var hun begyndt og blive trængende. Hun knyttede sine næver og kæmpede med sig selv for ikke og angribe den første hun så og voldtage ham eller hende. Det havde hun langt fra tid til. Hun havde lyst til og gennem kneppe en eller anden bare for og få styr på sine lyster. På disse tidspunkter vidste hun, hvordan Zaela og Surzi havde det, men hun kunne kontrollere det i en hvis grad. Hun rettede sig op og gik hen for, at tage sin jakke på og kiggede på de andre "Nåh, men jeg smutter" hun vidste ikke helt hvordan hun skulle reagere, men hun gad ikke til og bruge noget andet våben end sin evne og til nød sin drageform da hun ikke var trænet nok i og bruge et våben overhoved udover sit gamle, men det var der ikke. Hun følte sig urolig indvendig dels fordi hun godt vidste, at Sakrefs blod arbejdede på højtryk indeni hende samt hun var nervøs for kampen.
Hun gik hen til det aftalte sted og stod i det skjulte i skyggerne så hun kunne se det hele. Hun trak vejret tungt nogle gange og trådte frem og kiggede hen på tøsen. "Hvorfor er det du vil udfordre den svageste der overhoved var til stede og ikke en ad de andre?" spurgte hun nysgerrigt og virkede ikke til og trække en mine selvom hun havde svært ved og styre sig selv, men det kunne man ikke se på hende. Hun stod med armene hængende ned af sine sider og kiggede bare roligt på tøsen.

de stod oppe på taget på teatret imens en koncert var igang med at blive spillet nedenunder dem hvis musikalske klang rang igennem glasset fra den del af glas loftet der var over selve orkestret.
Rafaela's modstander stod i skyggen fra en af indgangene.
hun så at Rafaela komme op og viste sig at være ubevæbenet.
"du skulle ikke have kommet her uvæbnet. dette kommer til at være din undergang." sagde hun med en hård men meget underlig accent.
hun trådte hen imod Rafaela.
"jeg ville have dig herhen fordi du er den som knytter dem allesammen sammen. kongens tjener Assorian og ærkepaladinens søn Vincent. begge vil komme efter mig. blindet af vrede over din død og det vil blive deres undergang for i deres blindhed vil jeg slå dem ned hvor de ikke kan se og en efter en vil de falde indtil jeg står fuldført og min herre vil være mig stolt over at hans hævn er fuldført." sagde hun og langsomt trak sit våben og pegede imod Rafaela.

Asso kiggede på hende, han kunne se hvordan blodet fra Sakref påvirket hende, hun så meget.. "forvirret" ud som om hun havde lyst til et eller andet men hvad.. det vidste han ikke. Han nåede ikke og standse hende før hun var taget skredet og han vidste godt hvor hun ville tage hen, hvilket gjorde ham noget så vred han ville ikke have at hun slås med hende der kællingen der angreb hende så han beordrede sine mænd til at holde skansen her imens han så forvandlet sig til sin skyggeform "jeg tager efter hende og holder mig på afstand og griber ind hvis det er der bliver brug for det, hold øje med et stort signalrøg, tro mig i vil se det når jeg skyder det" sagde han og svævede hurtigt og svævede så hurtigt efter hende.
Han kom til teateret og kunne høre der var en koncert igang, han svævede og kunne se to skygger oppe på taget, det måtte være dem, gid han kunne flyve tænkte han men fandt så en vej op til taget og gemte sig i skyggerne hvor ingen af dem kunne se ham og ventet på det rette momentó.

//ved godt det staves moment men elsker ordet momentó.. : P

Rafaela kiggede bestemt på tøsen. Hun frygtede hende overhoved ikke længere. Hun smillede let for sig selv og rystede på hovedet "Man er ikke en værdig modstander, hvis man ikke kan klare sig uden et våben" sagde hun lettere håndligt. Hun var squ ligeglad med våben. Hun havde klaret sig fint uden så hvorfor skulle hun pludselig få brug for det? Hun lyttede stille til det hun fortalte om grunden til, at det var hende hun ville kæmpe imod. Ergo hun var en svagpisser! "Ikke for noget tøs, men ved, at du vælger den svageste viser du bare, at du er svag og ikke kan klare dig imod en ordentlig modstander" sagde hun flabet og kiggede roligt på hende. Hun frygtede ikke tøsens våben. Hun var dog spændt på og se, hvordan tøsen ville angribe hende og hvad hun ville gøre for hun var nød til og se, hvad denne tøs egentlig duede til før hun ville angribe hende selvom lysten til og smadre hende var stor, men hun måtte styre sig selv.

hun fnøs
"hvis det er det du mener så brug dine drager og brug dine styrker og vis at du dur til noget!" sagde hun og satte sine våben på plads og istedet åbnede sine hænder op og pludselig dukkede der torden og lyn og elektricitet om hendes hænder og arme.
"lad os se hvor godt du klare dig imod mig, Theda, sortelver af lyn-ild!" sagde hun og sprang imod Rafaela.

Assorian kiggede derop og holdt et våge øje med hvad der skete, han så dog hende gå til angreb mod Rafaela og ventet på at angribe hvis det blev nødvendigt at hjælpe Rafaela med hende, men han ville dog lige se først hvad hun kunne hende kællingen der angreb dem, han kunne dog intet høre hvad de sagde deroppe.

Rafaela kiggede roligt på tøsen. Hun blev ved med, at tænke på det som hendes onkel havde lært hende. Hun skulle have ro på sig selv, stole på sig selv og holde fokus på alt. Hun ville ikke bruge dragerne da de krævede for meget energi til, at starte med. Hun fik tændt nogle mørkelillae flammer på sine hænder og kiggede bestemt på Theda. "Theda, hvem er din herre egentlig og hvilken relation har han til min familie siden du vil dræbe dem alle for hans skyld?" spurgte hun bestemt. Hun begyndte, at være omslukt af en mørkelilla flamme. Hun vidste, at Thedas flammer ikke ville skade hende da det ville gøre hende stærkere, men lynet skrammede hende lidt for den vidste hun ikke hvilken effekt den ville have på hende, men hun ville ikke tage det som et nederlag.
Da Theda angreb hende flyttede hun sig til siden så Theda røg lige forbi hende. "Theda, hvad med at vi slapper af og snakker sammen istedet for det her pjat?" spurgte hun for, at distrahere hende så hun ville være ufokuseret og angribe i blinde.

Theda grinte et diabolsk grin.
"min mester er en gammel fjende af din familie. en som i har kendt lige siden din far kom til denne verden fra igennem portalen. men pyt med det. det unødvendig viden for en som kommer til at være død om et øjeblik." sagde Theda og slog begge sine hænder ned i jorden og forsvandt i et lynnedslag. hvor var hun nu? pludselig brummede det fra himlen og et lyn slog ned bag Rafaela og med det lyn var Theda med men da hun skulle lige til at ramme Rafaela med sit angreb så forsvandt hun igen i et lynblink så Rafaela parerede luften istedet. men istedet var hun pludselig ved siden af Rafaela i et andet lynblink og ramte sin næve med lyn imod Rafaelas ryg.
da slaget ramte blev Rafaela fyldt med stød og hele hendes blev spændt som en bue da musklerne reagerede på elektriciteten som strømmede igennem hende. men inden Rafaela kunne angribe tilbage var Theda forsvundet igen. hun var hurtig.

Asso svævede op mod dem, han kunne lige nøjagtig svæve højt nok til at kunne nå men da han kom op var han væk, han skyndte sig over til Rafaela som lå med strøm i kroppen. Asso var ikke just den bedste healer men sendte i stedet for et stort røgsignal op i luften, kun hans soldater kan se hvad de forskellige signaler betyder og det her var et "såret, mangler hjælp" signal, han håbet hans soldater ville se det og de ville kontakte Sakref hurtigst muligt for hjælp da han er en god healer. Han holdt sin kære elsket i sine arme og holdt hende varm da der var ved at være ret koldt udenfor.

Rafaela var helt forvirret overdet der skete. Fjende af familien? Denne kvinde var vanvittig! Hun brummede lettere irriteret og gjorde sine øjne smalle imens hun så på Theda. Hun hadet denne kvinde og hun skulle nok sørge for, at få ram på denne kvinde!
Hun kiggede forvirret rundt da Theda pludselig forsvandt for øjnene af hende efter hun havde slået imod hende. Hun skreg som en stukken gris da hun mærkede et slag imod sin krop og elektriciteten som spændte hende fuldstændig så hun ikke havde kontrol over sig længere. Hun slukkede for sine flammer og faldt til jorden. Hun lå et stykke tid og lignede en der ikke ville komme til sig selv foreløbig. Hun så fredfyldt ud som om hun slappede af. Hun spærrede pludselig øjnene op og man kunne tydeligt se på hende, at hun var rasende. Hun rejste sig hurtigt op så Ass ville falde bagover. Hun kiggede vredt rundt "Kom så frem din ynkelige kujon!" råbte hun vredt. Hun rystede over hele kroppen dels fordi der stadig var lidt elektricitet i hendes krop, dels fordi hun frøs pga hun var nøgen, men mest fordi hun var vred. Hun fik sat sine flammer op og de var helt sorte og så mere farlige d end de havde gjort inden. Hun stod stille imens der dannede sig 2 drager der også var helt sorte som fløj rundt omkring og satte ild til alt de kom i nærheden af som de troede var Theda. Da Theda dukkede op igen blev der sendt en masse ildkugler afsted samtidig med, at dragerne angreb hende og hun ville umuligt kunne undgå dem alle sammen.

Theda nåede at dukke sig for næsten dem allesammen men den sidste fik ramt hendes arm.
hun forsvandt igen og dukkede op på toppen af glasset over selve orkestret.
"du kalder mig for en kujon?! det er dig som ikke engang kan kæmpe uden at have hjælpere. men jeg skal nok få krammet på jer begge to. det er ligemeget hvor mange der kommer. jeg vil dræbe jer allesammen til ære for min herre." sagde hun og forsvandt igen i et lyn. tordenvejret i himlen blev værre og pludselig var det ikke kun nogle enkelte lyn der ramte jorden engang imellem men rigtig mange på en gang. selv oppe på taget var der en høj koncentration af lyn som ramte det. hvilket gjorde det svært at lokalisere Theda. hvor hun dukkede op og hvor hun end forsvandt igen.

imellemtiden var Sakref, Victoria og Makkadin blevet informeret og var godt på vej så hurtigt som muligt imod bygningen. men om de ville kunne nå derhen i tide måtte tiden vise sig.

Asso nåede at få balance igen så han ikke faldt "hør nu min kære slap af, du har lige fået hundredtusinde volt igennem dig, slap nu af" sagde han og gik hen for at holde om hende, han vidste hun var sur men han ved, at det bedste hun ved er når Asso holdt tæt om hende. Han gav hende et kys i nakken for at berolige hende men håbet dog, at Theda var væk, ellers havde hun satme fået røvfuld af Asso.
Han kunne se på afstand at de andre var her snart, så han skød røg i luften for at signalere hvor de nøjagtig var.

Rafaela skubbede Asso væk fra sig da han kom hen til hende og vendte sig vredt om så hun så ham. Hun lignede en der kunne slå ham ihjel af ren vrede "DU ER LIGESOM MIN FAR! DU STOLER IKKE PÅ MIG!" skreg hun af ham. Man kunne tydeligt se på hende, at hun vred rasende, såret og var ved, at miste den fulde kontrol over sig selv. Hun gik et godt stykke væk fra Asso og lukkede sine øjne. Hun tænkte tilbage på alle de træningsaftener og timer hun havde haft med sin onkel. Han havde givet hende så meget som hun kunne bruge og han havde vidst, at hun en dag ville få brug for alt det selvom han havde lært hende det i forskellige andre situationer. Hun fik langsomt kontrollen over sig selv og lyttede stille til lydene fra lydende og på hvor forskellige de var da hun kunne høre, at nogle af dem var meget hårde og dybe end de andre. Det måtte være de lyn Theda var i. "Theda du er kujon ved, at skjule dig igennem dine lyn" sagde hun provokerende. Hun vidste godt, at Theda ikke var specielt glad for hende længere for hun var konstant flabet og det havde hun regnet ud, at Theda ikke kunne lide. Hun åbnede sine øjne da hun hørte en dyb lyd fra lynet få meter fra hende. Hun lavede en stor kugle af hendes flammer så den var større end Rafaela. Hun sendte den direkte efter det lyn Theda var i så Theda ville flyve ind i væggen. Hun sprang derefter på Theda "Lad blodet flyde" hun hadet, at være nød til, at bruge den krystal hendes far havde givet hende, men hun ville bruge den for Theda skulle dø nu inden hun gjorde skade på Asso eller nogen anden som ikke havde noget med sagen, at gøre. Hun var rasende over, at ingen havde tillid til, at hun ville kunne klare Theda uden forstækning eller hjælp fra dem.
Hun mærkede en helt ny styrke indeni sig som voksede.
Hun borede sin hale ind i det ene æje hos Theda og flåede det ud så hun ville blive blind "Du er en simpel tøs der burde ligge døde sammen med mændene der udnytter kvinder på en upassende måde" snerrede hun af Theda og prikkede derefter det andet øje ud af Theda. Hun satte ild til Thedas hår og sparkede hende hårdt på halsen så hun ville miste pusten. Hun havde fået samlet alt den rede hun havde følt overfor sin familie og den vrede hun bar nu, hvor Asso viste en mistillid til hende over, at ikke kunne klare Theda uden hans hjælp. Hun sparkede Theda på tæningen så hun ville falde om i et kort øjeblik. Hun tog en kniv der lå på en kasse lige ved siden af dem. "Hils de andre som dig" sagde hun flabet og skar halsen over på Theda så hun stod tilbage med Thedas hoved i hånden.

Theda skreg af smerte så hele himlen kunne høre det da hendes øjne blev revet ud af Rafaela. dog blev skriget stoppet hurtigt af Rafaelas spark.
da Rafaela stod med kniven imod hendes hals så grinte hun bare af hendes kommentar.
"bare rolig. du kan selv få lov til at hilse på dem. for din tid vil snart komme. andre vil komme for jeg er ikke den eneste." sagde hun grinende som sine sidste ord før Rafaela skar hendes hoved af.
Sakref, Victoria, Makkadin og Assorians mænd nåede kun lige at se det groteske syn af Rafaela som var badet i blod og regn, og med Theda's hoved i sin hånd.
de stod nærmest forskrækket over synet og anede ikke hvad de skulle sige eller gøre.

Han blev lidt irriteret da hun skubbede ham, dog, vidste han godt at hun har et stort temperament "NEJ DET VED JEG, OG SLAP SÅ AF" sagde han og børstede støvet væk fra sin jakke. Der gik ikke mange sekunder og han kunne høre skrig og lyn og så var de i gang, Rafaela var lige pludselig blevet ekstrem stærk og hurtig som om hun havde taget noget? han tænkte, at det er sikkert hendes far der har haft en hånd med i spillet, og har givet hende et eller andet. Han stod bare og så dem slås, nej nej, han skulle ikke blande sig nu når hun råber af ham på den måde, det fandt han sig ikke i, han var dog lidt pigesur men med et havde Rafaela vundet og stod med kællingens hoved i hånden, tsk, han så så Sakref og de andre lige bag sig og stod og så ud som om de havde set et spøgelse "i det mindste virker mit signal røg da, jeg er næsten lige så forbavset som i er" sagde han med et lille grin, og kiggede så irriteret tilbage på Rafaela han havde tillid til hende, det eneste han ville var, og passe på sin elskede.