Jeg gør alt bare hjælp ~Sakref~

//det er helt okay jeg kommer kun med korte svar fordi jeg er over telefonen //
Han forsatte videre. Han var ligeglad om hun hun nøgen eller hvad hun gjorde. Det var hendes eget valg.
De gik ned af gangen tilbage til tronsalen hvorefter de gik ind af en anden dør der var bag tronen. Døren førte til en trappe som de gik nogle etager op af og stoppede foran et værelse.
Det var en okay stor størrelse og der var ikke rigtig pyntet op.
"det her bliver dit fremtidige værelse." sagde sakref og. Viste at der også var eget toilet og bad til værelset. Der var kun en seng, et skrivebord, et tøjskab og en stol i lokalet. Intet andet

// det er helt iorden Sakref xD //

Oliva gik efter ham, hun var kommet tiltage til den sal hun var i til at starte med, det er først nu hun opdager alle billeder som var på vækkende, hvordan kunne det være hun ikke havde opdagede dem noget før, hun forsatte med at gå efter ham op at en trappe og ind i et værelse, hun kiggede rundt og nikkede svagt, hun så på Sakref og så roligt på ham, "Og hvad ønsker du nu? der var altid noget ved det gode, hvad havde han mon fundet på hun skulle?

Han stod lidt og tænkte.
"tja hvis du vil gøre hvad jeg vil have så gik du på knæ nu og fik proppet noget i munden så du kunne lære at tale ordenligt til en konge men jeg tror næppe du går med til det lille vildbasse" sagde han med et flabet smil. Det har været længe siden han sidst har haft sådan en vild en som hende

Olivia så på ham med opgivende øjne og rystede på hovedet "Det har du skam ret i Sakref, måske du min konge men du er ikke min herre" hun så det flabet smil han gav hende og hun rystede på hovedet igen og gik hen til sengen, hun tænkte på alle de andre der var der ude som ikke havde noget hjem, hun havde taget dem til sig og havde givet dem alt hun havde, og nu får hun både en seng og noget nyt tøj, men hun har også fået et bad og noget som lignede et hjem, og hvad havde de andre, ingen ting, hun fik en grim smag i munden og vente sit hoved og krop til Sakref "Jeg kan ikke tage imod dette Sakfre, jeg kan ikke klarer tanken om at ligge godt og varmt når der stadig er fattig og hjemløse der ude" hun så på sengen igen og sukkede.

Sakref gik hen til hende
"hvis du har et problem med st sove i en seng så kan du altid få lov til at sove på gulvet inde hos mig. Og jeg er forresten både din konge og din herre da jeg ejer dig nu" sagde han og tog en hånd under hendes hage da han sagde ham ejede hende. Han kiggede hende dybt i øjne som tegn til at hun skulle bare prøve at udfordre hans autoritet og så ville han sætte hende på plads

Olivia så at han gik hen til hende, hun så ondt men blidt på ham, "Vil heller sove dårligt som alle de andre fattige og hjemløse gør, bare fordi jeg prøvede at hjælpe en dreng betyder det ikke jeg skal havde det godt" hun mærkede hvordan han tog fadt i hendes hage, hun rykkede hovedet til siden, men det lykkes hende ikke, han havde stadig sin hånd på hendes hage, hun så lige ind i hans øjne, hun var ikke den mindste smule bange for ham, og det ville han kunne se hvis han ellers kunne se sådan noget.

han grinte af det hun sagde.
"årsagen til at du fortjener en seng og et tag over hovedet og nyt tøj er fordi du har vist noget de fleste ikke har. trodsigheden for kongen. at selv den person med mest betydning i riget og er herre og mester over for dig og kan vælge lige præcis din skæbne, vælger du næsten at spytte i ansigtet af, ingen andre og især ikke de fattige og hjemløse ville turde at gøre det først de så mig, derfor fortjener du en seng at sove i, fordi du er ikke som de andre fattige, du kan blive til så meget mere. jeg synes du er meget interessant med den stædighed du har og derfor har jeg valgt at lære dig op i alle de ting du skal vide. blandt andet at angribe mig udenfor træning bliver straffet" sagde han og kiggede dybt i øjne på hende. der var et eller andet hypnotiserende ved hans øjne, som om de stirrede ind i hendes sjæl og det hun stirrede på var ikke grønne øjne men dybets mørke som stirrede tilbage på hende.

Olivia kiggede ondt på ham endnu en gang, gad vide hvor mange gange hun ville komme til at se ondt på ham i løbet af de mange timer hun skulle bruge sammen med ham.
"måske du konge Sakerf, men jeg snakker til dig som jeg vil snakke til andre, hvis du bare var en normal person ville jeg stadig snakke til dig som jeg gør nu, måske min stædighed en styrke men det også en stor svaghed Sakerf"
Hun vente hovedet væk og så igen på sengen "hvis det stod til mig skulle en gamel kvinde med dårlig ryg sove i denne seng, og ikke en ung kvinde som mig som har mange år endnu" Hun vente hovedet imod ham endnu en gang og så hvordan hans øjne blev mørke.

Sakref kiggede på hende. hans øjne var ikke rigtige sorte viste det sig for efter det næste blik var de normale igen.
"måske, men det er ikke en gammel dame jeg har valgt som lærling." sagde Sakref og tog fat i hendes hænder og løftede dem op i luften.
"måske ændre du syn på det hele når jeg lige har straffet dig for din tidligere opførsel" sagde han og pludselig kom der røg ud fra hans hænder, den sorte røg formede sig rundt om hendes håndled hvor han holdte og pludselig da han gav slip så havde hun håndjern på sine hænder. pludselig skød der en kæde fra håndjernene op på loftet og trak hende op i luften så hun ikke havde fodfæste. pludselig kom en anden kæde fra jorden og bandt sig rundt om hendes fødder så nu stod hun helt lodret i luften uden at kunne gøre noget. de sorte gennemsigtige kæder og håndjern lignende som om de var blevet skabt af skygger.
pludselig dukkede der en masse røg op i hans hånd igen og pludselig stod han med et fladt bat i hånden.
"gad vide hvor mange slag der skal til før du lære din plads mellem os to? 5 måske? 10? eller skal jeg bare starte med 100 og så se hvor meget du har lært" sagde han imens han slog battet ned i sin hånd.
han gik om bag ved hende og stod klar imod hendes blottede krop.

Olivia kigge lige ind i hans øjne, og så hvordan hans øjne blev normale igen, hun sukkede og sagde roligt til ham "Du kender ikke min alder Sakerf"
Hun kiggede væk fra ham da han tog hendes hænder, endnuvet gys kom frem i hende, hun hader når andre rørte ved hende hvis hun ikke selv startede med at rører ved folk "Nu må vi se hvad der sker"
Hun så hvordan røgen kom frem for at links hendes fast, hun rystede på hovedet for at samle kræfter, endnu et minde kom frem i hende, den gang hun var slave for en dæmon, der var hun svag men hun er blevet stærkere siden den gang og det skulle hun nok vise ham, hun så på ham da han igen snakkede til hende, hun skulle nok vise ham at Jun ikke var så svag som han nok troede, "Der skal nok mange slag til Sakerf, jeg kan klarer alt" selvsikkerheden i hendes stemme var ikke til at tage fejl af den var der og hun var klar på at blive slået.

han grinte.
"måske, men jeg ved nok til at du er ikke i nærheden af min alder. for mit perspektiv er du stadig et lille uviden barn som endnu ikke har lært sin plads." sagde han med et smil på læberne.
"nååå så du mener selv at du klare alt hva? du er i så fald ikke mødt mig før men hvis du virkelig mener det så skal jeg måske skrue op for straffen" sagde han og med et ryk med sin hånd hvor battet var og pludselig var der små pigge på battet.
uden tøven så sendte han et hårdt slag med battet imod hendes ene balle. piggene fik taget fat i huden og fik lavet dybe huller på hendes balle så hun begyndte at bløde.
"nå ja bare rolig. du får ikke lov til at dø. jeg er jo læge så jeg skal nok sørge for at du overlever hvad end straf du får" sagde han med et satanisk smil og sendte endnu et slag imod hendes balle.

Olivia grinede svagt igen "bare fordi jeg ikle er en gamel mand som dig betyder ikke at jeg ikke er voksen nok"
Hun smilede til det han sagde, selvom hun godt viste at han ikke kunne se hendes smil, smilede hun stadig, han skulle bare se hvad hun kunne klarer, hun kunne klarer mere end han nok ville tro.
Lige med et mærkede hun noget gå ind i hendes balle, en smerte kom frem fra balle til hjerne men længer kom smerten ikke hun var stædig og hun havde valgt ikke at skrige, den glæde skulle han ikke havde.
Hun mærkede hvordan blodet langsom løb ned af hendes balle og videre end af hendes lår, hun grinede svagt til ham og rystede på hovedet "Det kan du vel gøre beder Sakerf"

han grinte
"åh du søde sommerbarn. det er kun lige begyndt" grinte han imens han smilte et glædeligt smil for sig selv.
han var ligeglad hvor stædig hun var og hvor meget hun prøvede at provokere ham. det kom ikke ind på ham for han så ned på hende. hendes mening var ikke nogen betydning for ham.
i sin anden hånd dukkede en ni halet pisk frem med små kroge på enderne. han slog et hårdt slag med battet imod hendes side og bagefter sendte et piskeslag ned af hendes ryg som rev hendes hud i stykker.

Olivia vente hovedet om så hun kunne se på Sakref, hvis ha nikke snart passede på kom hun efter ham, og nej ikke på den søde og frække måde, mere på den onde og drabelig måde, ingen skulle kalde hende sommerbarn og slet ikke søde! "Sakref jeg bider dine nosser af hvis du kalder mig for et søde sommerbarn!" hun mente virkelig hvad hun sagde, hvis hun fik muligheden ville hun bide hans nosser af.
Olivia mærkede hvordan battet igen ramte hendes krop, denne gang var det bare i siden af kroppen, lige under hendes bryst og man kunne bare hører hvordan en knogle knækkedet, her kunne hun dårligt nok klarer det, hun havde bidt sine tænder så hårdt sammen og hendes tandkød var begynd at bløde voldsomt, hun kiggede op i mod loftet og blidt endnu hårdere sammen så hun mærkede hvordan hud forlod hendes krop på hendes ryg, endnu mere blod kom ud af hendes krop, først på hendes balle som stadig løb en smule, der efter hendes side hvor hun havde knækket en knogle, og så fra hendes mund, to gange endda og der efter hendes ryg.
Synes han ikke hun havde nok med ar, hvis han ikke snart ville stoppe ville der slet ikke være et sted på hendes krop hvor hun ikke havde et ar.

han stillede sig foran hende og rystede en finger.
"ah ah ah. det er ikke ligefrem det jeg vil høre fra din mund af, jeg vil høre dig undskylde for din tidligere opførsel. eller vil du måske bevise at du er stærkere end mig?" spurgte han nysgerrigt og kiggede på hende med næsten ansigtet lige imod hendes.
han ville med glæde se hvordan en lille ung kvinde som hende skulle kunne besejre ham. hun ville ikke engang kunne besejre sin svageste lærling.

Oliva så hvordan ham stillede sig op foran hende, hun smilede svagt til ham for at vise hun stadig ikke var bange for ham, også selvom der løb blod ud af hendes mund ned over hendes hage og videre ned af hendes hals,"Sakref? jeg er stædig, og det kan du takke min far for, jeg siger ikke undskyld for ting der er sket, jeg undskylder for ting som ville ske"
Hun så hvor tæt på han var på hende men hun smilede bare stadig til han med blod ud over det hele, hun kunne intet gøre imod ham, hun viste han var stærkere end hende også selvom at hun ville være en færdig lærling, ville han stadig vinde over hende lige meget hvad.

Sakref fik et stort smil på læben som var der nået han lige havde indset.
"aaaahhhh du er en af de typer. heh jamen fint nok hvis det er på den måde." sagde han og med et knips med fingrene så forsvandt kæderne og hun landede på gulvet med et.
han tog en lille flaske frem og gav den til hende.
"her. drik dette og dine så vil forsvinde igen. det vil heale din hud på kort tid og du vil ikke få nogen ar." sagde han og lagde flasken på gulvet foran hende.
"men siden du er så stædig så vil det måske bryde din vilje lidt når jeg fortæller dig at jeg har sendt vagter ned til det fattige område af byen. faktisk lige præcis der hvor drengen bor som du kom med. vagterne har fået som opgave at dræbe en person for hver eneste gang du ikke adlyder mig eller trodser mig. startende med de yngste." sagde Sakref og trillede en mønt rundt på sine fingre.
"måske vil det ændre lidt på din stædighed når vagterne kommer med hovederne af de folk som du har kendt i så lang tid" sagde Sakref med et hoverende smil på læben.
han havde skam sendt vagter ned til gaderne af de fattige. men ikke for at dræbe, ikke endnu i hvert fald.

Olivia kiggede på Sakref og smilede svagt igen, men smilet forsvandt da han sagde at hun var en eller anden type og at det skulle være på en anden måde end denne her han allerede var i gang med, hvad havde han nu i tankerne, men før hun fik lov til at tænke mere om det faldt hun ned på gulvet, hunramte ikke gulvet med knæende først, men med maven, hun kiggede svagt op på Sakref og smilede svagt efter det han havde sagt til hende, "Jeg vil ikke havde noget fra dig som jeg ikke kender til Sakref, jeg ville heller havde ar end at drikke noget fra dig" hun skubbede den lille flaske væk så den trillede væk fra hende, hun stillede sig op på knæende men stadig med hænderne på gulvet, hun var ved at knække sammen af smerte men valgte bare at blide sine tænder sammen, hun kiggede på Sakref og smilede, "Jeg er stædig Sakref, måske jeg svag men jeg holder ud" hun satte sig på sine knæ og kiggede´op på løftet og sukkede tungt.
efter noget tid kiggede hun igen på Sakref og prøvede at stille sig op selvom nu godt viste at det var umuligt for hende at komme op at stå, hun kiggede ondt på Sakref og sagde med en vred og ikke så rolig som den normalt er, "Hvis du dræber uskyldige mennesker fordi jeg ikke hører hvad siger, ville jeg heller havde at du skader mig end uskyldig mennesker som ikke har noget med os to at gøre"

Sakref satte sin fod imod hendes og trak til så hun mistede sin balance igen.
han smilte et ondt smil.
"jamen jeg ved skam godt du vil gerne have at det skal gå ud over dig frem for andre folk. det er lige præcis sådan du er. du er den der ofre dig selv for de andre. og det er derfor lige nu så sidder du lidt i en knibe med dig selv gør du ikke? jo du gør, du kan jo ikke gøre noget og du sidder da selv og er ved at ofre dig selv for at redde dem" sagde han med et ondt smil på læberne.
hvis hun kiggede på hans øjne var hans øjne blevet blod røde. gad vide hvor lang tid de havde været det.
hvad Olivia faktisk ikke vidste var at Sakref har personligheds spaltning. det betyder at han har flere personligheder end kun en. han har sin neutrale side som er hverken god eller ond men lidt af det hele. så har han grønne øjne. så er der hans onde side og så bliver hans øjne røde og så er der hans gode side og så bliver hans øjne blå. dog kan der gå et øjeblik før hans øjne skifter farve fra da han skiftede personlighed. så han kunne sagtens have haft sin onde personlighed lige siden hun var vågnet og har først skiftet øjenfarve nu.

Olivia mærkede hvordan hun igen kom ned og ligge, hvis han forsatte med dette ville hendes krop miste flammen som holdte hende i gang, nej det skulle han ikke få lov til, hun kiggede på Sakref og smilede svagt, "Du kender mig ikke, jeg ved du ikke lader mig miste livet, også selvom du ville blive træt af mig, jeg ved at du holder mig i live så du kan få en stærk vagt eller hvad du nu kalder det fordi du ved at jeg er stædig, en person som er så stædig som mig er ikke noget man møder hverdag, derfor er jeg noget særligt, derfor ville du holde mig i live, og nej jeg er ikke sådan, jeg vil med glæde offer mig for de uskyldige mennesker og andre væsner som ikke fortjerner at miste livet på grund af mig, jeg offer mig selv og derfor vælger jeg at hører efter dig selvom det ikke bliver nemt for dig er oplærer en som mig Sakref" hun kiggede ondt på ham, hun var bliveglad med hvordan han øjne var, hun var stolt over det hun havde sagt, og hun var stolt over at hun var som hun var og det skulle ingen tage fra hende,

Sakref tog sig til hovedet som var det at han havde fået et stort slag til hovedet og havde ondt.
da han åbnede sine øjne igen så var hans øjne blå istedet.
han rettede sig op og kiggede på hende med et sympatetisk smil.
han bukkede ned og tog hende under armene og løftede hende op.
hans berøring sendte en varme igennem hende og langsomt begyndte smerten på hendes ryg, balle og side at forsvinde som var sårene og skaderne ved at heale på magisk vis.
"godt svaret Olivia. du har ret i at jeg ikke vil dræbe dig. eller jo jeg har en side inde i mig som ville gerne men jeg ønsker ikke at du dør. og for dit svar vil jeg også skåne de andre. men hvis du vil følge med mig ud i haven så vil jeg faktisk gerne have testet din styrke så jeg ved hvor stærk du faktisk er." sagde han med et venligt smil. et smil som han faktisk ikke havde vist endnu.

Olivia kiggede på ham da han tog sig til hovedet, hun var allerede ved at komme på bene for at hjælpe ham, måske har han været en idiot over for hende men derfor skal folk ikke havde ondt, det lå bare til hende og hjælpe så mange hun kunne, og det var lige meget hvad du havde gjort imod hende elle imod andre, hun skulle bare hjælpe der hvor hun kunne.

Olivia kiggede ind i nogen blå øjne, hun synes det var lidt underligt, hun havde både set blod røde øjne men også grønne øjne, hvad skulle de blå betyde? hun viste at de tre farver havde hver deres betydningen, og hun skulle nok finde ud af det, det var et mål hun havde sat sig i dette liv, Olivia mærkede hvordan han tog fadt i hende for at løfte hende op så hun stod på sine egene ben, hun kunne mærke en underlig varme fra ham, det var dejligt men fordi han rørte ved hende fik hun det gys op igennem ryggen igen, hun så mærkede hvordan hullerne på hendes balle og i hendes side lukkede sig, hun mærkede hvordan huden på hendes ryg kom igen, hun kiggede svagt på Olivia og synes han var blevet en del mere mærkelig end hun allerede synes om ham, "Bare rolig en side i mig har også lyst til at dræbe dig så bare rolig Sakref, Hvis jeg skal med dig ud i haven vil jeg gerne havde mit EGET tøj på Sakref, jeg går ikke ud nøgen" sådan nu havde hun sagt det, hun havde sagt at hun ville havde sit eget tøj igen det tøj som hun følte sig hjemme i, det tøj hun havde kæmpede for at få, og nu ville hun havde det tilbage.

Sakref rystede på hovedet.
"selvom jeg gerne ville give dig det så kan jeg ikke give dig dit tøj. det er nemlig til rens og syning så det kan ikke blive givet til dig nu. men hvis du kigger i tøjskabet vil du kunne finde det mest standard tøj der er med de mest neutrale farver. så kan du gå med det indtil da. ellers må jeg desværre erklære at du så bliver nød til at være stadig nøgen" sagde Sakref noget høfligt.

Olivia kiggede på ham da han fortalte hende at hun ikke kunne få sit tøj fordi han havde sendt det af sted til vask, hun kiggede ned på sine hænder, uden sit tøj ville hun føle sig nøgen, mere nøgen end hun allerede var, det var det samme hvis hun ikke kunne bruge sin magi.
Hun kiggede op på ham og smilede svagt til ham "Jamen så må jeg jo finde noget som falder i min smag" hun grinede drillende til ham, måske kunne hun være den største kælling til tider, men hun kunne også godt være den sjove og kærlig type.
Hun gik hen til skabet, for at se hvad der var, hun kiggede det hurtig igennem og opdagede at det meste af det var noget mere pænt tøj end det hun normalt dig i, men dog fandt hun nogen bukser som var lidt brune i det, og en trøje som var sort og en top som også var brun, hun smilede svagt og fandt nogen støvler som lignede den hun allerede havde og så fandt hun nogen hansker hvor fingrene stadig var ude i det fri, sådan nogen finger hansker.
Hun vente sig op imod sengen og lade tøjet pænt så hun beder kunne se hvordan det så nu, hun kiggede svagt og begynde at tage det på.
Efter noget tid stod hun klar foran Sakref igen med nyt tøj på kroppen.

Sakref stod imellemtiden og ventede roligt på at hun blev færdig, hverken sendte blikke eller noget imod hende. Han havde tydeligt ændret opførsel men hvorfor dog det?
Da hun havde fået tøj på så smilte han venligt til hende.
"følg med mig og jeg vil vise dig vej til haven." sagde Sakref og gik ud af lokalet. Han gik ned af trappen igen og ned til tronsalen og tog døren der var lige bag tronen. Der kom de ind til en slags entre hvor der var en dør ud til en have både til venstre og højre og så var der en dør til et lokale lige foran.
Han gik ud i haven ved den venstre dør.
Haven var kæmpe stor og stak meget ud af bjergsiden hvor byen var bygget på. Haven var stor nok til at man kunne gå et stykke før man var nød til at vende om. Der var masser af smukke blomster og træer som var blevet klippet fint og buske som havde former som drager og andre dyr.